patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
Når det er nødvendigt at sige, at det ”formentlig” strider mod patentloven, er det fordi, den ikke siger ikke noget direkte om, hvorvidt stamceller fra mennesker kan patenteres. Derfor skal praksis også her først fastlægges gennem fortolkninger og domstolsafgørelser. Denne praksis kan blandt andet udfordres af nationale afgørelser. Det britiske patentkontor har i april 2003 udstedt en redegørelse for, hvilken praksis der skal gælde for meddelelse af patenter på opfindelser, som involverer embryonale stamceller. Patentkontoret finder, at menneskelige embryoner og totipotente stamceller, som har evnen til at udvikle sig til et barn, skal være undtaget fra patentering. Kontoret skelner imidlertid mellem disse totipotente stamceller og så de pluripotente stamceller (se kapitel 8 for en forklaring på pluri- og totipotente stamceller). De sidste stammer ganske vist fra embryoner og kan blive til alle kroppens celler, men fordi de er udtaget af embryonet, har de ikke længere evnen til at udvikle sig til et barn. Det er disse celler, man normalt vil bruge i forskningen. Da det i Storbritannien under visse omstændigheder er tilladt at forske i pluripotente embryonale stamceller, finder patentkontoret ikke, at det vil stride mod offentlig orden og moral at tillade patenter på opfindelser, som anvender embryonale stamceller. Anden lovgivning om patenter Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner Loven om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (lov nr. 347 af 02/06/1999) har til formål at sikre, at forskningsresultater frembragt ved hjælp af offentlige midler nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse. Loven gælder for opfindelser, der er gjort af ansatte som led i arbejdet på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, eller offentlige sygehuse. Loven bestemmer i § 10 og 11, at hvis en ansat har gjort en opfindelse, skal vedkommende underrette institutionen skriftligt om dette. Arbejdstageren må ikke offentliggøre eller disponere over en opfindelse, før institutionen skriftligt har bekræftet modtagelsen af underretningen. Institutionen skal inden for 2 måneder fra underretningen få foretaget en vurdering af muligheden for at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt. Arbejdsgiveren kan også pålægge arbejdstageren ikke at offentliggøre eller disponere over en opfindelse i op til 2 måneder fra modtagelsen af underretningen. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ GENER OG STAMCELLER?|29
Det diskuteres, i hvor høj grad lovens bestemmelser hæmmer den frie informations- og vidensudveksling mellem forskere, og om der derved også lægges en bremse på forskningen og udviklingen. 30| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
- Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
- Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
- Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
- Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
- Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
- Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
- Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
- Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
- Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
- Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
- Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
Når det er nødvendigt at sige, at det ”formentlig” strider mod <strong>patent</strong>loven, er det<br />
fordi, den ikke siger ikke n<strong>og</strong>et direkte om, hvorvidt <strong>stamceller</strong> fra mennesker kan<br />
<strong>patent</strong>eres. Derfor skal praksis <strong>og</strong>så her først fastlægges gennem fortolkninger <strong>og</strong><br />
domstolsafgørelser.<br />
Denne praksis kan blandt andet udfordres af nationale afgørelser. <strong>Det</strong> britiske<br />
<strong>patent</strong>kontor har i april 2003 udstedt en redegørelse for, hvilken praksis der skal<br />
gælde for meddelelse af <strong>patent</strong>er <strong>på</strong> opfindelser, som involverer embryonale <strong>stamceller</strong>.<br />
Patentkontoret finder, at menneskelige embryoner <strong>og</strong> totipotente <strong>stamceller</strong>,<br />
som har evnen til at udvikle sig til et barn, skal være undtaget fra <strong>patent</strong>ering.<br />
Kontoret skelner imidlertid mellem disse totipotente <strong>stamceller</strong> <strong>og</strong> så de pluripotente<br />
<strong>stamceller</strong> (se kapitel 8 for en forklaring <strong>på</strong> pluri- <strong>og</strong> totipotente <strong>stamceller</strong>).<br />
De sidste stammer ganske vist fra embryoner <strong>og</strong> kan blive til alle kroppens<br />
celler, men fordi de er udtaget af embryonet, har de ikke længere evnen til at udvikle<br />
sig til et barn. <strong>Det</strong> er disse celler, man normalt vil bruge i forskningen. Da det i<br />
Storbritannien under visse omstændigheder er tilladt at forske i pluripotente<br />
embryonale <strong>stamceller</strong>, finder <strong>patent</strong>kontoret ikke, at det vil stride mod offentlig<br />
orden <strong>og</strong> moral at tillade <strong>patent</strong>er <strong>på</strong> opfindelser, som anvender embryonale <strong>stamceller</strong>.<br />
Anden lovgivning om <strong>patent</strong>er<br />
Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner<br />
Loven om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (lov nr. 347 af<br />
02/06/1999) har til formål at sikre, at forskningsresultater frembragt ved hjælp af<br />
offentlige midler nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse.<br />
Loven gælder for opfindelser, der er gjort af ansatte som led i arbejdet <strong>på</strong> universiteter,<br />
sektorforskningsinstitutioner, eller offentlige sygehuse.<br />
Loven bestemmer i § 10 <strong>og</strong> 11, at hvis en ansat har gjort en opfindelse, skal vedkommende<br />
underrette institutionen skriftligt om dette. Arbejdstageren må ikke<br />
offentliggøre eller disponere over en opfindelse, før institutionen skriftligt har<br />
bekræftet modtagelsen af underretningen. Institutionen skal inden for 2 måneder<br />
fra underretningen få foretaget en vurdering af muligheden for at udnytte opfindelsen<br />
erhvervsmæssigt. Arbejdsgiveren kan <strong>og</strong>så <strong>på</strong>lægge arbejdstageren ikke at<br />
offentliggøre eller disponere over en opfindelse i op til 2 måneder fra modtagelsen<br />
af underretningen.<br />
HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ GENER OG STAMCELLER?|29
Change language