patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
I bemærkningerne til loven lægges der vægt på, at patent på et gen eller en del af et gen kun kan opnås, når genet er isoleret fra, det vil sige uden for, den menneskelige krop. Udover at genet skal være uden for den menneskelige krop, er det en betingelse for patentering, at der kan anføres en industriel anvendelse, og at den anvendelse, som genet indgår i, har den fornødne nyhedsværdi. Der lægges vægt på, at selv om der er udstedt et sådant patent, kan det ikke give nogen rettigheder over det gen, som er inde i mennesket. Et hypotetisk eksempel 30 illustrerer denne tankegang: Det menneskelige genom giver mulighed for vækst og gendannelse og det kunne derfor tænkes, at det var muligt at tage en DNA sekvens og isolere den fra det gen, der har forbindelse med hårtab. Firma A ønsker at udvikle en behandling mod hårtab. Firmaet finder nu en metode til at isolere det gen, som er relateret til skaldethed, fra DNA sekvensen. Det genetiske materiale er stadig tilgængeligt for andre forskere at forske i. Men teknikken og fremgangsmåden til at isolere genet er kompleks og har nyhedsværdi og kan ikke siges at findes i naturen. Derfor kan produktet – det isolerede gen – patenteres. Det har nyhedsværdi i patentlovens forstand, involverer en opfinderindsats og har industriel anvendelighed. Firma A har ved patentet beskyttet sin investering i opfindelsen. Det er i forbindelse med sådanne eksempler selvfølgelig væsentligt at huske, at grænsen for, hvad der udgør en opfindelse, hele tiden ændrer sig med den teknologiske udvikling. For eksempel bliver fremgangsmåderne til at isolere gener hele tiden udviklet, og udviklingen går mod, at der vil være mindre og mindre ”opfindelsesværdi” i isolationsprocesserne eftersom de videreudvikles. Ligeledes er der i de senere år opstået diskussion af, hvorvidt hele gener skal kunne patenteres. Direktivets artikel 6 handler om undtagelser fra patentering. Disse undtagelser findes i de danske patentregler i patentlovens § 1b, og er formuleret næsten enslydende: 30 Lånt fra Torsten Bjørn Larsen i Patent Law Seminar – Summary no. 4, Stockholms University. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ GENER OG STAMCELLER?|25
Direktivets artikel 6: Stk. 1. Opfindelser, hvis kommercielle udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig orden, er udelukket fra patentering, idet alene det forhold, at udnyttelsen af opfindelsen er forbudt ved lov eller administrativ forskrift, ikke i sig selv bevirker, at opfindelsen strider mod sædelighed eller offentlig orden. stk. 2. I overensstemmelse med stk. 1 kan der blandt andet ikke meddeles patent på: a)fremgangsmåder til kloning af mennesker b)fremgangsmåder til ændring af menneskets kønscellers genetiske identitet c)anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål d)fremgangsmåder til ændring af dyrs genetiske identitet, som kan påføre dem lidelser, der ikke er begrundet i en væsentlig medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr, samt dyr frembragt ved sådanne fremgangsmåder. Bestemmelsen om, at en opfindelse ikke må stride mod sædelighed eller offentlig orden, er ikke usædvanlig i patentretlig sammenhæng, men den får en særlig betydning i forbindelse med bioteknologi. 31 26| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE Patentlovens § 1b. Patent meddeles ikke på opfindelser, hvis kommercielle udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig orden. Stk. 2. En udnyttelse skal ikke anses for at stride mod sædelighed eller offentlig orden alene af den grund, at udnyttelsen er forbudt ved en lov eller administrativ forskrift. Stk. 3. I medfør af stk. 1, kan der blandt andet ikke meddeles patent på 1)fremgangsmåder til kloning af mennesker, 2)fremgangsmåder til ændring af den genetiske identitet hos menneskets kønsceller, 3)anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål og 4)fremgangsmåder til ændring af dyrs genetiske identitet, som kan påføre dem lidelser, der ikke er begrundet i en væsentlig medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr, samt dyr frembragt ved sådanne fremgangsmåder. 31 Se Tine Sommers responsum, afsnit 5 ”Etikhøjde & eksistensen af en (EU) harmoniseret moralopfattelse” for uddybning af praksis på området.
- Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
- Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
- Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
- Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
- Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
- Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
- Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
- Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
- Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
- Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
I bemærkningerne til loven lægges der vægt <strong>på</strong>, at <strong>patent</strong> <strong>på</strong> et gen eller en del af<br />
et gen kun kan opnås, når genet er isoleret fra, det vil sige uden for, den menneskelige<br />
krop. Udover at genet skal være uden for den menneskelige krop, er det en<br />
betingelse for <strong>patent</strong>ering, at der kan anføres en industriel anvendelse, <strong>og</strong> at den<br />
anvendelse, som genet indgår i, har den fornødne nyhedsværdi. Der lægges vægt<br />
<strong>på</strong>, at selv om der er udstedt et sådant <strong>patent</strong>, kan det ikke give n<strong>og</strong>en rettigheder<br />
over det gen, som er inde i mennesket.<br />
Et hypotetisk eksempel 30 illustrerer denne tankegang:<br />
<strong>Det</strong> menneskelige genom giver mulighed for vækst <strong>og</strong> gendannelse <strong>og</strong> det kunne<br />
derfor tænkes, at det var muligt at tage en DNA sekvens <strong>og</strong> isolere den fra det gen,<br />
der har forbindelse med hårtab. Firma A ønsker at udvikle en behandling mod hårtab.<br />
Firmaet finder nu en metode til at isolere det gen, som er relateret til skaldethed,<br />
fra DNA sekvensen. <strong>Det</strong> genetiske materiale er stadig tilgængeligt for andre<br />
forskere at forske i. Men teknikken <strong>og</strong> fremgangsmåden til at isolere genet er kompleks<br />
<strong>og</strong> har nyhedsværdi <strong>og</strong> kan ikke siges at findes i naturen. Derfor kan produktet<br />
– det isolerede gen – <strong>patent</strong>eres. <strong>Det</strong> har nyhedsværdi i <strong>patent</strong>lovens forstand,<br />
involverer en opfinderindsats <strong>og</strong> har industriel anvendelighed. Firma A har ved<br />
<strong>patent</strong>et beskyttet sin investering i opfindelsen.<br />
<strong>Det</strong> er i forbindelse med sådanne eksempler selvfølgelig væsentligt at huske, at<br />
grænsen for, hvad der udgør en opfindelse, hele tiden ændrer sig med den teknol<strong>og</strong>iske<br />
udvikling. For eksempel bliver fremgangsmåderne til at isolere <strong>gener</strong> hele<br />
tiden udviklet, <strong>og</strong> udviklingen går mod, at der vil være mindre <strong>og</strong> mindre ”opfindelsesværdi”<br />
i isolationsprocesserne eftersom de videreudvikles. Ligeledes er der i<br />
de senere år opstået diskussion af, hvorvidt hele <strong>gener</strong> skal kunne <strong>patent</strong>eres.<br />
Direktivets artikel 6 handler om undtagelser fra <strong>patent</strong>ering. Disse undtagelser findes<br />
i de danske <strong>patent</strong>regler i <strong>patent</strong>lovens § 1b, <strong>og</strong> er formuleret næsten enslydende:<br />
30 Lånt fra Torsten Bjørn Larsen i Patent Law Seminar – Summary no. 4, Stockholms University.<br />
HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ GENER OG STAMCELLER?|25
Change language