patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
Opfindelsen skal have nyhedsværdi. Der skal være tale om en objektiv, global nyhed. Der skal være opfindelseshøjde. Det betyder, at opfindelsen skal adskille sig væsent- ligt fra, hvad der er kendt. Opfindelsen skal være af en kvalitet, der ligger ud over, hvad der opfattes som trivielt på området. Opfindelsens modstykke er opdagelsen. Patentrettens opfinderbegreb har en selvstændig juridisk betydning. Reglerne i den danske Patentlov og EPK er identiske med hensyn til de centrale spørgsmål om, hvad der kan udgøre en “opfindelse” og om “nyhed”, “opfindelseshøjde” og “industriel anvendelighed”. Den danske lov er således udformet i nøje overensstemmelsen med EPK. Hvad kan ikke patenteres? Det er ikke alt, man kan få patent på. I den danske patentlov omtales en række undtagelser, blandt andre: • opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder • fremgangsmåder til kirurgisk eller medicinsk behandling eller diagnostik, som anvendes på mennesker eller dyr - men man kan patentere fremstillingen af lægemidler og diagnostika • opfindelser hvis udnyttelse strider imod almindelig sædelighed eller offentlig orden. Man kan for eksempel ikke patentere en opfindelse af et tortur-apparat • plantesorter eller dyreracer eller væsentlige biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter og dyr. (Patent kan dog udstedes på mikrobiologiske fremgangsmåder og på produkter af sådanne fremgangsmåder). I forbindelse med patent på menneskelige gener er det værd at understrege, at der ikke kan tages patent på genet i den skikkelse, det forekommer naturligt i den menneskelige organisme. Det, der kan patenteres, er en ”kopi” af genet genskabt uden for den menneskelige organisme Forskellige typer af patenter De patenter, der gives, anbringes i forskellige kategorier. De rettigheder, som knytter sig til patentet, afhænger af hvilken patentkategori, patentet knyttes til. Produktpatent (kaldes også for stofpatent): Yder beskyttelse til selve produktet eller apparatet. Produktpatentet er den mest vidtgående patentform, fordi det HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ GENER OG STAMCELLER?|19
eskytter opfindelsen mod enhver erhvervsmæssig anvendelse. I forbindelse med kemi eller bioteknologi kan der opnås patent på selve den kemiske formel, eller et gen, en sekvens eller et protein. Det diskuteres, om det i det hele taget er hensigtsmæssigt at give produktpatenter på gener, fordi beskyttelsen er så vidtgående. I relation til genpatenter kan et produktpatent hindre alle tænkelige anvendelsesmuligheder af genet, herunder også diagnostik af genetisk betingede lidelser. Det kan således være nødvendigt at opnå patentindehavers samtykke til sådanne øvrige anvendelser af sekvensen. Anvendelsespatent: Ved et anvendelsespatent patenteres alene anvendelsen af den kemiske formel eller genet. Procespatent (kaldes også fremgangsmådepatent): Her patenteres processen, det vil sige fremstillingen af et stof, for eksempel et hormon eller et enzym, men ikke gensekvensen bag stoffet. Fremstillingsprocessen skal være ny for at kunne patenteres, men selve stoffet kan godt være kendt i forvejen. Smalle og brede patenter: Alle patenter indeholder et eller flere krav, som har betydning for patentets rækkevidde. Det er meget afgørende, om kravene er brede eller smalle, fordi det er kravene, der bestemmer enerettens omfang. Som navnene antyder, giver brede krav eneret til en større vifte af udnyttelser af det patenterede end smalle krav. 22 Et produktpatent må altså betegnes som et bredt patent, selvom det principielt kun dækker i relation til en bestemt industriel anvendelse af for eksempel et gen, mens anvendelses- og procespatenter kan være mere eller mindre brede. Tvangslicens Patentindehaverens eneret til at udnytte patentet kan begrænses af patentlovens regler om tvangslicens. Tvangslicenssystemet indebærer, at en anden end patentindehaveren kan få adgang til at udnytte den patenterede opfindelse. Det kræver en domstols medvirken at opnå tvangslicens. Tvangslicens kan gives, hvis opfindelsen efter 4 år fra patentansøgningens indlevering ikke udnyttes tilstrækkeligt, eller hvis vigtige almene interesser kan begrunde, at der gives adgang til erhvervsmæssig udnyttelse af andre end den, der har patentet. Patenthaver må gerne selv 22 Nuffield 2002, side 24. 20| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
- Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
- Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
- Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
- Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
- Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
- Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
- Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
- Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
Opfindelsen skal have nyhedsværdi. Der skal være tale om en objektiv, global<br />
nyhed.<br />
Der skal være opfindelseshøjde. <strong>Det</strong> betyder, at opfindelsen skal adskille sig væsent-<br />
ligt fra, hvad der er kendt. Opfindelsen skal være af en kvalitet, der ligger ud over,<br />
hvad der opfattes som trivielt <strong>på</strong> området. Opfindelsens modstykke er opdagelsen.<br />
Patentrettens opfinderbegreb har en selvstændig juridisk betydning.<br />
Reglerne i den danske Patentlov <strong>og</strong> EPK er identiske med hensyn til de centrale<br />
spørgsmål om, hvad der kan udgøre en “opfindelse” <strong>og</strong> om “nyhed”, “opfindelseshøjde”<br />
<strong>og</strong> “industriel anvendelighed”. Den danske lov er således udformet i nøje<br />
overensstemmelsen med EPK.<br />
Hvad kan ikke <strong>patent</strong>eres?<br />
<strong>Det</strong> er ikke alt, man kan få <strong>patent</strong> <strong>på</strong>. I den danske <strong>patent</strong>lov omtales en række<br />
undtagelser, blandt andre:<br />
• opdagelser, videnskabelige teorier <strong>og</strong> matematiske metoder<br />
• fremgangsmåder til kirurgisk eller medicinsk behandling eller diagnostik, som<br />
anvendes <strong>på</strong> mennesker eller dyr - men man kan <strong>patent</strong>ere fremstillingen af<br />
lægemidler <strong>og</strong> diagnostika<br />
• opfindelser hvis udnyttelse strider imod almindelig sædelighed eller offentlig<br />
orden. Man kan for eksempel ikke <strong>patent</strong>ere en opfindelse af et tortur-apparat<br />
• plantesorter eller dyreracer eller væsentlige biol<strong>og</strong>iske fremgangsmåder til<br />
fremstilling af planter <strong>og</strong> dyr. (Patent kan d<strong>og</strong> udstedes <strong>på</strong> mikrobiol<strong>og</strong>iske<br />
fremgangsmåder <strong>og</strong> <strong>på</strong> produkter af sådanne fremgangsmåder).<br />
I forbindelse med <strong>patent</strong> <strong>på</strong> menneskelige <strong>gener</strong> er det værd at understrege, at der<br />
ikke kan tages <strong>patent</strong> <strong>på</strong> genet i den skikkelse, det forekommer naturligt i den menneskelige<br />
organisme. <strong>Det</strong>, der kan <strong>patent</strong>eres, er en ”kopi” af genet genskabt uden<br />
for den menneskelige organisme<br />
Forskellige typer af <strong>patent</strong>er<br />
De <strong>patent</strong>er, der gives, anbringes i forskellige kategorier. De rettigheder, som knytter<br />
sig til <strong>patent</strong>et, afhænger af hvilken <strong>patent</strong>kategori, <strong>patent</strong>et knyttes til.<br />
Produkt<strong>patent</strong> (kaldes <strong>og</strong>så for stof<strong>patent</strong>): Yder beskyttelse til selve produktet<br />
eller apparatet. Produkt<strong>patent</strong>et er den mest vidtgående <strong>patent</strong>form, fordi det<br />
HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ GENER OG STAMCELLER?|19