patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ GENER OG STAMCELLER? Dette afsnit er en kortfattet gennemgang af hovedbegreberne inden for patentretten. De regler, der har betydning for patenter på gener og stamceller, er trukket frem. 20 Hvad er en patentrettighed? Patentbeskyttelsen giver eneret for opfinderen til at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt og kommercielt. Denne ret er tidsbegrænset. En patentrettighed indebærer, at indehaveren af patentet har en eneret til i maximalt 20 år at forbyde andre at fremstille, anvende eller sælge den patenterede opfindelse inden for det geografiske område, hvor patentet har virkning. Patenthaver har ikke uden videre ret til at udnytte patentet. Via patentretten sikres opfinderen altså en mulighed for at udnytte sin opfinderindsats kommercielt. Formålet med at give opfinderen patentret er, at han eller hun får en mulighed for at få dækket sine investeringer og den risiko mv., som opfinderen har haft for at komme frem til opfindelsen. Samtidig er hensigten med patentsystemet, at det sikres, at opfindelsen bibringer samfundet nytte i form af teknologispredning og udvikling. Patentet giver altså ikke patentindehaveren en absolut ret til kommerciel udnyttelse. Hvis der er andre love, patentet ville stride imod, såfremt det blev ført ud i livet, vil disse love kunne forhindre, at et patent bliver udnyttet. For eksempel vil 20 Gennemgangen er baseret på Tine Sommers responsum Patentret og det humane genom som er optrykt som bilag til redegørelsen, Mogens Koktvedgaard, Lærebog i Immaterialret, 6. reviderede udgave, Jurist og Økonomforbundets forlag 2002, samt bidrag til Teknologirådets konference om Patenter, Juni 2002 af Jens Schovsbo: Hvilken lovgivning findes der m.h.t. patentering på området?. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ GENER OG STAMCELLER?|17
miljølovgivning, sundheds- og sikkerhedslovgivning og regler om dyrebeskyttelse og naturbeskyttelse kunne forbyde udnyttelsen af et patent. Lovgivningen på området Udstedelsen af danske patenter er reguleret i den danske patentlov21 , men disse regler er i høj grad bestemt af den internationale regulering af patentreglerne, særligt EU direktivet (se faktaboks om international patentret). Disse regler sætter nogle overordnede rammer for patentering: Betingelser for at opnå patent (Formel Patentret) For at få patent på en opfindelse, skal visse betingelser være opfyldt: Der skal foreligge en industrielt anvendelig opfindelse og opfindelsen skal have nyhedsværdi og opfindelseshøjde. Opfinderen vælger i forbindelse med indgivelsen af sin (europæiske) ansøgning, hvil- Oversigtligt kræves således, at: ke(t) land(e) opfinderen ønsker, patentet Opfindelsen skal have teknisk karakter. skal gælde i. Det europæiske system er Det indebærer, at en ren opdagelse åbent for opfindere fra hele verden. ikke kan patenteres. Hvis en opdagelse kun indebærer, at man finder noget, der allerede eksisterer i naturen, men som hidtil har været ukendt, er der ikke tale om en opfindelse. Opfindelsen skal have teknisk effekt. Det vil sige, at opfindelsen skal kunne frem- stilles ”i virkeligheden” – det tekniske problem, som opfindelsen vedrører, skal være løst. Opfindelsen skal være reproducerbar. Det betyder, at man skal kunne genskabe opfindelsen, hvis man har de tekniske beskrivelser og er i besiddelse af sagkundskaben til at genskabe opfindelsen. 21 Lovbekendtgørelse nr. 781 af 30. august 2001. 18| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE INTERNATIONAL PATENTRET Patentretten er reguleret internationalt i Pariser-konventionen (1883), Patentsamarbejdstraktaten (PCT, 1970). Den Europæiske Patentkonvention (EPK 1973), og aftalen om Trade-Related Intellectual Property Rights (TRIPs-aftalen 1994). Endvidere er patent på bioteknologiske opfindelser reguleret i et EU-direktiv fra 1998: ”Direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser”. Den Europæiske Patentorganisation (EPO) behandler ansøgninger på baggrund af reglerne i Den europæiske Patentkonvention (EPK). Når det europæiske patentkontor finder, at en opfindelse opfylder betingelserne i EPK, udsteder EPO patent. EPO kan udstede patenter, som har virkning i alle de lande, som er medlem af EPK. Alle EU-landene er medlem af EPO.
- Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
- Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
- Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
- Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
- Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
- Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
- Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
- Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
- Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ<br />
GENER OG STAMCELLER?<br />
<strong>Det</strong>te afsnit er en kortfattet gennemgang af hovedbegreberne inden for <strong>patent</strong>retten.<br />
De regler, der har betydning for <strong>patent</strong>er <strong>på</strong> <strong>gener</strong> <strong>og</strong> <strong>stamceller</strong>, er trukket<br />
frem. 20<br />
Hvad er en <strong>patent</strong>rettighed?<br />
Patentbeskyttelsen giver eneret for opfinderen til at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt<br />
<strong>og</strong> kommercielt. Denne ret er tidsbegrænset. En <strong>patent</strong>rettighed indebærer,<br />
at indehaveren af <strong>patent</strong>et har en eneret til i maximalt 20 år at forbyde andre<br />
at fremstille, anvende eller sælge den <strong>patent</strong>erede opfindelse inden for det ge<strong>og</strong>rafiske<br />
område, hvor <strong>patent</strong>et har virkning. Patenthaver har ikke uden videre ret til at<br />
udnytte <strong>patent</strong>et.<br />
Via <strong>patent</strong>retten sikres opfinderen altså en mulighed for at udnytte sin opfinderindsats<br />
kommercielt. Formålet med at give opfinderen <strong>patent</strong>ret er, at han eller<br />
hun får en mulighed for at få dækket sine investeringer <strong>og</strong> den risiko mv., som<br />
opfinderen har haft for at komme frem til opfindelsen. Samtidig er hensigten med<br />
<strong>patent</strong>systemet, at det sikres, at opfindelsen bibringer samfundet nytte i form af<br />
teknol<strong>og</strong>ispredning <strong>og</strong> udvikling.<br />
Patentet giver altså ikke <strong>patent</strong>indehaveren en absolut ret til kommerciel udnyttelse.<br />
Hvis der er andre love, <strong>patent</strong>et ville stride imod, såfremt det blev ført ud i<br />
livet, vil disse love kunne forhindre, at et <strong>patent</strong> bliver udnyttet. For eksempel vil<br />
20 Gennemgangen er baseret <strong>på</strong> Tine Sommers responsum Patentret <strong>og</strong> det humane genom som er<br />
optrykt som bilag til redegørelsen, M<strong>og</strong>ens Koktvedgaard, Læreb<strong>og</strong> i Immaterialret, 6. reviderede udgave,<br />
Jurist <strong>og</strong> Økonomforbundets forlag 2002, samt bidrag til Teknol<strong>og</strong>irådets konference om Patenter,<br />
Juni 2002 af Jens Schovsbo: Hvilken lovgivning findes der m.h.t. <strong>patent</strong>ering <strong>på</strong> området?.<br />
HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ GENER OG STAMCELLER?|17
Change language