patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

8. Sammenfatning
Gener og geners mutationer betragtes traditionelt som værende uden for det
enkelte individs rækkevidde i en kommerciel sammenhæng. Med HUGO-projektet
(Human Genome Organisation) lød startsignalet for et kapløb om det humane
genoms kortlægning. Et kapløb som oprindeligt stod mellem det offentliges interesse
for hurtig offentliggørelse af sekvensdata, og de private virksomheders ønske
om at kunne få investeringer tilbage for økonomisk satsning i fremtidige generationer
af bioteknologi. Et kapløb, som førte til en form for samarbejde mellem de
to sektorer.
Den drastiske teknologiske udvikling betyder, at brugen af de forskellige genteknikker
forbedres hurtigere, end de lovgivende myndigheder reagerer. Udviklingen
er ikke ubetydelig. Hvad før betragtedes som revolutionerende forskning, er
nu en del af rutinemæssigt laboratoriearbejde i kombination med nutidige software
programmer – således eksempelvis identificering og karakterisering af gener.
Det humane genom var oprindeligt estimeret til at bestå af omkring 100.000 gener.
I dag er det samlede antal estimeret til ca. 30.000 gener. Selve offentliggørelsen af
det humane genom betragtes som en milepæl - men der er endnu flere milepæle
foran i arbejdet med at bestemme genernes funktion, genvarianternes betydning
for genetisk betingede lidelser, samt anvendelsen af denne nye viden til genetisk
testning og diagnostik med videre. Fra identificering af et gen til forståelsen af
genets funktion kan der være lang vej.
Fællesskabets direktiv om retlig regulering af bioteknologiske opfindelser indeholder
i artikel 5 en central bestemmelse, som giver adgang til patent på humane
gener. Det er væsentligt at holde sig for øje, at bestemmelsens krav til patentering
af det menneskelige legeme, isoleret fra sit naturlige miljø, forudsætter, at den
gængse nyheds- og patenterbarhedsvurdering er opfyldt.
Megen debat og polemik har fokuseret på konsekvensen af direktivet. At natur og
det menneskelige legeme uden for det naturlige miljø kan patenteres. Nutidens
fokus bør flyttes til det faktum, at patentadgangen - længe før direktivets vedtagelse
- var, og nu er, en realitet i flere lande. Det er nødvendigt at vurdere, hvorvidt
beskyttelsesniveauet for patenter på genetiske opfindelser kan indskrænkes, således
at opfinderen belønnes i forhold til det aktuelle samfundsbidrag. En sådan vurdering
kan være forskellig og afhænge af, hvorvidt opfindelsen indgår i en diag-
PATENTRET OG DET HUMANE GENOM|169
|169