patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

mindst i Danmark. Under den danske implementering af direktivet i 2000 fremsatte
et mindretal i Folketinget et ændringsforslag til patentloven. Forslaget - der ikke
blev vedtaget – indebar, at der ikke kunne opnås patent på gener til brug for fremgangsmåder
til diagnosticering og behandling. 77
For at imødekomme denne kritik tilkendegives det i patentvejledningen, at i de tilfælde,
hvor et gen kun kan anvendes til en bestemt diagnosemetode, som anvendes
på mennesker og dyr, og hvis metoden kun kan udføres ved hjælp af netop det
gen, er patentering af genet udelukket. 78
Dette afhjælper dog ikke de problemer, der kan opstå, hvor gensekvensen har mere
end en anvendelse, og hvor en allerede patenteret gensekvens senere viser sig at få
betydning for diagnosticering. I disse tilfælde kan patentet hindre den frie anvendelse
af genet til brug for diagnosticering. Genpatentet rækker med andre ord ud
over den beskyttelse af den kommercielle anvendelse, som er beskrevet i patentansøgningen.
Ikke mindst patenterne EP 699754 B1, EP 705902 B1, EP 705903 B1 - Myriad
Genetics’ patenter (2001) - på screening for bryst og ovariekræft på et tidligt stadie
har påkaldt sig opmærksomhed i Norden. Den patenterede opfindelse anvender
testmetoder baseret på BRCA1 og BRCA2-generne. Som det fremgår af
Kommissionens beretning fra 2002, har Kommissionen modtaget en række forespørgsler
fra medlemmer af Europa-Parlamentet. Forespørgslerne vedrørte primært
de farer, de to patenter kan medføre for forskningsfriheden i EU, og den høje
pris, som patienter i EU vil skulle betale for at få adgang til den teknologi, patenterne
omfatter.
Patenterne, omfatter metoder og udstyr til isolering og identificering af mutationer i visse
alleler af generne BRCA1 og BRCA2, som kan give bryst- og ovariekræft. Firmaets testmeto-
77 Se herom Sommer, Retlig beskyttelse af bioteknologi, UfR 2000B s. 462.
78 Dette gentages i Patent- og Varemærkestyrelsens redegørelse (2003) således: ”… hvis et isoleret gen
kun kan anvendes til én diagnostisk metode, og der ikke allerede eksisterer, eller det ikke er sandsynligt,
at der vil kunne udvikles en anden metode til påvisningen, så kan der ikke gives patent på genet eller
på en in vitro metode til diagnosticering hermed”. Den danske praksis krænker ikke direktivet, der i
betragtning 35 fastslår, at direktivet ikke berører nationale patentlovgivningers bestemmelser om, at
fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling af mennesker eller dyr og fremgangsmåder
til diagnosticering, som anvendes på mennesker eller dyr, ikke kan patenteres.
158| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE