patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

Der kan altså, i lyset af de seneste diskussioner om problemerne ved genpatentering,
modstanden mod EU’s patentdirektiv og de samtidige planer om at indføre et
fælles EU-patentsystem – og med de yderligere etiske problemer, som patentering
af stamceller kan give anledning til - være god grund til igen at tage en grundig etisk
diskussion af problemer og fordele ved at tillade patent på menneskeligt DNA.
Læsevejledning
Første kapitel giver en forholdsvis udførlig ”situationsrapport”, det vil sige baggrunden
for denne redegørelse. Kapitel 2 beskriver patentlovgivningen med
hovedvægt på de regler, der har betydning for patenter på gener og stamceller. Der
er tale om et område, der i høj grad reguleres internationalt, og i EU er alle medlemslandene
pålagt at implementere patentdirektivet fra 1998. Samtidig er det
sådan, at der endnu ikke er nogen egentlig retspraksis på direktivets område. Det
vil sige, at først når domstolene har taget stilling til et antal anker mod forskellige
typer af patenter, får man klarhed over, hvordan bestemmelserne i direktivet skal
fortolkes. Derfor omtales to domme i sager om henholdsvis et genpatent (Myriad
Genetics patenter på BRCA1 og -2 generne) og et stamcellepatent (det såkaldte
”Edinburgh-patent”).
I kapitel 3 gives en beskrivelse af, hvad gener egentlig er, og hvad man ved om deres
funktioner. På trods af færdiggørelsen af kortlægningen af det humane genom i
2001, er der langt til, at forskerne har en fuldstændig forståelse af, hvordan generne
fungerer. Alligevel er man begyndt at give patenter på gener, hvilket har givet
anledning til problemer.
Kapitel 4 har overskriften ”Hvad er det, der patenteres?”, og det omtaler, at dette til-
syneladende enkle spørgsmål faktisk ikke er så ligetil at besvare, når det gælder
genpatenter. Er gener for eksempel blot en slags biokemisk materiale, som indgår
i mennesker, eller er de først og fremmest en slags “samlinger” af information, som
for størstedelen er identisk med andre levende organismers information, men alligevel
med en lille del, som er unik for det enkelte menneske? Ens opfattelse heraf
kan være afgørende for, hvordan man forholder sig til den etiske diskussion.
I kapitel 5 diskuteres det, hvor langt hovedargumentet for at tillade patentering af
gener og stamceller, nemlig at det fremmer forskning og udvikling af nye sygdomsbehandlinger,
rækker. På genområdet er der nemlig flere eksempler på, at patenterne
virker mod sin hensigt, idet de tværtimod medvirker til større hemmelig-
14| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE