patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

24.07.2013 Views

afsnit 1.2. foreligge en opfindelse, som har nyhedsværdi, beror opfindelsesaktivitet og kan anvendes industrielt. Kravet fremgår af direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser artikel 3, stk. 1 og patentlovens § 1, stk. 1. 48 Da patentloven er baseret Den Europæiske Patentkonvention, er der et ikke overraskende sammenfald mellem opfindelsesbegrebet i de to systemer. Kravet om industriel anvendelighed er skærpet, for så vidt opfindelsen vedrører de menneskelige gener, se herom neden for i afsnit 4. Selv hvor en opfindelse lever op til de traditionelle patenterbarhedskriterier, kan patentmeddelelsen dog være udelukket, såfremt der er tale om opfindelser baseret det menneskelige legeme, eller såfremt den kommercielle udnyttelse af opfindelsen strider mod sædelighed eller offentlig orden, jf. direktivets artikel 5, stk. 1 og artikel 6, se herom nedenfor i afsnit 4 & 5. Sondringen mellem opdagelser og opfindelser Det fremgår af den danske patentvejledning, at (alene) erkendelsen af, at et stof findes i naturen, er en opdagelse. Opdagelsen i sig selv af en ny egenskab hos et kendt materiale betragtes heller ikke som en opfindelse. Herefter følger det af patentvejledningen, at kortlægningen af det humane genom og dele heraf, uden angivelse af konkrete (patentbegrundede) egenskaber og industriel anvendelighed for de enkelte gener, har karakter af en opdagelse. Direktivet om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser har elimineret enhver tvivl om, hvorvidt levende og biologisk materiale kan patenteres. Det fremgår indledningsvis af direktivets artikel 3 stk. 1, hvorefter der kan opnås produkt-, anvendelses-, og fremgangsmådepatent biologisk materiale. Direktivets artikel 3, stk. 2 udtrykker mere direkte, at biologisk materiale kan være genstand for en opfindelse, også selv om det i forvejen findes i naturen. Den logiske sondring mellem opdagelser og opfindelser er ikke entydig, såfremt opfindelsen har tilknytning til eksempelvis humane gener. Dele af det menneskelige legeme vil forventeligt i en sproglig kontekst skulle klassificeres som en opdagelse. Da menneskets gener imidlertid i isoleret form principielt kan patenteres, 48 Direktivet forudsætter i præamblens betragtning 34, at begreberne opfindelse og opdagelse, som er indeholdt i såvel nationale som europæiske eller internationale patentretlige regler, ikke berøres af harmoniseringen. PATENTRET OG DET HUMANE GENOM|143 |143

må dette begrundes med, at der eksisterer en selvstændig juridisk opfattelse af, hvad der karakteriseres som en opdagelse. 49 Opfinderbegrebet er dynamisk, og det er tilpasset samfundsudviklingen. I nutidens patentret vil den omstændighed, at en kemisk forbindelse eller et gen findes i naturen eller i det menneskelige legeme, ikke udelukke patentering. 50 Kommissionens beretning fra 2002 indeholder følgende betragtninger vedrørende sondringen mellem opdagelser og opfindelser i relation til mennesket: For så vidt angår det menneskelige legeme og dele, der er isoleret herfra eller anden måde frembragt ved en teknisk fremgangsmåde, opstiller direktivet en række retningslinier som supplement til de sædvanlige betingelser for patentering. Artikel 5, stk. 1 og 2, sammenholdt med betragtning 16, 20 og 21, søger at sondre mellem opdagelser, der ikke kan patenteres, og opfindelser, som kan patenteres. De bestemmer først og fremmest, at det menneskelige legeme alle de forskellige stadier af dets opståen og udvikling, herunder dets kønsceller, og den blotte opdagelse af en del af det, herunder en sekvens eller en delsekvens af et gen, ikke kan udgøre patenterbare opfindelser. … Heraf følger, at hverken det menneskelige genom i sin naturlige tilstand eller de grundlæggende rådata om det menneskelige genom udgør patenterbare opfindelser. Direktivet er således i overensstemmelse med artikel 4 i UNESCO-verdenserklæringen om det menneskelige genom og menneskerettighederne, for så vidt som det ikke tillader økonomisk gevinst til det menneskelige genom i dets naturlige tilstand. Det er ikke muligt at opnå patent en opfindelse, der går ud at isolere et menneskeligt organ, fx en nyre, i sin naturlige tilstand med henblik at udnytte det kommercielt. En sådan opfindelse vil klart stride mod princippet om, at kommercialisering af menneskekroppen er forbudt, som er et væsentligt princip i Det Europæiske Fællesskab, og vil være udelukket fra patentering i henhold til direktivets artikel 6, stk. 2. Nogle mener imidlertid, at dette stk. 2 bryder grundprincippet i stk. 1 om, at det menneskelige legeme ikke kan patenteres, og derfor tømmer det for indhold. Det er ikke korrekt. Som det fastslås i betragtning 21, sluttes der, at en del af det menneskelige legeme, herunder en sekvens eller en delsekvens af et gen, 49 Jf. således også Li Westerlund. 2001. Biotech Patents, Equivalency and Exclusions under European and U.S. Patent Law s. 32. 50 Jf. Koktvedgaard, 1999 s. 189 f. 144| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE

afsnit 1.2. foreligge en opfindelse, som har nyhedsværdi, beror <strong>på</strong> opfindelsesaktivitet<br />

<strong>og</strong> kan anvendes industrielt. Kravet fremgår af direktiv 98/44/EF om retlig<br />

beskyttelse af bioteknol<strong>og</strong>iske opfindelser artikel 3, stk. 1 <strong>og</strong> <strong>patent</strong>lovens § 1, stk.<br />

1. 48 Da <strong>patent</strong>loven er baseret <strong>på</strong> Den Europæiske Patentkonvention, er der et ikke<br />

overraskende sammenfald mellem opfindelsesbegrebet i de to systemer.<br />

Kravet om industriel anvendelighed er skærpet, for så vidt opfindelsen vedrører de<br />

menneskelige <strong>gener</strong>, se herom neden for i afsnit 4. Selv hvor en opfindelse lever op<br />

til de traditionelle <strong>patent</strong>erbarhedskriterier, kan <strong>patent</strong>meddelelsen d<strong>og</strong> være udelukket,<br />

såfremt der er tale om opfindelser baseret <strong>på</strong> det menneskelige legeme,<br />

eller såfremt den kommercielle udnyttelse af opfindelsen strider mod sædelighed<br />

eller offentlig orden, jf. direktivets artikel 5, stk. 1 <strong>og</strong> artikel 6, se herom nedenfor i<br />

afsnit 4 & 5.<br />

Sondringen mellem opdagelser <strong>og</strong> opfindelser<br />

<strong>Det</strong> fremgår af den danske <strong>patent</strong>vejledning, at (alene) erkendelsen af, at et stof<br />

findes i naturen, er en opdagelse. Opdagelsen i sig selv af en ny egenskab hos et<br />

kendt materiale betragtes heller ikke som en opfindelse. Herefter følger det af<br />

<strong>patent</strong>vejledningen, at kortlægningen af det humane genom <strong>og</strong> dele heraf, uden<br />

angivelse af konkrete (<strong>patent</strong>begrundede) egenskaber <strong>og</strong> industriel anvendelighed<br />

for de enkelte <strong>gener</strong>, har karakter af en opdagelse.<br />

Direktivet om retlig beskyttelse af bioteknol<strong>og</strong>iske opfindelser har elimineret<br />

enhver tvivl om, hvorvidt levende <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>isk materiale kan <strong>patent</strong>eres. <strong>Det</strong> fremgår<br />

indledningsvis af direktivets artikel 3 stk. 1, hvorefter der kan opnås produkt-,<br />

anvendelses-, <strong>og</strong> fremgangsmåde<strong>patent</strong> <strong>på</strong> biol<strong>og</strong>isk materiale. Direktivets artikel<br />

3, stk. 2 udtrykker mere direkte, at biol<strong>og</strong>isk materiale kan være genstand for en<br />

opfindelse, <strong>og</strong>så selv om det i forvejen findes i naturen.<br />

Den l<strong>og</strong>iske sondring mellem opdagelser <strong>og</strong> opfindelser er ikke entydig, såfremt<br />

opfindelsen har tilknytning til eksempelvis humane <strong>gener</strong>. Dele af det menneskelige<br />

legeme vil forventeligt i en spr<strong>og</strong>lig kontekst skulle klassificeres som en opdagelse.<br />

Da menneskets <strong>gener</strong> imidlertid i isoleret form principielt kan <strong>patent</strong>eres,<br />

48 Direktivet forudsætter i præamblens betragtning 34, at begreberne opfindelse <strong>og</strong> opdagelse, som er<br />

indeholdt i såvel nationale som europæiske eller internationale <strong>patent</strong>retlige regler, ikke berøres af<br />

harmoniseringen.<br />

PATENTRET OG DET HUMANE GENOM|143 |143

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!