patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

Allerede i den Fælles Nordiske Betænkning fra 1964 - der dannede grundlag for den danske
1967-patentlov og de øvrige nordiske patentlove - blev kravet om teknisk karakter sat i
sammenhæng med naturen. Begrebet teknik skulle ifølge betænkningen forstås så vidt, at
man herunder til en vis grad også kunne inddrage opfindelser, hvorved man delvis udnyttede
den levende natur (såsom opfindelser, der er anvendelige inden for landbrug, skovbrug
mv., fremstilling af antibiotika ved udnyttelse af bakteriers og svampes organismer).
Endvidere anføres det i betænkningen, at hvor det drejer sig om en opfindelse, gennem hvis
udøvelse der indvirkes på den levende organisme, gælder det i nordisk ret, at en behandling
eller indvirkning på det menneskelige legeme normalt ikke anses at have en sådan karakter,
at patent kan meddeles. Dette gælder eksempelvis enhver helbredelsesmetode, operationsmetode
og lignende. Det forudsættes ligeledes, at opfindelsen skal have teknisk effekt - opfindelsens
særlige formål skal kunne virkeliggøres - det tekniske problem, opfindelsen vedrører,
skal være løst. 4 Endelig skal opfindelsen være reproducerbar. Hermed menes, ifølge den tidligere
omtalte betænkning, at opfindelsen må have en sådan karakter, at man ved den gentagne,
rette udøvelse af opfindelsen kan være sikker på at opnå det ved opfindelsen tilsigtede resultat.
I patentretten opstilles de såkaldte patenterbarhedskriterier. Meddelelsen af et
patent forudsætter, at der foreligger en industrielt anvendelig opfindelse, som har
nyhedsværdi og fornøden opfindelseshøjde. At opfindelsen skal være industrielt
anvendelig indebærer et krav om, at den skal være brugbar. Det afgørende er, at
opfindelsen ikke er uden enhver praktisk betydning, men at patentansøger kan
dokumentere mindst én praktisk anvendelsesmulighed for opfindelsen. 5 Kravet
om nyhedsværdi er et objektivt, globalt kriterium, hvorfor opfinderens subjektive
forhold er uden betydning. Det er i denne sammenhæng afgørende, hvem der først
indleverer en patentansøgning. I modsætning til bl.a. USA, der opererer med princippet
om first to invent (opfindelsestidspunktet), anvender man i Europa princippet
om first to file (indleveringsdagen). 6 Endelig betyder kravet om opfindelseshøjde,
at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra, hvad der hidtil har været kendt.
Kombinationen af kravene om nyhed og opfindelseshøjde tager udgangspunkt i et
fagmandskriterium, som både henviser til fagmandens umiddelbare viden og til
fagmandens kombinationsevne. 7
4 Jf. Betenkning angående Nordisk Patentlovgivning, 1964 s. 97. Betænkningen illustrerer, at lovgiver
allerede for 40 år siden måtte forholde sig til patentrettens tilknytning til den levende natur.
5 Jf. Dybdahl. 1999. Europæisk Patent, s. 58.
6 Blandt andet sådanne forskelle gør det vanskeligt for staterne at opnå enighed om global harmonisering
af patenterbarhedskriterierne.
7 Jf. Koktvedgaard 2002, s. 225.
PATENTRET OG DET HUMANE GENOM|123 |123