patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
Dermed er stamceller også blevet mål for patentering, og patentkontorerne i Europa og især i USA er begyndt at udstede patenter på humane stamceller. Patenter på voksenstamceller er således givet rutinemæssigt både i USA og Europa i de senere år, uden at det har givet anledning til opmærksomhed. 13 En undersøgelse udført i efteråret 2001 viste, at der på daværende tidspunkt var udstedt 727 patenter på stamceller og 134 på embryonale stamceller i USA og Europa. 14 Patenterne fordeler sig på hele spektret af den humane stamcelleforskning. 15 Man er altså gradvist begyndt at give patenter både på menneskelige gener og stamceller efter de regler, som allerede fandtes. Med EU-direktivets vedtagelse kom der for første gang i europæisk lovgivning direkte en bestemmelse om, at en del af det menneskelige legeme godt kan udgøre en opfindelse, der kan tages patent på. I direktivet forsøgte man at imødegå den skepsis, som kom til udtryk ved tanken om at patentere gener. Dette skete blandt andet ved at fastslå (artikel 5, stk. 1), at det menneskelige legeme eller dele af det, som for eksempel gener i deres naturlige omgivelser (menneskekroppen) ikke kan patenteres. Herefter fremgår det imidlertid (af samme artikels stk. 2), at en del af det menneskelige legeme, som er isoleret fra dens naturlige omgivelser, eller som er frembragt syntetisk (altså for eksempel kopier af det naturligt forekommende gen), godt kan patenteres. Mange mennesker betragter dette som en formuleringsmæssig manøvre for at omgå den rejste kritik af patent på menneskeligt materiale. Således også Det Etiske Råd: 13 European Group on Ethics in Science and New Technologies. 2002. Study on the patenting of inventions related to human stem cell research. Luxembourg: Office for Official Publications of the European Communities. Side 19. (se: Study on the patenting of inventions related to human stem cells http://europa.eu.int/comm/european_group_ethics/docs/stud-vanoverw.pdf). 14 Samme side 23. 15 Der er således givet patent på pluripotente, embryonale stamceller, på pluripotente føtale stamceller, multipotente voksenstamceller og multipotente føtale stamceller. Der er uddelt såvel produkt- som procespatenter, det vil sige også produktpatenter med ubegrænset beskyttelse. Samme side 34. INDLEDNING OG BAGGRUND|11
Det Etiske Råds holdning til genpatentering Det Etiske Råd blev bedt om at komme med en vurdering af patentdirektivet, inden det blev gjort til dansk lov af Folketinget i maj 2000. Det gjorde rådet i et høringssvar til Erhvervsministeren. 16 Høringssvaret var meget kritisk overfor de dele af lovforslaget, der drejede sig om lovens etiske konsekvenser for behandling af mennesker. Rådets udtalelser forholdt sig hovedsageligt til patentering af gener, idet stamceller på det tidspunkt var et ret nyt forskningsfelt. Rådets hovedanke mod direktivets tekst var netop, at det i virkeligheden blåstempler den praksis, som gradvist var opstået både i USA, Japan og Europa: At man alligevel på visse betingelser - som det i praksis viser sig meget svært at få hold på - kan tage patent på dele af menneskekroppen. Udover den nævnte artikel 5 angiver også artikel 6 og 7 i patentdirektivet, at etiske overvejelser skal medtages i forbindelse med behandlingen af ansøgninger på patent i forbindelse med menneskelige gener. Men det er helt uklart, hvordan disse bestemmelser skal overholdes og administreres. I artikel 6 fastslås det, at opfindelser ikke skal kunne patenteres, hvis deres anvendelse vil stride mod den offentlige orden eller sædeligheden i et samfund. Men hvad betyder ”offentlig orden” og ”sædelighed”? Det skal formentlig fortolkes som de gældende etiske normer i et samfund, men kan man tale om fælles normer på europæisk niveau (det er som bekendt vanskeligt nok at tale om fælles normer på nationalt niveau)? Eller skal bestemmelserne om sædelighed fortolkes nationalt? Set i et europæisk perspektiv kan det være svært at se, hvordan det lader sig gøre at tilgodese de enkelte landes særlige moralopfattelser ved et fælles patentsystem. Direktivet indeholder endvidere krav om, at etiske bedømmelser og overvejelser skal indgå, når der tildeles patenter (artikel 6). Der er imidlertid ikke taget klar stilling til, hvordan det kan foregå. Skal der oprettes en særlig etisk komité i forbindelse med patentsystemet, eventuelt en europæisk komité, der kan vurdere ansøgninger om patent på gener og menneskeligt materiale? 16 Det Etiske Råd. 2000. Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder (L 66). Afgivet 11. maj 2000. Bilag 10 i rådets årsberetning fra 2000. 12| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
- Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
- Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
- Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
- Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
- Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
- Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
- Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
- Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
Dermed er <strong>stamceller</strong> <strong>og</strong>så blevet mål for <strong>patent</strong>ering, <strong>og</strong> <strong>patent</strong>kontorerne i<br />
Europa <strong>og</strong> især i USA er begyndt at udstede <strong>patent</strong>er <strong>på</strong> humane <strong>stamceller</strong>.<br />
Patenter <strong>på</strong> voksen<strong>stamceller</strong> er således givet rutinemæssigt både i USA <strong>og</strong> Europa<br />
i de senere år, uden at det har givet anledning til opmærksomhed. 13 En undersøgelse<br />
udført i efteråret 2001 viste, at der <strong>på</strong> daværende tidspunkt var udstedt 727<br />
<strong>patent</strong>er <strong>på</strong> <strong>stamceller</strong> <strong>og</strong> 134 <strong>på</strong> embryonale <strong>stamceller</strong> i USA <strong>og</strong> Europa. 14<br />
Patenterne fordeler sig <strong>på</strong> hele spektret af den humane stamcelleforskning. 15<br />
Man er altså gradvist begyndt at give <strong>patent</strong>er både <strong>på</strong> menneskelige <strong>gener</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>stamceller</strong> efter de regler, som allerede fandtes. Med EU-direktivets vedtagelse<br />
kom der for første gang i europæisk lovgivning direkte en bestemmelse om, at en<br />
del af det menneskelige legeme godt kan udgøre en opfindelse, der kan tages<br />
<strong>patent</strong> <strong>på</strong>.<br />
I direktivet forsøgte man at imødegå den skepsis, som kom til udtryk ved tanken<br />
om at <strong>patent</strong>ere <strong>gener</strong>. <strong>Det</strong>te skete blandt andet ved at fastslå (artikel 5, stk. 1), at<br />
det menneskelige legeme eller dele af det, som for eksempel <strong>gener</strong> i deres naturlige<br />
omgivelser (menneskekroppen) ikke kan <strong>patent</strong>eres. Herefter fremgår det imidlertid<br />
(af samme artikels stk. 2), at en del af det menneskelige legeme, som er isoleret<br />
fra dens naturlige omgivelser, eller som er frembragt syntetisk (altså for<br />
eksempel kopier af det naturligt forekommende gen), godt kan <strong>patent</strong>eres.<br />
Mange mennesker betragter dette som en formuleringsmæssig manøvre for at omgå<br />
den rejste kritik af <strong>patent</strong> <strong>på</strong> menneskeligt materiale. Således <strong>og</strong>så <strong>Det</strong> <strong>Etiske</strong><br />
<strong>Råd</strong>:<br />
13 European Group on Ethics in Science and New Technol<strong>og</strong>ies. 2002. Study on the <strong>patent</strong>ing of inventions<br />
related to human stem cell research. Luxembourg: Office for Official Publications of the European<br />
Communities. Side 19. (se: Study on the <strong>patent</strong>ing of inventions related to human stem cells<br />
http://europa.eu.int/comm/european_group_ethics/docs/stud-vanoverw.pdf).<br />
14 Samme side 23.<br />
15 Der er således givet <strong>patent</strong> <strong>på</strong> pluripotente, embryonale <strong>stamceller</strong>, <strong>på</strong> pluripotente føtale <strong>stamceller</strong>,<br />
multipotente voksen<strong>stamceller</strong> <strong>og</strong> multipotente føtale <strong>stamceller</strong>. Der er uddelt såvel produkt- som<br />
proces<strong>patent</strong>er, det vil sige <strong>og</strong>så produkt<strong>patent</strong>er med ubegrænset beskyttelse. Samme side 34.<br />
INDLEDNING OG BAGGRUND|11
Change language