patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
11. MEDLEMMERNES ANBEFALINGER ANGÅENDE PATENTER PÅ STAMCELLER Medlemmerne af Det Etiske Råd er af den opfattelse, at mange af de problemer, der gør sig gældende i forbindelse med patentering af menneskelige gener, også er til stede i forbindelse med patenter på stamceller. En række af de overvejelser, det er fremlagt i medlemmernes anbefalinger angående patenter på gener, kan derfor uden videre overføres til spørgsmålet om patentering af stamceller. Dette gælder blandt andet overvejelserne om, at det for den almindelige betragter kan være vanskeligt at skelne mellem opfindelser og opdagelser, og at ny viden og nye behandlingsmuligheder på det medicinske område så vidt muligt bør komme alle til gode. Og det gælder også de konkrete anbefalinger angående reglerne for patentering, herunder at der skal lægges vægt på muligheden for at udstede tvangslicenser (pkt. 3), at patenter ikke bør forhindre forskning (pkt. 4), at en kommercielt set urimelig udnyttelse af et tildelt patent bør være umulig (pkt. 5), at det demokratiske problem med lovgivningens uigennemskuelighed bør modvirkes, og at der bør oprettes etiske nævn til konkret bedømmelse af DNA-patenter (pkt. 6). Af kapitel 9 fremgik det imidlertid, at man kan mene, at der knytter sig mere vidtgående etiske problemer til patentering af stamceller end til patentering af humane gener. I det følgende fremlægges derfor først medlemmernes stillingtagen til selve muligheden for at opnå patenter på stamceller, idet argumenter, der ikke specifikt angår stamceller, ikke er anført her. Der henvises i stedet til anbefalingerne under etisk vurdering af patentsystemet. Efterfølgende redegøres der for de specifikke anbefalinger om reglerne for patentering af stamceller, medlemmerne tilslutter sig. Etisk vurdering af patenter på stamceller Medlemmerne af Det Etiske Råd finder, at alle former for patentering af stamceller er problematiske. Medlemmerne begrunder først og fremmest dette synspunkt MEDLEMMERNES ANBEFALINGER ANGÅENDE PATENTER PÅ STAMCELLER|107 |107
med, at patentering af stamceller rummer en kommercialisering og tingsliggørelse af den menneskelige organisme, som ikke lader sig forene med en respekt for menneskets værdighed. 119 Kommercialiseringen gør således stamcellerne til et objekt, der kan anvendes som et blot og bart middel for økonomiske aftaler. Medlemmerne er opmærksomme på, at stamcellerne kan blive til handelsvarer, selv om muligheden for at patentere ikke eksisterer. Ikke desto mindre finder medlemmerne, at patenter åbner mulighed for en form for ejerskab, hvilket gør kommercialiseringen mere problematisk. Nogle af medlemmerne finder det i særdeleshed uantageligt at patentere embryonale stamceller og stamcellelinier samt de ved kernetransplantation dannede embryonale stamceller. Nogle af disse medlemmer finder, at fosteranlæg bør anskues som menneskeligt liv med samme etiske status som fødte mennesker. Det Etiske Råd peger på, at selv om det kan accepteres at forske i embryonale stamceller, hvis dette sker med henblik på at udvikle ny viden og nye handlemuligheder, som kan være til nytte i forbindelse med forebyggelse og behandling af sygdomme, behøver det ikke at være acceptabelt, at opfindelserne patenteres. Dette kan begrundes i, at det fører til en mere vidtgående tingsliggørelse af fosteranlægget at acceptere patentering end at acceptere forskning som sådan. Nogle medlemmer (Klavs Birkholm, Ole Hartling, Anne Marie Morris, Anette Roepstorff Nissen og Katrine Sidenius) finder det lettere at acceptere patenter på stamceller end på gener. Begrundelsen kan enten være, at der i højere grad er tale om informationer, som alene stammer fra og repræsenterer et enkelt individ. Eller den kan være, at der i de fleste tilfælde vil være en større opfindelseshøjde knyttet til patentering af stamceller, der er udviklet så specifikt, at de kan anvendes til sygdomsbehandling. Disse medlemmer accepterer også, at embryonale stamceller, som kan anvendes til behandling af alvorlig sygdom, patenteres, idet der er tale om udifferentierede men modificerede celler. Andre medlemmer (Kamma Bertelsen, Asger Dirksen, Thomas G. Jensen, John Steen Johansen, Morten Kvist og Ellen Thuesen) accepterer også patentering af 119 For en nærmere redegørelse for denne opfattelse henvises der til Det Etiske Råd (2003): Menneskeligt livs begyndelse og fosteranlægs etiske status. 108| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
- Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
- Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
- Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
- Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
- Page 84 and 85: dyrke embryonale stamceller fra men
- Page 86 and 87: knyttet hertil: mangel på organer,
- Page 88 and 89: 9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
- Page 90 and 91: For det første opnås patenterne p
- Page 92 and 93: ler, væv og organer er dele af men
- Page 94 and 95: ede nævnt tyder meget på, at de n
- Page 96: Tankegangen kan næppe bruges som e
- Page 99 and 100: imidlertid, at en sådan opfattelse
- Page 101 and 102: mere lukkede, og virksomhederne kan
- Page 103 and 104: 3) Alle medlemmer af Det Etiske Rå
- Page 105 and 106: problem knytter sig til, at den alm
- Page 110 and 111: stamceller. Nogle af dem mener dog,
- Page 112 and 113: ORDLISTE Anvendelsespatent - Giver
- Page 114: ikke har specialiseret sig, men har
- Page 117 and 118: Etisk status / 15, 87, 93 EU’s pa
- Page 119 and 120: Somatiske celler / 82, 148, 155 Sto
- Page 122 and 123: BILAG 1: PATENTRET OG DET HUMANE GE
- Page 124 and 125: Allerede i den Fælles Nordiske Bet
- Page 126 and 127: Det internationale patentsystem Det
- Page 128 and 129: afhængig af den nationale retsorde
- Page 130 and 131: medicin. Netop de katastrofale sund
- Page 132 and 133: 4. Nyere tiltag - Status for EF-pat
- Page 134 and 135: de stater, medmindre de er designer
- Page 136 and 137: DEL II - OPFINDELSER TILKNYTTET DET
- Page 138 and 139: eksempelvis betragtes et gen bestå
- Page 140 and 141: delse, som arbejderne skal munde ud
- Page 142 and 143: 2. Definitioner Direktivet om biote
- Page 144 and 145: afsnit 1.2. foreligge en opfindelse
- Page 146 and 147: kun kan komme i betragtning til pat
- Page 148 and 149: I Kommissionens beretning fra 2002
- Page 150 and 151: den danske patentvejledning fremgå
- Page 152 and 153: Til illustration kan fremhæves CCR
- Page 154 and 155: grund af de potentielt vidtrækkend
- Page 156 and 157: En anden problemstilling, som adski
med, at <strong>patent</strong>ering af <strong>stamceller</strong> rummer en kommercialisering <strong>og</strong> tingsliggørelse<br />
af den menneskelige organisme, som ikke lader sig forene med en respekt for menneskets<br />
værdighed. 119 Kommercialiseringen gør således <strong>stamceller</strong>ne til et objekt,<br />
der kan anvendes som et blot <strong>og</strong> bart middel for økonomiske aftaler. Medlemmerne<br />
er opmærksomme <strong>på</strong>, at <strong>stamceller</strong>ne kan blive til handelsvarer, selv om<br />
muligheden for at <strong>patent</strong>ere ikke eksisterer. Ikke desto mindre finder medlemmerne,<br />
at <strong>patent</strong>er åbner mulighed for en form for ejerskab, hvilket gør kommercialiseringen<br />
mere problematisk.<br />
N<strong>og</strong>le af medlemmerne finder det i særdeleshed uantageligt at <strong>patent</strong>ere embryonale<br />
<strong>stamceller</strong> <strong>og</strong> stamcellelinier samt de ved kernetransplantation dannede<br />
embryonale <strong>stamceller</strong>. N<strong>og</strong>le af disse medlemmer finder, at fosteranlæg bør<br />
anskues som menneskeligt liv med samme etiske status som fødte mennesker.<br />
<strong>Det</strong> <strong>Etiske</strong> <strong>Råd</strong> peger <strong>på</strong>, at selv om det kan accepteres at forske i embryonale <strong>stamceller</strong>,<br />
hvis dette sker med henblik <strong>på</strong> at udvikle ny viden <strong>og</strong> nye handlemuligheder,<br />
som kan være til nytte i forbindelse med forebyggelse <strong>og</strong> behandling<br />
af sygdomme, behøver det ikke at være acceptabelt, at opfindelserne <strong>patent</strong>eres.<br />
<strong>Det</strong>te kan begrundes i, at det fører til en mere vidtgående tingsliggørelse af fosteranlægget<br />
at acceptere <strong>patent</strong>ering end at acceptere forskning som sådan.<br />
N<strong>og</strong>le medlemmer (Klavs Birkholm, Ole Hartling, Anne Marie Morris, Anette<br />
Roepstorff Nissen <strong>og</strong> Katrine Sidenius) finder det lettere at acceptere <strong>patent</strong>er <strong>på</strong><br />
<strong>stamceller</strong> end <strong>på</strong> <strong>gener</strong>. Begrundelsen kan enten være, at der i højere grad er tale<br />
om informationer, som alene stammer fra <strong>og</strong> repræsenterer et enkelt individ. Eller<br />
den kan være, at der i de fleste tilfælde vil være en større opfindelseshøjde knyttet<br />
til <strong>patent</strong>ering af <strong>stamceller</strong>, der er udviklet så specifikt, at de kan anvendes til sygdomsbehandling.<br />
Disse medlemmer accepterer <strong>og</strong>så, at embryonale <strong>stamceller</strong>,<br />
som kan anvendes til behandling af alvorlig sygdom, <strong>patent</strong>eres, idet der er tale om<br />
udifferentierede men modificerede celler.<br />
Andre medlemmer (Kamma Bertelsen, Asger Dirksen, Thomas G. Jensen, John<br />
Steen Johansen, Morten Kvist <strong>og</strong> Ellen Thuesen) accepterer <strong>og</strong>så <strong>patent</strong>ering af<br />
119 For en nærmere redegørelse for denne opfattelse henvises der til <strong>Det</strong> <strong>Etiske</strong> <strong>Råd</strong> (2003): Menneskeligt<br />
livs begyndelse <strong>og</strong> fosteranlægs etiske status.<br />
108| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
Change language