patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

problem knytter sig til, at den almindelige borger ikke har nogen realistisk mulighed
for at sætte sig ind i, hvad reglerne betyder og indebærer. Af samme grund har
borgeren ingen mulighed for at tage stilling til dem eller til de begrundelser, der fra
officiel side gives for, at de er legitime. Det praktiske problem hænger sammen
med, at både forskere og virksomheder har svært ved at overskue eller forudse,
hvordan reglerne vil blive fortolket i en given sag. Dette skaber dels usikkerhed,
som kan afholde nogle fra initiativer på området. Og dels vil det uundgåeligt føre
til en række retssager, som er fordyrende og under alle omstændigheder favoriserer
de store virksomheder, som har midler til at føre sådanne retssager.
Medlemmerne er opmærksomme på, at det er vanskeligt at løse dette problem
fuldstændigt. Men efter Det Etiske Råds opfattelse kan en mulighed være, at der
oprettes uafhængige organer på nationalt og europæisk niveau, som foretager en
etisk og juridisk vurdering af konkrete patentansøgninger vedrørende både gener
og stamceller. Sådanne organer skulle have til opgave at sikre, at patentkonventionens
bestemmelser om, at opfindelser, hvis udnyttelse strider imod almindelig
sædelighed eller offentlig orden, ikke kan patenteres. Det vil sige at patenterne
ikke administreres på en måde, som er uforenelig med det pågældende
lands eller med overordnede etiske eller politiske værdier.
Desuden kunne organerne sikre, at der etableres en ensartet og tydelig praksis
angående administrationen af de tildelte patenter.
Igen ønsker rådsmedlemmerne at henvise til den nylige implementering af patentdirektivet
i norsk lovgivning, som i § 15 a fastslår, at Patentstyret skal rådføre sig
med et etisk nævn, hvis det er i tvivl om, hvorvidt en opfindelse er forenelig med
bestemmelsen om offentlig orden eller sædelighed. Nævnet skal bestå af 5 medlemmer,
som har kompetence inden for filosofi (etik), medicin, bioteknologi og
dyreværn, og det placeres i relation til de videnskabsetiske komiteer, som i forvejen
har erfaring med etisk vurdering af konkrete forskningsansøgninger.
8) Nogle medlemmer af Det Etiske Råd (Klavs Birkholm, Ole Hartling, Nikolaj
Henningsen, John Steen Johansen, Anette Roepstorff Nissen, Ragnhild Riis, Katrine
Sidenius, Ellen Thuesen og Peter Øhrstrøm) finder, at genpatentering udgør en
beherskelsesorienteret omgang med naturen, der ved at blive overtaget af multinationale
firmaer underlægges en kommerciel logik, som ikke respekterer naturen.
Dette er tilfældet i forbindelse med patentering af gener, men formodentlig nærer
104| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE