patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

andet en følge af, at bioteknologien ser ud til at udvikle sig hurtigere end patentsystemet.
Udviklingen gør hurtigt visse processer til ren rutine, så patentkontorerne
hele tiden skal justere kravene til patenterbarhed. Desværre er der en træghed i
systemet, så når patentkontorerne og appelretten har samlet erfaring nok til at tilpasse
deres krav til en given teknologi, er teknologien ofte blevet forældet og overhalet
af udviklingen. 113
1) Alle medlemmer af Det Etiske Råd anbefaler, at det ikke skal være muligt at tildele
brede genpatenter, hvor patenthaveren får eneret på flere mulige anvendelser
af et bestemt gen. 114 Det skyldes, at brede patenter kan virke direkte hæmmende
for udvikling af nye behandlinger og diagnostikker, som benytter sig af andre egenskaber
ved den pågældende gensekvens, end den, det brede patent begrundede sig i.
Medlemmerne finder desuden, at brede patenter minder om egentlig ejendomsret
over et gen, og at ingen principielt bør have mulighed for eje gener.
Rådet er opmærksomt på, at tildeling af brede genpatenter som følge af den internationale
kritik115 og den teknologiske udvikling muligvis under alle omstændigheder
vil være en sjældenhed i fremtiden.
2) Det Etiske Råd finder, at der alene bør udstedes smalle genpatenter, det vil sige,
at der skal foreligge en detaljeret og præcis beskrivelse af, hvad patentet skal bruges
til. Patentet skal kun omfatte den del af den genetiske information, der er nødvendigt
for den industrielle anvendelse, som er angivet i patentansøgningen.
Det skal også specificeres, hvilken nytte den påtænkte brug forventes at have, idet
der alene kan udstedes patenter på nye opfindelser med en væsentlig almen nytteværdi
og opfindelseshøjde.
113 Se for eksempel Gold, Richard. 2002. Biotechnology patents: strategies for meeting economic and
ethical concerns. In Nature Genetics vol. 30, April. (Se: http://www.utoronto.ca/cip/Gold.pdf).
114 Det burde eventuelt overvejes i patentlovgivningen at skelne mellem patenter på det fysiske DNAmolekyle
og informationerne indeholdt i dette molekyle. Patenter bør ikke omfatte selve DNAsekvensen,
sådan at en patenthaver for eksempel kan forhindre et laboratorium i at reproducere en
persons DNA med henblik på at undersøge personens sygdomsrisici. Se for eksempel ovenfor nævnte
artikel af Richard Gold.
115 Fra blandt andre Nuffield Council 2002.
MEDLEMMERNES ANBEFALINGER ANGÅENDE PATENT PÅ GENER|101 |101