patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

More documents

Recommendations

Info

erne i særdeleshed - har fået stigende betydning 6 . Firmaerne ser det blandt andet som deres mulighed for at få de penge igen, de har investeret i at udvikle en ny behandling, for med et patent kan de få en eneret i 20 år på at udnytte opfindelsen. Og udvikling af ny medicin er kostbar. Det er også et spørgsmål om at sikre firmaernes aktionærer det størst mulige afkast. Også offentligt ansatte forskere tilskyndes til at tage patent på deres opfindelser, her har patenter en stigende betydning. Men i store dele af befolkningerne og hos mange politikere er patenter på gener og stamceller upopulære. Mange føler umiddelbart modvilje imod disse typer af patenter. Mange har den opfattelse, at genetisk information fra mennesker har krav på særlig beskyttelse, eller at ingen kan tildeles eneret på at udnytte levende, humant materiale. Dertil kommer, at de udstedte patenter kan have en del indbyggede problemer. The Nuffield Council7 påviste for eksempel i en rapport fra 2002, 8 at mange af de patenter på DNA-sekvenser, som allerede er givet, hviler på et tvivlsomt grundlag. Mange af de afgivne genpatenter er for brede, idet de giver opfinderen rettigheder over alle fremtidige anvendelser af en given DNA-sekvens. I stedet for at stimulere forskningen begrænser sådanne patenter ofte såvel forskning som diagnosticering. Færdiggørelsen af kortlægningen af det menneskelige genom (Human Genome Project eller HUGO) var kun starten af en proces, hvor forskerne er i færd med at opdage, hvordan generne faktisk fungerer i samspil med resten af organismen. Men der er allerede givet brede patenter på gener ud fra beskrivelsen af en bestemt funktion ved et bestemt gen. Efterhånden som man finder ud af, at genet også koder for andre funktioner, viser det sig ofte, at patentet også dækker disse andre funktioner ved genet, selvom disse ikke var kendt, da patentet blev udstedt. 9 6 OECD. 2002 . Genetic Inventions, Intellectual Property Rights and Licensing Practices. Side 8. 7 The Nuffield Council on Bioethics – bio-etisk råd, som er finansieret ligeligt mellem the Nuffield Foundation, The Wellcome Trust og det britiske medicinske forskningsråd. 8 The Nuffield Council on Bioethics. 2002. The Ethics of patenting DNA - a discussion paper. 9 Det franske etiske råd, CCNE, nævner i deres udtalelse nr. 64 om patentdirektivet fra 2000 eksemplet med CCR5 genet: “It was obtained by systematic random sequencing of DNA code messengers, and it encodes a membrane receptor of a particular type. The sequence was integrated into a patent which claims to cover any use of this receptor. Years later, academics demonstrated that protein CCR5 was a co-receptor for the HIV virus and essential to its intracellular penetration. In spite of the fundamental nature of this latter work, any therapeutic development based on the use of CCR5 as target for a drug could infringe the initial patent.” INDLEDNING OG BAGGRUND|9
Man kan altså give patenter på gener, før man har en dybtgående viden om dem, og det kan give problemer. Disse problemer hænger sammen med, at denne type af patentering er et relativt nyt fænomen, som man hovedsageligt har valgt at administrere efter de regler for patentering, som allerede eksisterede. 10 Hvordan vi fik patenter på biologisk materiale Indtil for et par årtier siden var der stort set ingen, som tænkte på at tage patent på menneskers gener og stamceller. Patentlovene skelner mellem opfindelser og opdagelser. Denne skelnen dækker over en opfattelse af, at en opfindelse var gjort af en forsker med anvendelse af søm og skruer og andre døde materialer. Hvis den havde “nyhedsværdi” og “opfindelseshøjde”, kunne opfinderen få patent på den. Alt det, som forekommer i naturen, kunne man derimod kun opdage, og en opdagelse kunne man ikke tage patent på. Denne opdeling gælder stadig, men det har givet anledning til debat, hvordan opfindelser og opdagelser skal adskilles inden for bioteknologi. Dette er sket i takt med videnskabens udvikling. Der blev ganske vist allerede i slutningen af 1800-tallet givet patent på en biologisk organisme (nemlig en gærkultur) 11 , men den slags patenter var den sjældne undtagelse - indtil for nylig. I 1980’erne begyndte den bioteknologiske udvikling at gå stærkt, og nye typer af patenter boomede. Det var patenter på menneskelige gener og levende organismer, der i udgangspunktet findes i naturen og ikke er skabt af en opfinder. Det Humane Genom Projekt har sat fart i udviklingen af nye sygdomsbehandlinger og diagnosemetoder. Det er et felt, som især siden midten af 1990’erne har været i voldsom vækst. I 2001 blev der i USA givet over 5.000 DNA-patenter, hvilket var mere end for årene 1991-95 tilsammen, 12 og i Europa er udviklingen parallel, om end tallene er lidt lavere end de amerikanske. I de senere år har forskningen i stamceller taget fart, og er blevet omgærdet med store forventninger. Forskernes viden om stamceller er vokset meget hurtigt og har ændret tidligere forestillinger om, hvad kroppens celler er i stand til. Der er skabt store forventninger til mulighederne for at bruge stamceller til udvikling af sygdomsbehandlinger, selvom der stadig er langt mellem de konkrete resultater. 10 Der er dog tale om enkelte nye bestemmelser i art. 6, stk. 2 og artikel 5, stk. 3. 11 Se fx Det Etisk Råd. 1993. Patent på menneske-gener - en redegørelse. Side 8. 12 OECD 2002 side 8. 10| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
Page 52: disponere over alene. Om argumentet
Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
Page 60 and 61:
6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
Page 62 and 63:
eller har opnået et etisk set bere
Page 64 and 65:
til, eller at individet endda skull
Page 66 and 67:
opnås patenter, hvis der blandt an
Page 68 and 69:
om at få et tilfredsstillende afka
Page 70 and 71:
7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
Page 72 and 73:
Der er formodentlig intet felt, hvo
Page 74 and 75:
syn til naturen, er det i sidste in
Page 76 and 77:
genetiseringen af menneskeopfattels
Page 78 and 79:
individ og et menneske. Af den grun
Page 80 and 81:
Vi tror, at mennesker og dyr er ska
Page 82 and 83:
8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
Page 84 and 85:
dyrke embryonale stamceller fra men
Page 86 and 87:
knyttet hertil: mangel på organer,
Page 88 and 89:
9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
Page 90 and 91:
For det første opnås patenterne p
Page 92 and 93:
ler, væv og organer er dele af men
Page 94 and 95:
ede nævnt tyder meget på, at de n
Page 96:
Tankegangen kan næppe bruges som e
Page 99 and 100:
imidlertid, at en sådan opfattelse
Page 101 and 102:
mere lukkede, og virksomhederne kan
Page 103 and 104:
3) Alle medlemmer af Det Etiske Rå
Page 105 and 106:
problem knytter sig til, at den alm
Page 108 and 109:
11. MEDLEMMERNES ANBEFALINGER ANGÅ
Page 110 and 111:
stamceller. Nogle af dem mener dog,
Page 112 and 113:
ORDLISTE Anvendelsespatent - Giver
Page 114:
ikke har specialiseret sig, men har
Page 117 and 118:
Etisk status / 15, 87, 93 EU’s pa
Page 119 and 120:
Somatiske celler / 82, 148, 155 Sto
Page 122 and 123:
BILAG 1: PATENTRET OG DET HUMANE GE
Page 124 and 125:
Allerede i den Fælles Nordiske Bet
Page 126 and 127:
Det internationale patentsystem Det
Page 128 and 129:
afhængig af den nationale retsorde
Page 130 and 131:
medicin. Netop de katastrofale sund
Page 132 and 133:
4. Nyere tiltag - Status for EF-pat
Page 134 and 135:
de stater, medmindre de er designer
Page 136 and 137:
DEL II - OPFINDELSER TILKNYTTET DET
Page 138 and 139:
eksempelvis betragtes et gen bestå
Page 140 and 141:
delse, som arbejderne skal munde ud
Page 142 and 143:
2. Definitioner Direktivet om biote
Page 144 and 145:
afsnit 1.2. foreligge en opfindelse
Page 146 and 147:
kun kan komme i betragtning til pat
Page 148 and 149:
I Kommissionens beretning fra 2002
Page 150 and 151:
den danske patentvejledning fremgå
Page 152 and 153:
Til illustration kan fremhæves CCR
Page 154 and 155:
grund af de potentielt vidtrækkend
Page 156 and 157:
En anden problemstilling, som adski
Page 158 and 159:
Det følger af patentvejledningen,
Page 160 and 161:
der hævdes at være mere fuldstæn
Page 162 and 163:
ver, have lejlighed til frit at giv
Page 164 and 165:
telsen af sådanne opfindelser kun
Page 166 and 167:
dom, som stammer fra offentlig fors
Page 168 and 169:
med reach-through claims. 92 I samm
Page 170 and 171:
8. Sammenfatning Gener og geners mu
Page 172:
ten uvedkommende. Selv om direktive
show all

patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?