Kapitel 1. Om juraens terminologi Om juraens terminologi
Kapitel 1. Om juraens terminologi Om juraens terminologi
Kapitel 1. Om juraens terminologi Om juraens terminologi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sprogfilosoffer<br />
Almene fag <strong>Kapitel</strong> 6 - <strong>Om</strong> retsvidenskab<br />
<strong>Kapitel</strong> 6. <strong>Om</strong> <strong>Om</strong> retsvidenskab<br />
retsvi<br />
retsvi denskab<br />
6.1 BRUD MED RETSPOSITIVISMEN<br />
6.<strong>1.</strong>1 Retspositivismen<br />
· Stuer Lauritsens mener retspositivismen er færdig. Det er en naturvidenskabelig inspireret teori,<br />
men jura har intet med naturvidenskab at gøre.<br />
· Den retspositivistiske teori mangler har været 2 ting. Mangelende forklaring på<br />
juristers moral, etik og politik; jura er en kritisk videnskab som skal ligge over<br />
domstolenes praksis.<br />
· Når retsvidenskaben gøres til slave af retspraksis, lader den de retsanvendende<br />
myndigheder i stikken, idet den henviser dem til deres egen retsopfattelse, når de søger<br />
vejledning til afgørelse af tvister.<br />
· Retsrealismen er forkert fordi jura er sproglig, og ikke faktuelt målbare fysiske ting.<br />
Derfor bruger Stuer Lauritsen sprogfilosofferne til at sige at sproglige ting ikke kan<br />
sammenkædes med den virkelige verden. Derfor er der ingen sammenhæng mellem jura<br />
og den virkelige verden, og derfor kan man ikke måle jura videnskabeligt.<br />
6.<strong>1.</strong>2 Sprogfilosofi<br />
· Ludwig Josef Johann Wittgensteins sprogfilosofi siger at ingen person har samme<br />
sammenhæng mellem sprog og den virkelige verden. Når vi derfor siger ”rose”, så kan 2<br />
mennesker have 2 forskellige forestillinger om hvad dette ord betyder.<br />
· John Langshaw Austin sondrer mellem illocutionære og perlocutionære talehandlinger.<br />
Han siger at sproget ikke bare er et billede af den virkelige verden, men samtidigt<br />
påvirker denne; hans ”speech-act” teori. De illocutionære ytringer referer kun, de<br />
perlocutionære ytringer påvirker også virkeligheden. Love bliver dermed perlocutionære<br />
ytringer.<br />
· R.M. Hare skelner mellem de partikulært beskrivende udsagn og de almene.<br />
· Det undrer mig at han ikke har taget dekonstruktion af Jacques Derrida. Dekonstruktion<br />
går ud på at finde alle de modsætninger der kan være i en tekst, for det første for at sige<br />
at den umiddelbare forståelse ingen mening giver, men også for at nå til en højere<br />
”forståelse” af teksten.<br />
6.<strong>1.</strong>3 Praktisk eksempel (aftalelovens §29)<br />
· Stuer Lauritsen laver en dekonstruktion af aftalelovens §29, og tømmer den hermed for<br />
mening.<br />
Side 8
Change language