Kapitel 1. Om juraens terminologi Om juraens terminologi

Almene fag Kapitel 2 - Om naturretten
Kapitel 2. Om Om naturretten
naturretten
Navne: Protagoras, Platon, Aristoteles, Thomas Aquinas, Hugo Grotius
Begreber:
2.1 GRÆKENLAND
2.1.1 Staten
· Hoved ideen er at alt har en naturlig plads i universet, og denne balance må ikke
forstyrres. Lovene er til for at opretholde balancen i verden. Du har det godt i naturen
hvis du lever efter bestemte regler, som vær god mod din næste, og juraen er derfor blot
en verdsliggørelse af de love som ligger i naturen.
· I Athen levede borgerne i et renlivet demokrati.
2.1.2 Sofisterne
· Er ikke tilhængere af naturretten.
· Protagoras gik imod et billede af verdensorden. Ifølge Protagoras ligger al virkelig
erkendelse i vore sansefornemmelser. Tingene er, som vi ser dem, og sanserne er vor
eneste kundskabskilde. Men denne kundskabskilde er samtidig behæftet med en
uundgåelig subjektivitet, og derfor kan vi aldrig få nogen virkelig kundskab om tingene,
som de er, men kun som vi ser dem. Dette er den eneste virkelighed.
· Sofisterne mente at erkendelsen kun lå i menneskers sanser. Homo-mensura sætningen:
Mennesket er altings mål. Der er ingen mening som er rigtig eller forkert, den er rigtig for
mennesket der tror på den. Og lige så snart han indser den er forkert, så tror han jo ikke
længere på den – ergo der findes ingen forkerte sætninger som mennesker tror på.
2.1.3 Platon
· Han snakkede om ideernes verden, Kosmos som er den ordnede og ideale verden, og
erkendelsen ligger i forståelse af ideerne og ikke i den stoflige verden. Der er således to
verdener:
1. Idé verden
2. Materiel / stoflig verden
· Efter Platon har mennesket dobbelt natur: Legemet som tilhører den stoflige verden og
sjælen der har sin rod i ideernes verden.
· Man vil altid stræbe efter det gode, og det gode det er idéen.
· Det er et etisk system, da vi skal stræbe efter at forstå idéerne og så føre dem ud i livet og
ikke lade os forvirre af den stoflige verden.
2.1.4 Retten og den retfærdige stat
· Den retfærdige stat – og det vil sige staten som sådan, den egentlige stat – er simpelthen
den stat, hvor der hersker den samme orden som findes i kosmos, det vil sige den orden
som bestemmes af det gode.
· Man kan kun stræbe efter sandheden i staten, man kan ikke leve som eneboer og stræbe
efter idéerne.
· I hans statsteori er der forskellige funktioner som: hersker, forsvarer, producent, som
hver har deres idé de skal arbejde efter.
2.1.5 Aristoteles
· Aristoteles var som Platon interesseret i af virkeligheden, men også af erkendelsen i den
rigtige livsførelse, etik. Han går lidt væk fra Platons dialektik.
· Han var naturvidenskabsmand, og kunne derfor ikke helt forkaste de empiriske
observationer.
· Alting har en idé som er gud vilje, Aristoteles har derfor en teleologisk forklaring.
2.2 ROMERRIGET
2.2.1 Den virkelige lov
· Der var tre lovgrupper: Jus civile (for romere), jus gentium (for alle), jus naturae (lov som
er naturbestemt).
2.2.2 Romerretten
Side 2