Kapitel 1. Om juraens terminologi Om juraens terminologi

Almene fag Kapitel 9 - Om lovgivning og lovfortolkning
Kapitel 9. Om Om lovgivning lovgivning og o
o g lovfortolkning
lovfortolkning
9.1.1 Lovgivning og statsorganer
· Lovgivning er normalt de offentlige myndigheders fastsatte ret, og endvidere alle
bestemmelser der anses for retligt bindende.
· Normalt er domsmagt gået forud for lovgivning i retsantropologisk henseende.
· I England har dette udmøntet sig i at domstolene nogle gange har dømt imod en eller
korrekt vedtaget lov fra parlamentet, den såkaldte statutory law. Se bl.a. sagen om Dr.
Bonham’s fra 1610 hvor et læge kollegium havde fået lov til at meldele praktiserings
tilladelser og tildele bøder for fejl ved praktisering. Dette blev underkendt af domstolene.
De eneste love som domstole i England så ikke kan underkende er forfatningen (som ikke
er skrevet i).
9.1.2 Hierarkisk opbygning
· En lov eller retsregel skal undersøges for gyldighed inden den kan anvendes af en
retsanvendende instans.
· Præjudikater ophæves ikke, men afløses af nye afgørelser.
9.1.3 Lovfortolkning
9.1.4 Almen fortolkning og subsumption
· Når vi gennem fortolkning skal søge at formulere et lovbuds juridiske mening, vil vi tage
vor udgangspunkt i en sondring mellem på den ene side almen fortolkning og på den
anden side subsumption. Ved den første form for fortolkning formulerer vi, som navnet
antyder, lovbuddets almindelige indhold eller – sagt anderledes – den i lovbuddet
indeholdte norm, ved den anden tager vi stilling til, om lovbuddets norm herefter skal
anvendes i et konkret retstilfælde.
9.1.5 Sproghandlinger og sprogvalg
9.1.6 Subjektiv og objektiv fortolkning
· Subjektiv tolkningsmetode er hvor man forsøger at sætte sig in i lovgiverens hensigt, og
objektiv tolkningsmetode er hvor man lader loven tale for sig selv.
· Den subjektive tolkningsmetode mener Stuer-Lauritsen er meningsløs, da der intet er for
lidt (kun loven) eller for meget (forarbejder, betænkninger, bemærkninger) til at man kan
sige noget konkret om lovens hensigt. Kun hvis det er en ny lov med et konkret, allerede i
forarbejderne betænkt emne, kan forarbejder bruges.
9.1.7 Det presseretlige ansvarssystem
9.1.8 Harmoniserende (hermeneutisk) fortolkning
· Tekster læst af en jurist er i en hermeneutisk cirkel, da juristen har en forforståelse for at
kunne læse teksten. Han fortolker den derfor på en bestemt måde, og for så en yderlige
forforståelse af teksten hvorved cirklen gentager sig.
9.1.9 Retstraditionen
· Ofte vil dommen fortolke loven så den passer bedre til den gamle konservative
retstradition. Dommere vil gerne følge traditionen fra den gamle lovgivning og
præjudikater. Der skal derfor ofte ved nye radikale love indgås kompromis mellem
retstraditionen og den sociale styring som lovgiver ønsker at opnå. Retstraditionen vil på
den måde få indflydelse på gældende ret.
· De traditionelle retsområder, lawyers law, er ikke så afhængige af forarbejder, her kan
dommerne dømme mere frit. Derimod indenfor offentlig forvaltning antages dommere at
være mere bundne af forarbejderne til den administrative lov.
· For retsvidenskaben kan der ikke entydigt siges hvor vigtige forarbejder er. I domme
synes dommere nogle gange at lægge mere vægt på forarbejderne end lovteksten, andre
gange lægger de mere vægt på lovteksten og ingen vægt på forarbejderne.
· Det er også retsvidenskabeligt svært at afgøre hvor stor vægt dommeren har lagt på
lovens forarbejder, da dommens præmisser ikke er særligt fyldige, og dommeren derfor
ikke nævner om han har anvendt forarbejder.
9.1.10 Social styring
9.1.11 Illustrerende eksempler
Side 12