Kapitel 1. Om juraens terminologi Om juraens terminologi

Almene fag Kapitel 1 - Om juraens terminologi
Kapitel 1. Om Om juraens juraens terminologi
terminologi
Begreber: Retsvidenskab, retsdogmatik, retspolitik, retsfilosofi, almindelig retslære, juridisk
doktrin.
1.1.1 Retsvidenskab
· De retsdogmatiske fag er fx strafferet, forvaltningsret. Overordnet skelnes mellem offentlig
ret og privat ret.
1.1.2 Retsdogmatik
· Retslære beskæftiger sig bredt henover de retsdogmatiske fag, og undersøger fx gældende
ret, kompetencer, pligter, krav og ansvar. Også spørgsmål som hvad er ret tages op.
1.1.3 Retspolitik
1.1.4 Retsfilosofi
· Retsfilosofien er på et højere niveau som fx om det kan være rigtigt at nogen har magt
over andre.
1.1.5 Almindelig retslære
1.1.6 Juridisk doktrin
1.1.7 Offentlig og privat ret
Side 1

Almene fag Kapitel 2 - Om naturretten
Kapitel 2. Om Om naturretten
naturretten
Navne: Protagoras, Platon, Aristoteles, Thomas Aquinas, Hugo Grotius
Begreber:
2.1 GRÆKENLAND
2.1.1 Staten
· Hoved ideen er at alt har en naturlig plads i universet, og denne balance må ikke
forstyrres. Lovene er til for at opretholde balancen i verden. Du har det godt i naturen
hvis du lever efter bestemte regler, som vær god mod din næste, og juraen er derfor blot
en verdsliggørelse af de love som ligger i naturen.
· I Athen levede borgerne i et renlivet demokrati.
2.1.2 Sofisterne
· Er ikke tilhængere af naturretten.
· Protagoras gik imod et billede af verdensorden. Ifølge Protagoras ligger al virkelig
erkendelse i vore sansefornemmelser. Tingene er, som vi ser dem, og sanserne er vor
eneste kundskabskilde. Men denne kundskabskilde er samtidig behæftet med en
uundgåelig subjektivitet, og derfor kan vi aldrig få nogen virkelig kundskab om tingene,
som de er, men kun som vi ser dem. Dette er den eneste virkelighed.
· Sofisterne mente at erkendelsen kun lå i menneskers sanser. Homo-mensura sætningen:
Mennesket er altings mål. Der er ingen mening som er rigtig eller forkert, den er rigtig for
mennesket der tror på den. Og lige så snart han indser den er forkert, så tror han jo ikke
længere på den – ergo der findes ingen forkerte sætninger som mennesker tror på.
2.1.3 Platon
· Han snakkede om ideernes verden, Kosmos som er den ordnede og ideale verden, og
erkendelsen ligger i forståelse af ideerne og ikke i den stoflige verden. Der er således to
verdener:
1. Idé verden
2. Materiel / stoflig verden
· Efter Platon har mennesket dobbelt natur: Legemet som tilhører den stoflige verden og
sjælen der har sin rod i ideernes verden.
· Man vil altid stræbe efter det gode, og det gode det er idéen.
· Det er et etisk system, da vi skal stræbe efter at forstå idéerne og så føre dem ud i livet og
ikke lade os forvirre af den stoflige verden.
2.1.4 Retten og den retfærdige stat
· Den retfærdige stat – og det vil sige staten som sådan, den egentlige stat – er simpelthen
den stat, hvor der hersker den samme orden som findes i kosmos, det vil sige den orden
som bestemmes af det gode.
· Man kan kun stræbe efter sandheden i staten, man kan ikke leve som eneboer og stræbe
efter idéerne.
· I hans statsteori er der forskellige funktioner som: hersker, forsvarer, producent, som
hver har deres idé de skal arbejde efter.
2.1.5 Aristoteles
· Aristoteles var som Platon interesseret i af virkeligheden, men også af erkendelsen i den
rigtige livsførelse, etik. Han går lidt væk fra Platons dialektik.
· Han var naturvidenskabsmand, og kunne derfor ikke helt forkaste de empiriske
observationer.
· Alting har en idé som er gud vilje, Aristoteles har derfor en teleologisk forklaring.
2.2 ROMERRIGET
2.2.1 Den virkelige lov
· Der var tre lovgrupper: Jus civile (for romere), jus gentium (for alle), jus naturae (lov som
er naturbestemt).
2.2.2 Romerretten
Side 2

Almene fag Kapitel 2 - Om naturretten
· Jus naturae havde indflydelse på de andre lovgrupper, og mange romerske jurister brugte
den som udgangspunkt til jus civile.
2.2.3 Almene retsgrundsætninger
· Fx nødværge, umulighed, condictio indebiti.
2.3 KRISTEN JURA
2.3.1 Thomas Aquinas
· Kristen filosof der mente at statsdannelse også burde indrettes med kirkens hjælp.
· Han havde fire lovtyper: lex aeterne, Guds evige lov; lex naturale humanum, som er den
del af den evige lov som mennesker forstår; ius divinum, love på baggrund af
åbenbaringer; ius positivum, lov efter menneskelig fornuft.
2.4 RATIONALISTISK NATURRET
· Alle mennesker er frie fra starten af, og hvis der så er en lov der giver et menneske magt
over et andet må det have udgangspunkt i en aftale om magtfordelingen i staten som
mennesket har tilsluttet sig.
· Til syvende og sidst er den egentlige ret derfor den ret, der stemmer med menneskets
grundlæggende natur, således som Gud har skabt den. Den positive ret er også gyldig
blot den ikke er i konflikt med naturretten.
2.4.1 Hugo Grotius
· Hollandsk rationalist. Menneskets grundlæggende samfundsdrift, (appetitus societatis),
en drift efter at leve roligt og i et efter dets sjælelige væsen afstemt samliv med andre
mennesker.
· At leve i overensstemmelse med naturens lov er at leve i overensstemmelse med sin
natur, dvs. i overensstemmelse med denne samfundsdrift. Naturens lov er skabt af Gud
som verdens skaber.
Side 3

Almene fag Kapitel 3 - Om retspositivismen
Kapitel 3. Om Om retspositivismen
retspositivismen
3.1 POSITIVISME
· Kun det er, der eksisterer som iagttageligt.
3.1.1 Reaktion mod rationalismen
· Mens naturretten helt havde domineret i det 17. og 18. århundrede europæiske
retsvidenskab, ændredes dette i det 19.århundrede med den reaktion mod især den
rationalistiske naturret, som den såkaldte retspositivisme medførte.
3.1.2 Auguste Comte
· Fransk forsker, som sagde at iagttagelse er vores eneste kilde til kundskab.
· Havde et særligt syn på sociologien, at mennesket ikke var et individ som i naturretten,
men del af samfundet, som det påvirkede og påvirkedes af. Retten er derfor kun et magt
instrument til at lave flere påvirkninger.
3.2 RETSPOSITIVISMEN
· De retspositivistiske retninger var enige om at betragte naturretslæren som
uvidenskabelig. Al virkelig ret måtte, antog man, eksistere i et givet samfund til en
bestemt tid; retten er hverken naturgiven eller af uforanderlig beskaffenhed, men måtte
altid have sit udspring i bestemte sociale-historiske forløb i de menneskelige samfund.
3.2.1 F.C. von Savigny
· Tysker af den berømte historiske skole, med bl.a. Hegel og Schelling.
· Han mente at gennem loven udtrykker staten folkeviljen, og folket blev direkte påvirket af
loven. Altså vi påvirker loven, og loven påvirker os.
3.2.2 Jeremy Bentham
· Engelsk filosof, der lovede en rationel undersøgelse af hvad loven er.
· Den suveræne samfundsmagt er den faktisk etablerede politiske magt, og loven det retlige
instrument, hvormed denne magt under straftrussel gennemtvinger sine ønsker.
· Rettens inderste væsen er derfor: At befale og true med straf.
· Det har ingen mening at spørge, hvorfra samfundsmagten udleder sin ret til at udstede
befalinger og forbud; den ligger alene i magtsystemet selv.
3.2.3 John Austin
· Lagde grund til den analytiske retsfilosofi
A) Definition af retspositivisme
i. Retten er lig med magt. Rettens gyldighed beror alene på dens gennemtvingelighed,
dvs. dens effektivitet som magtinstrument.
ii. Retten udgøres af et system af befalinger, der hver for sig udtrykker lovgiverens
vilje overfor borgeren.
iii. Ret og moral er to adskilte fænomener. Rettes gyldighed er uafhængig af dens
moralske indhold og overensstemmelse med etiske principper.
iv. De eneste retskilder, som kan anerkendes, er den positive lov og visse sædvaner.
Alene disser er samfundsskabte og indeholder et objektivt-positivt udtryk for
folkets eller statsmagtens vilje.
v. Retsanvendelsen er af ren logisk-grammatikalsk karakter. Den retlige subsumption
foregår som en deduktion fra præmisser, hvis rette indhold kan findes gennem
logiske, grammatiske og empiriske studer over, dels hvad der er sket, dels hvad der
er retsreglen i den enkelte sag. Der er tale om ren retsanvendelse, og hver sag har
kun én rigtig afgørelse.
· Naturretten prøver altså at finde årsagerne til loven i metafysikken, og retspositivismen
acceptere at lovene er der blot fordi der nu er nogen der har vedtaget at de skal være der,
de er et magtinstrument.
Side 4

Almene fag Kapitel 4 - Om Den Rene Retslære
Kapitel 4. Om Om Om Den Den Rene Rene Rene Retslære
Retslære
4.1 HANS KELSEN
· Retspositivist fra Østrig, som havde stor indflydelse på Alf Ross.
· Juraen udtaler sig ikke om hvordan mennesker faktisk handler eller gør, men kun om
hvordan de burde handle. Lovene beskriver en norm, og ikke en væren.
4.2 EMPIRISK VIDENSKAB
· Kelsen forkastede enhver form for naturretslære og betonede retsvidenskaben som en
videnskab, der måtte renses for moral og politik.
4.3 JURIDISK OG SOCIOLOGISK METODE
4.3.1 Normative og eksplikative videnskaber
· Han skelner mellem de eksplikative videnskaber og de normative, hvor de normative bl.a.
er: etikken, logikken, grammatikken og juraen. Sociologi derimod er eksplikativ, som
fysik.
· Juraen derimod udtaler sig hverken om, hvorledes menneskene ( i sociologisk
forstand)faktisk handler, eller om, hvorledes de (i psykologisk forstand) vil handle eller
ønsker at handle, men alene om, hvorledes de efter retsnormerne (og ikke som i etikken
efter de moralske normer) skal handle.
4.4 RETSNORMER OG RETSAKTER
· Kelsen siger endvidere at man må skelne mellem retsnormen og retsakten. Det er mere en
nogen anden Kelsen, vi skylder den indsigt, at det alene er ved tolkning i lys af
retsnormerne, at retsakter overhovedet får deres karakter af netop retsakter.
· Ifølge Kelsen skabes retten i en lang række sociale akter eller handligner, der fx i form af
lovgivning, domstolsafgørelser eller forvaltningsakter, udgør rettens faktiske fundament
og naturligvis tilhører ”den Seinsakten”.
4.5 GRUNDNORMER OG FORFATNINGSNORMER
· Han siger at hver enkelt retsnorm skal have udspring i en endnu højere retsnorm, som så
skal have sin gyldighed ved at den har udspring i en retsnorm af endnu højere gyldighed.
Altså at lovene er hierarkisk (”Stufenbau”) opbygget hvor alle love har hjemmel
”Geltungsgrund” i en endnu højere rangerende lov.
· Den yderste norm kan efter Kelsen kan naturligvis ikke være sat af nogen myndighed
med en derpå indrettet kompetence.
· Grundnormen indeholder derfor heller ikke – som fx forfatningsnormerne – en forskrift
om, at man skal adlyde grundlovgiveres befalinger Den indeholder for så vidt ingen ”Du
sollst!”. Den er det rene udtryk for den erkendelse, at en grundnorm er den betingelse
eller forudsætning.
· Hvor Kelsen fastholder grundnormen som en tanke kategori, mener Alf Ross at
grundnormen er en empirisk størrelse, som de af de øverste statsorganer
socialpsykologisk internaliserede normer om forfatningen og dens ædringsbetingelser.
· Forfatningsnormerne danner den foreløbige afslutning på retsordenens system,
grundnormen den endelige.
Side 5

Almene fag Kapitel 5 - Om realismen og prognoseteorien
Kapitel 5. Om Om realismen realismen og
og
prognoseteorien
prognoseteorien
5.1.1 Amerikansk retsvidenskab
· Retsrealisme er fra begyndelsen af dette århundrede. Udspring fra USA, men også
fællestræk fra tidligere tysk retsvidenskab.
· Realismens grundlæggende tanke, er at realisterne som positivisterne har ønsket at
etablere en helt forudsætningsløs og rent deskriptiv retsvidenskab med det ene formål at
undersøge og beskrive, hvorledes retten faktisk virker i samfundet. Til en vis grad i
modsætning til i hvert fald en del af retspositivisterne fastholder realisterne, at emnet for
undersøgelserne er myndighedernes handlinger.
· Tanken er i første række at beskrive, hvorledes domstolene og andre retsanvendende
myndigheder faktisk agerer, og hvilke faktorer der kan kausalt bestemmer deres adfærd.
· Prognoseteorier, er en teori hvor alle udsagn om ret kan reduceres til prognoser om,
hvorledes domstolene vil agere i fremtidige afgørelser.
5.1.2 Alf Ross og Hans Kelsen
· Der er ingen tvivl om at Ross har stort omfang har overtaget Kelsen grundsynspunkter
som Ross stiftede indgående kendskab med som elev hos Kelsen i Wien.
· Prognoseteorien som ofte er blevet tilskrevet Skandinavien og især Ross, tilhører i
virkeligheden USA højesteretsdommer Oliver Wendell Holmes: ”The prophecies of what
the Courts will do in fact and nothing more pretentious are what I mean by law”.
· At USA er fader til prognoseteorien (retsvidenskaben skal forudsige dommen) i
retsvidenskaben ligger naturligt. De har ved jura undervisning på universiteterne ofte
brugt case metoden, og universitetslærerne er ofte blevet draget ind i retten hvor de skal
fungerer både som advokater og dommere.
5.1.3 Retspolitik
· Retspolitikken kan, når den betragtes som en helhed, ikke være beskrivende.
Retsdogmatikeren beskriver retten som den er, mens retspolitikeren giver domstolene
eller lovgiver råd om, hvorledes retten burde eller kunne være. En rådgivende virksomhed
kan ikke være af videnskabelig karakter; den er vurderende og politisk.
·
5.1.4 Korrespondens
· Normerne er direktiver til myndighederne om, at de i bestemte situationer, nemlig når de
i normerne indeholdte, beting kendsgerninger indtræder, skal udløse de hertil knyttede
tvangsmæssige retsfølger.
· De retsdogmatiske sætninger er beskrivelser af bestemte retlige normer, som, eksplicit
eller implicit, hævdes at gælde (til en bestemt tid og inden for et nærmere angivet eller
underforstået geografisk område).
· De i retslivet optrædende fænomener må imidlertid spaltes i to, nemlig p.d.e.s. de ydre
retshandling som det umiddelbart iagttagelige fænomen, (fx domsresultatet og
indsættelsesforretningen), og p.d.a.s. de til denne retshandling knyttede
handleforestilling, dvs. den handlende myndighedspersons ”ideologisk” prægede oplevelse
af pligt til at udføre retshandlingen. Det er det sidste og ikke det første, som
retsvidenskaberne kan forudsige. Det er nemlig ikke de retlige fænomener men de herfra,
tankemæssigt abstraherede normer, der tillægges egenskaben at gælde. De retlige normer
har ingen selvstændig eksistens. Deres gælden er betinget af, at der i den sociale
virkelighed kan konstateres retlige fænomener (hvad Ross kaldte retshandlinger og dertil
svarende handleforestillinger), som korresponderer med det i normen indeholdte direktiv.
· Kort udtrykt er altså efter Ross en regel gældende ret, hvis den i retspraksis eksternt
følges , fordi den internt accepteres. Efterprøvelsen heraf forudsætter, at vi som
tankeeksperiment ville kunne stille dommeren over for et retsspørgsmål, der ville
nødvendiggøre en stillingtagen til den regel, der antages at være gældende. Eksperimentet
måtte efter sagens natur have statisk præg i den forstand, at intet var ændret i forhold til
de forudsætninger, under hvilke påstanden blev fremsat.
Side 6

Almene fag Kapitel 5 - Om realismen og prognoseteorien
· Hermed er Ross´ endelige teori formuleret: De retsvidenskabelige sætninger om gældende
ret er forudsigelser (prognoser) om fremtidig dommerbehavior (ideologi og ideologirelevant
adfærd) i en hypotetisk sag om det pågældende retsspørgsmål.
· En dom er efter Ross forkert, hvis den, alt taget i betragtning, må antages ikke at ville
blive fulgt i fremtidige afgørelser. Omvendt rigtig, hvis det modsatte formodes. Ross
gælderegel.
· Ross gældebegreb for retssystemet har tre forudsætning fra Ross:
1. Ontologisk forklaring, siden vi kan snakke om retssystemet, findes det.
2. Retsvidenskaben består i at beskrive retssystemet
3. Efterprøvelsen af de retsvidenskabelige sætningers sandhed herefter sker
gennem en konfronterende sammenligning mellem de enkelte sætninger (om
gældende ret) og de fænomenale egenskaber i retssystemet, som sætningerne er
sætninger om.
· Hvor retsvidenskaben tager udgangspunkt i en domspræmisser, vil en advokat tage
udgangspunkt til dommens resultat og konklusion.
· Preben Stuer Lauritsen foretager en sproglig dekonstruktion af prognoseteorien. Men
man kan vel dekonstruere alting og der er vel ikke det egentlige problem med
prognoseteorien. Han siger at prognoseteorien er ikke god, da den er sproglig, og den
prøver at skabe en model af en ikke-sproglig verden. Prognoseteorien bygger efter Stuer
Lauritsens udsagn på filosofiske korrespondensteorier som ”af mange anses for
uholdbare”.
· Sprogfilosofien går blot imod at man tager a priori viden som faktum, uden tilstrækkelig
undersøgelse, men derfor er alt hvad som er sprogligt ikke nødvendigvis forkert.
5.1.5 Skandinavisk retsteori
5.1.6 Gældende ret og retsdogmatik
5.1.7 Direktivet og normen
5.1.8 Empirisk teori
5.1.9 Ontologisk status
5.1.10 Den ontologiske fejl
Side 7

Sprogfilosoffer
Almene fag Kapitel 6 - Om retsvidenskab
Kapitel 6. Om Om retsvidenskab
retsvi
retsvi denskab
6.1 BRUD MED RETSPOSITIVISMEN
6.1.1 Retspositivismen
· Stuer Lauritsens mener retspositivismen er færdig. Det er en naturvidenskabelig inspireret teori,
men jura har intet med naturvidenskab at gøre.
· Den retspositivistiske teori mangler har været 2 ting. Mangelende forklaring på
juristers moral, etik og politik; jura er en kritisk videnskab som skal ligge over
domstolenes praksis.
· Når retsvidenskaben gøres til slave af retspraksis, lader den de retsanvendende
myndigheder i stikken, idet den henviser dem til deres egen retsopfattelse, når de søger
vejledning til afgørelse af tvister.
· Retsrealismen er forkert fordi jura er sproglig, og ikke faktuelt målbare fysiske ting.
Derfor bruger Stuer Lauritsen sprogfilosofferne til at sige at sproglige ting ikke kan
sammenkædes med den virkelige verden. Derfor er der ingen sammenhæng mellem jura
og den virkelige verden, og derfor kan man ikke måle jura videnskabeligt.
6.1.2 Sprogfilosofi
· Ludwig Josef Johann Wittgensteins sprogfilosofi siger at ingen person har samme
sammenhæng mellem sprog og den virkelige verden. Når vi derfor siger ”rose”, så kan 2
mennesker have 2 forskellige forestillinger om hvad dette ord betyder.
· John Langshaw Austin sondrer mellem illocutionære og perlocutionære talehandlinger.
Han siger at sproget ikke bare er et billede af den virkelige verden, men samtidigt
påvirker denne; hans ”speech-act” teori. De illocutionære ytringer referer kun, de
perlocutionære ytringer påvirker også virkeligheden. Love bliver dermed perlocutionære
ytringer.
· R.M. Hare skelner mellem de partikulært beskrivende udsagn og de almene.
· Det undrer mig at han ikke har taget dekonstruktion af Jacques Derrida. Dekonstruktion
går ud på at finde alle de modsætninger der kan være i en tekst, for det første for at sige
at den umiddelbare forståelse ingen mening giver, men også for at nå til en højere
”forståelse” af teksten.
6.1.3 Praktisk eksempel (aftalelovens §29)
· Stuer Lauritsen laver en dekonstruktion af aftalelovens §29, og tømmer den hermed for
mening.
Side 8

Almene fag Kapitel 7 - Om retspolitik
Kapitel 7. Om Om retspolitik
retspolitik
7.1 NOTER FRA BOGEN
· Retspolitik er at søge at ændre den eksisterende lovgivning, til en for samfundet bedre.
Dette er naturligvis værdiladet og ”bedre for samfundet” mange forskellige ting mellem
mange forskellige retsdogmatikere.
· Retspolitik har tilhørsforhold til moralfilosofien og videnskabsetikken. Men dog mener
Stuer-Lauritsen at retsfilosofi ikke som sådan skal bidrage til den almindelige morallære.
· Retspolitik er ikke forskning, da den ikke vil være værdineutral.
· Retspositivister vil være videnskabsmænd, men en videnskabsmand har kun én verden,
nemlig den virkelige. De kan således ikke have med værdier eller normsæt at gøre da der
nemt mere end én af slagsen.
· Stuer-Lauritsen mener at det naturvidenskabeligt inspirerede sandhedskriterium i
videnskaben må opgives indenfor retsvidenskaben.
· Man er moralsk forpligtet til at føre retspolitik. Dette da jura påvirker samfundet, og man
er som jurist nød til at drage omsorg for samfundet, beskytte det, pleje det og ergo –
enhver retsdogmatiker skal føre retspolitik.
· Retsdogmatikeren skal (1) finde bedre, ”mere hensigtsmæssig for samfundet” lovgivning
og bagefter (2) finde særinteresser som vil være ramt / have interesse i lovområdet og
hvad deres syn på sagen er.
· Retspolitikeren skal ved lovændringer se på fagjuridiske aspekter og samfundsmæssige
aspekter.
7.2 BOGENS KAPITLER
7.2.1 Etiske spørgsmål
7.2.2 Videnskabsteori og videnskabsetik
7.2.3 Objektivitetskravet
7.2.4 Moralsk ansvar
7.2.5 Ansvar og legitimation i retspolitikken
7.2.6 Det retspolitiske analogiproblem
Side 9

Almene fag Kapitel 8 - Om retskilder og juridisk metode
Kapitel 8. Om Om retskilder retskilder og og juridisk
juridisk
metode
metode
8.1 RETSANVENDENDE METODE
8.1.1 Retsvidenskabelig contra retsanvendende metode
· Vi har nu bevæget os væk fra retsvidenskaben til det retsanvendende (retspraksis).
· Retsvidenskab er af generel karakter, retsanvendelse finder sted på specifikke sager.
· Retspraksis prøver at finde en afgørelse mellem 2 modparters påstande.
8.1.2 Ombudsmandens redegørelser
· Ombudsmandens redegørelser ligger mellem det retsanvendende og retsvidenskaben, da
han tager udgangspunkt i en enkelt sag, men drager generelle konklusioner af det.
8.2 RETSKILDER
8.2.1 Retskilderne og retskildelæren
· Retskilder er: love, præjudikater, sædvaner og forholdetsnatur. Dette er den overordnede
pædagogiske opdeling. Men der findes langt flere fx foreningsvedtægter, testamenter og
andre kilder som dommere bruger til retsafgørelser.
· Forholdetsnatur er placeret sidst og anvendes kun når andre retskilder ikke giver svar,
men i naturretslæren var forholdetsnatur helt fremme som særlig betydningsfuld.
8.2.2 Principale og subsidiære kilder
· Før delte man retskilder op i principale (love) og subsidiære (andre fx forarbejder) kilder,
hvor kun de principale var bindende for dommeren. Dette mener Stuer-Lauritsen ikke
længere er aktuelt da han siger dommere ikke er bundet for nogen eller noget.
8.2.3 Vægtningsprincipper
· For dommeren er det i høj grad en afvejning af retskildernes vægtighed.
8.2.4 Lovsproget
8.2.5 Dommerens retsskabende funktion
· Realisterne påstår at dommeren er retskabende, og at forholdetsnatur er særdeles vigtig
for retsskabelse.
· Stuer-Lauritsen mener nej. Dommer er ikke bundet af loven, men hans funktion er at
sætte sig ind i lovgiveres sted – og dømme derudfra.
8.2.6 Faktum
8.2.7 EØFT art. 189
· EU ret anses for overordnet nationalret i tilfælde af konflikt.
· EU forordninger gælder for alle EU borgere. Direktiver skal først inkorporeres i national
lovgivning, men bliver den ikke det efter fristens udløb, anses den for at være trådt i
kraft.
8.2.8 EF-domstolen
· Der kan ikke være konflikt mellem EU ret og national ret ved EU domstolen, da der kun
dømmes efter EU ret ved denne domstol.
8.2.9 Den europiske menneskerettighedskonvention
8.2.10 Voldgift
· Har parterne lavet en aftale om at afgøre sager ved voldgift skal de det.
· En afgørelse truffet ved voldgift kan indbringes for en almindelig domstol.
8.2.11 Lex mercatoria
8.2.12 Statsret
8.2.13 Aftale-, kontrakts-, og testamentsfortolkning
8.2.14 Foreningsvedtægter
8.2.15 Standarder og generalklausuler
· Dansk ret synes i stadigt stigende grad at være præget af standarder og generalklausuler.
Repræsentativ er markedsføringslovens § 1. Indenfor medieretten findes et helt nyt
eksempel i mediansvarslovens §34. En sådan form for lovgivning letter det administrative
arbejde og forøger muligvis styringseffekten. Men den forflygtiger samtidig både lovgiveres
Side 10

Almene fag Kapitel 8 - Om retskilder og juridisk metode
og administrationens ansvar, og udviklingen er bl.a. derfor betænkelig. Det er
karakteristisk for et retssamfund, at lovgivningen i videst muligt omfang overfor borgeren
angiver hans retsstilling.
8.2.16 Retsafgørelsen
· Retspositivisterne mener at dommens konklusion er en syllogisme til præmisserne som
opsummere gældende ret. Neo-realister tror kun på dommeren og hans syn på forholdets
natur, og der derfor ingen sammenhæng er mellem præmisserne og konklusionen.
Dommeren afpasser præmisserne så de passer til hans indledende retfærdighedssans.
8.3 RETFÆRDIGHED
8.3.1 Den klassiske aristoteliske logik
· Det er syllogismen. Hvor der er to sætninger, hvorfra man kan drage en konklussion.
8.3.2 Deontisk logik
· Deontisk logik er en blanding af en Hedenius’ sætning og syllogismen.
8.3.3 Retfærdige retsregler
· Der er meget at sige for utilitarismen. Lighedsbegrebet er svært, da den værdi som vi skal
være lige efter kan være forskellig fra person til person. Et det retfærdighed når enhver får
efter fortjeneste, efter behov og ydelse, efter evne eller efter rang.
· Utilitarismen tager hensyn til de enkelte personers værdier.
· Kritikken er hovedsageligt, at det (1) er umuligt at opstille en måleskala for lykke.
· Selvom det er rigtigt at lykke er individuelt og svært at måle, så er det det samme med
sprog, det er ikke sikkert vi alle forstår det samme ved ordene, men ved at snakke
sammen kan vi alligevel enes om at forstå hinanden.
Side 11

Almene fag Kapitel 9 - Om lovgivning og lovfortolkning
Kapitel 9. Om Om lovgivning lovgivning og o
o g lovfortolkning
lovfortolkning
9.1.1 Lovgivning og statsorganer
· Lovgivning er normalt de offentlige myndigheders fastsatte ret, og endvidere alle
bestemmelser der anses for retligt bindende.
· Normalt er domsmagt gået forud for lovgivning i retsantropologisk henseende.
· I England har dette udmøntet sig i at domstolene nogle gange har dømt imod en eller
korrekt vedtaget lov fra parlamentet, den såkaldte statutory law. Se bl.a. sagen om Dr.
Bonham’s fra 1610 hvor et læge kollegium havde fået lov til at meldele praktiserings
tilladelser og tildele bøder for fejl ved praktisering. Dette blev underkendt af domstolene.
De eneste love som domstole i England så ikke kan underkende er forfatningen (som ikke
er skrevet i).
9.1.2 Hierarkisk opbygning
· En lov eller retsregel skal undersøges for gyldighed inden den kan anvendes af en
retsanvendende instans.
· Præjudikater ophæves ikke, men afløses af nye afgørelser.
9.1.3 Lovfortolkning
9.1.4 Almen fortolkning og subsumption
· Når vi gennem fortolkning skal søge at formulere et lovbuds juridiske mening, vil vi tage
vor udgangspunkt i en sondring mellem på den ene side almen fortolkning og på den
anden side subsumption. Ved den første form for fortolkning formulerer vi, som navnet
antyder, lovbuddets almindelige indhold eller – sagt anderledes – den i lovbuddet
indeholdte norm, ved den anden tager vi stilling til, om lovbuddets norm herefter skal
anvendes i et konkret retstilfælde.
9.1.5 Sproghandlinger og sprogvalg
9.1.6 Subjektiv og objektiv fortolkning
· Subjektiv tolkningsmetode er hvor man forsøger at sætte sig in i lovgiverens hensigt, og
objektiv tolkningsmetode er hvor man lader loven tale for sig selv.
· Den subjektive tolkningsmetode mener Stuer-Lauritsen er meningsløs, da der intet er for
lidt (kun loven) eller for meget (forarbejder, betænkninger, bemærkninger) til at man kan
sige noget konkret om lovens hensigt. Kun hvis det er en ny lov med et konkret, allerede i
forarbejderne betænkt emne, kan forarbejder bruges.
9.1.7 Det presseretlige ansvarssystem
9.1.8 Harmoniserende (hermeneutisk) fortolkning
· Tekster læst af en jurist er i en hermeneutisk cirkel, da juristen har en forforståelse for at
kunne læse teksten. Han fortolker den derfor på en bestemt måde, og for så en yderlige
forforståelse af teksten hvorved cirklen gentager sig.
9.1.9 Retstraditionen
· Ofte vil dommen fortolke loven så den passer bedre til den gamle konservative
retstradition. Dommere vil gerne følge traditionen fra den gamle lovgivning og
præjudikater. Der skal derfor ofte ved nye radikale love indgås kompromis mellem
retstraditionen og den sociale styring som lovgiver ønsker at opnå. Retstraditionen vil på
den måde få indflydelse på gældende ret.
· De traditionelle retsområder, lawyers law, er ikke så afhængige af forarbejder, her kan
dommerne dømme mere frit. Derimod indenfor offentlig forvaltning antages dommere at
være mere bundne af forarbejderne til den administrative lov.
· For retsvidenskaben kan der ikke entydigt siges hvor vigtige forarbejder er. I domme
synes dommere nogle gange at lægge mere vægt på forarbejderne end lovteksten, andre
gange lægger de mere vægt på lovteksten og ingen vægt på forarbejderne.
· Det er også retsvidenskabeligt svært at afgøre hvor stor vægt dommeren har lagt på
lovens forarbejder, da dommens præmisser ikke er særligt fyldige, og dommeren derfor
ikke nævner om han har anvendt forarbejder.
9.1.10 Social styring
9.1.11 Illustrerende eksempler
Side 12

Almene fag Kapitel 9 - Om lovgivning og lovfortolkning
9.1.12 Nyere domspraksis
9.1.13 Modsigelse (lex specialis, lex posterior, lex superior)
· Modsigelse mellem to retsregler eksisterer når der ved de samme faktiske betingelser, ved
anvendelse af de to retsregler får to forskellige udfald / konsekvenser.
· Modsigelsen kan været total-total, total-partiel, partiel-partiel. Partiel hvis nogle af
betingelserne fører til det samme resultat.
· Overordnet er lex specialis, lex posterior, og lex superior.
· Hverken lex specialis eller lex posterior er i almindelighed stærke fortolknings
argumenter. Dommeren skal træde i lovgiverens sted, og han kan ikke vide om lovigver
ønskede at speciel loven skulle bryde med den almindelige lov, eller hvad lovgiver havde
tænkt sig.
· Lex superior vil altid gå over en lov af lavere hierarkisk niveau , og er derfor altid højere.
9.1.14 Præciserende, indskrænkende og udvidende fortolkning
· Logiske fortolkningsproblemer er: forudsætning hvis forudsætningen til loven har været
en vildfarelse fra lovgivers side. Overflødighed er hvis der allerede findes en lov med de
samme konsekvenser som de pågældende lov, hvorved loven er unødvendig.
· Indskrænkende fortolkning: fortolkningstemaet ligger indenfor reglens
anvendelsesområde, men vi kan i den særegne situation af videregående grunde ikke
ønsker at anvende reglen og vi tolker derfor reglen indskrænkende.
· Udvidende fortolkning: fortolkningstemaet ligger udenfor reglens anvendelsesområde,
men i den særegne situation ønsker vi at anvende reglen og tolker den derfor udvidende.
Dette kan også kaldes at man bruger reglen analogt.
· Præciserende fortolkning: Det kan selv efter den almene tolkning ikke afgøres med rimelig
sikkerhed, om temaet ligger inden for eller uden for reglen. Uanset hvad subsumptionen
fører til, kan her tales om præciserende fortolkning.
9.1.15 Naturlig læsemåde
9.1.16 Modsætningsslutningen
· Hvis fortolkningstemaet ikke er omfattet af reglen kan man antage at i stedet gælder
reglens negation eller den modsatte konsekvens af reglen. Fx hvis det er forbudt at slå
ihjel, så er det påbudt ikke at slå ihjel.
Side 13

Almene fag Kapitel 10 - Præjudikater
Kapitel 10. Præjudikater
Præjudikater
10.1.1 Retspraksis, Ombudsmandsudtalelser og administrativ praksis
· Domstolene skal i videst mulig omfang følge deres tidligere beslutninger af hensyn til
retssikkerheden, derfor er præjudikater af meget høj værdi.
· Lovgiver er ikke begejstret for præjudikater, da det hindrer deres kontrol med retten. Det
har derfor også været forbudt under forskellige tidspunkter rundt omkring. Også i
Danmark var præjudikater forbudt ved inførelsen af Danske Lov i 1683.
· Præjudikater præciserer retstilstanden, men definerer den ikke. De skal kun gøre os
klogere.
10.1.2 Anglo-amerikansk ret, stare decicis
· Obiter dictum er en dommeres forbigående udtalelse, dommerens mening, men som ikke
er bindende som præjudikat.
· Ratio decidendi den retssætning, hvorpå en dom eller administrativ afgørelse støttes.
· I England har man sågar et præjudikatsdoktrin som hedder stare decicis der siger:
1) Enhver domstol er bundet af de overordnet domstols afgørelser, og House of Lords og
Court of Appeal er budnet af deres egne afgørelser,
2) En relevant dom afsagt af en hvilken som helst domstol er et betydningsfuldt
argument, der altid må tages i betragtning.
3) En dom er kun forbindende i relation til dens ratio decidendi, men ikke for så vidt
angår den obiter dictum.
4) Et præjudikat forældes ikke, men meget gamle præjudikater er som oftest ikke
umiddelbart anvendelige på nyere retstilfælde.
10.1.3 Ratio decidendi og obiter dictum
10.1.4 Præmisserne (rpl. §218)
· Præmisserne i dansk ret er så korte at de ikke alene kan forstås som værende
præciserende for hvad retstilstanden er i landet sådan som man gør i angloamerikansk
ret og i Tyskland.
10.1.5 Højesterets afgørelser, landsretter og byretter
· I dansk ret vil et præjudikat på 10 år oftest være anset for forældet.
· Der er ofte en konkurrence mellem de forskellige retsinstanser om hvem som kan afsige
de ”rigtigste” domme, så byretten har ikke noget problem med at ”udfordre” en tidligere
landsretsafgørelse.
· Dette giver også mulighed for en konstant efterprøvelse af retstilstanden hvor en højere
instans har igen får mulighed for at udtale sig for at se om de er blevet klogere.
10.1.6 Utrykte afgørelser
· Utrykte domme har også præjudikats virkning, derfor er det ikke godt at UfR er ophørt
med at trykke byretsdomme, og det ikke er alle landsrets og højesteretsdomme som bliver
trykte.
· I landsretterne findes der i dag realregistre for civile sager som kan benyttes til at finde
utrykte domme.
10.1.7 Domskommentarerne
· Domskommentererne er en slags obiter dictum. De er meget betænkelige, da en dommer
på ingen måde er bundet i hans udtalelse i en kommentar som hvis den var med i selve
dommen.
· Men de er vel nødvendige i Danmark da præmisserne er så korte.
· Kommentarerne var ophørt fra 1975-81, men blev genoptaget da der var behov fra både
advokater men også dommere.
· Stuer-Lauritsen mener at domskommentarerne oftest er af ringe kvalitet og ikke særligt
præciserende.
10.1.8 Ændringer i retspraksis
· Ændring i retspraksis kan også ske ved brug af dommermøder, uden at den ændrede
retspraksis faktisk kan læses ud af præjudikater.
10.1.9 Dissenser
Side 14

Almene fag Kapitel 10 - Præjudikater
· Dissensdomme står måske lidt svagere end enige domme. Men retsvidenskabeligt ligger
interessen i gode, velbegrundede, rigtige afgørelser uanset om de retssætninger ligger hos
flertallet eller mindretallet.
· Dette er måske en universitetsjurist der taler, da han mener at domstole kan tage fejl,
men hans juridiske undersøgelse af hvad der er en rigtig og en forkert dom kan ikke tage
fejl.
10.1.10 Tilkendegivelser
· Tilkendegivelser i en sag giver mulighed for at parterne kan nå til deres egen mere
fleksible dom, inden domstolen laver en endelig dom. Men en tilkendegivelse vil ikke være
trykt i UfR, og den stjæler en dom.
10.1.11 EF-domstolens afgørelser
· Har præjudikativ virkning på danske domstole.
· EU domstolen bruger ikke forarbejder til EU ret, men forsøger at føje politikernes ønske
om den mest effektive gennemførelse af traktatens overordnede integrationsformål.
· Der er dog retsikkerhedsgarantier + menneskerettigheds garantier i legalitetskontrollen.
10.1.12 Hypotetiske tilfælde
· Danske domstole burde ikke tage sig af hypotetiske retstilfælde men kun af konkrete
sager. Men Stuer-Lauritsen mener i visse domme at de har udtalt sig af hypotetisk
karakter.
Side 15

Almene fag Kapitel 11 - Om retssædvaner
Kapitel 11. Om Om retssædvaner
retssædvaner
11.1.1 Den historiske retsskole
· Tysk historisk retsskole og andre har ment at retssædvaner er den eneste legale grund til
lovgivning. Det mener man ikke mere, men retssædvaner er stadig en retskilde.
· Retsantropologisk var det sådan i primitive samfund, at al ret kun var sædvaneret.
11.1.2 Sædvaner praeter og contra legem
· Retspositivsterne havde svært ved at acceptere sædvaneret. De mente det var en stiltiende
accept af lovgiver da for positivister eksisterede kun den ret der udsprang fra lovgiver.
· I dag er der ingen tvivl om, at udgangspunktet både litterært og i retspraksis er, at
retssædvaner accepteres som kilde til ret, med eller uden konstrueret lovgiveraccept, og
uanset om de strider mod eller stemmer overens med den skrevne ret.
11.1.3 Statsretten
· Retssædvane er især vigtig i dag ved handelsret og statsret.
· Ross definerer retssædvane som en vane på et retligt reguleret område, dette er nok
forkert da vaner ikke forpligter, hvorimod retsædvanens karakter er at den forpligter
dommeren. Dette fejlskøn er fordi Ross kun ser retlige forpligtelser og ikke moralske.
11.1.4 Betingelserne for retssædvaner
· Der er ikke noget tidskrav for en etablering af retssædvane, kan ske ved måske kun en
enkelt handling.
· Det antages af retspraksis er overordnet retssædvane.
11.1.5 Kutymer og handelsbrug
· Indenfor handel er sædvaner særligt vægtige, da der er en interesse i at have ensartede
regler i et stort internationalt område af omsætningshensynet. Bare reglerne ikke er
retsstridige på nationalt niveau.
11.1.6 Fagetiske normer
· Fagetiske normer hører også til under retssædvaner, fx god advokatskik, som også styres
fra centralt hold af advokatrådet og ikke kun gennem årelang sædvane.
11.1.7 God forvaltningsskik
· God forvaltningsskik er også en fagetisk norm, som kan styres centralt af
ombudsmanden.
11.1.8 Desuetodo
· Kutymer er ikke forskelligt fra sædvaner.
· Den som påberåber sig sædvaner har bevispligten.
· Sædvaneret er uskreven lov og kan have både aktiv (consuetudo) og passiv (desuetudo)
karakter.
· Hvis positiv ret bliver passiv (desuetudo) træder sædvane ind og siger at den positive ret
er ved at miste sin magt.
Side 16

Almene fag Kapitel 12 - Om forholdets natur
Kapitel 12. Om Om forholdets forholdets natur
natur
12.1.1 Reale overvejelser
· Dommere kan også dømme efter forholdets natur, fordi han vil dømme godt efter hans
retfærdighedssans, men lov paragrafferne ikke giver ham mulighed herfor.
12.1.2 Afvejning
12.1.3 Nordvang-sagen
· Nordvang sagen hvor der er et større behov for pressefrihed at pressen har en udvidet
ytringsfrihed som er pressen lovgivet i mange lande, men ikke i Danmark. Dette vil
domstolene ofte prøve at råde bod på ved forholdets natur.
· Der var ikke indhentet gyldig samtykke fra patienterne til at publisere deres billeder. Men
det var umuligt, at det synes godtgjort at Ekstra Bladet gjorde hvad de kunne for at
indhente tilladelser. Publiseringen af billederen ville godt nok krænke patienterne, men
det var i et forsøg på at sparre dem fra yderligere, hårdere krænkelser, nemlig at sidde
fastspændt i sengen.
· Men dommeren brugte egentlig ikke udelukkende argumentet forholdets natur, men
forsøgt at binde dommen til positiv ret. Og her er forholdets natur argumentet også en
form for nødret.
12.1.4 Fotografering og samtykke
12.1.5 Martin Breum-sagen
· Om en journalist der udgiver sig for at være iraner for at lave en reportage om hvordan
iranere bliver behandlet af politiet når de søger om asyl.
12.1.6 Falske dokumenter
· Det er stadig forbudt at forfalske dokumenter.
12.1.7 Praktiske konsekvenser
12.1.8 Modstående hensyn
12.1.9 Retslitteraturen
· Forholdets natur kan vejlede dommere, men han vil formentlig sjældent eller aldrig opleve
den som forpligtende.
Side 17

Almene fag Kapitel 13 - Om rettigheder, pligter og andre modalitet
Kapitel 13. Om Om rettigheder, rettigheder, pligter pligter og
og
andre andre modalitet
modalitet
13.1.1 Betingende kendsgerninger (hvis) og retsfølger (så)
13.1.2 Forbud, påbud og tilladelser
· De tre grundlæggende pligtvarianter (forbud, påbud og tilladelser) kan placeres i et
deontisk oppositionskvadrant.
· Når det ene er noget så findes det kontrært, negeret og impliceret.
· Påbud(f) = - forbud(f) = -tilladelse(-f)
13.1.3 Pligtbegrebet
13.1.4 Deontisk oppositionskvadrat
13.1.5 Ansvar
· Det retlige ansvar har tre hovedformer, nemlig opfyldelse, straf og erstatning.
13.1.6 Rettigheds- og pligtsubjektivitet
13.1.7 Tinglige og obligatoriske rettigheder
13.1.8 Statisk og dynamisk beskyttelse
·
Side 18