Ulven kommer – - Elbo

4. december 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening
Ulven kommer –
Stress og sygefravær er fulgt i kølvandet på kommunalreformen.
At fusionerne ville koste på medarbejdersiden, var der advaret om. Ulven kom.
Side 3
22

Leder
En forbrydelse mod børn
Vi kan ikke lade det passere, at det lige om
lidt bliver en realitet, at den kriminelle lavalder
sænkes til 14 år, uden at de gode eller
saglige argumenter imod at gøre det har været
på bordet.
Den kommende lovgivning på området
har bl.a. været forberedt i en kommission af
eksperter, der skulle rådgive lovgiverne. Anbefalingen
i kommissionsrapporten er ikke
til at tage fejl af: Man skal ikke sænke den
kriminelle lavalder. Men lovgiverne bestemmer.
Så derfor står vi altså om ganske få dage
med en lov i Danmark, der fastsætter den
kriminelle lavalder til 14 år.
Rapporten om ungdomskriminalitet er ellers
fuld af gode intentioner og pointer –
blandt andet sættes der eksplicit spørgsmåltegn
ved, om ophold på en sikret institution
er til gavn for barnets udvikling, ligesom det
står klart, at den kriminalpræventive effekt
af indsatsen i forhold til børn og unge som
udgangspunkt ikke styrkes gennem yderligere
anvendelse af frihedsberøvelse.
Jeg har næppe grund til på denne plads at
gå dybere ind i problemstillingen ud fra et
fagligt synspunkt. Foreningen har som sædvanlig
hørt kompetente organer og eksperter
her i foreningen om deres fagligt begrundende
synspunkter, og svarene har været entydige
og klare; lad være med at røre ved den
nuværende grænse, og i øvrigt når vi nu taler
om det, så lad os hellere sætte aldersgrænsen
op, lyder det. Og det er faktisk, hvad man
i andre lande arbejder med lige nu, og det
bør tjene til inspiration også for den danske
lovgivning.
Ellers er de ’landemæssige aldersgrænser’
ikke for sarte sjæle. I England og Skotland er
den kriminelle lavalder 8 år, men der er nu i
Blog med formanden
om emnet på www.dp.dk!
blog
Skotland fremsat forslag om, at denne aldersgrænse
hæves. I Norge arbejder man på at
hæve den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år,
mens den kriminelle lavalder i Belgien er 16
år og i Polen 17 år.
Et af de problemer, nedsættelsen af den
kriminelle lavalder skal løse, er, at unge over
15 år tilskynder unge under 15 år til at begå
kriminalitet på deres vegne, fordi det er ’gratis’,
når man er mindreårig. Kriminalitet blandt
unge skal tages alvorligt, og det skal det forhold,
at unge under 15 år presses eller tilskyndes
også. Men det virker nærmest som
en vejledning om at gå løs på gruppen af
13-14-årige. Hvis det bliver tilfældet, får vi
på denne måde rykket tidspunktet for den
kriminelle debut yderligere nedad. Jeg behøver
næppe komme ind på, hvad det vil betyde.
Min pointe er blot, at man med denne lov
medvirker til at skabe det problem, man ellers
ønsker at løse.
Der hersker ingen tvivl om, at vi skal have
fokus på ungdomskriminaliteten og forebyggelsen
af den. Derfor er det også positivt, at
tallene taler deres tydelige sprog – aldrig har
kriminaliteten blandt børn og unge været så
lav!
Dette er ikke en argumentation for, at alt
er, som det skal være. Vi vil ikke have, at børn
og unge begår kriminalitet. Det er tusind
gange sværere at få dem tilbage på rette spor,
end det er at sørge for, at de ikke kommer på
kant med loven.
Andetsteds i dette Psykolog Nyt er der taget
fat på emnet. Har du gjort dig erfaringer
med emnet eller har en mening om det, så
er du velkommen til at supplere, kommentere
eller perspektivere – på min blog på www.
dp.dk.
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.
Redaktion:
Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Mille Madsen, journalist (vikar)
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Produceret af:
Elbo Grafisk A/S, Fredericia
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.
Trykoplag: 8.800 ex.
Medlem af
Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Alle fotos: BAM/Scanpix
Jobannoncer 2009
Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk
Ved manus Ved reproklar
Helsider:
176 x 237 mm:
Kr. 11.570,- Kr. 9.985,-
Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,-
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.
Prisliste: www.danskpsykologforening.dk
Farvetillæg (CMyK):
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-
Alle priser ekskl. moms.
Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
1 4/1 22/1
2 18/1 5/2
3 1/2 19/2

Kommunalreform:
stress og sygefravær
Medarbejderne har betalt en høj pris for kommunalreformen forrige år i form
af stress, depressive tendenser og øget sygefravær. Symptomer, som en stor
gruppe stadig mærker længe efter reformen.
Lavalder Af Annemette Schultz Jørgensen
Virkning
Allerede længe før kommunerne overhovedet blev slået
sammen, var de ansatte på landets kommuner og amter
stærkt negativt påvirkede af udsigterne til kommunesammenlægningerne.
Faktisk begyndte blodtrykket at stige og
de søvnløse nætter at melde sig for mange, allerede fra det
tidspunkt hvor kommunalreformen blev varslet.
Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik
i Hillerød og Anvendt Kommunal Forskning, der har
taget temperaturen på de ansattes helbred og psyke både før
og efter kommunefusionerne.
- Selv om det blev meldt ud fra starten, at ingen ansatte
risikerede at miste jobbet, men kun at blive flyttet til en ny
arbejdsplads eller en ny jobfunktion, viser undersøgelsen,
at mange har været påvirket både før, under og efter kommunalreformen.
Både dem, der skulle skifte arbejdsplads,
og dem, der skulle blive, og bare have nye kolleger, siger
overlæge og stressforsker Bo Netterstrøm.
Bo Netterstrøm står bag den endnu ikke færdige undersøgelse,
som viser, at de ansatte både har reageret med forhøjet
blodtryk, et stigende sygefravær og flere depressive
symptomer.
Undersøgelsen omfatter fem kommuner og to amter – og
hertil en kommune, der som den eneste ikke har været igennem
en fusion i forbindelse med reformen og derfor indgår
som ’kontrolgruppe’. Konkret har 500 ansatte fået lavet en
klinisk undersøgelse og taget blodprøver og målt blodtryk,
1.300 har besvaret et spørgeskema, og endelig er der gennemført
en kvalitativ undersøgelse blandt nøglemedarbejdere
– alt sammen ad to omgange med to års mellemrum.
Mere stress før fusionerne end efter
- Vi havde en forventning om, at folks symptomer ville være
større i 2008 end i 2006 og altså efter fusionerne, end før.
Men faktisk viser undersøgelsen, at folks blodtryk var højere
i 2006 og allerede fra det tidspunkt, hvor meldingen om
reformen kom.
- Det viser generelt, hvordan usikkerhed på en arbejdsplads
kan påvirke folks helbred og psyke. Og konkret viser
det, at de ansatte på de kommunale arbejdspladser har været
så bekymrede for fremtiden, at det faktisk har haft en
indflydelse på deres helbred endda måneder, før sammenlægningerne
overhovedet blev en realitet 1. januar 2007.
- Vi ved fra tidligere undersøgelser, at det kan påvirke de
ansattes helbred voldsomt, når arbejdspladser fx lukker.
Men det har jo slet ikke været på tale ved kommunalreformen,
og alligevel har folks blodtryk og generelle helbred
været ret påvirket af det, der skulle ske. Og det er et overraskende
resultat, siger Bo Netterstrøm.
Da undersøgelsen endnu ikke er helt færdig, er det stadig
for tidligt at give et entydigt svar på, hvilke faggrupper
og forvaltningerne der har været mest under pres. Men indikationerne
viser ifølge Netterstrøm, at det blandt andet
Psykolog nyt • 22 • 2009 3

er de ansatte i socialforvaltningerne og personaleafdelingerne,
der har været hårdest ramt.
- Undersøgelsen omfatter alle ansatte og dermed alle de
typer af medarbejdere, man finder på et rådhus eller en
amtsgård. Men vi kan se, at de, der har følt sig mest stressede,
især har været de ansatte i socialforvaltningerne. Det
er egentlig ikke så underligt, for det er jo også dem, der almindeligvis
har det højeste stressniveau blandt de kommunalt
ansatte. Derfor har de også reageret voldsommere på
udsigten til kommunalreformen.
Kvinder mere påvirket end mænd
Derudover viser undersøgelsen, at det især er de kvindelige
medarbejdere, der har reageret på den usikre fremtid med
voldsommere depressive symptomer end deres mandlige kolleger.
I fusionskommunerne giver 40 procent flere kvinder
udtryk for at sove dårligt om natten, at have hukommelsesbesvær,
være nedtrykte og i det hele ikke have samme arbejd-
4 Psykolog nyt • 22 • 2009
senergi som før, end i kontrolkommunen. Med det resultat,
at sygefraværet for samme gruppe også er steget.
Før meldingen om kommunalreformen var det gennemsnitlige
sygefravær på syv dage om året per medarbejder. Efter
nyheden om en snarlig reform steg tallet til mere end 11
sygedage om året. Og der ligger det også, efter at kommunerne
er slået sammen. Men kvinderne viser sig på flere måder
at være dem, der har lidt mest under kommunalreformen.
- Da vi begyndte at se på undersøgelsen, fandt vi det overraskende
resultat, at helt op til en tredjedel af alle i spørgeskemaundersøgelsen
faktisk har skiftet job af egen fri vilje.
Det er folk, der har benyttet sig af anledningen og altså på
en eller anden måde har taget konsekvensen. Det har langt
overvejende været yngre, veluddannede mænd. Og vi kan
også se, at det generelt er dem, der har det bedst i dag. Kvinderne
derimod er dem, der er blevet tilbage i kommunerne.
Det er de ældste og dårligst uddannede og også dem, der er
mest påvirkede, oplyser Bo Netterstrøm.
FAKtA Om reformen og undersøgelsen
Da kommunalreformen blev indført 1. januar 2007, gik Danmark
fra at have 271 til 98 kommuner. 65 af disse er blevet
dannet ved, at to eller flere kommuner blev lagt sammen,
mens 33 kommuner ikke blev rørt. Samtidig blev amtskommunerne
nedlagt, og fem helt nye regioner blev oprettet.
Det betød, at en lang række medarbejdere i den offentlige
sektor fik ny arbejdsgiver. I alt drejede det sig om ca.
455.000 medarbejdere. Omtrent 30.000 medarbejdere flyttede
fysisk arbejdspladser.
I undersøgelsen har Helsinge, Skævinge, Græsted-Gilleleje,
Hillerød og Hørsholm Kommuner har deltaget. Hørsholm har
indgået som kontrolkommune. Desuden har Nordjyllands og
Frederiksborg amter deltaget.

Stadig ’dem’ og ’os’
At reaktionerne på kommunesammenlægningerne allerede
var til at tage og føle på før fusionerne, betyder dog ikke, at
symptomerne har været forsvundet efter. Selv om det faktiske
stressniveau var højere i 2006 end i 2008, har folks egen
oplevelse af deres helbred været ringere efter fusionen.
Ifølge Bo Netterstrøm et tegn på, at stressreaktionen og
de øvrige symptomerne med tiden så at sige har sat sig og
altså – i overført betydning – er gået i blodet på folk. Men
også et tegn på, at det, der presser folk i dag, er andre ting
end før sammenlægningerne. Tidligere var medarbejderne
påvirket af usikkerheden om, hvad fremtiden ville bringe,
mens det, der volder problemer efter fusionerne, er, at de
afdelinger, der er blevet slået sammen, stadig er opdelt i
’dem’ og ’os’.
- I spørgeskemaet har vi spurgt folk, både før og efter, i
hvor høj grad de har følt sig inddraget, velinformeret, og
om de har følt, at de har haft indflydelse på processen. Her
FAKtA Nyuddannede psykologer særlig udsat
Især nyuddannede risikerer at bukke under for arbejdspres og stress. Det viste Dansk Psyko-
log Forenings undersøgelse af arbejdsvilkårene for de kommunalt ansatte psykologer, gen-
nemført i maj 2009.
Stress, belastning og usikkerhed er blot nogle af de reaktioner, nyuddannede psykologer i
kommunerne oplever. Det er især overarbejde og for mange administrative opgaver, der
belaster de unge, nyere kandidater. De oplever nemlig ikke altid, at de kan udføre deres arbejde
tilfredsstillende.
Det er de barske kendsgerninger i undersøgelsen af psykologers arbejdsforhold i kommu-
nerne og baggrunden for, at Dansk Psykolog Forening nu går i gang med at udarbejde an-
befalinger af, hvilke opgaver det er rimeligt at sætte nyudannede/nyansatte psykologer til.
Foreningens egen undersøgelse viste i øvrigt, at strukturreformen har haft en positiv betyd-
ning for det psykologfaglige miljø for 19 % af respondenterne, mens 17 % svarer, at refor-
men har præget det i negativ retning.
Se undersøgelsen på www.dp.dk > Aktuelt > Publikationer.
vi kan se, at mange ikke har følt sig nok inddraget og stadig
ikke gør det, og at der endnu hersker en opdeling mellem
nye og gamle medarbejdere. Der er ligesom en tendens til,
at de, der er flyttet til, føler sig mere trynede.
Bo Netterstrøm mener undersøgelsen først og fremmest
viser, at kommunerne og amterne ikke har været gode nok
til at kommunikere og informere de ansatte om, hvad der
skulle ske, og hvordan det ville påvirke dem. Samtidig har
man ikke i tilstrækkelig grad givet de ansatte mulighed for
selv at få indflydelse på forløbet.
Men det er ikke for sent endnu, pointerer han:
- Der er stadig et arbejde at gøre for kommunerne, som
handler om at få skabt et bedre arbejdsmiljø i de fusionerede
kommuner og altså rystet folk sammen. Det er en
klar ledelsesopgave og noget, der helt sikkert vil bidrage
til det psykiske arbejdsmiljø. For det kan stadig blive meget
bedre.
Annemette Schultz Jørgensen, freelance journalist
Psykolog nyt • 22 • 2009 5

Så KAN DE LæRE DEt –
Lavalder Af Mille Madsen
Ved at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år vil regeringen lægge en
strammere kurs over for unge på kanten af loven. Det hjælper bare ikke.
Psykologer advarer mod, at lovforslaget kun fører mere kriminalitet med sig.
I næste uge bliver finansloven for 2010 endeligt vedtaget.
Et kontroversielt punkt er nedsættelsen af den kriminelle
lavalder, som er indskrevet i aftalen mellem regeringen og
Dansk Folkeparti.
Der er imidlertid bred enighed blandt psykologer om, at
forslaget går galt i byen – loven vil næppe have nogen præventiv
virkning, men risikerer tværtimod at skade de unge,
der står på vippen til at blive kriminelle. Marginalisering,
ringe fremtidsmuligheder og oplæring til det kriminelle
miljø i fængsler og lukkede ungdomsinstitutioner er nogle
af perspektiverne. Med en nærmest ironisk arrogance går
lovforslaget stik i mod alle faglige anbefalinger.
- Der er ikke belæg for, at straf mod de unge virker præventivt.
Heller ikke at ungdomskriminaliteten vil falde som
resultat af en heksejagt på endnu yngre grupper. Regeringens
egen Ungdomskommission har så sent som i september
i år peget på, at der skal helt andre metoder til at hjælpe
unge ud af en kriminel løbebane. Det er beskæmmende, at
lovforslaget alligevel finder vej til finansloven. Det er politik
mod bedre vidende, siger formand for Dansk Psykolog
Forening, Roal Ulrichsen.
Synspunktet bakkes op af psykolog og kriminolog Ida
Koch, der i mere end 30 år har arbejdet med sårbare og psykosocialt
belastede unge. Hun siger, at den politiske beslutning
om at straffe mere og tidligere set med en psykologs
briller ingen virkning har. Det gør kun børnene dårligere,
påviser både danske og udenlandske undersøgelser.
- De negative konsekvenser ved at gå fra en kriminel lavalder
på 15 til 14 år er størst for de unge selv. Det er fortvivlende
for de børn, der får en plettet straffeattest. Risikoen
for permanent udstødelse og marginalisering er faktisk me-
6 Psykolog nyt • 22 • 2009
get stor. De får tit ringere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder,
siger hun.
Fast og konsekvent
Lovforslaget om den kriminelle lavalder optræder i Aftaler
om Finansloven for 2010 som ”Bekæmpelse af ungdomskriminalitet”,
og det følges op af en række bevillinger til en
præventiv indsats. Aftalen lægger vægt på, at ”unge, der begår
kriminalitet, skal mødes med konsekvens og fasthed”,
ligesom man ønsker at gribe ind over for ”uacceptabel adfærd
blandt unge”. Ud over en præventiv effekt håber politikerne
på, at loven vil afholde ældre kriminelle fra at sende
de mindre søskende i marken, som man mener de gør i dag,
da der ikke er risiko for straf i samme omfang.
I Børne- og Familiepsykologisk Selskab tror man ikke på
de præventive effekter af at sænke den kriminelle lavalder,
tværtimod.
- Det er vores vurdering, at lovforslaget bare vil skubbe
problemet nedad til endnu yngre børn, siger formand for
selskabet, psykolog Julie Noack Skærbæk. Hun ser også en
fare for en glidebaneeffekt af nedsættelse af den kriminelle
lavalder:
- Dømmes unge til at blive spærret inde med andre unge,
der har begået kriminelle handlinger, kan det flytte den unge
fra en plads i risikogruppen til en kriminel løbebane.
Ida Koch tror heller ikke på, at 14-årige forstår konsekvenserne
af loven – og dermed opfører sig mere ansvarligt.
Der er, mener hun, intet som helst belæg for, at børn
på 14 år skulle være mere modne end tidligere i forhold til
at forstå konsekvensen af deres handlinger. Hun så hellere,
at man overvejede at sætte den kriminelle lavalder op.

- For min skyld kunne vi godt hæve den kriminelle lavalder.
Hvorfor kan man komme i fængsel som 15-årig, når
man fx være 16 år for at køre på knallert?
Kriminelle teenagere
Risikoen ved at straffe endnu yngre børn og unge er, at de
bliver sværere at hjælpe senere.
- Med forslaget går vi fra noget, der er grimt, til noget,
der er værre. Man skubber problemet ned til de 13-årige.
Vi ved, at jo tidligere en kriminelle løbebane etableres, jo
vanskeligere bliver det at gøre noget ved den, anfører Roal
Ulrichsen.
- Ungdomskriminalitet er et problem, der skal bekæmpes
med metoder, der er tilpasset lige præcis det, sagen
handler om, nemlig unge og kriminelle. Vi har et straffesystem
for voksne og unge over 15 år. Den forblændede snuptagsløsning
her at forsøge at løse problemet ved simpelt hen
at definere de 14-årige som ældre, end de er, er en sand skrivebordsløsning.
Teenageårene er i forvejen en følsom periode, hvor børnene
er ved at finde deres eget ståsted og identitet. De spejler
sig meget i deres omgivelser og skal støttes i de sunde og
udviklende fællesskaber.
- Ved at retsforfølge de helt unge griber man ind i deres
endnu ikke fast etablerede sociale og personlighedsmæssige
udvikling og bidrager til at etablere og fastholde dem i
en kriminel identitet, advarer psykolog Inger Birk fra Selskabet
Interkulturel Psykologi.
Man kan mene, der ikke er den store forskel på 14-årige
og 15-årige, og der kan også sagtens være store individuelle
forskelle i deres modenhed og erfaringer, men Ida Koch
fastholder, at 14-årige er børn, der har ret til at blive behandlet
som sådan:
- Selv om de kan være nogle hårde bananer på gaden, er
børn på 14 år altså også små, utrygge og sårbare. Jeg har
haft med unge at gøre, som græd og græd, når de blev fjernet
fra en nok så svag familie og anbragt på en lukket institution.
Det er meget voldsomt. Det, jeg kan se, der sker på
Psykolog nyt • 22 • 2009 7

de lukkede institutioner, er, at de unge bliver stigmatiserede,
og at de begynder at identificere sig med kriminelle og
kriminelle værdier. De begynder at udvikle børne-gangsteradfærd.
Det forøger simpelt hen deres risiko for senere kriminel
adfærd, siger hun.
Flere anbringelser
En del af den faste og konsekvente politik, regeringen og
Dansk Folkeparti vil indføre over for unge med plettet straffeattest,
går ud på at lempe reglerne for anbringelse af børn
og unge på sikrede institutioner. Samtidig forlænges perioden,
en ung maksimalt kan opholde sig på de lukkede institutioner,
fra seks til ni måneder.
Ida Koch mener, at politikerne fejlagtigt vil stramme på
et område, hvor det ikke er nødvendigt.
- Det passer ikke, når regeringen og andre påstår, at der
ikke reageres på de unge kriminelle. Der sidder allerede i
dag mange børn og unge på lukkede institutioner og sikre-
8 Psykolog nyt • 22 • 2009
de afdelinger. Det nye forslag lægger op til, at tiden, de kan
anbringes, skal forlænges, men jeg synes, det allerede nu er
alt for indgribende i børnenes liv at blive anbragt væk fra
hjemmet i institutioner, der til forveksling ligner voksenfængsler.
Der findes alternativer
Der findes mange gode alternativer, hvis man vil ungdomskriminalitet
til livs. De veldokumenterede af slagsen handler
alle om forebyggelse. Både Ida Koch og repræsentanterne
fra Børne- og Familiepsykologisk Selskab og Selskabet
Interkulturel Psykologi er enige om, at man skal satse på at
hjælpe de unge i risikogruppen.
Julie Noack Skærbæk siger:
- Det er væsentligt for børn og unge, at indsatsen peger
fremad og giver dem muligheder for at blive de samfundsdeltagende
og samfundsstøttende individer, som vi gerne
vil have dem til.

MoDelfotoS: baM/ScanPix
FAKtA Baggrundstof
Se det fulde forslag fra regeringen til ”Bekæmpelse
af ungdomskriminalitet” I Finanslovsforeslaget
for 2010 på www.dp.dk
Se også Ungdomskommissionens rapport,
som vi linker til på hjemmesiden.
Inger Birk supplerer:
- Der er i stedet brug for at rette fokus mod det lange, seje
træk, det er at bryde de sociale mønstre, der skaber afvigeridentiteter.
Og vi skal hjælpe de unge med at opbygge en
positiv selvopfattelse, hvor selvtillid og selvværd kan udvikles
gennem nære relationer og stabile sociale relationer.
Ida Koch fremhæver den grundige redegørelse og anbefalingerne
i Ungdomskommissionens rapport.
- Som det foreslås, skal man langt hellere støtte de svage
familier, der har sociale og psykologiske problemer og arbejde
forebyggende med de udsatte og sårbare unge, med
mentorordninger, specialskoletilbud osv. Der er masser af
eksempler på, at der kan rettes op på en uheldig udvikling.
Symbolpolitik savner evidens
En enig psykologstand presser på for at få politikerne til at
genoverveje forslaget om nedsættelse af den kriminelle lavalder.
- Det er væsentligt for os, at en lovændring med så mange
konsekvenser for først og fremmest børn, unge og deres
familier bliver bygget på forskning, viden og saglighed. Ikke
på en politisk idé om, at straf virker. Der er intet belæg for,
at straf fremmer indlæring og personlig vækst, hvorimod
der er belæg for, at positiv personlig og social støtte er udviklingsfremmende,
siger Julie Noack Skærbæk.
Ida Koch går endnu hårdere til regeringens udspil.
- Det ligner ren symbolpolitik. Man viser befolkningen
handlekraft over for et postuleret problem ved hjælp af midler,
man godt ved ikke har nogen reel effekt. Det absurde er,
Det ligner ren symbolpolitik. Man viser
befolkningen handlekraft over for et
postuleret problem ved hjælp af midler, man
godt ved ikke har nogen reel effekt.
”
”
at børne- og ungdomskriminaliteten faktisk er faldende, og
Rigspolitiets seneste undersøgelse af helt friske registreringer
viser, at faldet er endnu kraftigere, end kommissionen
har dokumenteret. I bedste fald har en stramning ingen effekt,
i værste fald vil en nedsat kriminel lavalder medføre
en kriminalisering af de unge.
Roal Ulrichsen peger sluttelig på paradokset ved, at evidensen
mangler.
- Lovgiverne stiller i stadigt stigende omfang krav til, at
vi videnskabeligt kan dokumentere, at vores metoder virker,
altså til evidens. Når det ikke er tilfældet i deres eget
lovforslag, bliver ord om fasthed og konsekvens til luftige
begreber og til et spørgsmål om tro – som dog kan få alvorlige
konsekvenser for en gruppe svage børn og unge.
Mille Madsen, journalist, Psykolog Nyt
Psykolog nyt • 22 • 2009 9

Projekt Af Synnøve Kerrn-Jespersen
10 Psykolog nyt • 22 • 2009
At
reflektere
over sig selv –

for at få gavn af at deltage i et terapeutisk forløb må man kunne reflektere
over sig selv og sætte ord på. eller må man? Spørgsmålet opstod i
forbindelse med et smerteprojekt i Århus Kommune.
Det seneste år har jeg arbejdet som psykolog i projektet
Aktiv Smertehåndtering ved Sociallægeinstitutionen i Århus
Kommune, hvor jeg har ledet psykoedukative gruppeforløb
i smertehåndtering for mennesker med kroniske smerter.
Her har vi gjort den overraskende erfaring, at gruppedeltagere,
der ikke har kunnet tale om deres indre, har haft god
gavn af gruppeforløbet. Det står i modsætning til psykologers
almindelige antagelse om, at mennesker skal kunne reflektere
over sig selv for at få gavn af at deltage i et terapeutisk
forløb.
I det følgende har jeg valgt at sætte lighedstegn mellem det
at kunne lave selvrefleksion og det at kunne tale om sig selv.
Man kan selvfølgelig godt forestille sig et menneske have selvrefleksioner
uden at tale om sig selv, men hvis refleksionerne
skal have en chance for at udvikles sammen med andre mennesker,
må der nødvendigvis tales.
For at få tydeliggjort, hvad der ser ud til at virke, har alle
deltagere i Aktiv Smertehåndtering udfyldt et kvantitativt
spørgeskema, umiddelbart før de begyndte og umiddelbart
efter afslutningen af samarbejdet. Artiklens empiri består af
resultater fra en udvalgt smertegruppedeltager – her kaldet
Peter. Han er valgt som repræsentativ for en gruppe på 8-12
deltagere, der tilsyneladende ikke kan tale om deres indre,
men som alligevel ser ud til at få et godt udbytte af gruppeforløbet.
Der er gennemført et kvalitativt interview med ham,
som fokuserer på at konkretisere hans udbytte af at deltage i
Smertehåndteringsgruppen.
Aktiv smertehåndtering
Når en kronisk smertepatient bliver henvist hertil, holdes
først en samtale med en sociallæge og en psykolog. Her klarlægger
vi patientens helbred, smertehistorie og livshistorie
og afdækker hans ressourcer, begrænsninger og tanker om
den nærmeste fremtid. Sammen vurderer vi, hvilke tilbud
det er relevant at iværksætte. Vi opstiller desuden en liste med
små, konkrete aktivitetsmål for de næste måneder, såsom at
gå en tur hver dag på ti minutter, hvis patienten stort set kun
ligger på sofaen. De enkelte moduler kan komme i vilkårlig
rækkefølge, og man kan deltage i et eller flere.
Blandt psykologer antages det, at man skal kunne reflektere
over sig selv for at få udbytte af psykologisk baseret gruppebehandling,
dvs. kunne tale om sine tanker, følelser og
sansninger. I praksis fungerer det som et fastslået faktum og
anvendes alment som et eksklusionskriterium ved visitation
til psykologisk baserede forløb. I projektet valgte vi at være
bredt inkluderende og tog deltagere ind, selv om de i visitationssamtalen
ikke kunne udtrykke nogen refleksion over
deres hidtidige smerteforløb eller liv. Vi fordrede kun, at man
havde et almindeligt basalt begavelsesniveau, kunne tale og
forstå dansk og var motiveret for at deltage.
Vi besluttede at holde godt øje med fordele og ulemper ved
det brede visitationskriterium. Kan man udvikle nye sundhedsfremmende
mestringsstrategier i en tværfaglig, psykoedukativ
gruppe, når man ikke kan tale om sig selv? Spørgsmålet
rummer vide perspektiver: Hvis svaret er positivt, så
er der nye muligheder for at hjælpe patienter.
En lukket, ung mand
Peter, som altså her må stå som repræsentant for gruppen, er
sidst i tyverne. Da jeg møder ham første gang, har han svært
ved at holde øjenkontakt, han har ufrivillige bevægelser og
giver indtryk af en mangeltilstand. Han har afsluttet 10. klasse
og har en toårig uddannelse som gartner. De seneste år har
han arbejdet med natrengøring af togvogne. Peter har haft
rygproblemer, siden han var soldat, men han er aldrig blevet
undersøgt af en speciallæge. Hans daglige faste smertemedicin
er et morfinpræparat, da han begynder i Aktiv Smertehåndtering.
Peter deltager næsten alle gange i smertehåndteringsgruppen,
men han siger kun noget, når han bliver spurgt. Han
mener selv, at han ødelægger det for andre, når han siger noget
– hele stemningen bliver for håbløs: ”Jeg har en evne til
at altid finde noget at brokke mig over, finde det negative i
… måske ikke en evne, men det sker tit.” På baggrund af sin
tavshed, sit lukkede kropssprog med kun få, yderst kortfattede
udtalelser i gruppen og sin generelle afvisning af at tale
om sig selv fremstår Peter som en person, der ikke kan reflektere
over sig selv.
Flere hypoteser kan medvirke til at forklare, hvorfor Peter
ikke kan reflektere over sig selv, selv om han er almindelig
godt begavet: – Det gjorde man måske ikke i det miljø, hvor
han voksede op. – Det kan være en forsvarsstrategi. Han beskytter
en sårbar personlighed mod at blive oversvømmet af
negative tanker eller erindringer. – Social usikkerhed/angst.
Han bryder sig ikke om at være synlig. – Han er en mand og
dermed konkret og handlingsorienteret. – Han er ikke trænet
i at tænke analytisk. Hans skolegang og uddannelse er
kortvarig.
Psykolog nyt • 22 • 2009 11

Den 4. eller 5. mødegang møder Peter dog op med rank
ryg, farve i ansigtet, klar i blikket. Siden sidst er han holdt op
med at ryge, har trænet flere gange ugentligt i motionscenter
og været til fest med gamle venner. Alle på holdet mærker
tydeligt hans gode udstråling og fremskridt.
I sin første arbejdsprøvning overhører Peter sine rygsmerter
og får tilbagefald med kraftige smerter og håbløshed. Hans
forløb bliver drøftet i specialistteamet, og vi beslutter blandt
andet, at han skal til undersøgelse hos teamets reumatolog,
og at han skal samarbejde med vores specialjobkonsulent om
den videre arbejdsprøvning. Han får også hjælp til et intensivt
træningsforløb for smertepatienter, ligesom der søges bevilling
til fem psykologsamtaler, hvor jeg kan støtte ham ved
at drøfte hvad der sker for ham i arbejdsprøvning, behandling
og hans liv i øvrigt. Det lykkes nu Peter at holde igen, så
ryggen ikke overbelastes.
I det kvantitative spørgeskema ses nu en klar tendens i Peters
svar. Han har fået mere energi i løbet af de sidste otte måneder.
Hans smerteniveau vurderes dog fortsat at være højt,
men smerterne er nu specifikke og vedrører kun den nederste
del af ryggen. Hans angst og bekymring for sit fremtidige
helbred er aftaget. Socialt er Peter fortsat meget passiv, hvad
der mærkes i smertehåndteringsgruppen: ”Jeg vil gerne høre
noget, men selv berette, nej … nej … Jeg kender ikke de folk,
og de interesserer mig egentlig ikke.”
tavs viden
Når vi skal afgøre, om en smertepatient har haft gavn af gruppeforløbet,
tager vi udgangspunkt i den tankegang, som er
udtrykt i WHO’s International Classification of Functioning,
(Sundhedsstyrelsen 2003). Modellen beskriver, hvordan et
bestemt helbredsproblem medfører vidt forskellige tab af
funktionsevne for mennesker afhængigt af en lang række faktorer
som fx deres viden, personlighed, øvrige sundhedstilstand,
sociale og kulturelle forhold.
Hovedspørgsmålene, som vi vurderer, er om patientens
adfærd er blevet mere hensigtsmæssig i forhold til at håndtere
sine smerter, om patientens funktionsevne har stabiliseret
sig eller er blevet udvidet, om smerteniveauet har stabiliseret
sig eller er gået ned.
Peter siger: ”At jeg skal tage ting i små bidder, det er noget,
jeg næsten lige har opdaget. Måske ved det der job med blomster.
Da jeg kun havde tre timer og fandt ud af, at den arbejdsbyrde
var alt for stor. Ryggen kunne hurtigt have brudt helt
sammen, hvis jeg havde bidt tænderne sammen og var fortsat.”
I denne og andre tilsvarende udtalelser henviser Peter til
en erkendelse, som han har gjort via handlinger.
12 Psykolog nyt • 22 • 2009
I alt mødte Peter op ni ud af ti gange. På gruppemøderne
lyttede han opmærksomt, svarede når han blev spurgt, og udførte
de opgaver, han blev pålagt på gruppemøderne. Peter
kom kun sjældent med en udtalelse på eget initiativ, men sad
i en lukket position, ofte med korslagte arme, skrev noter, så
ned i sin mappe eller væk. Kontaktede sjældent de andre deltagere
på holdet undervejs.
Det gav naturligvis anledning til overvejelser af både social
og psykologisk karakter: Opførte han sig, som han gjorde
i folkeskolen, var det et personlighedsmæssigt karakteristikon,
savnede han at blive set, eller var det et depressivt
symptom? Efterhånden som vi lærte ham at kende, viste der
sig at være belæg for alle forhold.
Eksempler fra faglitteraturen
For at undersøge, om det ifølge de psykologiske teorier er
nødvendigt at kunne reflektere over sig selv for at kunne skabe
forandring, har jeg taget fat i Esben Hougaards (1996) gennemgang
af begrebet ”indsigt” i forbindelse med psykoterapi.
Han konkluderer, at begrebet har sneget sig ind, uden at
nogen har kunnet fastslå dets oprindelse, og at det er så løst
defineret, at spørgsmålet ikke kan besvares meningsfuldt
(ibid. 350-352).
Psykoanalysens idé om, at det er gennem forøget viden og
indsigt, den enkelte udvikler sit liv i en tilfredsstillende retning,
har infiltreret psykologers faglighed i omfattende grad,
uden at der foreligger en form for teoretisk bevis eller forskningsbaseret
evidens. I fagets selvforståelse ligger der nu en
graduering af, hvad der er ”godt”, ”dybt”, ”rigtigt” psykologarbejde,
og det inkluderer at arbejde med ord og selvindsigt.
Rogers formulerer sig mere nuanceret end klassisk psykoanalyse
og siger i forbindelse med klientcentreret terapi, at
indsigt er nødvendig, men den kan vises i både handling og
ord (Hougaard 1996, p. 307), hvilket ligger på linje med vores
erfaringer i Aktiv Smertehåndtering.
Set fra et almenmenneskeligt synspunkt kan man undre
sig: Hvordan skal man komme i gang med at gøre noget nyt,
noget, man ikke plejer at gøre, hvis man ikke reflekterer over
sig selv? Hvordan skal man træffe den energikrævende beslutning
om at handle anderledes og derefter rent faktisk gøre
det anderledes uden refleksion? Det er vanskeligt at forstille
sig. Men det er muligt at forestille sig, at refleksionen er ubevidst
og har karakter af, at man kan ”mærke” snarere end
”tænke”, hvad der skal gøres.
Spørgsmålet om, hvorvidt man kan profitere af psykoterapi,
når man ikke kan tale om sig selv, kan drejes på en spæn-

dende måde til: Er psykoterapi et tilstrækkelig godt redskab,
når man vil hjælpe mennesker, der har psykologiske problemer,
men ikke kan tale om deres indre. Set på den måde bliver
det tydeligt, at ethvert terapeutisk forløb må udformes,
så det passer bedst muligt til klienten (Yalom 2002).
Når gruppeterapi er så relativt populært, er det måske, fordi
det umiddelbart virker billigst, men det kan også være,
fordi gruppeterapi tilbyder en nænsom, frugtbar måde at arbejde
med sine psykologiske problemer. Fx gennem mødet
med de andre gruppedeltagere og deltagelse i deres personlige
arbejde i gruppen.
I ”Smertehåndtering” (Turk & Winter 2008) beskrives tre
principper, som forfatterne mener er vigtigst i en fortløbende
smertehåndtering: 1) Vær mere fysisk aktiv, og dyrk mere
motion. 2) Sørg for at få tilstrækkelig hvile. 3) Sørg for at adsprede
dig og have det sjovt. Der ligger ikke noget eksplicit
krav om selvrefleksion i de tre råd. Det er råd om at gøre, beslutte
at gøre, planlægge at gøre – ikke råd om at tale eller
Spar op og spar skat
• Betaler du selv ekstra til livrente eller ratepension, er
det samlede fradragsloft i 2009 på 46.000 kr. For kapitalpension
gælder et tilsvarende loft på 46.000 kr.
• Får du din arbejdsgiver til at forhøje indbetalingen til din
pensionsordning, er der ingen øvre grænse på livrente og
ratepension. Indbetaling til kapitalpension kan ske op til
50.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet skal kunne
indeholdes i din løn. Fordelen ved at betale via arbejdsgiver
er, at beløbet trækkes fra i din løn inden beskatning.
Frist for indbetaling
Pengene skal overføres til pensionskassens konto senest
29. december, så de er til disposition 30. december (valørdato).
tænke. Hvis man laver gode vaner, der tager udgangspunkt i
de tre råd, så er man godt på vej til at lære sin krop nyt, nye
sundhedsfremmende handlestrategier.
Nødvendigt – og utilstrækkeligt
Svaret på, om man skal kunne tale om sig selv for at have gavn
af at deltage i et psykoedukativt gruppeforløb er ud fra vores
erfaring, at det behøver man faktisk ikke. Det er muligt at udvikle
nye handlestrategier som en ” learning by doing ” proces.
Man kan sige, at i disse tilfælde er det kroppen taler. Kroppen
er arenaen, hvor disse menneskers eksistentielle dilemmaer
gennemspilles, overvejes, afprøves og løses, de ikke kan
tale om dem. Man kan måske sige, at tænkningen og den dermed
forbundne tale ikke længere er meningsbærende for
denne gruppe, når det gælder deres egen sundhed og eksistens.
Indtil videre er erfaringen med behandling af smertepa-
Du kan endnu nå at udnytte dine fradragsmuligheder i år ved at betale ekstra til din pension inden nytår.
Vær opmærksom på at overførsler mellem to forskellige
banker kan tage mere end en dag.
Indbetaler du med girokort, er sidste frist 23. december.
Sådan gør du
Læs mere om dine vilkår og indbetalingsmuligheder på
www.mppension.dk/MPekstra. Du kan også ringe til os på
3915 0102 mandag til torsdag 9-16 og fredag 9-15. Vi holder
åbent mellem jul og nytår.
Lyngbyvej 20 . DK-2100 København Ø . telefon 3915 0102 . post@unipension.dk . www.unipension.dk
Psykolog nyt • 22 • 2009 13

tienter, at der er brug for en psykologisk indsats til patienter
med kroniske smerter. Men psykologiske problemstillinger
skal ikke altid behandles alene med psykologiske metoder.
Der er andre vigtige instrumenter, fx pædagogiske værktøjer
i retning af empowerment, miljøterapi, uddannelse, arbejde,
boligforhold, økonomi …
Det psykologiske hovedværktøj samtale og refleksion er
tilsyneladende på én gang nødvendigt og utilstrækkeligt i forhold
til denne gruppe. Når en person ikke evner at tale om
sit indre, stiller det krav om, at behandlingstilbuddet skrues
sammen med komponenter, der tager højde for den begrænsning
i personens funktionsevne.
Synnøve Kerrn-Jespersen, psykolog
Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune
LIttERAtUR
Abell, A. 2007. Projektbeskrivelse, Aktiv smertehåndtering. Sociallægeinstitutionen,
Århus Kommune. www.sociallaegeinstitutionen.dk.
Andersen, T. 2008. Kognitiv adfærdsterapi for kroniske smerter.
Månedsskrift for praktisk lægegerning 10, okt. 2008.
Bendiksen, A. 2008. Medicinsk behandling af kroniske smerter.
Månedsskrift for praktisk lægegerning 11, nov. 2008.
Eriksen J. & Sjøgren, P.: Epidemiologiske forhold vedrørende
langvarige/kroniske noncancersmertetilstande i Danmark.
Ugeskrift for læger 168/20, 2006.
Handberg, G. Rammer for behandling af kroniske komplekse
smerter. Månedsskrift for praktisk lægegerning 10, okt. 2008.
Hougaard, E. 1996: Psykoterapi – teori og forskning. Dansk
psykologisk Forlag.
Sundhedsstyrelsen, 2003. International Klassifikation af Funktionsevne,
Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand.
Munksgård Kbh.
Turk, D.C. & Winter, F. 2008. Smertehåndtering. Dansk psykologisk
Forlag.
Willert, S. in Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.) 2007.
Psykologi – Forskning og profession. Hans Reitzels Forlag, s. 269.
Yalom, I . 2002: Terapiens essens. Gyldendal.

Med på Lægedage 2009
For første gang deltog Dansk Psykolog
Forening med en stand på de årlige
Lægedage i Bella Centeret den 9.-
13. november 2009.
- Lægedagene samler alle landets privatpraktiserende
læger, og formålet med
vores deltagelse var at komme i dialog
med lægerne om bl.a. de psykiske lidelser,
som lægerne henviser deres patienter
med, fortæller Jørgen Kofoed fra
Dansk Psykolog Forenings bestyrelse
og initiativtager til deltagelsen.
Lægerne var i øvrigt begejstrede for
borgerportalen psykologeridanmark.dk
og vil meget gerne fortælle deres patienter
om søgemuligheden blandt uddannede
privatpraktiserende psykologer.
meh
Studerende under 30 år med studiejob
har nu mulighed for at melde sig ind
i AAK, Akademikernes A-kasse, uden
at betale kontingent. Fordelen ved at
melde sig ind i studietiden er, at man
som eventuelt ledig efter uddannelsen
undgår den karensmåned i dagpengesystemet,
som ellers betyder én måned
Satspuljemidler 2010-2013
En netop vedtaget handlingsplan på
psykiatriområdet betyder, at psykiatrien
i de kommende år vil få tilført godt
trekvart mia. kr. De nytilførte økonomiske
midler dækker både forebyggelse
og behandling af psykisk sygdom
samt flere socialpsykiatriske tiltag, fx
forebyggelse af selvmord. Dansk Psykolog
Forening finder det interessant, at
der nu afsættes midler til blandt andet
en afstigmatiseringskampagne, da frygt,
fordomme og tabuer ofte betyder, at
personer med psykiske lidelser isolerer
sig og måske ikke får den rette behandling
i tide. Bag udmøntningen af satspul-
!!
Gratis medlemskab for studerende
uden indtægt – et indtægtstab på 12.900
kr.
Man kan melde sig ind i AAK via
forsiden af aak.dk og her indtaste sine
personlige oplysninger
Under rubrikken ’Min nuværende situation
på arbejdsmarkedet’ vælges kategorien
’Lønmodtager’. Indtast derefter
jemidlerne står samtlige af Folketingets
partier på nær Enhedslisten.
Følgende områder får en økonomisk
håndsrækning: Forebyggelse af selvmord:
33 mio. kr. Forsøg med ”Den
gode psykiatriske afdeling”: 32 mio. kr.
Pulje til personer med debuterende
sindslidelser: 8 mio. kr. Mere personale
i den akutte psykiatri: 70 mio. kr.
Flere opsøgende og udgående psykiatriske
team: 255 mio. kr. Oplysning og
afstigmatisering: 12.2 mio. kr. Psykiatrifondens
skolebus: 6,8 mio. kr. Retspsykiatri:
261,2 mio. kr.
meh
I kort form
oplysningerne på arbejdsgiver/studiejob.
Det er vigtigt, at man i rubrikken
’Bemærkninger’ anfører: ”Er studerende
og søger om kontingentfritagelse.”
Derved er medlemskabet gratis.
Senest 14 dage efter endt kandidateksamen
skal man kontakte AAK igen.
meh
Annoncer
i 2010
Når dette Psykolog Nyt er på gaden,
er løbet kørt for annoncer i
2009. (Har du en absolut hastende
opgave, bør du alligevel prøve lykken
på p-nyt@dp.dk – eller ringe til
annoncesekretær Heidi Strehmel,
35 25 97 06)
Men så er der jo heldigvis 2010.
Vil du kende deadlines, krav til formater,
priser mv. for næste år, så
gå ind på www.dp.dk > Psykolog
Nyt > Annoncer.
jc
Psykolog nyt • 22 • 2009 15
PRiVatfoto

Møde med
McWilliams
PRiVatfotoS Nancy
tidligt på efteråret holdt Psykoterapeutisk Selskab årsmøde i København
– traditionen tro med et stærkt internationalt kort som oplægsholder.
Seminar Af Lars Andersen
16 Psykolog nyt • 22 • 2009

Som de fleste kliniske psykologer ved, begynder god terapi
med god indledningsvurdering. Den skulle gerne munde
ud i ikke blot en formel diagnose, men en komplet casuskonceptualiering,
der kan deles med patienten og danne
udgangspunkt for et behandlingsoplæg afhængigt af terapeutiske
retning, de prioriterede terapimål, og hvilken setting
terapien skal foregå i.
Den amerikanske psykoanalytiker Nancy McWilliams
har beskæftiget sig indgående med dette emne – titlen på
en af hendes bøger er netop Psychoanalytic Case Formulation.
Og hun var i september gæsteunderviseren på Dansk
Psykoterapeutisk Selskab for Psykologers årlige internationale
heldagsseminar. Seminarets titel var ”Psychoanalytic
Case Formulation. Personality & Psychopathology”.
I en tid, hvor psykoanalysen har været i modvind og man
ikke mindst i det offentlige sundhedsvæsen kan opleve en
fiksering på snævert defineret ”evidens”, har hun valgt at
holde fast i etiketten ”psykoanalytisk” frem for det bredere
og blødere ”psykodynamisk”.
’teknik på et problem’
I foredraget om ’Caseformulering i den deskriptive psykiatris
tidsalder’ var der flere markerede fagpolitiske pointer:
Det var et paradigmeskift, da diagnosesystemerne – DSM
såvel som ICD – gik bort fra prototypiske beskrivelser af
”hele personen” til en ”evidensbaseret” teknik for identificering
af adskilte, kategorielle lidelser ud fra et udvendigt
perspektiv. Der blev måske nok vundet noget ved overgangen
til tilstræbt ateoretisk diagnosticering, baseret på observerbare
symptomer, men også tabt meget på vejen, helhedssynet
– og som enhver, der har arbejdet i behandlingspsykiatrien
vil kunne bevidne, er diagnosticering ikke just
blevet en eksakt disciplin af den grund.
Nancy McWilliams kom her også ind på den gamle skelnen
mellem ”tough minded scientists” og ”tender minded
clinicians” og tilhørende forskelle i typisk tænkestil: henholdsvis
den analyserende (opsplitning af emner i mindre
bestanddele) og den syntetiserende (samling af emner i større
helheder).
Forskere forstår typisk kun terapi som at anvende en teknik
på et problem, mente hun. Der er ellers overvældende
empirisk belæg for, at personligheds- og relationsvariable
er afgørende for terapiudbytte – faktorer, som psykoanalysen
har beskæftiget sig særdeles meget med – frem for specifik
teknik, som praktikere alligevel skal presses til at bruge
(gennem fx officielle ”referenceprogrammer”). Med en
kritik, der også er blevet fremført af Karen Vibeke Mortensen,
konkluderede hun, at det virker helt misforstået, at klinikere
skal presses til at følge manualer, der er lavet for forskning,
under kunstige omstændigheder, fjernt fra den praktisk
kliniske dagligdag.
terapi handler også om accept
Psychodynamic Diagnostic Manual er et imponerende kollektivt
værk, der netop forsøger at opstille et supplement til
DSM IV, som går mere i dybden. Nancy McWilliams har
været redaktør for den arbejdsgruppe, der har udarbejdet
afsnittet om personlighedsforstyrrelser. Bogen indeholder
nogle vægtige artikler om terapiforskning, men netop dens
bud på en taksonomi for personlighedsforstyrrelser fore-
Psykolog nyt • 22 • 2009 17

kommer undertegnede diskutabelt, præget af Kernbergs
kendte ”fikse ideer” og overbetoning af aggression.
På seminaret gennemgik Nancy McWilliams ikke dette
område systematisk, men kom mere med nogle enkeltstående
nedslag. Hvad der gjorde mest indtryk, var den varme
og indlevelse, hvormed hun talte om skizoide mennesker,
der jo ofte bliver stærkt patologiseret og omtalt endimensionalt
som følelsesmæssigt utilgængelige og uinteresserede
i kontakt, hvilket selvfølgelig dynamisk set er en grov forenkling
– noget, som Fairbairn og Guntrip og senere Mastersom-gruppen
har beskæftiget sin indgående med. Hun
opfattede dem som særligt sensitive personer, der har været
nødt til at beskytte sig mod et forsømmeligt eller invaderende
opvækstmiljø, med interesse for det indre liv og
god empatisk evne, men svært ved at give udtryk for følelser
og håndtere intimitet. En undersøgelse af psykoterapeuter
har vist, at hyppigt forekommende karaktertræk er dels
depressive, dels skizoide.
Om psykoterapi sagde Nancy McWilliams, at ganske vist
har man indvendt mod psykoanalysen, at den har bedst resultater
med mere ”raske patienter”, men det gælder faktisk
for al slags terapi. En anden vigtig pointe var, at terapi ikke
kun handler om ændring, men nok så meget om accept, i
forhold til fortid og livsomstændigheder, man ikke kan forandre.
At forlige sig med disse vil så føre til ændring på et
indre plan, kan man tilføje.
Al universitetsforskning handler om korttidsterapi, og
nogle former for dynamisk korttidsterapi er blevet empirisk
valideret for angst og depression, i nogle tilfælde som lige
så effektive som kognitiv adfærdsterapi. Men nok så vigtigt
er, at mange terapiretninger historisk er begyndt med en
kort tidsramme – Freud, Carl Rogers – men over tid har
bevæget sit i retning af længere forløb. I den kliniske virkelighed
ser vi relativt sjældent ”simple” symptomlidelser, men
ofte komplicerende personlighedsfaktorer, og ændring her
kræver først opbygning af en tilknytningsrelation. Og det
tager år at opnå en ”sekundær tryg tilknytning”. Men omvendt,
jo kortere tid man har til rådighed, jo vigtigere er
omhyggelig anamneseoptagelse og caseformulering.
Og her kom Nancy McWillams med sit eget bud på en
assessment-skabelon:
• Hvad er konstitutionelt eller står på den anden måde ikke
til at ændre?
• Hvilke udviklingsprocesser siddet patienten fast i?
• Hvilke forsvarsmekanismer er fremherskende?
18 Psykolog nyt • 22 • 2009
• Hvad er de typiske affekter?
• Hvem identificerer patienten sig med? Hvem kontraidentificerer
hun sig med?
• Hvordan er relationsmønsteret? Hvad betyder andre for
patienten?
• Hvordan understøtter patienten selvagtelse?
• Hvad er der af patogene leveregler?
Velkommen en anden gang –
Det sidste større tema på en meget indholdsrig dag var, hvad
der udgør psykisk sundhed: Jeg-styrke, mentaliseringsevne,
fleksible forsvar, realistisk selvagtelse – det centrale er evnen
til at elske, arbejde – og lege!
Om sit eget ståsted sagde Nancy Williams, at hun tidligere
ville have betegnet sig om ”klassisk analytisk”, men i
dag føler sig meget forbundet med ”den relationelle bevægelse”
i amerikansk psykoanalyse (Stephen Mitchell m.fl.).
Som man kan læse uddybet i et interview i Matrix, deler
hun denne strømnings vægtning af den gensidige intersubjektive
proces i terapien, men har samtidig en interesse for
diagnose, karakter, individuelle forskelle – struktur, der passer
bedre til egopsykologiens sprog. Alt i alt kan man sige,
at hendes stil er integrerende, teoretisk bredt spændende,
samtidig jordnær, præget af et dybt engagement i patienterne.
Flere end de 100-150 psykologer, der deltog, burde have
fundet vej til arrangementet i København. Nancy McWilliams
er ikke så kendt herhjemme som fx stjernerne Yalom
og Spinelli, der gjorde Psykoterapeutisk Selskabs årskursus
2007 til en kæmpe københavnerbegivenhed. Men hun må
bestemt gerne komme til landet igen en anden gang!
Lars Andersen, klinisk psykolog
Psykiatrisk Center Nordsjælland
LIttERAtUR
Nancy McWilliams: Psychoanalytic Case Formulation, The Guilford
Press: New York-London 1999.
The Alliance of Psychoanalytic Organizations: Psychodynamic
Diagnostic Manual (PDM), USA 2006.
Interview med P.E. Binder og E.V. Våpenstad i Matrix nr.
2/2008, 25. årg., Dansk psykologisk Forlag.

Anne Sofie Møller Sparre. Katrine Dall Jørgensen (red.):
Syv fortællinger om narrativ praksis.
12 forfattere præsenterer deres erfaringer og oplevelser
med narrativ praksis. Fortællingerne kan inspirere læseren
i forhold til eget arbejde samt give ideer til, hvordan
man konkret kan arbejde inden for en narrativ tilgang.
Praksis belyses inden for narrative samtaler med
voksne, med børn og deres familier, narrativ gruppeterapi,
narrativ pædagogisk-psykologisk praksis, narrativ
organisationspsykologi og narrativ coaching.
Dansk psykologisk Forlag, 2009, 200 sider, 228 kr.
Jakob Nørlem (red.):
Coachingens landskaber.
Forfatterne, der er alle tilknyttet Aalborg Universitet,
stiller skarpt på temaer og tendenser, der virker frapperende,
vækker undren og bør undersøges nærmere over
de næste år. Forfatterne åbner op for fire tilgange: Coachingsamtalens
samfundsmæssige og filosofiske indlejring.
Coaching som læringssamtale i organisationer. Ind
i samtalen, dialog og relation. Hvordan undervises i coaching.
Hans Reitzels Forlag, 2009, 137 sider, 249 kr.
Pernille Rasmussen:
Livet efter stress.
Om, hvad der sker af forandringer med hensyn til kompetencer,
vaner, prioriteringer og livssyn, når man har
været ramt af stress. Formålet er at beskrive de udviklingsmuligheder
og positive livsændringer, som stress
rent faktisk kan medføre. Desuden at give afklaring, at
mane bekymringer i jorden og give håb og opmuntring.
Fordi der er et liv efter stress, og ofte viser det sig at blive
et bedre og mere helt liv end før.
Gyldendal, 2009, 163 sider, 249,95 kr.
”BØGER” præsenterer løbende de
nye bogudgivelser primært inden for
det psykologiske område. Det redaktionelle
princip er at søge inspiration
til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser.
En omtale er en omtale
– ikke redaktionens anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Jette Kofoed. Dorte Marie Søndergaard (red.):
Nye bøger
Mobning. Sociale processer på afveje.
Antologi, som præsenterer den nyeste danske forskning
om mobning i skolen. Mobning skal ikke forstås i individualiserede
fænomener som fx særlige personlighedsstrukturer
eller særligt onde børn, men i stedet som en
forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler
sig i sociale sammenhænge. Mobning ulmer i processer
mellem deltagere i grupper, når disse føler sig
pressede og usikre på, om de er i færd med at blive skubbet
ud af fællesskabet.
Hans Reitzels Forlag, 2009, 272 sider, 325 kr.
Thea Mikkelsen:
Kreativitetens psykologi.
En brugsbog til kreative medarbejdere, erhvervsfolk,
entreprenører, kunstnere, iværksættere, reklamefolk
m.fl., der bruger deres kreativitet professionelt. Bogens
hovedpåstand er, at der ingen anden vej er end at stå
ved sit udtryk og være loyal over for sin kreative interesse.
Den kommer med konkrete bud på, hvordan man
bedst gør det over for sig selv, sine nærmeste og de mennesker,
man arbejder sammen med.
Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2009, 210 sider,
249 kr.
Svend Brinkmann:
Mellem synapser og samfund.
Forfatteren viser, at der intet modsætningsforhold er
mellem udforskningen af det biologiske grundlag for
psyken og den samfundsmæssige prægning og forståelse
af psyken. Hvis vi vil forstå, hvad psyken er, er vi
nødt til at inddrage såvel viden om hjernen, kroppen og
fysiske genstande som det sociale og kulturelle felt.
Aarhus Universitetsforlag, 2009, 170 sider, 198 kr.
Psykolog nyt • 22 • 2009 19

“there is no such thing
terapi kan ikke styres ud fra en rationel plan. terapeut og klient er nødt
til at hengive sig til et forløb, som de ikke kan forudsige.
terapi Af Ken Vagn Hansen
FAKtA Artikelserie
I en række korte, vignetagtige artikler søger
Ken Vagn Hansen at indkredse nogle af psykoterapiens
centrale aspekter. Nærværende
artikel er nr. 5 i serien. De tidligere er bragt i
Psykolog Nyt 14, 16, 18 og 20/2009.
20 Psykolog nyt • 22 • 2009
Udsagnet “There is no such thing as a client” refererer
direkte til D.W. Winnicotts klassiske sætning “There is no
such thing as a child – only a nursing couple.”
Winnicott påpeger hermed det forhold, at barnet på afgørende
vis ikke kan tænkes uden moderen. Barnets iboende
potentiale til at blive et barn er kun muligt i relation
til moderen. ”A baby cannot exist alone, but is essentially
part of a relationship.”
Mor-barn-forholdet har således en dimension, som er
overordnet mor og barn som enkeltindivider. Der er et samskabt
niveau, som de begge bidrager til, og som interagerer
med deres individualiteter.
Der er tale om en proces og et interaktionsniveau, som
er afgørende for barnets udvikling, og som grundlæggende
ikke kan styres. Interaktionen har sine egne iboende kræfter,
som begge parter må hengive sig til. Selv den mor, som
mangler rationel viden om børneomsorg, men som er tilstrækkelig
emotionelt moden, vil kunne indgå adækvat i et
sådan fundamentalt udviklende forhold. Det er endda sådan,
at hvis moderen bevidst forsøger at styre processen ud
fra en rationel fastlagt plan, vil hun uvægerligt mislykkes.
Hun er nødt til at hengive sig til noget, som hun ikke kan
styre rationelt, og som ikke er forudsigeligt.
Barnets udvikling i mor-barn-relationen kan ikke forstås
ud fra en simpel deterministisk model. Der er tale om en
kompleksitet, som rummer en dialektik mellem barnets og
moderens individualiteter og dem som ”nursing couple”.
Den analytiske tredje
Direkte inspireret af Winnicott introducerede Thomas Ogden
i 1994 begrebet ”The Analytic Third” som en tredje instans
i det terapeutiske (analytiske) rum.
Ifølge Ogden er den analytiske tredje, eller den tredje subjektivitet,
en samskabelse, som opstår i mødet mellem klient
og terapeut.
På linje med Winnicotts opfattelse af relationen mellem
mor og barn fremfører Ogden, at i den terapeutiske situation
er der ikke en klient adskilt fra relationen til terapeuten
eller en terapeut adskilt fra relationen til klienten. Han
mener, at inden for rammerne af den terapeutiske situation
opstår alle følelser, tanker og erkendelser både hos terapeu-

as a client”
ten og hos klienten ud fra en ”blanding” af deres individuelle
subjektiviteter, i form af den tredje subjektivitet. Det terapeutiske
møde skaber på den måde en særlig dialektik
mellem terapeutens og klientens individuelle subjektiviteter
og den analytiske tredje, hvor disse instanser fortløbende
interagerer i forhold til hinanden.
Thomas Ogden mener desuden, at interaktionen mellem
klient og terapeut grundlæggende foregår på et ubevidst niveau.
Det væsentlige er således ikke kun den konkrete interaktion
mellem dem, men den ubevidste kobling, som
opstår ved at være i hinandens nærvær. For at kunne forstå
og interagere i forhold til den ubevidste kobling må terapeuten
være åben over for selv de tilsyneladende mest irrelevante
tanker og følelser, som han bliver opmærksom på.
Han må være i stand til at lade sig føre af sted på et nærmest
dagdrømmeagtigt måde (W. Bions reverie) i sin lytten til det
ubevidste samspil.
Terapi handler her ikke direkte om klientens vanskeligheder
i verden uden for terapirummer eller alene om klientens
indre psykiske verden, men om det interaktive felt
mellem klient og terapeut, som de begge bidrager til. Bevægelserne
i terapien opstår ud fra en ”lytten” til det fælles
subjektive.
Det terapeutiske system
Med en anden terminologi kan vi sige, at når to mentale systemer
relaterer sig til hinanden, opstår der nyt mentalt system,
som er forskelligt fra, og som logisk set befinder sig
på et andet niveau.
Mentale systemer er selvrefleksive og dynamisk komplekse
i en grad, så de ikke kan beskrives fuldstændigt. Alene af
den grund, at mentale systemer er fanget i bestræbelsen på
at forstå sig selv uden at kunne sætte sig ud over sig selv.
Hvis det er tilfældet, vil psykoterapi på samme måde blive
en dynamisk kompleks proces, der ikke kan overskues
og forstås til fulde. Når det ikke kan lade sig gøre, er vi nødt
til at hengive os til noget, som vi ikke kan styre rationelt, og
hvor vi ikke på forhånd kan vide, hvad der vil ske.
Vi kan selvfølgelig, af faglige effektivitetsgrunde og på grund
af økonomiske krav vælge at reducere kompleksiteten til mere
en enkel deterministisk opfattelse af terapi, hvor der er en
mere rationel fastlagt interaktion mellem klient og terapeut.
Men hvis vi på den måde reducerer psykoterapi til mere simpel
deterministisk model, vil vi misse essentielle forhold i interaktionen
mellem klient og terapeut og dermed også essentielle
forhold i den psykoterapeutiske proces.
Den samskabte relation og det samskabte
rum
Hvis vi som terapeuter etablerer en ramme, hvor det ikke
på forhånd er planlagt, hvad der skal foregå, og hvor mødet
med klienten bliver friholdt for sociale konventioner, så vil
der ud fra klientens og terapeutens mentale systemer opstå
et interaktionsfelt, som er et metaniveau i forhold til deres
individuelle personligheder.
Interaktionsfeltet er en tredje mental instans, som står i
et dialektisk forhold til både klientens og terapeutens subjektiviteter,
således at den fortløbende bliver skabt af klienten
og terapeuten, men samtidig virker tilbage på dem.
Ud fra denne tankegang er psykoterapi ikke en simpel
deterministisk proces, hvor terapeuten som en neutral professionel
intervenerer i forhold til klienten og klientens angivne
vanskeligheder i verden uden for terapirummet. I stedet
bliver terapi en kompleks proces, hvor terapeuten må
have sin opmærksomhed på interaktionen mellem de individuelle
subjektiviteter og den fælles skabte tredje instans.
Terapiens udvikling og kuration kan således ikke begribes
ved kun at se på klienten som subjekt eller for den sags
skyld ved kun at lytte til klientens verbale udsagn. Det er
nødvendigt at ”lytte til” og intervenere i forhold til den samskabte
relation og det samskabte rum, hvor de forskellige
personlighedslag interagerer.
Ligesom moderen ikke kan planlægge og styre sit barns
udvikling, kan vi som terapeuter heller ikke planlægge os
igennem et terapeutisk forløb. Vi er nødt til at hengive os
til noget, som vi ikke umiddelbart kan overskue eller forstå.
Som W. Bion har påpeget, handler terapi om to usikre mennesker,
som mødes i et rum. Hvis de ikke er usikre, er der
ingen grund til at mødes.
Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog
Psykolog nyt • 22 • 2009 21

Forskningsnyt
Hvem får psykiske
skader af
krigsdeltagelse?
Selv om de fleste danske soldater vender hjem fra krigene i
Irak og Afghanistan i god behold, både fysisk og psykisk, er
der dog tilsyneladende en stigning i antallet af soldater, der
vender hjem med visse psykiske skader, især i form af PTSD.
PTSD er især kendetegnet ved vedvarende uro og ængstelse,
uhyggelige ufrivillige minder (flashbacks) fra traumatiske,
altså særligt uhyggelige krigssituationer, samt en svækkelse
af evnen til at reagere med almindelige følelser i dagliglivet
(på engelsk: emotional numbing). Disse psykiske skader kan,
hvis de behandles af kvalificerede psykologer, gå over i løbet
af ret kort tid, men i sørgeligt mange tilfælde bliver de mere
permanente, og fører i værste fald til mangeårige lidelser og
indskrænkninger i tilværelsen.
Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad nøjagtigt det er
for årsager, der ligger bag psykiske krigsskader i form af PTSD.
Den almindelige forståelse er nok, at disse lidelser direkte udspringer
af de traumatiske begivenheder som sådan, men det
har dog også været fremført, at det måske ikke blot er de ydre
begivenheder, der er afgørende; det kan være, at de soldater,
der får PTSD, i forvejen er psykisk mere ”skrøbelige” og derfor
slet ikke burde være sendt i krig i det fremmede. Herudover
har det været nævnt, at andre miljøfaktorer end de
skræmmende krigssituationer i sig selv kunne spille en rolle
for udviklingen af PTSD. Her tænkes især på beskyttende
faktorer, såsom et godt kammeratskab, en god ledelse og en
tilfredsstillende grad af information om de aktiviteter, man
deltager i. Sådanne forhold kan ifølge andre undersøgelser
spille en betydelig beskyttende rolle ved siden af de PTSDudløsende
skrækkelige begivenheder.
Der er altså peget på tre kategorier af formodentlig vigtige
medvirkende årsager til, at enkelte soldater udvikler lidelsesfulde
og undertiden langvarige PTSD-forstyrrelser efter krigsdeltagelse.
Men hvor stor en rolle spiller hver af disse tre kategorier
af årsager: 1) Ydre belastninger og skræmmende begivenheder,
2) Personlig skrøbelighed, 3) Stressbeskyttende
faktorer? Det har der været en del diskussion om, men nu
sætter en stor engelsk undersøgelse ganske præcise tal på indflydelsen
af hver af disse størrelser, så man kan udtale sig om
deres relative betydning med større præcision.
Den engelske undersøgelse omfattede 853 soldater, der blev
undersøgt tre gange. Forud for udsendelsen udfyldte alle sol-
forskningsnyt:
22 Psykolog nyt • 22 • 2009
daterne et spørgeskema om deres psykiske helbred, dvs. et
spørgeskema om deres eventuelle allerede tilstedeværende
symptomer på PTSD og andre psykiske problemer. Sammenlignet
med en tilsvarende gruppe på 975 soldater, der ikke
blev sendt til Irak, var der kun halvt så mange i udsendelsesgruppen,
der havde (beskedne) symptomer på PTSD-lignende
lidelser inden udsendelsen, hvilket tyder på, at der var
foregået en vis udvælgelse af de formodentlig mest hårdføre
soldater. Efter hjemsendelsen udfyldte soldaterne dels et omfattende
spørgeskema om deres oplevelser under krigsdeltagelsen,
dels om en række andre forhold under udsendelsen
til Irak. Endelig blev alle soldaterne et stykke tid senere undersøgt
for forekomsten af PTSD, således at man rent statistisk
kunne afgøre, om risikoen for at udvikle PTSD mest afhang
af den psykiske tilstand inden udsendelsen eller af oplevelserne
under krigsdeltagelsen.
Det viste sig, at 2½ %, i alt 21 soldater, blandt de udsendte
havde udviklet alvorlig PTSD efter hjemsendelsen, men det
viste sig også, at der var en meget nær sammenhæng mellem
oplevelserne under krigen og risikoen for at få PTSD. Der var
især fire belastende situationer, som optrådte med høj hyppighed
hos de PTSD-ramte: 1) At være i nærkontakt med
fjenden. 2) At komme under direkte beskydning. 3) At se
kammerater blive såret. 4) At være i en situation, hvor de troede
de skulle dø. Herudover var der tre ”beskyttende” faktorer,
som særlig optrådte hos dem, der trods belastende oplevelser
ikke udviklede PTSD: 1) Godt kammeratskab i gruppen.
2) Følelsen af at deres leder bekymrede sig om deres ve
og vel. 3) Følelsen af at være godt informeret om, hvad der
var sket og skulle ske.
De, der både havde været ude for flere af de belastende situationer,
og som havde oplevet færre af de beskyttende faktorer,
havde altså størst risiko for at udvikle PTSD.
Der var dog også en vis mere beskeden sammenhæng mellem
PTSD-lignende symptomer forud for krigsdeltagelsen, og
risikoen for at udvikle PTSD efter hjemsendelsen, men disse
forudgående psykiske vanskeligheder spillede ikke nær så stor
en rolle, som de traumatiske begivenheder i sig selv. Forskerne
kunne rent statistisk regne ud, at 60 % af årsagerne til PTSD
hos de hjemsendte lå i deres traumatiske oplevelser, 10 % lå i
de beskyttende faktorer, og 15% lå i de forudgående symptomer
– mens de sidste 15 % vedrørte ukendte faktorer.
Ifølge de engelske forskere bag undersøgelsen er det altså
klart, at langt de vigtigste årsager til psykiske skader hidrører
fra ydre krigssituationer og ikke fra indre skrøbelighed.
tn
Redaktionsgruppen: ask elklit, thomas nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Sekretariat: ingrid graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

Kilde: Rona, R.J., Hooper, R., Jones, M., Iversen, A.C., Hull, L.,
Murphy, D., Hotopf, M. & Wessely, S. (2009). The Contribution of
Prior Psychological Symptoms and Combat Exposure to Post Iraq
Deployment Mental Health in the UK Military. Journal of Traumatic
Stress, 22(1). 11-19.
At skifte værdier kan
øge livskvaliteten
I psykologien har man nok tidligere været mest tilbøjelig til
at fokusere på negative og plagsomme ting som angst og depression
for at kunne afhjælpe disse lidelser, men i nyere tid
er der opstået en ny gren af den psykologiske forskning, positiv
psykologi, som beskæftiger sig med de positive ting i tilværelsen,
altså det, som skaber lykke og tilfredshed med tilværelsen
– altså livskvalitet.
I en række tidligere undersøgelser inden for positiv psykologi
har man bl.a. fundet, at nogle af de faktorer, der øger
lykkefølelsen i tilværelsen, er en høj tilbøjelighed til at reagere
med positive følelser ved forskellige tildragelser, en tilbøjelighed,
der i øvrigt for 50 % vedkommende er medfødt,
så ”lykken” er altså ikke blot et spørgsmål om held i skæbnen,
men også om held med sine arvelige anlæg. Men skæbnen
betyder da også vældig meget for vores daglige lykkefølelse.
En god, tryg og harmonisk barndom, et godt parforhold
i voksenalderen og et godt og tilfredsstillende arbejde
har alle vist sig at bidrage betydeligt til den glæde ved tilværelsen,
vi hver især kan opnå i dagliglivet.
En ny undersøgelse fra Taiwan viser imidlertid, at der findes
andre, måske hidtil mere ukendte årsager til vores grad af
lykkefølelse og livskvalitet. Undersøgelsen handler om vores
værdier, dvs. de ting eller områder i tilværelsen, der betyder
noget specielt for os. Ifølge forskeren bag undersøgelsen er det
oplagt, at en vigtig kilde til lykke i tilværelsen kan være at få
tilfredsstillet sine ønsker inden for de områder af tilværelsen,
man lægger mest vægt på, mens det skulle spille en mindre
rolle for lykken, hvad vi opnår eller ikke opnår inden for områder,
som vi tillægger mindre værdi. I forlængelse af denne
tanke kan man forestille sig, at det kunne spille en stor rolle for
vores lykkefølelse i tilværelsen, hvis vi kan skifte værdier, således
at man er i stand til at nedgradere værdien af et område i
tilværelsen, som man ikke får meget ud af, og i stand til at opgradere
værdien af områder, hvor det går meget bedre.
Man kan fx forestille sig to forretningsfolk, hvis vigtigste
værdi i tilværelsen er succes i forretningslivet, men som skuffes
slemt i deres forventninger. Den ene er ikke i stand til at
skifte værdier og bliver hængende i årevis i sine frustrationer
over de skuffede håb i forretningslivet. Den anden sadler
mentalt om og skifter værdier, således at fx hans hobbyer,
sportsaktiviteter, politiske aktiviteter eller hans familieliv rykker
op på værdilisten og dermed giver mindre frustration og
Forskningsnyt
mere tilfredshed med tilværelsen – og dermed mere lykkefølelse
i det daglige.
Den kinesiske forsker mener altså, at man i mange tilfælde
kan øge sin lykkefølelse ved at skifte værdier bort fra de skuffende
og hen imod de værdier, der giver mere tilfredsstillelse.
For at undersøge dette nærmere testede forskeren, hvad
han kalder ”skifte-tendensen”, altså evnen eller tilbøjeligheden
til at skifte værdier, således at man hen ad vejen lægger
tiltagende vægt på områder, som lykkes godt, og mindre vægt
på områder, som viser sig at være skuffende.
Undersøgelsen foregik ved hjælp af et spørgeskema, hvor
300 yngre personer blev spurgt om deres mening om tolv forskellige
mulige værdier i tilværelsen, fx deres arbejde eller
studieforhold, deres sundhed eller helbredstilstand, deres fysiske
livsvilkår, deres deltagelse i fritidsaktiviteter, deres evne
til at opnå gode venskaber og deres eventuelle parforhold.
For hvert af disse livsområder skulle forsøgspersonerne svare
på tre ting: 1) Hvor godt det gik med at få indfriet deres
ønsker på det pågældende område, dvs. hvor meget henholdsvis
tilfredshed eller frustration de kom ud for i dette område
af tilværelsen. 2) Hvor tilfredse de var med, hvordan det gik
i det pågældende område. 3) Hvor meget vægt de tillagde
netop dette område af deres tilværelse.
På baggrund af besvarelserne udregnede forskerne et mål
for hver enkelt persons ”skiftetendens”, således at de, der udpræget
lagde mest vægt på de områder, hvor de var mest tilfredse
og oplevede mindst frustration, antoges at have været
i stand til at skifte deres værdier hen imod mere tilfredsstillende
områder af tilværelsen, mens de, der (stadig) lagde meget
vægt på områder af tilværelsen, hvor det ifølge deres egne
oplysninger ikke gik særlig godt, blev anset for at have en lav
skiftetendens, altså en lav tilbøjelighed til at skifte værdier
hen imod mere tilfredsstillende områder af tilværelsen.
Endelig havde forskerne også fået de 300 forsøgspersoner
til at udfylde et internationalt anerkendt spørgeskema til måling
af den samlede tilfredshed med tilværelsen. Ganske som
forventet viste det sig, at de forsøgspersoner, der ifølge den
førstnævnte spørgeskemaundersøgelse havde den højeste
”skiftetendens”, også havde den højeste tilfredshed med tilværelsen
som helhed.
Forskeren mener således at have støttet sin hypotese om,
at de, der er fleksible med hensyn til at skifte værdi bort fra
de skuffende og hen imod de mere tilfredsstillende områder
af tilværelsen, bliver mere lykkelige. Men som ved de fleste
psykologiske undersøgelser kan resultaterne dog også fortolkes
på andre måder, så der skal nok flere undersøgelser til,
for at man endegyldigt kan få bekræftet hypotesen om betydningen
af ”skiftetendensen” af værdier i tilværelsen.
tn
Kilde: Wu, C.-H. (2009). Enhancing quality of life by shifting importance
perception among life domains. Journal of Happiness Studies,
10. 37-47.
Psykolog nyt • 22 • 2009 23

Forskningsnyt
Om at styre humøret
med musik og tv
I nyere tid har man i psykologien fået øje på den betydelige
indflydelse, vi selv har på vores eget humør. Adskillige undersøgelser
viser, at vi ofte foretager os ting og sager, både
psykisk og adfærdsmæssigt, der kan tjene til at fastholde et
godt humør eller at modvirke et dårligt humør. Fx ser det ud
til, at indtagelse af alkohol kan tjene begge formål. Vi drikker
i festligt lag for at holde det gode humør oppe, men vi
drikker også undertiden for at modvirke et dårligt humør
med fx nedtrykthed eller nervøsitet.
Nu har to amerikanske forskere set nærmere på, hvordan
vores brug af forskellige medier som musik og tv-kiggeri kan
bruges til samme dobbelte formål. I den amerikanske undersøgelse
blev 229 yngre personer først bedt om at oplyse, hvor
meget de benyttede forskellige medier ved forskellige typer
af humør. De fem forskellige medier, der blev spurgt til, var:
1) At lytte til musik. 2) At se et tv-program. 3) At se en film
(fx en dvd-film). 4) At læse et blad. 5) At spille et video-spil.
De typer af humør, der blev spurgt til, var dels en række positive
følelsesmæssige tilstande som glæde, tilfredshed og forelskelse,
dels en række negative følelsesmæssige tilstande som
nervøsitet, vrede, bitterhed og sorg – samt kedsomhed. For
hver af disse psykiske tilstande skulle forsøgspersonerne oplyse,
hvor meget han eller hun forsøgte at styre sit humør ved
hjælp af hvert af de fem forskellige medier.
Det viste sig generelt, at de fem forskellige medier i gennemsnit
blev mest benyttet i den rækkefølge, de er nævnt i
ovenfor, altså først og fremmest at lytte til musik, dernæst at
se tv osv. Denne rækkefølge var måske lidt overraskende helt
ens ved både de positive og de negative følelser, mens der ved
”kedsomhed” var den forskel, at tv-kiggeri blev foretrukket
frem for musiklytning.
Forskerne havde imidlertid også benyttet et spørgeskema,
der handlede om de vanskeligheder man som mennesker kan
have ved at styre sit eget humør. Dette spørgeskema omhandlede
seks særlige former for vanskeligheder ved selvregulering
af følelseslivet, nemlig: 1) Svært ved at skelne mellem forskellige
følelser. 2) Tilbøjelighed til at ignorere følelser. 3) Svært
ved styre sin egne impulsive handlinger og indfald. 4) Svært
ved at acceptere følelsesmæssige påvirkninger. 5) Svært ved at
vide, hvad man skal stræbe efter og 6) svært ved at vide, hvordan
man skal tackle (negative) følelsesmæssige situationer.
Endelig benyttede forskerne et tredje spørgeskema, der
omhandlede to forskellige typer af mentale reaktioner på dårligt
humør: Ruminering og refleksion. Ruminering er en ny
betegnelse for det, vi på dansk kalder at ”ruge over fortidens
fortrædeligheder” – uden at komme videre. Refleksion vil
sige at tænke mere konstruktivt over negative begivenheder
og søge at finde løsninger på problemerne. Det er klart, at
ruminering er den psykologisk set uheldige og refleksion den
24 Psykolog nyt • 22 • 2009
psykologiske set mere positive form for mental reaktion på
dårligt humør.
Ved at sammenholde svarene på de tre forskellige spørgeskemaer
kunne forskerne konstatere interessante forskelle på
dem, der specielt i dårligt humør benyttede henholdsvis musik
og tv som middel til forbedring af humøret. Dem, der benyttede
musik ved dårligt humør var særligt præget af tre
ting: De havde svært ved at vide, hvordan de skulle tackle deres
dårlige humør, men de havde ikke udpræget tilbøjelighed
til at ignorere følelser, og de var mere tilbøjelige til at benytte
refleksion end ruminering ved negativt humør.
De, der særlig greb til tv-kiggeri ved dårligt humør, havde
i endnu højere grad svært ved at vide, hvad de skulle stille op
med deres dårlige humør, men derudover var de også præget
af en svag impulskontrol og manglende klarhed over, hvad
de ville eller skulle stræbe efter. Endelig var de i udpræget
grad mere tilbøjelige til at ruminere end at reflektere over
fortidens fortrædeligheder, hvilket som nævnt er et tegn på
en dårlig evne til at komme ud af et dårligt humør.
De amerikanske forskere konkluderer herefter, at det at
gribe til tv, når man er i dårligt humør, kan være tegn på en
uheldig måde at forholde sig til sit eget dårlige humør, mens
folk, der benytter musik til at hæve humøret, tilsyneladende
i gennemsnit er bedre til at regulere deres eget humør.
tn
Kilde: Greenwood, D.N. & Long, C.R. (2009). Mood specific media
use and emotion regulation: patterns and individual differences.
Personality and Individual Differences, 46. 616-621.
Hvorfor er
materialisme dårlig for
livskvaliteten?
Ved undersøgelser over vores personlige værdier, altså de forhold
i tilværelsen, vi hver især tillægger mere eller mindre
værdi, har man i adskillige undersøgelser fundet, at nogle
mennesker tilsyneladende tillægger opnåelsen af materielle
goder som fine ting, flotte apparater, biler og huse, særlig stor
værdi, mens andre lægger mere vægt på værdier som gode
venskaber, gode parforhold, god karriere eller det at beskæftige
sig med fx kunst, religion eller videnskab.
Ved flere undersøgelser over graden af materialisme hos forskellige
personer har man fundet en ganske slående sammenhæng
mellem en høj grad af materialisme og en lav grad af
livskvalitet, som udtrykt ved mindre glæde ved tilværelsen og
mere tilbøjelighed til perioder med ærgrelse eller nedtrykthed.
Det ser ud til at være dårligt for livskvaliteten, når et menneske
kommer til at lægge særlig meget vægt på at opnå materielle
goder frem for andre værdier i sin egen tilværelse.

Nu viser en ny amerikansk undersøgelse noget om, hvad
der skaber denne sammenhæng. Tre amerikanske forskere
bag undersøgelsen fik 440 personer i alle aldre til at besvare
et spørgeskema om værdier, hvor der blev stillet 12 spørgsmål,
der skulle måle materialisme som værdi i tilværelsen.
Disse spørgsmål var fx: Hvor meget passer følgende udsagn
på dig: ”Jeg kan lide at eje fine ting, der gør indtryk på andre”,
og ”Noget af det vigtigste i mit liv har været at opnå fx den
bil eller det hus, jeg har ønsket mig”. Ved at tælle svarene sammen
kunne man få et enkelt, talmæssigt mål for graden af
materialisme hos den enkelte i undersøgelsen.
Desuden benyttede forskerne et spørgeskema om de pågældendes
livskvalitet. I dette spørgeskema skulle forsøgspersonerne
på en skala fra 1 til 10 angive, hvor meget de i
dagliglivet jævnligt oplevede hver af en række bestemte følelser,
der var inddelt i to grupper: Fem positive følelser som
glæde og begejstring og fem negative følelser som stresset og
vred. Svarene fra de positive og negative følelser blev talt sammen
hver for sig, og så beregnede man den enkeltes livskvalitet
som mængden af positive følelser minus mængden af
negative følelser i dagliglivet.
Endelig benyttede forskerne et tredje spørgeskema, der
handlede om, hvad man kalder oplevelsen af indre og ydre
kontrol i tilværelsen. De, der især oplever indre kontrol i tilværelsen,
mener gennemgående, at det er dem selv, der er
ansvarlige for det meste af det, der sker i deres tilværelse. De
mener altså, at de selv har en betydelig kontrol over deres
egen skæbne. De, der tværtimod oplever ydre kontrol, mener
snarere, at det er skæbnen eller gud eller andre mennesker,
der er ansvarlige for det, der sker i deres liv. De har altså
ikke ret stor tiltro til, at de selv kan gøre særlig meget til
eller fra med hensyn til, hvordan det går i deres egen tilværelse.
Resultatet af denne undersøgelse viste ganske klart, at de,
der scorede højt på målet for materialisme, også som ventet
scorede lavt på målet for livskvalitet, især i kraft af flere negative
følelser, samt at de overvejende oplevede ydre kontrol
i deres tilværelse, mens de, der scorede lavt på målet for materialisme,
gennemgående i høj grad troede, at de kunne styre
deres egen tilværelse.
Nok så interessant viste det sig endvidere, at der hos de forsøgspersoner,
der havde scoret højt på målet for materialisme,
kun var nedsat livskvalitet hos dem, der foruden havde
scoret højt på ”ydre kontrol”. Det tyder ifølge de amerikanske
forskere på, at det specielt er manglen på tiltro til egne
evner til at styre sin tilværelse, der er årsag til, at materialisme
kan give ringere livskvalitet.
Denne sammenhæng beror ifølge forskerne på, at mennesker
med ringe tillid til egen kontrol nok kan se, at man dog
med penge i hånden kan købe nogle fine ting. Det kræver
ikke ret meget kontrol over begivenhedernes gang. Og hvis
man i øvrigt savner følelsen af at kunne kontrollere begivenhederne
i sin tilværelse, er det måske lettere at komme til at
Forskningsnyt
fokusere på det, man kan købe for penge, end det, man kan
opnå af venskab og parforhold og karriere gennem en noget
mere krævende adfærd, som formodentlig forudsætter en
større tiltro til, at man selv kan styre, hvordan det går i ens
tilværelse.
Hvis man herefter – når man på grund af manglende selvtillid
satser på materielle goder i tilværelsen – især kommer
til at udvikle flere negative følelser end andre, kan det ifølge
forskerne bero på, at det at erhverve fine ting kan blive en
ond cirkel. Tilegnelsen af hver fin ting giver kun kortvarig
glæde så længe tingen er fin og ny, og så må man kort efter
ud og skaffe nye, fine ting. Så bliver man let skuffet og vred,
både når den fine ting taber i værdi i ens egne øjne, og når
man ikke f.eks. på grund af manglende penge kan skaffe sig
andre fine, nye ting.
tn
Kilde. Christopher, A.N., Saliba, L. & Deadmarsch, E.J. (2009). Materialism
and well-being: The mediating effect of locus of control.
Personality and Individual Differences, 46. 682-686.
Kender vi ikke vore
egne følelser?
Følelser drejer sig ikke bare om at opleve behag eller ubehag,
men også om kropslige tilstande, som kan have stor betydning
for sundhed og sygdom. Stærke negative følelser som
stress, angst eller depression kan få hjernen til at udskille et
overordnet hormon, ACTH, som via blodet føres til binyrebarken,
hvor det fremkalder en øget udskillelse af ”stresshormonet”
kortisol. Dette stresshormon kan på kort sigt have
nyttige effekter, såsom at skaffe mere brændstof til muskler
og hjerne, men på længere sigt kan det have skadelige bivirkninger
ved at øge risikoen for hjertekarsygdomme og sandsynligvis
også kræft og andre sygdomme via en svækkelse af
immunsystemet.
Man kunne derfor håbe, at vi mennesker i dagliglivet er
klart bevidste om vores følelsesmæssige tilstande og reaktioner,
så vi kan undgå for mange af de negative følelser, der kan
føre til øget kortisolproduktion. Men nu viser en tysk undersøgelse,
at mange af os tilsyneladende er forbløffende dårlige
til bevidst at opfatte de negative følelser, der kan føre til øget
kortisolproduktion. Desuden ser det ud til, at vi kan have
ubevidste negative følelser, der påvirker vores tænkning og
adfærd, selv om de ikke dukker op i bevidstheden. Denne
adskillelse mellem bevidste og ubevidste negative følelser kan
være en naturlig følge af hjernens udvikling (som i de sidste
par millioner år formodentlig har drejet sig om at styrke forstanden
på bekostning af følelserne). Den kan også være resultatet
af en kulturel påvirkning, der får alle (vesterlændinge)
til i nogen grad at ignorere deres egne negative følelser.
Psykolog nyt • 22 • 2009 25

Forskningsnyt
Den tyske undersøgelse tog udgangspunkt i den omstændighed,
at vi mennesker har to overordnede og indbyrdes
uafhængige følelsessystemer, det positive og det negative.
Begge disse følelsessystemer varierer hos forskellige mennesker
fra svage til stærke – af delvis medfødte grunde. Man
kan altså godt have både et stærkt positivt og et stærkt negativt
følelsessystem, så man generelt er meget følelsesmæssigt
påvirkelig. Man kan også have to svage følelsessystemer, så
man i andres øjne forekommer at være temmelig upåvirkelig
eller stabil. Endelig kan man selvfølgelig have et stærkt
positivt kombineret med et svagt negativt følelsessystem (hvis
man er heldig), eller et stærkt negativt og et svagt positivt følelsessystem,
(hvis man er temmelig uheldig!)
Styrken af disse følelsessystemer er hidtil blevet målt ved
spørgeskemaer, hvor folk oplyser, hvor meget de i dagliglivet
er tilbøjelige til at reagere med stærke eller svage følelser i situationer,
der kan udløse positive eller negative følelser for
de fleste. Forskning har vist, at folk, der beretter om et stærkt
negativt følelsessystem, har større risiko end andre for at udvikle
psykiske lidelser med angst og depression. Der er også
fundet en vis sammenhæng mellem stærke negative følelser
og forskellige sygdomme (fx hjertekarsygdomme og mavesygdomme),
men disse sammenhænge er knap så stærke,
som man måske kunne forvente. Det kan selvfølgelig bero
på, at negative følelser spiller en mindre rolle for sygdomsudvikling
end tidligere antaget. Men det kan også – ifølge
den nye tyske undersøgelse – bero på, at vi kan have ubevidste
negative følelser, som ikke rigtig erkendes, fordi vi til en
vis grad har lært at ignorere eller fortrænge negative følelser
i dagliglivet. (Her drejer det sig naturligvis om milde, negative
følelser – stærk angst eller depression kan man næppe
slippe for at opleve bevidst).
De tyske forskere har nu som de første nogen sinde målt
tendensen til negative følelser (eller med andre ord: styrken
af det negative følelsessystem) på både det bevidste og det
ubevidste plan hos 50 kvinder i 20-40-årsalderen.
Den bevidste tendens til at opleve negative følelser blev
som tidligere målt med et spørgeskema, mens den ubevidste
tendens til negative følelser blev målt med en helt ny metode:
Forsøgspersonerne fik at vide, at nogle forskere var ved
at udvikle et nyt, kunstigt sprog, hvor man ønskede, at de nye
ord for følelser skulle vælges således, at de hver især naturligt
mindede om den følelse, de stod for. Derfor skulle kvinderne
i den tyske undersøgelse hjælpe forskerne med at bedømme
den naturlige følelsesmæssige oplevelse, der opstod ved en
række nye ord for følelser. Disse ord var fx VIKES, TUMBA,
TALEP, BELNI og SUKOV. Ved præsentationen af hvert af
disse ord på et stykke papir stod der til højre for ordet seks
følelsesmæssige stemninger, tre positive: Lykkelig, Tilfreds,
Energisk og tre negative: Hjælpeløs, Anspændt og Nervøs.
Forsøgspersonens opgave var nu ud for hvert af de nye ord
at angive, hvor meget det fremkaldte en følelsesmæssig stemning
svarende til hvert af de seks følelsesord. Jo oftere en for-
26 Psykolog nyt • 22 • 2009
søgsperson havde ment, at et af de nye ord mindede om negative
følelser desto stærkere mente forskerne, at kvindens
negative følelsessystem var på det ubevidste plan – og tilsvarende
med de positive ord.
Efter således at have skaffet en slags mål for de 50 kvinders
positive og negative følelsesstyrke på det bevidste og det ubevidste
plan blev alle kvinder sat til at løse nogle opgaver, som
ifølge tidligere undersøgelser var egnede til at fremkalde negative
følelser: De skulle under tidspres løse nogle ret svære
opgaver, samtidig med at de i høretelefoner blev udsat for
stærkt generende støjpåvirkninger!
Forsøgspersonernes kortisolproduktion blev målt ved spytprøver
før og efter denne særdeles ubehagelige stresspåvirkning,
og for hver kvinde målte man stigningen i den kortisoludskillelse,
der i stort set alle tilfælde fandt sted under den
belastende oplevelse. Spørgsmålet var så nu, om både det bevidste
og det ubevidste mål for negativ følelsesstyrke hos kvinderne
kunne forudsige, hvor stærk denne kortisolstigning
ville være under stressbelastningen.
Det viste sig, at det ubevidste mål for en negativ følelsestendens
i høj grad hang sammen med stigningen i kortisolproduktionen
under stress. Til gengæld var der stort set ingen
sammenhæng mellem den bevidste oplevelse af en tendens
til negative følelser (ifølge spørgeskemaundersøgelsen)
og størrelsen af kortisolstigningen under stress. Forskerne
mener derfor, at man i fremtiden bør interessere sig mere for
målinger af ubevidste sider ved menneskers følelsesliv – ikke
mindst, hvis man er interesseret i risikoen for kropslige sygdomme
som følge af langvarige, negative følelser.
Denne konklusion støttes stærkt af to andre nye undersøgelser.
En engelsk forskergruppe har således fundet, at et ubevidst,
men ikke et bevidst mål for ensomhed kan forudsige
størrelsen af en blodtrykstigning hos kvinder under en stresstest,
mens en amerikansk forskergruppe tilsvarende fandt,
at et ubevidst mål for angst meget bedre end et bevidst mål
kunne forudsige den blodtryksstigning, der forekom hos
kvindelige forsøgspersoner, der blev bedt om at holde tale for
en forsamling af mennesker.
tn
Kilder: Quirin, M., Kazén, M., Rohrmann, S. & Kuhl, J. (2009). Implicit
but Not Explicit Affectivity Predicts Circadian and Reactive
Cortisol: Using the Implicit Positive and Negative Affect Test.
Journal of Personality, 77(2). 401-420.
Nausheen, B., Gidron,Y., Aiden, G., Tissarchondou, H.S. & Peveler,
R. (2009). Loneliness, social support and cardiovascular reactivity
to laboratory stress. Stress: The International Journal on the
Biology of stress, 10(1). 37-44
Egloff, B., Wilhelm, F.H., Neubauer, D.H., Mauss, I.B. & Gross,
J.J. (2008). Implicit Anxiety Measure Predicts Cardiovascular Reactivity
to an Evaluated Speaking Task. Emotion, 2(1). 3-11.

Mangler i psykologeridanmark.dk
Det er en udmærket ting, at der findes
tilgængelig information på nettet
om praktiserende psykologer; men
hvem har ansvaret for, at informationen
er retvisende? Det fremgår ikke,
om psykologeridanmark.dk er et privat
firma, eller om det er Dansk Psykolog
Forening, der står bag.
Hjemmesiden skulle gerne repræsentere
psykologer og deres forskellige
tilbud på en korrekt måde; men de
strukturelle rammer, som afgrænser,
hvilke kategorier man som psykolog
kan vælge til sin profil, lægger alvorlige
begrænsninger for, hvad der kan informeres
om.
Problemet for mig har fx været, at
kategorierne “Familie” og “Par” ikke er
til rådighed i oplægget, selv om det primært
er “Familieterapi” og Parterapi”,
jeg er specialiseret i og tilbyder. Det har
ikke været muligt at få en dialog med
psykologeridanmark.dk med henblik
på at få dette rettet. De svarer ikke
trods adskillige henvendelser. Det er
absolut nødvendigt, at foreningen tager
ansvar for at få rettet denne form for
fejlinformation til klienter, forsikringsselskaber
og andre, som gør brug af
psykologeridanmark.dk.
Kategorierne “Voksne” eller “Børn”
dækker selvfølgelig ikke. Individuel
terapi er den mest kendte terapiform,
og det påvirker menneskers opfattelse
af, hvad psykologer kan tilbyde, så de
går naturligvis ud fra, at behandlingen
er individuel. Det er vigtigt at informere
om, at der også findes terapiformer,
hvor de pårørende er inddraget
som ressourcer i den terapeutiske
proces som fx “Familieterapi” og “Parterapi”
– de såkaldte systemiske terapier.
Mange pårørende til “symptombærere”
har givet udtryk for, at de i
den grad har savnet at blive inddraget
i processen, så det føles som en åbenbaring
at få at vide, at man kan blive
inkluderet fra starten.
De fleste psykologer er vant til at ar-
bejde ud fra en individualpsykologisk
referensramme; men der er også et
stort antal psykologer, som har videreuddannet
sig i det familieterapeutiske
speciale og har gode resultater med
denne inter aktionelle arbejdsform,
hvor de aktiverer ikke blot symptombæreren,
men også dem, der er dybt
involveret i problemerne og gerne vil
være med til at løse dem.
Dansk Psykolog Forening bør stå
inde for, at der gives en dækkende information
om psykoterapi og psykologer,
og at den slags indskrænkninger
og forvanskninger undgås.
Ville Laursen
Kommentar
Vi har på grund af omlægningen af
medlemssitet danskpsykologforening.
dk været nødsaget til i en kort periode
at lade post til psykologeridanmark.dk
ligge – nemlig indtil 12. november
2009, hvor vi fik åbnet for den ny
hjemmeside. Vi beklager derfor den
manglende tilbagemelding, men er nu
igen klar til at tage os af posten til begge
hjemmesider.
Vi synes selv, at det tydeligt fremgår
af psykologeridanmark.dk, at det er
Dansk Psykolog Forening, der står bag
denne borgerindgang, hvor brugere/
bor gere kan søge efter en kvalificeret
psykolog. Det har været vigtigt for foreningen
i udviklingen af denne borgerindgang
at profilere vores højtuddannede
medlemmer og skabe et kvalitetsmæssigt
alternativ til andre hjemmesider,
der gør reklame for alle mulige
slags terapeuter.
Derfor er foreningens logo placeret i
toppen af siden, og i øverste tekst på
forsiden ses det, at de psykologer, der
promoveres, alle er medlem af Dansk
Psykolog Forening. Nederst på forsiden
står Dansk Psykolog Forenings
adresse. Desuden gemmer der sig bag
forsidens ”Om os” information om, at
www.psykologeridanmark.dk er ud-
DeBATindlæg
Debat
!
– må højst fylde en a4-side med enkelt
linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til
navngivne personer eller grupper, vil
blive forelagt den/de pågældende til
eventuel kommentar. Sådanne indlæg
kan altså ikke altid optages i det
førstkommende nummer.
viklet af Dansk Psykolog Forening. I
teksten på samme side beskrives fx foreningens
formål med hjemmesiden.
Under ”Arbejdssted” på den enkelte
psykologs profil står der, om psykologen
modtager voksne, børn, unge eller
par. Og under ”Erfaringer” har den
enkelte psykolog selv mulighed for at
logge ind og rette på sin profil og vælge,
at fx ”Familierelationer” hører til
blandt den pågældendes erfaringer og
interesser. Endelig kan man øverst i
den korte præsentation beskrive terapiformer
mv.
Ville Laursen har helt ret i, at mulighederne
for de interesser og erfaringer,
man kan tilvælge, når man selv
redigerer på sin profil, skal udbygges.
De muligheder, der findes nu, blev
under udviklingen af hjemmesiden til
i samarbejde med Selvstændige Psykologers
Sektion. Siden har vi modtaget
mange forslag fra medlemmer om,
at de ønsker mulighederne udbygget
– der har også været konkrete ønsker
fra flere om, at de netop gerne vil have
mulighed for at kunne vælge ”Parterapi”.
Fra hjemmesidens start har vi haft
en intention om, at vi ville understøtte
alle erfaringsområder med beskrivende
tekst i leksikonet. Det er grunden
til, at vi ikke bare tilføjer nye erfaringsområder.
Nu er medlemshjemmesiden åbnet,
og når vi har kureret den for de værste
børnesygdomme, tager vi igen fat på
at forbedre og udvikle psykologeridanmark.dk.
I den sammenhæng vil
vi huske alle indkomne forslag til forbedringer.
Nana Lykke, webredaktør
Psykolog nyt • 22 • 2009 27

tREttEN
FIRKLØVERE
en bevægende beretning fra Rigshospitalets intensivafdeling for for tidligt
fødte børn, hvor babydrømme må vige for den barske kamp for livet.
Anmeldelse Af Marie Elbinger Gramstrup
”Tretten firkløvere” er en personlig beretning. Bogens
forfatter Anne-Marie Aaen er psykolog. Hun fødte sit andet
barn Thorbjørn 3½ måned for tidligt. Han kom til verden
under dramatiske omstændigheder med navlestrengsfremfald
og akut kejsersnit. Han vejede blot 751 gram, var
32 cm lang og havde et hovedomfang på 24 cm. Han havde
gode livstegn og en apgarscore på 8 efter 1 minut og 10 efter
5 minutter. Kampen for hans liv og overlevelse fortsatte
på Rigshospitalets intensivafdeling for for tidligt fødte
børn.
Thorbjørn kommer først hjem, da han er to uger ældre
end den fastsatte termin og vejer 3 kilo. I bogen sker det på
side 354, og for læseren er det en rigtig god viden at have,
at Thorbjørn rent faktisk vokser sig så stor og kommer hjem
– ellers er det næste ubærligt at læse den barske historie.
Det kan også være værd at minde sig selv som læser om,
at den sikkerhed og viden har moderen Anne-Marie Aaen
ikke haft. Hun vidste ikke, at Thorbjørn nok skulle komme
hjem. Ikke nok med det. Anne-Marie Aaen bærer under
hele kampen for Thorbjørns overlevelse samtidig på symptomer
på PTSD efter det akutte kejsesnit, hvor hun lå kemisk
lammet, men vågen og således oplevede alle operationens
detaljer inklusiv sikring af luftvejene og snittet i maven.
Hun har i fagsprog haft en såkaldt huskeanæstesi.
Bogen handler således også om, hvordan Anne-Marie
Aaen med sin psykologfaglige viden er klar over, at hun lider
af PTSD, og hvordan hun med et højere mål for øje –
nemlig hensynet til sine børn og sin familie – konfronterer
sig selv både modigt og skånselsløst med sit traume med
hjælp fra anæstesilægen, som stod for bedøvelsen af hende
28 Psykolog nyt • 22 • 2009
ved kejsersnittet. Det er den samme anæstesilæge, som har
skrevet bogens efterord.
Man skal turde overgive sig –
Anne Marie Aaen har skrevet bogen til Thorbjørn, men bogen
rummer rigtig mange lag, som gør den til anbefalelsesværdig
læsning for psykologer, læger, sygeplejersker herunder
jordemødre og sundhedsplejersker samt andet sundhedsfagligt
personale, foruden forældre til for tidligt fødte
børn og andre pårørende.
Beretningens store styrke er Anne-Marie Aaens detaljerede
registrering af såvel fakta som af sine egne tanker, følelser
og handlinger undervejs i forløbet, samt hendes ligeledes
detaljerede registrering af sit barns og alle andres reaktioner
igennem hele forløbet.
Anne-Marie Aaens psykologfaglighed fylder kun indirekte
i historien, hvilket også er bogens styrke. Det er dog
anmelderens oplevelse, at Anne-Marie Aaens psykologfaglighed
er i spil, når hun formår at sætte egne og andres reaktionerne
ind i en sammenhæng og formidle sine observationer
i et præcist sprog, der gør det muligt for læseren
at leve sig ind i såvel hendes historie, Thorbjørns historie,
personalets reaktioner og venner og families reaktioner.
Det er også det, som gør historien til rigtig barsk læsning.
Bogen er på den måde en fænomenologisk beretning om at
få et præmaturt barn, om tilknytningens svære vilkår og
moderens stærke tilknytning til barnet på trods af forhindringerne,
om angst og dyriske reaktioner, om at have PTSD,
om at være forælder til et alvorligt sygt barn og skulle samarbejde
med læger og sygeplejersker, om at være et troende

menneske og kunne overgive sig til nuet, når fremtiden er
usikker. De eksistentielle grundvilkår gennemtrænger så at
sige hele historien.
Denne styrke er samtidig bogens svaghed. Som læser skal
man turde overgive sig til historien, til emnet og detaljerigdommen
og gentagelserne for at få del i den viden og erfaring
som historien rummer.
Efter min mening er bogen et must for psykologer under
sygesikringsordningen, som arbejder med sorg, tab og traumer,
samt for børnepsykologer, som med bogen får en mulighed
for at få skærpet deres indlevelse og kompetence i
forhold til præmature børn og deres forældre.
Bogen slutter, da Thorbjørn er tre år. Da gør Anne-Marie
Aaen sig en forestilling om Thorbjørn som voksen. Han
springer ud med faldskærm: ”Vinden har purret op i dit
forpjuskede lyse hår, dine blå øjne stråler af glæde. Livet har
foldet sig ud for dig, stort, grusomt og vidunderligt. Alt det
at miste, og alt det at vinde. Lille dreng.”
Marie Elbinger Gramstrup
BOGDAtA
Anne-Marie Aaen: Tretten
firkløvere. Frydenlund 2009.
425 sider. 299 kr.
Indkaldelse
Dansk Psykolog Forening
Generalforsamling 2010
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling
i Dansk Psykolog Forening
20.-21. marts 2010
På Hotel Radisson SAS Scandinavia
Margrethepladsen 1, Århus C.
Nærmere oplysning om dagsorden, praktisk arrangement mv.
vil fremgå gennem annoncering i de kommende numre af Psykolog
Nyt. Vi anbefaler tillige alle medlemmer at holde øje
med generalforsamlingsstoffet på www.dp.dk.
Dagsorden, lovændringer mv.
Reglerne for generalforsamlingens afholdelse fremgår af Dansk
Psykolog Forenings love § 6, som kan læses på www.dp.dk →
Aktuelt → Publikationer → Regelsæt 2008-2010. Her kan man
finde standarddagsordenen, altså de punkter, som skal være
med. Har man forslag til andre dagsordenspunkter, fx forslag
til lovændringer, skal de sendes til formanden senest 8 uger før
generalforsamlingen.
Kandidater
Generalforsamlingen vælger foreningens formand, bestyrelse
og Etiknævn.
Formand: For opstilling til formandsposten gælder der en
6-ugersregel. Er der 6 uger før generalforsamlingen opstillet én
eller flere formandskandidater, lukkes opstillingen. Kun hvis
ingen formandskandidat har meldt sig inden denne frist, kan
man stille op indtil på selve generalforsamlingen.
Bestyrelse: Der gælder også her en 6-ugersregel. Hvis 11 eller
flere kandidatmedlemmer har meldt sig som bestyrelseskandidater
6 uger før generalforsamlingen, lukkes opstillingen. Har
færre meldt sig inden denne frist, kan man stille op indtil på
selve generalforsamlingen.
Ønsker du at stille op, anbefales det, at du meddeler din kandidatur
i god tid inden generalforsamlingen. På den måde får
medlemmerne et godt grundlag at tage stilling på.
• Medlemmer, der senest 10. februar 2010 har meldt sig som
kandidater til formandspost, bestyrelse og Etiknævn, vil få
trykt deres navne i det skriftlige materiale, der inden generalforsamlingen
udsendes til samtlige medlemmer.
• I Psykolog Nyt 4/2010 og på hjemmesiden vil der være en
samlet præsentation af kandidaterne. Fristen for optagelse er
10. februar 2010. Retningslinjer for præsentationen kan fås
hos Psykolog Nyts redaktør. Herudover står bladets debatspalter
og GF-bloggen på hjemmesiden til rådighed.
• Yderligere oplysninger om art og omfang mv. af de arbejdsopgaver,
der følger med disse tillidsposter, kan fås ved henvendelse
til formand Roal Ulrichsen og direktør Marie Zelander,
tlf. 35 26 99 55.
Læs mere om
Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk

når moderkærligheden
mangler
Kan man skrive kærligt om et ondt emne? Ja, konstaterer anmelderen ved
læsningen af brun og Wintlevs bog om mødres alvorlige omsorgssvigt.
Anmeldelse Af Dorte Tang
Til trøst for de (sikkert ikke så få) kvinder, som måtte gyse
ved at åbne bogen ”Mødre, der udsætter deres børn for alvorligt
omsorgssvigt”, skal det med samme understreges, at der er
tale om alvorligt omsorgssvigt. Fra den vedvarende passive neglect
til det aktive pinefulde overgreb på barnet.
Hvordan skal vi fatte sådanne handlinger? Hvordan kan et
instinkt som omsorg for vort afkom blive ødelagt eller snarere
ikke udvikles? Der er ingen entydig forklaring, siges det i bogen,
og følgende citat er et bærende udsagn: ”Moderkærlighed
er ikke uundgåelig. Den er ikke en nødvendig del af den menneskelige
natur som fx åndedrættet … (det er) ”nødvendigt at
skabe de vilkår, der er en betingelse for kærlighedens vækst.”
Det beskrives lakonisk og udømmende, hvilke omstændigheder
hos moderen og hendes omgivelser, der kan føre til uhyrlighederne.
Fx et forstyrret omsorgs- og kærlighedsbehov som
ved skizofreni eller oplevelse af opmærksomheds- eller kærlighedssvigt
ved Münchhausen by Proxy.
Om bogens opbygning
Bogens formål er at komme de ulykkelige sager om omsorgssvigt
i forkøbet. Den ønsker at ”identificere omsorgssvigt og
anvise handlemuligheder”.
De vigtigste kapitler handler om: Forstyrrelse i mor/barnrelationen.
Gruppering af overgreb mod børn. Mulige årsager
til omsorgssvigt. Behandling. Münchhausen by Proxy.
Hele bogen er sat op i paragraffer, og de enkelte stykker er
korte og stramme. Der er nærmest ikke et overflødigt ord. Definitionerne
er klare og præcise, og der er en imponerende ordforklaring,
som er et fagleksikon værdigt.
Tonen hele vejen gennem bogen er stilfærdig og empatisk,
ja faktisk ”omsorgsfuld”. Gedigen psykologisk viden og erfaring
formidlet uden et eneste pejorativ.
Jeg kan dog ikke lade være med at ønske en bedre balance
mellem det normale, det problematiske og det patologiske i
mor/barn-relationen. Den indsigt og dyrebare viden, som de
to forfattere åbenlyst har, kommer ikke fuldt til sin ret, fordi
fokus på Münchhausen by Proxy indtager en uforholdsmæssig
stor plads i betragtning af, at den betegnes som sjælden.
30 Psykolog nyt • 22 • 2009
Bogen er bedst der, hvor der er tale om glidende overgange
mellem det almindelige og det svært forstyrrede, og der hvor
der inddrages et historisk-kulturelt perspektiv. Eksempelvis er
der tankevækkende betragtninger over typer af mor/barn-relationer,
den symbiotiske relation, legekammerat-relationen,
partnerrelationen og så videre. De fleste mødre vil kunne genkende
elementer fra deres egne mor/barn-relationer og reflektere
over, hvorfor deres relation har udviklet sig sådan. Igen er
beskrivelser og eksempler neutrale og lige-ud-ad-landevejen.
Klar, kort og kærlig
Hvorfor er denne bog relevant for mig som specialist i psykotraumatologi,
der sidder i en lille enmandspraksis med overvejende
voksne klienter?
Det er den, fordi den har sat nogle tanker i gang hos mig om
risikoen for at overse dysfunktionelle mønstre hos dem, man
er allernærmest på eller har professionelt ansvar for.
Overraskende mange af mine klienter har oplevet omsorgssvigt.
En simpel optælling fra de sidste par måneders klienter
viser, at det gælder hver femte. Alene dette berettiger, at denne
bog skal kunne findes på hylderne hos os de praktiserende psykologer,
i skadestuer, på politistationer, hos sociale myndigheder
og måske flere steder endnu.
Det er en klar, kort og kærlig bog, som vil være til stor gavn
for alle professionelle, der har forpligtelse og adgang til at forhindre
alvorligt omsorgssvigt af børn. Og den er en påmindelse
for os psykologer, som møder klienterne, mange år efter at
skaden er sket.
Dorte Tang
BOGDAtA
Birgitte Brun og Åse Wintlev: ”Mødre,
der udsætter deres børn for alvorligt
omsorgssvigt”. Dansk psykologisk Forlag,
2009. 96 sider. 148 kr.

et værdigt liv
Psykolog Palle Hansen udgiver sine barndoms- og ungdomserindringer.
Vægten ligger ligeligt mellem beskrivelsen af det almene og de vilkår,
de skyldes et livslangt handicap.
Anmeldelse Af redaktør Jørgen Carl
Man skal elske sin skæbne, lyder med et Nietzsche-citat
udgangsordene på Palle Hansens erindringsbog ”Et værdigt
liv”, som Gyldendal har udsendt i 2009. Lettere sagt end
gjort, når skæbnen har praktiseret slemme benspænd, men
i bogen fortolket således, at alle mennesker grundlæggende
er ansvarlige for at få det bedst mulige ud af deres betingelser.
Bogen er erindringer på den traditionelle måde og følger
Palle Hansen fra fødslen i 1950, gennem tidlig opvækst, det
hjemlige liv, skolegang, gymnasieår, universitet og voksenliv
som psykolog. Vægten ligger udpræget på barndom og
tidlig ungdom, som vi til gengæld følger nærmest dagbogsagtig
tæt – helt til de boller og det glas saftevand, der bliver
anbragt foran drengen, eller skiftet til 2. gear på den unge
mands knallert. I den modsatte ende må mere end tyve års
virke som psykolog klare sig med ganske få sider.
Men der er også nok at øse af i barndommen. Da Palle er
seks år gammel, konstateres det, at han lider af muskelsvind
– og han har dermed fået et vilkår, der skal præge hans liv
dybt efterfølgende. Året efter dør faderen pludseligt, og som
om det ikke er nok, er moderen psykisk syg og i opvæksten
ikke den støtte og opmuntring, drengen har brug for. Svære
tanker om, at muskelsvind kan føre til tidlig død – ”Skal
jeg også dø, inden jeg bliver tyve år gammel?” – og i det
daglige blot de stadige stød, omverdenens reaktion på hans
handicap giver, må han for det meste tackle selv.
Opmuntringen eller trøsten er altså ikke at hente, hvor
den burde være nærmest. Tværtimod: ”Mor har et problematisk
forhold til min krop. Hun bryder sig ikke om at se
mig uden tøj. (…) Måske giver min krop mor anledning til
skyldfølelse og selvbebrejdelser over, at hun har født mig til
et handicappet liv.” (side 82)
En facet af livet
”Et handicappet liv” er imidlertid ikke bogens titel. Med rette.
Ganske vist fylder handicappet meget i Palles tilværelse
– både som den i tiltagende grad fysiske hindring for at leve
helt som sine kammerater og i hele det tankesæt, der udspringer
af anderledesheden. Usikkerheden er en tro livsledsager,
det vaklende selvværd, den voksende selvindsigt,
den lejlighedsvise isolation, pinagtigheden, angsten for at
blotte sig og lide de mange uundgåelige nederlag.
På anden vis dækkes handicaptemaet ind med beskrivelser
af hospitalsindlæggelser, institutionslivet, problemet med
dagligdagens fysiske udfoldelsesmuligheder. Uden ”lidelseshistorien”
havde forlaget nok ikke bundet an med udgivelsen.
Samtidig har bogen og dens forfatter imidlertid en afgørende
styrke i beskrivelsen af, at det at være handicappet
også blot er en facet af livet, og at kammeratskab og venskab,
tilknytning til andre, musik og fest, tanker om fremtid
og voksenliv netop er et alment vilkår. Seksualiteten er
nok ekstra svær at nærme sig, når man sidder i en kørestol,
men forelskelsen, længslen og dragningen mod den unge
og ak! så svært opnåelige kvindes bryster lige stærk og livsbekræftende.
Har man selv levet sin barndom og ungdom i 1950’erne
og 1960’erne, trækker genkendelsen af epoken bedømmelsen
af bogen op. Dele af de års billed- og lydspor har en hel
genera tion til fælles.
Der er givet for mange trivialiteter med efter de fleste læseres
smag, men mange af dem kan forsvares med Palle
Hansens projekt: at skrive om et værdigt liv. I
værdigheden står den ene ikke med et ringere
potentiale end den anden.
jc
BOGDAtA
Palle Hansen: ”Et værdigt liv. Erindringer”.
Gyldendal, 2009. 262 sider. 279 kr.
Psykolog nyt • 22 • 2009 31

Møder og meddelelser
REFERAt AF
BEStyRELSESMØDE
6. OKtOBER 2009
Til stede: Roal Ulrichsen, Kirsten
Bjerregaard, Arne Grønborg Johansen,
Jørgen Kofoed, Elise Nielsen, Rie Rasmussen,
Ditte Söderhamn, Vibeke Søndergaard,
Rebecca Savery Trojaborg og
Peter Salby Olsen. Fra sekretariatet:
Marie Zelander, Lis Ethelberg, Ib Andersen
og Mette Holsøe. Afbud: Anne
Thrane og Maja Nohr Christensen.
1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af referat.
Referatet af 12. møde i bestyrelsen
10. september 2009 blev godkendt.
3. Orientering om referat.
Referatet af mødet i forretningsudvalget
23. september 2009 blev fremlagt
til orientering.
Marie Zelander oplyste, at der nu var
modtaget et udkast til lejekontrakt vedrørende
lejemålet ’Arosgården’, Århus.
Sammen med Journalistforbundet vil
der blive indledt forhandlinger om kontrakten,
og der tages samtidig fat på en
afklaring af alle de praktiske forhold
omkring flytningen til de nye lokaler.
Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning.
Kirsten Bjerregaard spurgte til sagen
om forsikringsselskabernes takstpolitik.
Det blev oplyst, at den kommer på
dagsordenen for bestyrelsesmødet 11.
november 2009 med en redegørelse for
jura og praksis på området.
4. Psykologloven.
Der var en drøftelse af oplægget om
autorisationsordningen og spørgsmålet
om, hvorvidt Dansk Psykolog Forening
skal have det som mål, at autorisation
gøres obligatorisk, herunder
om det i givet fald skal være et krav i
forhold til alle arbejdsfelter eller kun i
forhold til at kunne arbejde i praksis.
Bestyrelsen stillede sig positiv over for
opgaven og havde i øvrigt følgende
synspunkter:
- Man skal overveje om et autorisationskrav
kan skabe vanskeligheder for
nyuddannede kandidaters jobmulig-
32 Psykolog nyt • 22 • 2009
heder i forhold til andre grupper på
arbejdsmarkedet.
- Et autorisationskrav kan være med
til at tydeliggøre psykologers kompetencer
i forhold til andre tilgrænsende
faggrupper.
- Et autorisationskrav ligger i god
forlængelse af foreningens politik, som
er at anbefale autorisation, før man
nedsætter sig i praksis.
- Autorisation er ikke relevant, hvis
man vælger at gå universitetsvejen efter
kandidateksamen. Derfor skal man
måske ikke gå efter det som et generelt
krav, men som en forudsætning for at
arbejde i praksis for at undgå, at forskellige
karriereveje får forskellig status.
- Inden for det offentlige er autorisationsforløbet
en naturlig og integreret
del af ansættelsen for de fleste.
Arbejdsgruppen vedrørende psykologer
i uddannelsesstillinger arbejder
videre med problemstillingen og vender
tilbage til bestyrelsen på et senere
tidspunkt. Der skal i den forbindelse
også tages stilling til, om det er en sag,
der skal tages op ved GF-2010.
5. Autoriserede psykologers kernekompetencer.
Der var med udgangspunkt i beskrivelsen
af psykologers kernekompetencer
(udredning og intervention) en
drøftelse af, om beskrivelsen også skal
omfatte de underliggende kompetencer/opgavetyper,
fx rådgivning, observation
og forslag til organisationsændringer
inden for hvert af hovedarbejdsområderne.
Det er især på arbejdspladsniveau,
der kan være behov
for en begrebsafklaring i forhold til andre
faggrupper.
Sekretariatet arbejder ud fra drøftelsen
videre med oplægget, som forelægges
for bestyrelsen på ny.
6. Etiksag.
Sagen blev behandlet fortroligt. Bestyrelsen
tiltrådte Etiknævnet indstilling.
7. Udvikling af bestyrelsesarbejdet.
Der var enighed om enkelte præciseringer
i det udsendte arbejdspapir
med hensyn til, hvordan man som bestyrelsesmedlem
kan få sat et punkt på
dagsordenen. Ditte Söderhamn efterlyste
en tydeliggørelse af de praktiske
samarbejdsrelationer mellem udvalgsformændene
og foreningens formand.
Roal Ulrichsen og Ditte Söderhamn
tager en drøftelse af dette.
I øvrigt blev papiret godkendt.
8. Generalforsamling 2010.
a) Generalforsamlingsbudget (tidligere
godkendt).
b) Dirigentkollegium.
Der var enighed om at spørge de oplistede
medlemmer, om de vil indgå i
dirigentkollegiet som enten meddirigenter
eller medlemmer af forslagsarbejdsgruppen.
c) Skriftlig beretning (1. udkast forelægges
bestyrelsen på mødet 11. november
2009).
d) Regnskab 2008-2009 (forelægges
bestyrelsen på mødet 14. januar 2010).
e) Ændringer af Regelsættet.
Der forelå et forslag fra Specialistuddannelsesudvalget,
SPU, om ændringer
af Regelsættet om specialistuddannelse,
som gik ud på at ændringer af
specialistuddannelserne fremover kræver
2/3 flertal på GF mod nu 50 %, og
om at give SPU kompetencen til at beslutte
præciseringer af specialistuddannelserne.
Bestyrelsen kommenterede
forslaget og fandt det umiddelbart ikke
tilrådeligt at ændre ved GF’s kompetence
på dette område. Det er mere
hensigtsmæssigt først at forholde sig
til de bagvedliggende problemstillinger
og derefter tage stilling til, om eventuelle
behov for ændringer skal udmøntes
i forslag til ændring af regelsættet.
SPU drøfter på baggrund heraf
sagen på ny. Den tages op i bestyrelsen
igen på mødet 15. december 2009 med
henblik på en samlet stillingtagen til,
hvilke forslag til ændringer af Dansk
Psykolog Forenings samlede regelsæt,
bestyrelsen ønsker at fremsætte ved
GF-2010.
f) Handlingsprogram (Proces for udarbejdelse
af nyt handlingsprogram var
vedtaget på bestyrelsesmødet 10. september
2009).

g) Budget 2010-2011.
Der var en bred drøftelse af budgetforudsætningerne
for budgettet, og bestyrelsen
drøftede, hvor man ser, at
Dansk Psykolog Forening skal bevæge
sig hen på længere sigt og hvad der bør
satses på de kommende to år.
Rie Rasmussen sagde, at hun ser en
udvikling for sig, hvor Dansk Psykolog
Forening udvikler sin struktur og
får en stærkere fagpolitisk profil. Hvor
det politiske arbejde professionaliseres
yderligere, og at man også ser på grænserne
for lønnet personale og frivilligt
(ulønnet) politisk arbejde. Foreningen
bør også tænkes ind som en aktiv spiller
i den akademiske fagforeningsverden
og i partnerskaber med andre. Man
bør også forholde sig til afgrænsningen
af medlemskredsen på sigt i forhold
til tilgrænsende faggrupper.
Ditte Söderhamn så et behov for, at
foreningen arbejder mere aktivt med
at markere sig udadtil på den socialpolitiske
arena.
Roal Ulrichsen fandt det vigtigt i et
fremadrettet perspektiv at fokusere på,
hvordan de unge tænker i forhold til
organisering. Det er vigtigt at prioritere
mere information og netværk i
foreningens strukturudvikling. Billedet
af Dansk Psykolog Forening som
standsforening vil ændre sig, hvilket
kan føre til behov for at kunne tiltrække
ikke-organiserede og medlemmer
fra andre organisationer. Dette udfordrer
igen den faglige fornyelse. Øget
indflydelse kræver flere sekretariatsressourcer,
og udviklingen generelt stiller
krav til klare målsætninger og prioriteringer
for at skabe retning.
Der forelå et forslag fra SPU om at
forhøje fagnævnsmedlemmernes vederlag.
Forslaget vil indgå i den samlede
budgetbehandling.
Første udkast til budget for 2010-
2011 forelægges for bestyrelsen på mødet
11. november 2009.
h) Personvalg.
Ingen bemærkninger.
9. Formandskollegiemødet.
Der var enighed om, at det havde
været et godt formandskollegiemøde
18. september 2009 med spændende
debatter om relevante emner.
10. Dansk Psykolog Forenings
struktur.
Bestyrelsen fandt, at der lå mange
interessante informationer i undersøgelsen
og tog undersøgelsen til efterretning
11. Midler til lederundersøgelse.
Forslaget fra Ledersektionen om en
eller flere medlemsundersøgelser på
lederområdet blev drøftet. Der var enighed
om at følge indstillingen og afsætte
200.000 kr. i budgettet for 2010 hertil.
Bestyrelsen bad sekretariatet om en
beskrivelse af det generelle billede for
så vidt angår ledernes løn- og ansættelsesvilkår
på et kommende bestyrelsesmøde.
Det blev endvidere besluttet at nedlægge
arbejdsgruppen Psykologer i Ledelse.
Opgaverne udføres af Ledersektionen
selv, som holder bestyrelsen orienteret.
12. Tre etiksager.
Sagerne blev behandlet fortroligt.
Bestyrelsen tiltrådte Etiknævnet indstillingerne
i alle tre sager..
13. Temaplan 2008-2010.
Ingen bemærkninger.
14. Kommunikation og presse.
Der blev sat flere navne på deltagere
til bemanding af Dansk Psykolog Forenings
stand ved Lægedage 2009 9.-13.
november 2009.
Det blev endvidere besluttet at indhente
et tilbud på pressetræning af de
bestyrelsesmedlemmer, der ønsker
det.
I øvrigt ingen bemærkninger til redegørelsen.
15. Nyt fra formanden.
Ingen bemærkninger.
16. Nyt fra sekretariatet.
Ingen bemærkninger.
17. Evaluering af mødet.
Der var enighed om, at det havde
været et godt møde. Der blev mindet
om, at det er vigtigt at afsætte god tid
til behandling af etiksager.
18. Eventuelt.
Intet til punktet.
Møder og meddelelser
Psykolog nyt • 22 • 2009 33

Møder og meddelelser
KREDSE
Kreds Københavns Amt
Oplæg og generalforsamling
Kredsen afholder generalforsamling
og fagligt oplæg torsdag 21. januar 2010
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade
27, København Ø.
Program: Kl. 16.00-18.00: Hash, psykose
og psykoterapi (projekt CapOpus):
Behandlingen består af et halvt
år med individuelle samtaler i tillæg til
den eventuelle psykiatriske behandling,
klienten får i forvejen. Samtalernes
form og indhold bestemmes afgørende
af deltagerne. De bestemmer selv,
om de vil stoppe, skære ned på forbruget
eller blot vil vide mere om hash,
samt i hvilket omfang de terapeutisk
ønsker at inddrage alskens forhold, som
kan gøre deres liv enten bedre eller dårligere,
eller som er en del af deres historie.
Cannabismisbrug optræder blandt
over 25 procent af unge voksne med
psykosesymptomer. Cannabisforbruget
er forbundet med dårlig prognose
med hensyn til symptomudvikling,
samarbejde omkring behandlingen,
antallet af indlæggelse på psykiatriske
afdelinger og varigheden af sådanne
indlæggelser. Ofte vil disse klienter blive
anset for umotiverede eller uegnede
til terapi.
Efter oplægget er det muligt at stille
spørgsmål og diskutere interventionsmuligheder
over for hash og psykose.
Oplægsholder er aut. psykolog Allan
Fohlmann, projektleder for CapOpus.
Kl. 18.00: Generalforsamling. Kl.
19.00: Fælles spisning med kollegialt
samvær. Tilmelding inden 5. januar
2010 til Ellen Dreyer, e_dreyer@post.
tele.dk.
Deltagere: Medlemmer af Dansk Psykolog
Forenings kreds for (tidl.) Københavns
Amt. Ved tilmeldingen skal
det angives, om du vil deltage i spisningen.
Skulle du blive forhindret i at
deltage i spisningen, skal du huske at
melde afbud.
Ellen Dreyer
34 Psykolog nyt • 22 • 2009
Kreds Bornholm
Generalforsamling
Kredsen afholdt ordinær generalforsamling
11. november 2009. Formandens
beretning ved Eva Hansen blev
fremlagt og godkendt. Regnskab og
budget ved Jakob Holst blev fremlagt
og godkendt.
Ny styrelse blev valgt: Kirsten Basse,
formand, Anna Feerup, kasserer, Mette
Wisborg, sekretær, Anne-Grethe
Henriksen, sekretær, og Lynn Hansen,
suppleant.
Marianne Welcher
Kreds Vestsjælland
Årsmøde og foredrag
Kredsen holder årsmøde tirsdag 9.
marts 2010 i Lille festsal, Kurvej 4, 4293
Dianalund. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Årsmødet foregår kl. 12.00-16.00.
Ud over årsmøde og frokost vil der i
dette tidsrum også være et foredrag af
ca. 2 timers varighed med cand.psych.
Vibeke Skov, der er grundlægger af ”Institut
for kunstterapi”. Emnet, hun vil
tale om, er: Lær at bruge kunstterapi i
dit arbejde som behandler.
Arrangementet er gratis, men tilmelding
er nødvendig af hensyn til traktementet.
Tilmelding på astrum@stofanet.dk
senest to uger før.
Anette Petersen
SELSKABER
Organisationspsykologisk Selskab
Generalforsamling 2010
Selskabet inviterer til generalforsamling
og efterfølgende oplæg ved Line
Thatt Jensen mandag 1. februar 2010
kl. 18.00-ca. 21.30. Sted: Dansk Psykolog
Forening, Stockholmsgade 27, København
Ø.
Arrangementet starter med afholdelse
af den ordinære generalforsamling,
og vil forløbe i henhold til nedenstående
dagsorden. Derefter holder
selskabets nuværende formand Line
Thatt Jensen oplæg om sine oplevelser
og erfaringer med at arbejde for Læger
uden Grænser i Congo. I løbet af aftenens
program vil Selskabet byde på en
bid brød og lidt at drikke.
Dagsorden i overensstemmelse med
selskabets vedtægter § 5 stk. 3: 1. Valg
af dirigent og referent. 2. Godkendelse
af dagsorden. 3. Beretning om selskabets
virksomhed i de forløbne år. 4.
Godkendelse af revideret regnskab. 5.
Behandling af indkomne forslag. 6.
Drøftelse af fokusområder for det kommende
år. 7. Godkendelse af budget og
kontingent. 8. Valg af styrelsesmedlemmer;
idet der henvises til § 6, stk. 3. 9.
Valg af suppleanter; idet der henvises
til § 6, stk. 3. 10. Valg af to revisorer.
11. Eventuelt.
Forslag til dagsordenen skal være
styrelsen i hænde senest mandag den
4. januar 2010. Forslag bedes sendt til
pf@forchhammerconsulting.dk.
Af hensyn til spisningen beder vi
også om tilmelding til generalforsamlingen
via selskabets hjemmeside www.
osidp.dk – senest onsdag 13. januar
2010. Vi glæder os i styrelsen til at se
så mange af selskabets medlemmer som
muligt!
Pernille Forchhammer, fg. formand
Børneneuropsykologisk Selskab
Generalforsamling – forkert dato!
I Selskabets meddelelse om generalforsamling
i Psykolog Nyt 21/2009 er
fejlagtigt anført torsdag 28. januar 2010.
Generalforsamlingen afholdes fredag
29. januar 2010! Kl. 10-16, i Dansk Psykolog
Forening, København.
Program: Kl. 10-12: Fagligt oplæg:
”Ordblindhed? Afgrænsning og konsekvenser”.
Af Mia Finnemann Schultz,
Dansk Videnscenter for Ordblindhed.
Kl. 12-13: Frokost. Kl. 13-15: Generalforsamling.
Birgit Laungaard

I ØVRIGt
Forældreforeningen Vi har mistet et
barn
Konference – Debatmøde: Den svære
kontakt med forældre, der mister
Tirsdag 16. marts 2010 kl. 10.00-16.30
afholder foreningen konference i DGI-
BYEN, Tietgensgade 65, 1704 København
V.
Paneldeltagere: læge, sygeplejerske,
ambulanceredder, psykolog, hospitalspræst,
politi, bedemand/sorgterapeut,
socialrådgiver, og en forælder/patientambassadør,
der selv har mistet. Målet
med konferencen er at forbedre omsorgen
for forældre, der mister et barn
uanset alder. Foreningen vil gerne bidrage
til at ruste faggrupper bedre til
at møde sorgramte forældre.
Det er et ønske for foreningen at øge
kontakten til og dialogen med de faggrupper,
som kommer i kontakt med
forældrene. Derfor markerer foreningen
sit 25 års jubilæum med denne
konference, hvor forældre, pårørende
og repræsentanter fra faggrupperne
mødes for at debattere, hvordan man
på den bedste måde håndterer mødet
med sorgen. Læs mere på: www.mistetbarn.dk
Tilmelding senest 1. februar 2010 til
Anne-Lise Knudsen, Højstrupvej 13,
5200 Odense V, tlf. 66 16 86 21, e-mail:
konference@konference.dk. Deltagergebyr
kr. 250 inkl. forplejning, bedes
indbetalt senest 15. februar 2010 på
foreningens konto i Forstædernes Bank:
5492-0007037915. Program/adgangsbevis
vil blive fremsendt ca. 2 uger før
konferencen.
Frode Pilgaard, Anne-Lise Knudsen
Møder og meddelelser
PsykoLog Nyt
– udgivelsesplan 2010
Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag
1 4.1.2010 22.1.2010
2 18.1. 5.2.
3 1.2. 19.2.
4 15.2. 5.3.
5 1.3. 19.3.
6 15.3. 9.4.
7 tirsdag 6.4. 23.4.
8 19.4. 7.5.
9 3.5. 21.5.
10 17.5. 4.6.
11 31.5. 18.6.
12 14.6. 2.7.
13 19.7. 6.8.
14 2.8. 20.8.
15 16.8. 3.9.
16 30.8. 17.9.
17 13.9. 1.10.
18 27.9. 15.10.
19 11.10. 29.10.
20 25.10. 12.11.
21 8.11. 26.11.
22 22.11. 10.12.
23 6.12. torsdag 23.12.
Psykolog nyt
stockholmsgade 27 • 2100 københavn Ø.
tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07
E-mail/annoncer: p-nyt@dp.dk
E-mail/redaktion: jc@dp.dk
Psykolog nyt • 22 • 2009 35

Indmeldte og Nyt job
Nyt JOB
Offentlig ansættelse
Cand.psych.
Kamilla Biegel
Roskilde Kvindekrisecenter
Roskilde Kommune
Pr. 1.10.2009
Cand.pæd.psych.
Mette Marianne Wang Cant
Socialpsykiatrisk Team
Behandlingsafd.
Ungdomscentret
Århus Kommune
Pr. 1.1.2009
Cand.psych.
Annika Helgadottir Davidsen
Klinik for Spiseforstyrrelser
Psykoterapeutisk Center
Stolpegård
Region Hovedstaden
Pr. 1.12.2009
Cand.psych.
Charlotte Dinesen
Pædiatrisk Afd.
Kolding Sygehus
Region Syddanmark
Pr. 15.8.2009
Cand.psych.
Lene Finderup
Forsvarets Center for
Arbejdsmiljø, Nord
Pr. 1.9.2009
Cand.psych.
Sara Dunn Fischer
Almen Psyk. Afd.
Psykiatrien
Region Syddanmark
Pr. 1.10.2009
Cand.psych.
Karin Winther Høst
Epilepsihospitalet
Filadelfia
Region Sjælland
Pr. 1.8.2009
Cand.psych.
Vicky Lyager Jensen
Distriktspsykiatrien
Herning Sygehus
Region Midtjylland
Pr. 2.11.2009
Cand.psych.
Tina Juhl
Poppelgården Familiecenter
Hvidovre Kommune
Pr. 1.10.2009
Cand.psych.
Diana Sussie Jørgensen
PPR, Nørrebro
Københavns Kommune
Pr. 15.9.2009
Cand.psych.
Karen Marie K.H. Jørgensen
PPR, Esbjerg Kommune
Pr. 19.10.2009
36 Psykolog nyt • 22 • 2009
Cand.psych.
Anne Marie M. Kjeldgaard
Børne- og Fam.rådgivningen
Gribskov Kommune
Pr. 1.11.2009
Cand.psych.
Hans-Peter Petersen
PPR, Herning Kommune
Pr. 1.9.2009
Cand.psych.
Lone Juul Rasmussen
Psykiatrisk Afd. P
Odense Universitets Hospital
Region Syddanmark
Pr. 1.9.2009
Cand.psych.
Henriette McKenzie Rønhof
Sloth
Almen Psykiatrisk Afd.
Svendborg Sygehus
Region Syddanmark
Pr. 1.12.2009
Cand.psych.
Mia Sørensen
Kriminalforsorgens Uddannelses
Center, Justitsministeriet
Pr. 1.11.2009
Cand.psych.
Pernille Terlonge
Psykologisk Institut
Københavns Universitet
Pr. 1.9.2009
Cand.psych.
Lisbeth Terndrup
PPR, Nordfyns Kommune
Pr. 1.11.2009
Cand.psych.
Bettine Bryde Terp
Frelsens Hærs Krisecenter
Svendebjerggård
Region Hovedstaden
Pr. 1.5.2009
Cand.psych.
Jesper Thorndahl
Klinisk Psykologisk Afdeling
Odense Universitetshospital
Region Syddanmark
Pr. 10.8.2009
Cand.psych.
Lisbeth Rahbek Thuesen
Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Afd., Kolding Sygehus
Region Syddanmark
Pr. 16.9.2009
Cand.psych.
Mette Thuesen
Psykoterapeutisk Specialteam
Regionspsykiatrien Viborg
Region Midtjylland
Pr. 1.8.2009
Cand.psych.
Søren Hyttel Thuesen
Retspsykiatrisk Afd. E
Aalborg Psykiatriske Sygehus
Region Nordjylland
Pr. 1.2.2009
Cand.psych.
Katrine Zeuthen
Institut for Psykologi
Københavns Universitet
Pr. 1.4.2009
Cand.psych.
Lotte Thiim Waaben
Hans Knudsens Instituttet
Københavns Kommune
Pr. 1.11.2009
Privat ansættelse
Cand.psych.
Line Micka Andersson
Dansk psykologisk Forlag
Pr. 1.10.2009
Cand.psych.
Pernille Dam-Andersen
Godhavn – Rådgivningsteamet
Gilleleje
Pr. 10.8.2009
Cand.pæd.psych.
Anne Dorte H. Dehn
Boholm, Fonden Boholm
Pr. 1.9.2009
Cand.psych.
Jan Gundorf Drewsen
FOA HR-afdelingen
København V
Pr. 1.8.2009
Cand.psych.
Charlotte Schou Poulsen
Center for Autisme
Herlev Hovedgade 199
2730 Herlev
Cand.pæd.psych.
Rita Poulsen
Børns Vilkår, Valby
Pr. 1.10.2009
Cand.psych.
Christina Fischer Stougaard
Psykiatrifonden
Børn – og Unge Afd.
København NV
Pr. 1.9.2009
Cand.pæd.psych.
Lene Lill Temte
Psykiatrien – Distrikt Næstved
Team Vordingborg
Region Sjælland
Pr. 1.8.2009
Cand.psych.
Britta Tønnies
LMS-Landsforeningen mod
spiseforstyrrelser og selvskade
København K.
Pr. 15.9.2009
Cand.psych.
Tine Tøndering Veje
Dansk Røde Kors
Asylafdelingen
Børnesamdriften
Pr. 1.6.2009
Selvstændig virksomhed
Cand.psych.
Lisbeth Balslev-Olesen
Privat praksis
Nørregade 41, 3
1165 København K
Pr. 1.11.2009
Mag.art.
Thomas Hammerbirk
Privat Praksis
Afrikavej 10
4792 Askeby
Pr. 1.2.2009
Cand.psych.
Linette Hartvig
Privat Praksis
v/Stine Bay-Hansen
Marielundvej 37 B, 2.tv.
2730 Herlev
Pr. 20.10.2009
Cand.psych.
Betina Nørgaard Jensen
Klinikken ved Søerne
Østerbrogade 62, 3
2100 København Ø
Pr. 1.5.2009
Cand.psych.
Zoe Koutina
Privat Praksis
Under Lien 21
9000 Aalborg
Pr. 1.10.2009
Cand.psych.
Lene Larsen
Psykologcentret Trekanten
v/Per Henriksen
Linnésgade 25, 1.
1361 København K.
Pr. 12.10.2009
Cand.psych.
Henrik Viberg
Psykologerne fra Borggade
Klostergade 28, 3
8000 Århus C
Pr. 1.10.2009
Cand.pæd.psych.
Lise Wiemann
Psykologisk Klinik
H.I. Hansens Vej 13 A
4760 Vordingborg
Pr. 24.8.2009
Cand.psych.
Katrine H. Wiese
Børne- og Ungdomspsykologerne
v/Katrine Wiese
Langengevej 4
8240 Risskov
Pr. 1.6.2009

Er du bagud med din supervision?
… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så
kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder
intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også
aften og weekend.
Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500
kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én
anden psykolog) til 5.000 kr.
*alle priser er ekskl. moms
Læs mere på www.talentshaper.com/supervision
Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere
Tel: +45 26 28 58 92
Email: ds@talentshaper.com
SUPERVISIONSGRUPPE
i Psykologhuset Svanen, Østerbrogade 115, 2100 Ø.
I trygt miljø undersøger vi ud fra et helhedssyn, hvilke forhold,
der giver klienten et svært liv. Vi vil se på det, som virker i samtalen
(bl.a. samtaleteknikker), anvende psykodynamisk teori og
inddrage metoder fra meditation/mindfullness, visualisering, hypnose,
kropsbevidsthed, systemisk og kognitiv terapi.
40 timer fordelt over 10 fredage (kan forhandles).
Yderligere oplysninger hos:
Cand.psych.aut. Anette Espeland,
Specialist og supervisor i psykoterapi
www.anetteespeland.dk, tlf.: 39 27 00 37
Ny Supervisionsgruppe
i Roskilde
For psykologer til autorisation eller specialistgodkendelse
Tirsdage kl. 16 - 19
Første gang: Tirsdag den 12. januar 2010
Pris: 10.000 kr. (30 timer)
Gruppestørrelse: 5 - 6
Sted: Psykologerne ved Røde port
Algade 71, 4000 Roskilde
Hilde Theil Ellis Baastrup
Specialist i Psykoterapi Specialist i Børnepsykologi
& Børneneuropsykologi
Tlf. 25 39 68 87 Tlf. 24 45 40 52
Supervisionsgruppe i Hillerød
for psykologer mhp. autorisation
Løbende supervisionsgruppe starter uge 3, 2010.
Metode: Tilpasses problematikkerne, mulighed for emneundervisning
fx assessment, den terapeutiske alliance, etik, tilrettelæggelse
af forløb m.m.
Deltagerantal: 3-8. Pris: 5000 kr. for 5 gange (20 timer), mulighed
for fortsættelse (60 timer).
Nina Hestbech (aut.cand.psych.)
Psykologerne på Torvet - tlf. 28 25 42 05
Torvet 3, gården, 2.sal, 3400 Hillerød
www.psykologernepaatorvet.dk
Rubrikannoncer
Kursus 15 - Den psykologiske
undersøgelse af børn med autismespektrumsforstyrrelser
- for psykologer
Torsdag den 4. februar og fredag den 5. februar 2010
Center for Autisme, Herlev Hovedgade 199,
2730 Herlev
FORMÅL
At formidle en viden om de grundlæggende psykologiske forstyrrelser
hos børn med ASF/Aspergers syndrom, og hvordan
den psykologiske undersøgelse kan tilrettelægges på baggrund
heraf.
INDHOLD
• Gennemgang af de grundlæggende psykologiske forstyrrelser
hos børn med ASF: Forstyrrelser i de eksekutive funktioner,
Theory of Mind og Central Coherence
• Differentialdiagnostiske spørgsmål – herunder spørgsmål om
psykiatrisk komorbiditet (ADHD, OCD, Tourettes syndrom) og
psykologisk komorbiditet (NLD, semantisk-pragmatiske vanskeligheder
mv.)
• På baggrund af ovenstående vil vi præsentere forskellige test
med henblik på deres anvendelsesmuligheder over for børn
med ASF (generelle intelligenstest, specifikke neuropsykologiske
test, brug af ratingskalaer, spørgeskemaer og brug af kvalitative
undersøgelsesmaterialer).
PRIS PR. DELTAGER
Kr. 4.000,-. Prisen dækker kursusmateriale og forplejning.
UNDERVISERE
Lennart Pedersen, chefpsykolog ved Center for Autisme
Mette Winsløv, privat praksis
Begge specialister i klinisk børneneuropsykologi
Kursus 17 - Social kognition - for psykologer
Torsdag den 11. marts 2010
Center for Autisme, Herlev Hovedgade 199,
2730 Herlev
FORMÅL
At formidle viden om social kognition hos normaltbegavede
unge og voksne med autismespektrumsforstyrrelser. Hvordan
den enkeltes sociale kognition kan afdækkes, og hvordan der
kan arbejdes med at fremme den enkeltes sociale forståelse og
kompetencer.
INDHOLD
• Aktuel viden om social kognition hos normaltbegavede unge
og voksne med autismespektrumsforstyrrelser
• Præsentation af metoder til afdækning af social kognition,
som vi anvender på Center for Autisme.
• Hvordan vi arbejder med udvikling af klienternes sociale forståelse
og kompetencer. Vi vil præsentere nogle af de metoder/redskaber,
vi anvender, og uddybe anvendelsen af disse
ved caseeksempler.
PRIS PR DELTAGER
Kr. 1.400,-. Prisen dækker kursusmateriale og forplejning.
KURSUSANSVARLIG
Lise-Lotte Hyllegaard, aut. psykolog, Center for Autisme
Tina Gents, aut. psykolog, Center for Autisme
Få mere information om vores kurser på
www.centerforautisme.dk
Psykolog nyt • 22 • 2009 37

Rubrikannoncer
Uddannelsesafdelingen,
Århus Universitetshospital Risskov, tilbyder
nyt forløb på vores 2-årige videreuddannelse i
kognitive behandlingsformer for psykologer og psykiatere.
Videreuddannelse i kognitive
behandlingsformer
Deltagerkreds:
Psykologer med autorisation og psykiatere med psykoterapeutisk grunduddannelse.
Uddannelsen henvender sig til psykiatere og psykologer,
der på ansøgningstidspunktet og under hele uddannelsen har patienter i
behandlingsforløb.
Uddannelsen er forhåndsgodkendt af Dansk Psykolog Forening til at
indgå som en del af videreuddannelsen til specialist i psykoterapi med
de krævede 90 timer i grundlagsteori og klinisk teori, 12 timer i klinisk
psykologisk undersøgelsesmetodik (30 timer er krævet) samt de krævede
60 timers supervision. Uddannelsen kan benyttes i emneområde ”Anden
teoretisk referenceramme”, hvis kursisten har valgt en alternativ hovedretning.
Endelig er uddannelsen godkendt med 12 timer i emneområde
”Angst og depression” (det tværgående modul).
Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab. For psykiatere,
som ønsker specialistgodkendelse i kognitiv adfærdsterapi, skal uddannelsen
suppleres med 30 timers supervision i gruppe, 20 timer feed-back
på egen stil samt 10 timer superviseret supervision af yngre kollega.
Faste undervisere, trænere, supervisorer
Psykologer: Nicole Rosenberg, Tine Falk, Krista Straarup, Sanne Kjær.
Psykiater: Birgit Bennedsen.
Alle har godkendt specialist- og supervisoruddannelse samt omfattende
klinisk erfaring med kognitiv adfærdsterapi.
Gæsteundervisere
Hvert semester inviteres en kendt og velanskreven udenlandsk kliniker/
forsker inden for det pågældende område. I den kommende uddannelse
vil udenlandske gæstelærere omfatte:
Melanie Fennell, Paul Salkovskis, Heidi Heard og Christine
Barrowclough.
Herudover inviteres danske gæstelærere.
Sted:
Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital Risskov,
Skovagervej 2, 8240 Risskov
Varighed og starttidspunkt:
Uddannelsen er 2-årig og starter 26. august 2010.
Pris:
Pr. år kr.: 34.000,- inkl. skriftligt materiale samt kaffe/brød - formiddag/
eftermiddag og frokost.
Tilmelding: Senest den 23. april 2010.
Ved optagelse på uddannelsen er tilmelding bindende.
Yderligere oplysninger:
Psykolog Pia Kielberg, tlf. 77 89 23 24
Sekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37
38 Psykolog nyt • 22 • 2009
Uddannelsesafdelingen,
Århus Universitetshospital, Risskov afholder:
Introduktionskursus i Klinisk hypnose
med specialist og supervisor i psykoterapi
Lone Kærvang
den 3.-5. marts 2010. Kl. 9.00-16.00.
Kurset henvender til psykologer, som gerne vil anvende hypnoterapeutiske
teknikker i deres terapeutiske arbejde.
Der vil på kurset blive undervist i:
- Hvad karakteriserer trancen som bevidsthedstilstand og fænomen.
- Principper og teknikker til induktion af trance.
- Anvendelse af hypnose som led i psykoterapeutiske forløb. Hvordan
kognitiv terapi og klinisk hypnose supplerer hinanden og kan kombineres.
Hvordan der arbejde med at forstærke klientens ressourcer og
alternative, konstruktive forestillinger.
- Selvhypnose.
Kursets form vil være en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, demonstrationer,
praktiske øvelser og diskussion.
Underviser:
Lone Kærvang, cand.psych., privatpraktiserende psykolog, specialist og
supervisor i psykoterapi. Videreuddannet i Kognitiv terapi og diplomuddannelse
i Klinisk Hypnose. Lone Kærvang har arbejdet intensivt med
psykoterapi gennem 15 år.
For flere oplysninger se evt. www.lonekærvang.dk.
Tilmelding på www.rm.plan2learn.dk senest 1. februar 2010. Kursusnr.
2010-033. Pris: kr. 4500,-
Kurset forventes godkendt under specialistuddannelse i psykoterapi og
sundhedspsykologi, voksne, Specialiseringsmodulet, intervention i det
kliniske arbejde. 18 kursustimer.
Kontor/klinik, 100 m 2
bestående af venterum, samt to gode lokaler, Den Motiverende det ene med køkken- Samtale
niche, samt toilet. Beliggende lige i centrum af Odense. Se mere på:
Leje pr. mdr. 5000 kr. + 500 a conto varme. www.mentali.dk
Lejemålet er momsfrit.
I ejendommen er der i forvejen 2 klinikker med henholdsvis 4 psykiatere
og 2 psykiatere og 1 psykolog.
Henv. Odense Lærerforening 66 12 68 90
Den Motiverende Samtale
Se mere på:
www.mentali.dk
Supervisionsgruppe
Aarhus
2010 for autorisation
www.mentali.dk
Supervisionsgruppe
Aarhus
2010 for autorisation
www.mentali.dk

v
Rubrikannoncer
D I SPUK
Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation
2-årig klinisk specialistuddannelse
for psykologer & læger/psykiatere:
narrativ & SySteMiSK
teraPi i teori & prakSiS
18 dages undervisning og 9 dage i studiegrupper pr. år
Samlet pris for begge år kr. 62.800,-
Der gives 50% rabat ved yderligere tilmeldinger
fra samme arbjedsplads
Start februar 2010
Kursusnr. 791-10
SuperviSionSgruppe
for nyuddannede psykologer & læger
med henblik på autorisation (psykologer)
& grunduddannelse (læger)
14 dage svarende til 86/43 timer
Pris kr. 22.000,- • Der gives 50% rabat ved
yderligere tilmeldinger fra samme arbejdsplads
Med Anne Romer
Start januar 2010 • Snekkersten
Kursusnr. 780-10
narrativ ParteraPi
Samtaler om parfortællinger, værdier, køn,
seksualitet og forældreskab
To dages workshop om parterapi med inspiration fra poststrukturalistiske
ideer: om mennesker i ”positioner”,om
”kønnethed”, om ’par –og forældreteknologier’ og om
narrative samtalepraksisser med fokus på det at tale med to
mennesker, der er i en kærlighedsrelation til hinanden.
Pris Kr. 1.900,-
Med Anne Saxtorph
Den 24.-25. november 2010 • Snekkersten
Kursusnr. 846-10
20 års jubilæumsseminar på Kreta
HHvaD er vi i Dag?
HvaD er vi På vej til at
blive?
Narrativ praksis og poststrukturalistisk filosofi
Med bl.a.: Jørgen Leth • Rune Lykkeberg • Søren Ulrik Thomsen
Arnhild Lauveng • Jacob Holdt • John Winslade • Ole Fogh
Kirkeby • Art Fisher • Maggie Carey • Ali Borden • Alan Jenkins
Den 6. - 11. juni 2010 • Rethymnon, Kreta
Kursusnr. 800-10
1-årig specialistuddannelse
for psykologer & læger/psykiatere:
SuPerviSoruDDannelSe -
SuperviSion og
KonSultation
18 dages undervisning og 9 dage i studiegrupper
Pris kr. 30.500,-
Med Anne Romer & Anne Saxtorph
Start januar 2011 • Snekkersten
Kursusnr. 793-11
narrativ gruPPeteraPi
vanskeligheder & værdier
Egenterapigruppe for 10 personer ud fra et poststrukturalistisk
og narrativt idégrundlag – hvor vi vil lave “en rejsefortælling”
sammen. Du behøver på ingen måde at have kendskab til
narrativ gruppeterapi for at deltage i gruppen.
Pris kr. 13.250,-
Med Anne Romer & Anne Saxtorph
8 dage (40 timer) i 2010 • Snekkersten
Kursusnr. 748-10
” HveM Kan HjælPe Mig,
når jeg iKKe længere
eKSiSterer?”
- om identitet og identitetsforstyrrelser
ved psykoser.
Pris Kr. 1.800,-
Med Arnhild Lauveng, Norge
Den 28. maj 2010 • Snekkersten
Kursusnr. 858-10
international training
PrograMMe in narrative
tHeraPy
3 blocks of 2 weeks of intensive training in therapeutic
practice based on narrative and poststructuralist ideas.
New low Price: € 1.500 pr teaching block (2 weeks).
Weeks 7 - 8 (2010) in Adelaide, Australia
Weeks 33- 34 (2010) in Manchester, United Kingdom
Weeks 11-12 (2011) in Snekkersten, Denmark
Course no. 790-10
Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: dispuk@dispuk.dk
791_793_826_856_780_748_846-858-800-790-psykolognyt.indd 1 13-11-2009 12:04:47
Psykolog nyt • 22 • 2009 39

mmune
nge
Rubrikannoncer
Uddannelsesafdelingen
Århus Kommune
Sociallægeinstitutionen
2-dages kursus i Århus, 11. og 12. februar 2010
er
center for Rådgivning og
ADHD – HoS voKSne
ædagogik og PPR-enhederne
- nyeste viden om diagnostik,
psykologiske rådgivning medicinsk i Århus og Kommune psykologisk er organiseret behandling
i et Videncenter
Specialpædagogik og seks PPR-enheder. Videncentret og PPR-enhederne
g Unge Århus og har et tæt tværfagligt samarbejde.
Tidligere blev diagnosen ADHD (Attention Deficit Hyperacti-
ige stillinger, såvel vity Disorder) faste som i høj vikariater, grad opfattet til besættelse som en snarest tilstand, muligt. der berørte Stilig
imellem Videncentret børn og unge. og PPR-enhederne.
I de senere år har der været øget fokus på
t og PPR-enhederne ADHD er hos en voksne. udviklingsorienteret Det skønnes, arbejdsplads, at 1-3 % af voksne hvor foran- har
i arbejder til stadighed vanskeligheder på at udvikle svarende kvaliteten til ADHD. af den Mange specialpædagogiske
har aldrig fået
dgivning og vejledning diagnosen i og forhold optræder til lærere, i både pædagoger, det sociale forældre system og børn. sund-
n er baseret hedssektoren på konsultative med og andre kompetencefremmende diagnoser, hvilket betyder, metoder, at der
kt i et ressourcesyn ikke bliver på barnet. givet de rette tilbud. På denne baggrund giver
n fast stilling og det et god vikariat mening til besættelse. at udbrede Opgaverne kendskab til ligger ADHD indenfor mhp. korrekt censpecialpædagogiske
diagnostik, tilbud behandling samt faglige og og støtte strategiske som led udviklingsopgaver.
i en succesfuld
rehabiliterende indsats.
r et antal ledige stillinger, både faste og vikariater, hvor opgaverne knytter
og institutioner.
På kurset vil der være fokus på udredning, diagnostik og
e omfatter behandling samt prævalens, bagvedliggende årsager, ko-
kologisk vurdering morbiditet af henviste og differentialdiagnostik. børn
Der vil blive præsenteret
gen af specialpædagogiske forskellige udredningsværktøjer. tilbud i dagtilbud og Desuden skoler, samt tematiseres de
toder til fremme
særlige
af inklusion
udfordringer,
og kompetenceudvikling
der er i behandlingen af voksne med
onsultative arbejdsformer
ADHD, herunder mestring af livet med ADHD. I den forbindelse
vil der samtidig være fokus på støttemuligheder og
cand.pæd.psych samarbejdet eller cand.psych, mellem behandlerpsykiatri gerne med autorisation og kommune.
kompetence i Under forhold hele til pædagogisk kurset vil der psykologisk blive taget vurdering afsæt i konkrete erfaringer
fra det Specialist-team i ADHD, der findes i Regions-
mråder og ser udviklingsmuligheder i pædagogisk psykologisk arbejde
ing af specialpædagogisk
psykiatri Herning.
og psykologisk viden på en almen
både i arbejdet med børn og familier, men også i det tværfaglige
rnt som eksternt Undervisere:
på en travl arbejdsplads Erik Pedersen, med overlæge engagerede ved kolleger Specialist-teamet i ADHD,
Herning Regionspsykiatri.
inger på stillingerne:
n indhentes ved
Anne
henvendelse
Krogh, socialrådgiver
til sektionsleder
ved
Heller
Specialist-teamet
Suder
i ADHD,
3478 Herning Regionspsykiatri.
i PPR-enhederne kan nedenståened teamledere kontaktes:
(område 5) tlf.nr. Målgruppe: 2961 5366
d (område 2) Psykologer, tlf.nr. 29615768 læger og for emnet andre relevante faggrupper.
endsen (område Kurset 6) tlf.nr. søges 2961 godkendt 5888 som en del af psykologernes spe-
til vores hjemmeside cialistuddannelse www.ppr-aarhus.dk. inden for voksenområdet.
Og kommunens hjemmeside
une.dk. Kursusbevis udstedes.
e overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved an-
Antal deltagere: 25
Pris: Kr. 3300,til
Videncenter
Tid:
for
11.
Rådgivning
og 12. februar
og Specialpædagogik,
2010, begge dage
Grøndalsvej
kl. 9.00-16.00
2,
, 8100 Århus C – husk at tilkendegive hvilken stilling du er interesseret i.
Sted: Jobcenter Århus, Værkmestergården, Værkmester-
edag den 7. december gade 3-5, kl. 8000 12. Århus C. (5 min. gang fra Århus banegård).
ler forventes at finde sted i uge 51.
Tilmelding:
dgivning og Specialpædagogik og PPR-enhederne er en del af Børn og Unge-
Tilmelding sker ved først at maile til Hanne Damsgaard på
Kommune. Den pædagogisk-psykologiske virksomhed omfatter aldersgruppen
de elevgrundlag hdn@aarhus.dk. udgør cirka 30.000 Oplys skolebørn venligst og cirka dit navn, 26.000 medlemsnummer
småbørn. Videntet
psykologer, (kun konsulenter, psykologer), små faggrupper adresse og og telefonnr. administrative i mailen. medarbejdere. Dernæst
tilknyttet psykologer modtager og du talepædagoger. kontonummer, Der og er når et tæt beløbet samarbejde er indbetalt, imellem
og PPR-enhederne er du i forhold tilmeldt. til Der skoler, er begrænsninger daginstitutioner, med familiecentre hensyn til samt antal en
arbejdspartnere. deltagere. Vi benytter os af først-til-mølle-princippet, og
tilmeldingen er bindende. Ved spørgsmål, ring på tlf.
8713 3370.
40 Psykolog nyt • 22 • 2009
Møblerede lokaler til leje
på dagsbasis
30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.
Velegnet til fx.samtale,coaching mv.
Se mere:
www.klinikudlejning.dk
København K
Lyse lokaler til leje
ved Nørreport St.
www.n41.dk
København
centrum
Psykologerne
Vesterbrogade 62 (ca. 50
psykologer tilknyttet)
udlejer møblerede lokaler
til samtaleterapi.
Adgang til køkken/venterum.
Husleje (inkl. varme, lys og
rengøring) fra ca. 500 kr.
til 1100 kr. pr. md. for én
hverdag pr. uge.
H.C. Hansen
tlf. 23 60 84 83
Kognitiv
Uddannelse og Supervision
v/Psykolog Peter Nattestad
120 timers kursus og supervisionsforløb.
Kombineret uddannelse og supervision inden for kognitiv terapi,
som opfylder kravene til ekstern supervision i forhold til autorisation.
Kursusdelen omfatter 34 timer, hvor der ud over traditionel
kognitiv terapi vil blive inddraget nyere teorier og metoder.
I supervisionsdelen (86 timer) ligger fokus på mere dybdegående
forståelse og arbejde med de enkelte sager herunder: kognitiv
caseformulering, samt arbejde med vedligeholdende og bagvedliggende
årsager.
Kurset forløber over 10 gange 2 dage. Første gang den 8 marts
2010 og afsluttes marts 2011 (alle datoer findes på nedenstående
hjemmeside).
Deltagerantal: 6-9.
Pris: 22.500,-. Kan fordeles over 3 rater af 7.500,-.
Supervisionsgruppe.
60 timers gruppeforløb fordelt over 3 weekender (fredagsøndag).
Forløbet opfylder kravene til ekstern supervision i forhold
til autorisation. Datoer for supervisionen: 12-14/3, 23-25/4
og 7-9/5 2010.
Deltagerantal: 3-5.
Pris: 19.200,-. Kan fordeles over 3 rater af 6.400,-.
Kursusholder og superviser:
Autoriseret psykolog Peter Nattestad. Har mere end 10 års erfaring
med kognitiv terapi inden for: klinisk arbejde (unge og voksne),
undervisning og supervision.
Yderligere information og tilmelding:
Tlf.: 2673 8814 og på www.PeterNattestad.dk
Adresse: Knabrostræde 3, 2.tv. 1210 KBH K
SUPERVISIONSGRUPPE ÅRHUS
Første gang 5. februar 2010. 60 timer fordelt over 10 fredage.
Vi arbejder med sprog, krop og tegning bl.a. med udgangspunkt i narrativ teori og
metode.
Læs mere på www.psykologkirsten.dk
Susanne Mathiasen Kirsten Børsting
Cand.psych. Cand.pæd.psych.
Specialist i børnepsykologi Autoriseret
Supervisor i børnepsykologi på specialistniveau Efteruddannet ved Maggie Carey,
Efteruddannet ved Specular i Århus Adeleide Narrative Therapy
Center
Tlf.nr. 2360 9516 Tlf.nr. 5056 9932
susannemathiasen@hotmail.dk kirsten@psykologkirsten.dk

Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge
Gruppeterapi for unge
3-dages kursus, 18 timer
15., 16. og 17. marts 2010, Risskov
Kurset er en praksisorienteret introduktion til teori og metode
i gruppeterapi specielt rettet mod unge. Der vil blive
undervist om de væsentligste begreber til forståelse af
gruppeprocesser, terapeutiske faktorer og terapeutens rolle
i grupper. Desuden udarbejdelse af mål, betydningen af
rammer og assessment, samt specielle forhold, når det gælder
unge. Der vil herudover blive undervist i den terapeutiske
forståelse og håndtering af de mest almindelige problemer
i gruppeterapien, såsom rammebrud, syndebukke
og monopolisering. Kurset vil foregå som en vekselvirkning
mellem oplæg ved underviserne og praktiske øvelser. Det
vil være en fordel for udbyttet af kurset, at deltagerne har
eller er i færd med at starte gruppebehandling for unge.
Undervisere
Cand.psych. Birte Lausch, specialist og supervisor i klinisk
børnepsykologi og psykoterapi, diplomeret gruppeanalytiker.
Souschef/chefpsykolog på Holmstrupgård (behandlingsinstitution
i Region Midt for unge med psykiatriske
vanskeligheder).
Cand.psych. Gunvor Brandt, specialist og supervisor i klinisk
børnepsykologi og psykoterapi, diplomeret gruppeanalytiker.
Psykologfaglig koordinator, Center for Spiseforstyrrelser,
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov,
Region Midt.
Begge undervisere har mange års erfaring med at arbejde
med gruppeterapi i forhold til børn, unge og voksne. Begge
er desuden lærere på den gruppeanalytiske uddannelse
IGA i Århus.
Praktiske oplysninger
Sted: Den Gamle Festsal, Psykiatrisk Hospital,
Skovagervej 2, 8240 Risskov.
Tid: Første dag kl. 10-17. De to efterfølgende
dage kl. 9-16.
Deltagere: Psykologer og læger, der arbejder
med behandling af børn og unge. Der
kan maksimalt optages 25 kursister.
Pris: 3600,- kr.
Tilmelding: Send en mail til
gruppeterapi.spbu@gmail.com med
oplysninger om navn, adresse og for
psykologernes vedkommende medlemsnummer
i Dansk Psykolog Forening.
Meritering: Kurset er søgt godkendt med 18 timer
i relevante specialistuddannelser.
Kursusansvarlig: Pusjka Helene Cohn
Flere oplysninger: Program, litteraturliste samt hvilke
specialistuddannelser kurset er søgt
godkendt under kan ses på hjemmesiden:
www.dp.dk/spbu
Rubrikannoncer
Supervisionsgrupper
autorisation og specialist
Januar-juni 2010:
Helsingør: PSYKoLoGeRne PÅ vÆRFTeT
Hver 2. fredag kl. 9 - 14, ialt 60 timer
Start: Torsdag d. 14. januar 2010 - fremover fredage
Hvidovre: PSYKoLoGHUSeT I HvIDovRe
Hver 2. fredag kl. 9 - 14, i alt 60 timer
Start: Fredag d. 15. januar 2010
Deltagerantal: 3-5
Tilmeldingsfrist: 21.12.2009. Pris: 2 rater a 10.000 kr.
Løbende supervisionsgruppe i Hvidovre: enkelte ledige
pladser fra februar.
Hver 1. onsdag i måneden fra kl. 13-17.
Deltagerantal: Max. 8. Pris: kr. 5.500 kr. for 5 gange (20 timer).
Man binder sig til min. 5 gange.
Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi
nina ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi,
supervisor i klinisk børnepsykologi.
Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseret-,
narrativ terapi og supervision.
Henvendelse: 40 95 53 21 (Lene) eller 27 28 67 29 (nina)
- også for individuel supervision
www.psykologerne-paa-vaerftet.dk
Individuel supervision for psykologer
til autorisation eller specialistgodkendelse i
arbejds- og organisationspsykologi
Erfaren supervisor tilbyder individuel supervision til psykologer på et systemisk
og narrativt grundlag med inddragelse af flere teorier og metoder, bl.a. kognitiv
terapi og eksistentiel psykologi. I supervisionen får du mulighed for at arbejde
med dine grundlæggende antagelser og personlige værdier med henblik på at
reflektere over og forbedre din anvendelse af forskellige faglige metoder.
Ring og hør mere på 35 43 16 12.
Jane Palm
Specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi
Specialist i psykoterapi
Palm Erhvervspsykologi
Rosenvængets Alle 29, 2, 2100 København Ø
Tlf. 35 43 16 12 ♦ jane.palm@c.dk ♦ www.janepalm.dk
Åben
karriererådgivning
- både i København og Århus
Aftal tid på info@dp.dk
Psykolog nyt • 22 • 2009 41

Rubrikannoncer
v/psykologerne v/psykologerne Lene Iversen, Lene Peter Iversen, Rasmussen, Peter Lone Rasmussen, Husby og Lone psykiater Husby Bodil og psykiater Andersen Bodil Andersen
Mindfulness Baseret Kognitiv
Terapi/Stressreduktion
på Kreta
Mindfulness-træneruddannelse, trin 1 og 2
(Trin 1 kan tages uafhængigt af Trin 2)
Mindfulness Baseret Kognitiv terapi er en af de nyeste metoder
inden for den kognitive terapitradition. Den hviler på et videnskabeligt
grundlag og inddrager bl.a. forskellige former for meditation.
Der er tale om en form for opmærksomhedstræning, hvor
man opøver evnen til at være til stede i nuet.
Metoden har vist sig effektiv til bla. reduktion af stress, tilbagevendende
depressioner, angst og smerter.
Målgruppe: 25 læger, psykologer og tværfagligt personale (25 %).
Undervisere: Psykologer og specialister i psykoterapi og supervision
Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen og speciallæge i psykiatri,
Master of Science i Kognitiv Terapi fra Oxford University Bodil
Andersen. Alle underviserne er fra Kognitiv Center Fyn og har stor
erfaring vedr. undervisning og træning i Mindfulness.
Det er 12. gang, vi udbyder kursus på Kreta.
Sted: Kreta, www.eloundabluebay.gr (3 stjernet hotel 200 m. fra
vandet, eneværelser med havudsigt).
Tidspunkt:
Trin 1: 6.-13.5.2010: Formål: At lære metoden og bruge den på sig
selv.
Trin 1 (ekstra) 30.9.-7.10.2010: Formål: At lære metoden og bruge
den på sig selv.
Trin 2: 7.10.-14.10.2010 Formål: At lære at træne/lave kurser for andre
– for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation
svarende til Trin 1.
Pris: Kr. 17.440,- pr. kursus (rejseudgifter, undervisningshonorar,
forsikringer og fuld forplejning).
Tilmeldingsfrist: Trin 1: 15.1.2010,
Trin 1 ekstra og Trin 2: 1.7.2010.
For tilmeldingsprocedure: se www.kognitivcenterfyn.dk eller
kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, 51 24 04 50 onsdag og fredag
kl. 9-13 eller yw@kognitivcenterfyn.dk.
42 Psykolog nyt • 22 • 2009
SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING
TEAMCOACHING
nye psykologiske teorier og empirisk forskning
omsat til praktiske metoder
Flere og flere løser opgaver i team. De seneste år har stillet store krav til organisationers
tilpasningsevne til de nye markedsvilkår. Offentlige velfærdsopgaver
involverer i stigende grad flere sektorområder eller myndigheder på
samme tid. Men det er fortsat en udfordring for parterne at arbejde effektivt
sammen. Der er behov for kollektiv intelligens. Derfor vokser behovet for
teamcoaching. Teamcoaching er en proces, hvor teamet coaches samlet.
Formålet er at hjælpe teamet med at optimere resultaterne gennem udvikling
af teamets dynamikker, effektivisering af den daglige drift og udøvelse
af handlekraft.
Ønsker du at øge dine faglige kompetencer i dit professionelle arbejde med
team?
Når du går fra dette intensive 2-dages kursus, er du opdateret på den nyeste
viden, du har udvidet værktøjskassen med modeller, metoder og test samt
trænet teamcoaching i praksis.
MÅLGRUPPE
Kurset henvender sig til alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Deltagelse
kræver ingen særlige forudsætninger, men kendskab til coaching og
arbejdet med team vil være en fordel.
UDBYTTE
Som deltager får du bl.a.:
• Nyeste evidensbaserede viden inden for teamcoaching
• Konkrete modeller, værktøjer, spørgeguides og teknikker, du kan
bruge med det samme
• Kendskab til psykologisk kapital og gevinsterne for mennesker, team
og organisationer
• Evidensbaserede test, du efterfølgende gratis kan bruge i arbejdet med
team
• Faglige kompetencer, som organisationer efterspørger mere og mere
• Erfaring og feedback på dig i rollen som TeamCoach
FORM
Kurset varer 2 dage. Undervisningen er en vekselvirkning mellem oplæg, introduktion
til redskaber & test, træning af faglige kompetencer, spørgsmål,
diskussion og erfaringsopsamling. Yderligere er der mulighed for at deltage i
en gratis, superviseret træningsaften i forlængelse af den første kursusdag.
UNDERVISERE
Cand.psych., ekstern lektor på CBS, Lars Ginnerup. Lars driver Lykkeklinikken,
som er 100 % specialiseret i positiv psykologi – se nærmere på
www.lykkeklinikken.dk.
Cand.psych., ACC Henrik Leslye. Henrik er partner i SEB Gruppen A/S og en
af grundlæggerne i Center for Team Intelligence – se nærmere på
www.teamintelligence.dk og www.sebgruppen.dk
Cand.negot., PCC Charlotte Bartholdy. Ejer af Bartholdy Executive Coaching
og en af grundlæggerne i Center for Team Intelligence – se nærmere
på www.teamintelligence.dk og www.bartholdycoaching.com.
PRIS
Kr. 6000,- ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat til medlemmer og
associerede medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching. Prisen inkluderer
kursusafgift, forberedelse inden kurset, kursusmateriale, downloads
og forplejning. Deltagere sørger selv for transport og overnatning.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Kurset er arrangeret af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC) og afholdes
hos:
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, 2100 København Ø:
Mandag den 22. februar 2010 kl. 10.00-17.00 samt valgfri og gratis træningsaften
frem til kl. 20.00. Tirsdag den 23. februar 2010 kl. 9.00-16.00.
TILMELDING
Center for Team Intelligence på e-mail adresse: info@teamintelligence.dk. På
www.teamintelligence.dk kan du se et mere detaljeret kursusprogram. Der
er et begrænset antal pladser. Bemærk, tilmeldingen er bindende. Såfremt du
bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden.!

NåR Du søgeR job
Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes
henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via
telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved
rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og
individuelle interesser.
Stillinger i Psykolog Nyt
Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet
have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,
hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne
stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal
forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen
uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod
foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.
Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog
Forening’s forhandling er afsluttet.
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation
eller specialistuddannelse, eller har særlig lang
eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du
rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten,
så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke
opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig
med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår.
Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette
fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles
individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende
et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv
forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde
velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat,
ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.
Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler
Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten
skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til
forhandling@dp.dk:
• Stillingsopslaget.
• Din ansøgning.
• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).
• Seneste lønseddel.
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget
af dig til stillingen.
Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/
din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.
Der kan være behov for at søge rådgivning
om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.
stillinger
PSYKOLOGER til Incita
Brænder du efter et meningsfuldt job, hvor du indgår i tværfaglige
team med læger, fysioterapeuter, socialrådgivere og
andre faggrupper? Incita hjælper mennesker med at udvikle
deres ressourcer, så de holder bedre fast i deres job eller
kommer tættere på arbejdsmarkedet.
Incita øger psykologstaben i starten af 2010, fordi vi skal deltage
i Forebyggelsesfondens store TTA-projekt (Tilbage til Arbejde) i
flere kommuner i hovedstadsområdet. Du vil få mulighed for at
indgå i dette projekt såvel som i Incitas øvrige opgaver.
Arbejdsopgaver
• Tværfagligt teamsamarbejde med dygtige kollegaer, der arbejder
løsningsfokuseret
• Medvirken til at fremme borgernes ressourcer og til at hjælpe
dem til at kompensere for særlige udfordringer af psykisk karakter,
f.eks. angst, og depression, eller smerter o.lign.
• Mestringsgrupper, hvor der arbejdes med mindfulness og
kognitiv adfærdsterapi
• Undervisning af borgere eller virksomheders medarbejdere i
større grupper omkring psykologfaglige temaer
• Psykologiske vurderinger
Du kan
• arbejde med kognitiv adfærdsterapi og mindfulness i grupper
• give skriftlige psykologiske vurderinger af menneskers arbejdsmæssige
ressourcer
• undervise personer i psykologiske emner af relevans for disses
afklaring
• supervisere værkstedsinstruktører og andre
• bruge systemiske og løsningsfokuserede metoder – både til
enkeltpersoner og hold
• bidrage til Incitas fortsatte metodeudvikling
Vi tilbyder
• gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
• stor indflydelse på din egen funktion
• meningsfulde opgaver i en virksomhed med værdibaseret
personalepolitik
• et uhøjtideligt arbejdsmiljø
Vilkår for stillingerne
Stillingerne er på 37 timer pr. uge. Lavere timeantal kan forhandles.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Incita betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer
alle uanset alder, køn og etnisk oprindelse til at søge stillingerne.
Send din ansøgning med CV
til Pernille Fischer, pfi@incita.dk, så vi har din ansøgning senest
onsdag den 16. december 2009.
Spørgsmål?
Kontakt udviklingschef Kirsten Skafte på telefon 35 24 89 75 eller
psykolog Kathrine Christensen på telefon 35 24 87 29.
Incita er en erhvervsdrivende fond, der arbejder med arbejdsintegration
og arbejdsmarkedsfastholdelse. Vi er ca. 115 medarbejdere
fordelt på to adresser hhv. i Valby på Værkstedvej 5, og på Nørrebro,
på Tagensvej 22. Se mere om Incita på www.incita.dk
TR: Kathrine Christensen, tlf. 35 24 87 29
Psykolog nyt • 22 • 2009 43

stillinger
Psykologer
til DambyHahn
• Psykolog med interesse for kognitiv terapi søges
• Psykolog søges til kursusgennemførelse, tilrettelæggelse
og supervision af andet personale
• Psykologer til gennemførelse af psykologiske undersøgelser
søges – enten i fastansættelse eller på konsulentbasis
DAMBYHAHN er Sydfyns største psykolog- og sundhedshus,
og ejet af psykologerne Peter Damby og Rikke Rye Hahn. Vi
er en moderne udviklingsorienteret virksomhed, der udover
psykologiske undersøgelser, terapi og behandlinger, også
beskæftiger os med arbejdsmarkedskurser, erhvervspsykologi
og andre former for kursusvirksomhed. Vi har travlt og søger
derfor dygtige og engagerede psykologer.
Spændende psykologpraksis i rivende udvikling søger 2-3
psykologer, nyuddannede eller med erfaring, til heltidsstilling
eller deltidsstilling 20-37 timer ugentligt, afhængig af,
hvilke af de ovenstående opgaver du kan dække.
Desuden søges et antal psykologer til gennemførelse af psykologiske
undersøgelser, på konsulentbasis.
Er du psykologen, der passer i vores Team, bestående af psykologer,
psykoterapeuter, socialrådgivere, misbrugsbehandlere,
socialpædagoger, udviklingskonsulenter og kontorpersonale?
Som noget nyt er vi ved at udvide vores praksisfelt til også at
omfatte andre sundhedsfaglige behandlinger såsom zoneterapi,
akupunktur, massage, yoga og meditation som led i vores
behandlingstilbud mod bl.a. stress og depression.
Vi ønsker, at vores kommende kollega:
• Er psykisk robust.
• Er omstillingsparat og fleksibel.
• Er såvel skriftligt som mundtligt velformuleret.
• Kan arbejde målrettet og struktureret.
• Er engageret og ansvarsbevidst.
• Kan anvende IT på brugerniveau.
• Er en god Team-player og samtidig i stand til at arbejde
selvstændigt.
Ansøgningsfrist: Den 1. januar 2010.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
DambyHahn,
Klosterplads 2, 1,
5700 Svendborg
tlf. 6220 7490
Hvortil også ansøgning bedes sendt, alternativt på e-mail:
rikke@dambyhahn.dk
44 Psykolog nyt • 22 • 2009
forhandling@dp.dk
KOGNITIV PSYKOLOG
Krisecenter Røntofte, i Helsingør,
søger kognitiv psykolog, 7 timer pr. uge og med
start den 1. januar 2010.
For at høre nærmere om stillingen,
er du velkommen til at ringe til
Leder Marianne Kierkegaard på tlf. 49 21 20 66.
Ansøgningsfristen er den
14. december 2009 inden kl. 12.00.
Krisecenter Røntofte
Bøgebakken 18
3000 Helsingør
Psykolog til PPR-Nord,
Ilulissat
forhandling@dp.dk
PPR-Nord søger psykolog med tiltrædelse 1. januar 2010 eller
snarest derefter.
PPR-Nord varetager opgaver i den nye store Qaasuitsup Kommune.
Arbejdet indebærer en del rejsevirksomhed, idet det tilstræbes,
at der er tjenesterejser til byerne 1-2 gange årligt.
Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt
efteruddannelse.
Du skal have erfaring med vurdering og undersøgelse af børn,
være fleksibel og kunne arbejde selvstændigt.
Ansættelse, tiltrædelsesrejse og bohaveflytning sker efter gældende
regler. Ansættelse vil evt. kunne ske på særlige åremålsvilkår.
Hvis du er ansat i en offentlige stilling i DK, kan du få orlov
ved ansættelse i Grønland.
Yderligere oplysninger kan fås hos: Ld. psykolog Anne-Margrethe
Jessen, tlf. (002 99) 94 37 55/54 23 24 eller anvj@gh.gl
Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning med oplysning
om uddannelse, nuværende og tidligere beskæftigelse, kopi
af eksamenspapirer samt relevante referencer til anvj@gh.gl
Ansøgningen kan sendes elektronisk eller pr. post til:
PPR-Nord, Box 230, 3952 Ilulissat.
Ansøgningen skal være PPR-Nord i hænde senest den
14. december 2009.
Ansættelsessamtale vil finde sted i uge 53/1 på Grønlands
Repræsentation, Strandgade, København.
TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl

Spændende undervisningsopgave:
Ekstern lektor til DIS
DIS, Danish Institute for Study Abroad, søger ekstern
lektor til undervisning på engelsk for udenlandske
universitetsstuderende i nedenstående kursus. Kurset
kan evt. deles af flere lærere. Se kursusbeskrivelse på:
www.dis.dk/crossculturalpsychology
Der er tale om et barselsvikariat i forårssemestret
2010 med start i januar (dog med mulighed for udvidelse
til efterårssemesteret 2010).
Vi Tilbyder
• Spændende internationalt undervisningsmiljø
• Stærk support fra undervisningsafdelingen
• Højt motiverede, amerikanske studerende
• Løn efter AC overenskomst
• Evt. frigørelsesattest udstedes
Kvalifikationer
• Relevant faglig baggrund og ekspertise
• Undervisningserfaring
• Sikkert fagligt engelsk
Kursus: ”Cross Cultural Psychology”
Concepts such as ethnocentrism, enculturation, conformity,
individualism, majorities and minorities will
be covered to help understand the interplay of culture
and psychology. An examination of the complex and
subtle ways in which cultural factors interact with
perception, identity, emotion, intelligence, gender,
sexuality, etc., in the European framework.
Information
Ring til Emilie Fity på 26 13 73 09.
Ansøgning
Ansøgning med relevant dokumentation fremsendes
som e-mail til ef@dis.dk snarest muligt.
DIS • Vestergade 7 • 1456 København K
3311 0144 • dis@dis.dk • www.dis.dk
forhandling@dp.dk
Job
stillinger
Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter
dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt
niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed.
Psykolog søges
Hinnerup Kollegiet
Psykolog søges til Hinnerup Kollegiet pr. 1. marts 2010.
Stillingen er på minimum 30 timer, men gerne på fuld tid efter
ønske.
Hinnerup Kollegiet er med vore nu ti afdelinger i en
udviklingsproces, og vi søger derfor endnu en psykolog til
organisationens tværfaglige udviklingsenhed. Stillingen er
således nyoprettet, og der vil være mulighed for at præge
indholdet af stillingen.
Yderligere oplysninger om stillingen gives gerne ved
henvendelse til psykolog Rikke Steensgaard, tlf: 40 42 73 22,
email: rikke.steensgaard@ps.rm.dk.
Se også: www.hinnerupkollegiet.dk
Ansøgningen sendes senest 3. januar 2010 til: Hinnerup
Kollegiet, Stadion Allé 1, 8382 Hinnerup. Mrk: Psykolog
Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job
Job
Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter
dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt
niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed.
Klinisk psykolog
Regionspsykiatrien Skive
Regionpsykiatrien Skive søger klinisk psykolog 1. februar
2010 eller snarest derefter - 37 timer pr. uge.
Arbejdsopgaverne er psykoterapi, herunder gruppeterapi,
psykopatologisk udredning, diagnostiske samtaler,
psykologiske undersøgelser/test, deltagelse i
behandlingskonference, supervision og undervisning.
Vi ønsker en psykolog der har bred erfaring inden for
behandlingspsykiatrien og erfaring med kognitiv terapi. Vi
lægger vægt på gode tværfaglige samarbejdsevner og
fl eksibilitet og tilbyder en spændende og udfordrende
hverdag med dygtige kollegaer i en organisation i omstilling.
Løn efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende
oversygeplejerske Yrsa Bro Pedersen eller psykolog Troels
Møldrup tlf. 8728 7600.
Ansøgningsfrist onsdag d. 30. december kl. 12.
Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job
forhandling@dp.dk
TR: Troels Møldrup, tlf. 87 27 26 00
Psykolog nyt • 22 • 2009 45

stillinger
46 Psykolog nyt • 22 • 2009
Asylafdelingen
Psykolog til Børnecentret
Har du lyst til at tage del i et udfordrende
arbejde på specialcentre for asylansøgende
børn, unge og kvinder?
Et stigende antal uledsagede mindreårige
indrejser i Danmark og søger asyl. Derfor har
Dansk Røde Kors asylafdelings Børnecenter
brug for en klinisk psykolog snarest muligt,
37 timer ugentligt, med særlig viden indenfor
børneområdet og gerne med erfaring indenfor
arbejdet med flygtninge- og indvandrergrupper.
Børnecentret består af fire børnecentre og
et kvindecenter. Som psykolog i Børnecentret
skal du primært betjene Satelitten - en midlertidig
opholdsafdeling for de ældste uledsagede
mindreårige på center Avnstrup ved Kirke
Hvalsø og det nyåbnede center Vipperød ved
Holbæk - et opholdscenter for unge i alderen
16 - 17 år. Du skal indgå i et tæt samarbejde
med de to øvrige psykologer knyttet til
Børnecentret, og i et samarbejde løse visse
opgaver på tværs af centrene, f.eks. undervisningstiltag.
Psykologfunktionen er p.t. placeret som en
stabsfunktion med reference til centerlederen
for det samlede Børnecenter. Pr. 1. januar
2010 overgår Børnecentrets psykologer til en
psykologsøjle under psykologfaglig ledelse
- et korps, der skal dække alle psykologfunktioner
i Asylafdelingen i en kommende
ansvarfordeling.
Opgaveløsningen er baseret på et tæt, tværfagligt
samarbejde. Faggrupperne er pædagoger,
lærere, netværksmedarbejdere, psykologer,
socialkoordinatorer og sundhedsmedarbejdere.
Psykologfunktionen dækker primært de to
adresser og ønskes varetaget med hovedvægt
på:
• konsulentfunktionen overfor Børnecentrets
ledelse og øvrige faggrupper, herunder deltagelse
i de psykosociale teams i centrene
• visitator til eksterne behandlere
• medansvarlig for etablering af psykoeducative-
og andre gruppebaserede forløb
i tværfagligt regi overfor børn, unge og
voksne
• undervisning af kolleger og beboere på centrene
indenfor eget fagligt område
• individuelle undersøgelser, herunder tests
og behandlingsforløb overfor børn, unge og
voksne asylansøgere.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til
den fællesakademiske overenskomst.
Henvendelse om stillingen kan ske til centerleder
Gitte Nielsen tlf. 2176 0986.
Mærk din ansøgning Psykolog til Børnecenteret
og mail den, vedlagt dokumentation for uddannelse
og beskæftigelse, til hr@redcross.dk
senest den 15. december kl. 12.00.
Dansk Røde Kors · Asylafdeling
Sandholmgårdsvej 40
3460 Birkerød
Dansk Røde Kors er en privat organisation,
der arbejder på grundlag af de humanitære
principper: Medmenne ske lig hed, Upartiskhed,
Neutralitet, Uafhængighed, Frivillig tjeneste,
Enhed og Almengyldighed.
TR: Lars Diemer, tlf. 23 40 89 91

Psykolog
PPR Slagelse
Tidsbegrænset stilling 1 år fra ansættelsen
(barsel)
PPR Slagelse består af 36 engagerede,
dynamiske og hjælpsomme psykologer (20),
talehørelærere/motorikkere (15) samt
psykologfaglig leder, alle i besiddelse af lyst og
energi til funktion og fællesskab, højt humør
og seriøst sjove at arbejde sammen med. I PPR
Slagelse passer vi på hinanden, vi tror på fore-
byggelse, dialog og samarbejde med børn, for-
ældre, lærere, pædagoger, ledere, samarbejdspartnere
og hinanden. Du får ledelse, der
ønsker at blive udfordret og tør satse og
eksperimentere og give plads til nye ideer
og friske initiativer.
PPR Slagelse satser på medarbejdere der
ønsker at blive – og selvfølgelig også ønsker at
blive dygtigere – i organisationen. Derfor har vi
fokus på autorisation og specialisering og
kompetenceudvikling i det hele taget. Rummelighedstænkningen
gennemsyrer hele PPR, og
der er plads til forskellighed. Vi understøtter og
faciliterer alsidighed og fordomsfrihed både
hos os selv og i relation til de skoler og
dagtilbud vi betjener. Vi ved ressourcer er
vigtige og arbejder både for optimalt at udvikle
de fysiske og mentale ressourcer hos os selv og
dem vi spiller sammen med. Føler du dig
tiltrukket efter denne beskrivelse, ser vi dig
gerne i PPR Slagelse.
Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffe- og børneattest.
Kandidat – 32 timer
søges til vores klinik i Fredensborg pr. 1. februar 2010.
Vi tilbyder 1-årig ansættelse med fast løn og supervision
i et fagligt udviklende miljø med søde kollegaer.
Du er imødekommende, moden og selvstændig.
For nærmere oplysninger kontakt Patricia Binggeli på
tlf. 20 85 05 03.
Ansøgning senest d.15. december 2009 til
Psykologerne på Torvet
Jernbanegade 24, 3480 Fredensborg
eller på mail: patricia@psykologernepaatorvet.dk
www.psykologernepaatorvet.dk
Vil du være med til at skabe spændende,
kreativ og dynamisk PPR, med fokus på at løse
en bred vifte af opgaver inkl. lovpligtige
opgaver i en kompleks virkelighed i samspil
med en masse herlige kolleger og samarbejdspartnere,
så er det PPR Slagelse.
Lyder dette for godt til at være sandt, så kast
dig bare ud i det alligevel, du er selv med til at
skabe det. Du bliver tilbudt en fremragende
introduktion og startordning, hvor du bl.a.
følger en kollega den første måned og bliver
introduceret til kommunens forskellige
almen- og specialpædagogiske tilbud.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte
PPR-leder Erik Bo Jacobsen.
Mail: ebjac@slagelse.dk. Mobil: 3068 4261.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende
overenskomst.
Ansøgningsfrist: 18. december 2009, kl. 12.00
med tiltrædelse snarest mulig. Ansættelsessamtaler
forventes afholdt straks i januar
2010.
Ansøgning sendes til Center for børn, unge og
familie, Torvegade 24, 2. sal, 4200 Slagelse
eller boernogunge@slagelse.dk
slagelse.dk
TR: Eric Allouche, tlf. 40 40 64 38
stillinger
PRAKSISKANDIDAT
(jfr. Sygesikringsoverenskomsten)
søges til en-mands praksis
i København indre by.
Tiltrædelse omkring 1. februar 2010.
Praksis modtager typisk voksne og unge.
Ansøgningsfrist: Mandag 11. december 2009.
Ansøgning samt CV og referencer sendes til
dan@psykologenkbh.dk
forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk
Psykolog nyt • 22 • 2009 47

stillinger
Job
Familiecenter Sabroegaarden
søger afdelingsleder
Er du en synlig og tydelig leder, der brænder for ledelse, og ser
du det som en central opgave at understøtte og motivere dine
medarbejdere? Så er dette måske drømmestillingen for dig.
Familiecenter Sabroegaarden består af to afdelinger:
En døgninstitution og et familiecenter. Vi søger pr. 1. marts en
afdelingsleder til Familiecentret.
Som afdelingsleder vil du få det daglige og faglige personaleansvar
for 22 medarbejdere.
Oplysninger om Familiecenter Sabroegaarden kan ses på:
www.familiecentret­skive.dk.
Læs hele opslaget på www.skive.dk /Ledige stillinger.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse
til: afdelingsleder Else Pers, eller souschef i familieafdelingen,
Mette Andreassen på tlf.: 99 15 78 50.
Ansøgningsfrist: Den 7. januar 2010.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: fredag den 15. januar.
Samtaler med de kandidater, som går videre til næste runde
forventes afholdt: fredag den 22. januar.
Ansøgning sendes til
Familiecenter Sabroegaarden, Bjarkesvej 4, 7800 Skive
eller pr. mail til: mean@skivekommune.dk
Skive Kommune opfordrer alle interesserede – uanset alder,
køn, race, religion eller etnisk baggrund – til at søge.
48 Psykolog nyt • 22 • 2009
www.skive.dk
forhandling@dp.dk
Vi har spændende opgaver
og gang i forretningen!
I Summit Consulting A/S ønsker vi at videreudbygge vores
markedsposition indenfor ledelsesbaseret organisations- og
kompetenceudvikling på højt fagligt og organisatorisk niveau.
Vi tilbyder:
Deltaglse i spændende nationale og internationale konsulentopgaver.
Mulighed for at præge og bidrage til udvikling af en højt specialiseret
konsulentvirksomhed.
Faglig og personlig udvikling i et inspirerende miljø, hvor meninger
og bidrag til udvikling ikke bare værdsættes men ses som et
nødvendigt aktiv.
Hvem er du?
Du er forretningsorienteret erhvervspsykolog med relevant
efteruddannelse.
PPR i Kolding søger
Vil psykolog du være 37 timer/uge med til at gøre
en forskel!
Psykologen skal betjene Kolding Kommunens Heldagsskole,
der betjener børn og familier med psyko-sociale vanskelig-
Kolding heder. Arbejdet Kommunes består primært Social- i behandlingsarbejde og Beskæftigelsesfor- med
børn og familier samt supervision af personalet. Fra sommevaltningren
2010 indgår søger: Heldagsskolen i en nyetableret kommunal
specialskole; Rådhusskolen, der skal være skole for børn
Leder med socio-emotionelle til Jobcenter Koldings vanskeligheder kommende og vil fuldt spe- udbygget
rumme 20 heldagsskoleelever og 30 andre elever.
cialistteam.
Teamet PPR søger skal en person stille med faglig gode specialviden samarbejdsevner til rådighed og med vil-
i je komplekse og lyst til fortsat sager personlig på sygedagpenge- og faglig udvikling. og Gerne kontant- en
hjælpsområdet.
person med autorisation og erfaring inden for familiebehandlingsarbejde.
Ansøgere, der ikke umiddelbart opfylder
vore ønsker, opfordres også til at søge. Hvis ansøgeren ikke
Yderligere oplysninger: Se www.kolding.dk/job
er autoriseret, lægger PPR sammen med ansøgeren en efter-
eller uddannelsesplan henvendelse og betaler kan ske for efteruddannelsen til Beskæftigelseschef frem til
Lasse autorisationen. Kamp på telefon 79 79 86 00 eller e-mail
laka@kolding.dk
Nærmere oplysninger hos chefpsykolog Bruno Nielsen,
79 79 71 10, souschef Ole Daugaard, 79 79 71 13, kst.
skoleleder Lauritz Kruse, 75 50 97 22.
Se hele stillingsopslaget på www.kolding.dk/job
Ansøgning med relevante bilag sendes til
PPR, Møllegården 1, 6000 Kolding.
Ansøgningsfrist: 18. december 2009.
Derfor søger vi erfarne partnere, chefkonsulenter og konsulenter
Du har erfaring fra erhvervslivet som konsulent og har arbejdet
med procesledelse og undervisning.
Du brænder for at være konsulent, kender branchen og har et
godt netværk.
Du er selvstændig og omhyggelig med et stærkt personligt
drive.
Du er troværdig og i øjenhøjde med kunden -
grundlægende glad og robust.
Send din ansøgning til:
Summit Consulting A/S
Slotsmarken 18, 1.th.
2970 Hørsholm
eller info@summitconsulting.dk snarest muligt.
Læs mere om os på www.summitconsulting.dk
forhandling@dp.dk
Summit Consulting A/S blev etableret i 2001 og blev i 2006 kåret som Gazelle af Børsen. Vores succes i markedet beror især på en god forretningsforståelse
kombineret med en solid erhvervspsykologisk faglighed. Vi er et team af professionelle konsulenter der alle har erfaring
inden for udvikling af organisationer og ledelse.
forhandling@dp.dk

Namminersorlutik Oqartussat
- Grønlands Selvstyre
GRØNLANDS SELVSTYRE
søger ledende skolepsykolog til
PPR Nord i Ilulissat
I Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke under Grønlands
Selvstyre er ovenstående stilling ledig til besættelse 1. marts
2010 eller snarrest derefter, da den nuværende leder går på pension.
PPR-Nord er ansvarlig for den pædagogisk psykologiske rådgivning i 7
nordlige byer. Ud over skolerne i Ilulissat betjenes skolerne i Qaanaaq,
Upernavik, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq, samt
tilhørende bygder.
Psykologens arbejde består af psykologiske vurderinger af elever med
store indlæringsvanskeligheder, rådgivning af forældre og lærere, samt
udarbejdelse af skriftlige rapporter. Hertil kommer supervisionsopgaver,
samtaleforløb og kriseintervention på skoleområdet.
Den ledende psykolog har ansvaret for PPR’s budget og regnskab, planlægning
af tjenesterejser samt godkendelse og ajourføring af den vidtgående
specialundervisning. Desuden er det en opgave, at varetage
kommunikationen mellem byernes skoler og PPR, herunder ansvaret for
det årlige seminar for rådgivningslærere i distriktet. Hertil kommer ansvaret
for de løbende ledelsesfunktioner på kontoret, ferieopgørelser,
personalemøder, konsulent- og psykologmøder, MUS-samtaler, ansættelse
af personale samt supervision af medarbejdere.
Arbejdet indebærer en del rejsevirksomhed, idet det tilstræbes, at alle
byer i distriktet besøges 2 gange årligt. PPR´s arbejde er krævende, alsidigt
og spændende med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
PPR-Nord er normeret med 5 stillinger: En ledende skolepsykolog, to
psykologer, en konsulent for specialundervisning og en kontorfuldmægtig.
Det forventes, at PPR fra 1. juli 2010 overflyttes til Den grønlandske
Nordkommune, Qaasuitsup Kommunia.
Ansættelse sker efter overenskomst af 16. februar 2007 mellem Landsstyret
og IMAK (Grønlands Lærerforening). For ansøgere, der i forvejen
er tjenestemænd, kan denne ansættelsesform videreføres. Ansættelse
vil evt. kunne ske på særlige åremålsvilkår.
Der anvises personalebolig, for hvilken der betales husleje, depositum
mv. efter de til enhver tid gældende regler. Der må forventes ventetid på
anvisning af permanent bolig på grund af boligsituationen, hvorfor der
må påregnes indkvartering i vakantbolig i en periode.
Der ydes tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter gældende regler.
Personer, som er ansat i offentlige stillinger i Danmark, kan ydes orlov
ved ansættelse i Grønland.
Yderligere oplysninger, herunder løn- og ansættelsesforhold, kan fås
ved undervisningsinspektør Kaali Olsen på kaol@gh.gl eller
+299 34 57 40.
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag stiles til
Grønlands Selvstyre
Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Postboks 1029
3900 Nuuk
Ansøgningen skal være Departementet i hænde senest den
28. december 2009.
Namminersorlutik Oqartussat
- Grønlands Selvstyre
GENOPSLAG
stillinger
GRØNLANDS SELVSTYRE
søger ledende skolepsykolog til
PPR Syd i Qaqortoq
I Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke under Grønlands
Selvstyre er ovenstående stilling genopslået ledig til besættelse
snarest muligt med henblik på at kunne tiltrække flere kvalificerede ansøgere.
PPR-Syd er ansvarlig for den pædagogisk psykologiske rådgivning i 5
byer. Ud over skolerne i Qaqortoq betjenes skolerne i Narsaq, Nanortalik,
Paamiut og Ittoqqortoormiit samt tilhørende bygder.
Psykologens arbejde består af psykologiske vurderinger af elever med
store indlæringsvanskeligheder, rådgivning af forældre og lærere, samt
udarbejdelse af skriftlige rapporter. Hertil kommer supervisionsopgaver,
samtaleforløb og kriseintervention på skoleområdet.
Den ledende psykolog har ansvaret for PPR’s budget og regnskab, planlægning
af tjenesterejser samt godkendelse og ajourføring af den vidtgående
specialundervisning. Desuden er det en opgave at varetage
kommunikationen mellem byernes skoler og PPR. Hertil kommer ansvaret
for de løbende ledelsesfunktioner på kontoret, ferieopgørelser, personalemøder,
konsulent- og psykologmøder, MUS-samtaler, ansættelse
af personale samt supervision af medarbejdere.
Arbejdet indebærer en del rejsevirksomhed, idet det tilstræbes, at alle
byer i distriktet besøges 2 gange årligt. PPR´s arbejde er krævende, alsidigt
og spændende med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
PPR-Syd har i øjeblikket en konsulent for specialundervisning og en kontorfuldmægtig.
Det forventes, at PPR fra 1. juli 2010 overflyttes til Den grønlandske Sydkommune,
Kommune Kujalleq.
Ansættelse sker efter overenskomst af 16. februar 2007 mellem Landsstyret
og IMAK (Grønlands Lærerforening). For ansøgere, der i forvejen
er tjenestemænd, kan denne ansættelsesform videreføres. Ansættelse
vil evt. kunne ske på særlige åremålsvilkår.
Der anvises personalebolig, for hvilken der betales husleje, depositum
mv. efter de til enhver tid gældende regler. Der må forventes ventetid på
anvisning af permanent bolig på grund af boligsituationen, hvorfor der
må påregnes indkvartering i vakantbolig i en periode.
Der ydes tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter gældende regler.
Personer, som er ansat i offentlige stillinger i Danmark, kan ydes orlov
ved ansættelse i Grønland.
Yderligere oplysninger, herunder løn- og ansættelsesforhold, kan fås
ved undervisningsinspektør Kaali Olsen på kaol@gh.gl eller
+299 34 5740.
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag stiles til:
Grønlands Selvstyre
Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Postboks 1029
3900 Nuuk
Ansøgningen skal være Departementet i hænde senest den
28. december 2009.
TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl
Psykolog nyt • 22 • 2009 49

stillinger
AUTISME LANGAGERSKOLEN ADHD
Psykolog
Ved Langagerskolen er der pr. 1. januar 2010 eller snarest
herefter en stilling som psykolog til besættelse.
Langagerskolen er en specialskole under Århus Kommune,
der varetager et tværfagligt helhedstilbud bestående af undervisnings-
og fritidstilbud til børn og unge med Autismespektrumsforstyrrelser,
svær ADHD og lignende udviklingsforstyrrelser.
Langagerskolen er placeret i Viby J. samt Højbjerg,
hvor den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse
(STU) er placeret.
Arbejdet på Langagerskolen tager afsæt i neuropsykologisk
og kognitiv udviklingsorienteret viden samt en systemorienteret
tilgang til arbejdsopgaverne.
Vi søger derfor en psykolog med lyst til at:
• arbejde tværfagligt i et mindre team og indgå i løsningen
af interne opgaver over for skolens øvrige medarbejdere –
fortrinsvis lærere og pædagoger – der arbejder direkte
med eleverne
• indgå i løsningen af eksterne konsulentfunktioner vedrørende
opgaver tilsvarende Langagerskolens
• indgå i ind- og ekstern undervisning i emner, der berører
problemstillinger vedrørende arbejdet med ADHD og
Austisme Spektrum Forstyrrelser
• varetage psykologiske undersøgelser og observationer
samt enkelte samtaleforløb med elever og deres familier
• udvikle viden og kompetence inden for det arbejds- og
organisationspsykologiske felt
• arbejde fleksibelt, da enkelte opgaver løses om aftenen
eller i weekend´en
Langagerskolen kan tilbyde:
• individuel supervision
• gruppesupervision med andre psykologer
• faglig sparring og udvikling i tværfagligt team
• udfordrende og kompetencegivende opgaver
• erfaring som supervisor, konsulent og underviser
• en arbejdsplads i stadig udvikling
Ønsker du yderligere oplysninger om skolen og skolens målsætninger
kan du få dette på Langagerskolens hjemmeside
på www.Langagerskolen.dk. Yderligere oplysninger kan
fås ved henvendelse til ledende psykolog Lisbeth Hovmand-
Olsen på tlf. 86 28 73 55.
Ansøgning med kopi af uddannelsesbevis samt andre relevante
bilag sendes til:
Langagerskolen, Bøgeskov Høvej 10, 8260 Viby J.
Ansøgningsfristen er den 17. december 2009 med morgenposten.
Der forventes afholdt samtaler den 22. december 2009.
50 Psykolog nyt • 22 • 2009
TR: Birgit D.S. Isene, tlf. 86 28 73 55
Børnesagkyndige
til Retten i Holbæk
Retten i Holbæk søger kontakt til psykologer,
der blandt andet kan deltage i sager om forældremyndighed/bopæl
og samvær
Retten i Holbæk træffer afgørelser om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær, og retten har mulighed for at anvende
børnesagkyndig bistand i forbindelse hermed. Retten kan udpege
en børnesagkyndig til at deltage i et forberedende retsmøde
eller anmode den børnesagkyndige om selv, eller sammen med
dommeren, at holde en samtale med parterne og/eller barnet.
Retten kan tillige indhente en børnesagkyndig erklæring, hvor
der skønnes at være behov for dette.
Med henblik på at få opbygget en mindre gruppe af børnesagkyndige,
der er interesseret i et tættere samarbejde med retten,
søger retten kontakt med psykologer, der på flere punkter lever
op til følgende profil:
• Autorisation som psykolog
• Specialistgodkendelse som børnepsykolog eller tilsvarende
kompetence
• Erfaring med at udfærdige børnesagkyndige erklæringer
• Nuværende arbejdsforhold af børnefaglig karakter (f.eks. på
børnepsykiatrisk afdeling, i kommunal familieafdeling, som
selvstændig børnepsykolog)
• Mulighed for at møde i retten med kort varsel
• Mulighed for at udfærdige børnesagkyndige erklæringer
inden for højst 2-3 måneder
• Mulighed for at udfærdige flere børnesagkyndige erklæringer
om året
• Har faciliteter til at afholde samtaler/møder med forældre og
børn
Arbejde og erklæringen vil blive honoreret efter regning.
Interesserede bedes senest den 22. december 2009 sende en
ansøgning vedlagt CV, der redegør for ansøgerens baggrund og
erfaring i lyset af ovennævnte profil, til
Retten i Holbæk, att.: Retspræsident Anette Rahr Codam,
Smedelundsgade 16, 4300 Holbæk.
Retten vil herefter tage stilling til, hvem retten ønsker at indgå et
samarbejde med.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Anette Rahr Codam på telefon
59 45 80 10.
forhandling@dp.dk

stillingsannonce2 Væksthuset:Layout 1 15/11/09 17:55 Page 1
Væksthuset søger teamleder
Væksthuset tilbyder erhvervsrettet samarbejde til ledige kontanthjælpsmodtagere,
som har brug for en ekstra indsats for at finde vejen
tilbage til arbejdsmarkedet.
Som teamleder er du ansvarlig for den daglige faglige kvalitetssikring
og personaleledelse af et team på 6-8 medarbejdere. Sammen med
dine ledelseskolleger er du desuden omdrejningspunktet for den
faglige, organisatoriske og forretningsmæssige udvikling af Væksthuset.
Væksthuset arbejder ud fra en systemisk og anerkendende tilgang.
Vi har desuden uddannet alle vores medarbejdere i brugen af redskaber
indenfor den kognitive tilgang til beskæftigelsesindsatsen.
Dine arbejdsopgaver er
Vejledning, rådgivning, sparring og coaching af konsulenterne om
deres samarbejde med borgere og kunder
Oplæring af nye medarbejdere
Daglig ledelse og drift af et team på 6-8 virksomhedskonsulenter
At holde udviklende og informerende teammøder
Bidrage til at ajourføre Væksthusets metoder og redskabskasse
Sikre ensartet og høj faglig kvalitet i forløb og forløbsdokumentation
Kvalitetssikre konkrete borgerforløb, herunder kvalitetssikre skriftlighed
i progressionsrapporter
Tilrettelæggelse og fordeling af opgaver og forløb blandt konsulenter
Bidrage til markedsføring og salg af Væksthusets ydelser og
produkter
VÆKSTHUSET
Sundholmsvej 34, 1. sal
2300 KBH S
forhandling@dp.dk
Mangfoldighed i Væksthuset
Vi arbejder bevidst og målrettet på at have medarbejdere, som samlet set byder
på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer.
Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge.
Psykologer til projekt
”Samtalegrupper for børn og unge”
2 psykologer til igangværende projekt i PPR-Haderslev vedr. samtalegrupper
for børn med sigte på at give tilbud til ”gråzonebørn”,
der befinder sig mellem normalsystemets tilbud og børne- ungepsykiatrien.
Du har bl.a. erfaring indenfor børneområdet, erfaring med undersøgelses-
og rådgivningsarbejde med børn og unge, faglige forudsætninger
for at kunne påtage sig et medansvar for processer i
grupperne.
Vi tilbyder bl.a. gode muligheder for supervision, samt sparring
til faglig og personlig udvikling. Aflønning svarende til trin 8 med
udligningstillæg for nyuddannede psykologer.
Se hele opslaget på haderslev.dk under Job hos os.
Få yderligere oplysninger hos psykolog Lone Lorenzen telefon
74 34 10 95, eller PPR-chef Mogens Sørensen, telefon 74 34 11 01
Send din ansøgning til PPR-Haderslev, att. Mogens Sørensen,
Gåskærgade 26, 6100 Haderslev, så vi har den senest den 16.
december 2009 med morgenposten.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt sidst i uge 51.
TR: Gitte Andersen, tlf. 74 34 11 05
Frivilligt arbejde
Vi søger en psykolog eller
psykologi-studerende på overbygningen,
der har erfaring
med supervision.
Supervisionens formål er at
sikre en stadig udvikling af de
frivillige i forhold til deres arbejde
med de unge, som kommer
i Ventilen.
Arbejdet er ulønnet, men er
både fagligt og personligt
udviklende. Det omfatter en
supervision på tre timer om
måneden samt forberedelse.
Supervisionen planlægges
og gennemføres i
samarbejde med
stillinger
Din profil
Viden og erfaring på beskæftigelsesområdet og samarbejde med
ledige borgere
Ledererfaring eller lyst til at blive leder
Viden og erfaring med samtaleteknikker samt andre faglige
redskaber i beskæftigelsesindsatsen
Evnen til at formidle faglig ekspertise samt inspirere medarbejdere
i arbejdet med borgere
Lederkompetence til at rammesætte og være tydelig i krav og
deadlines
Evnen til at samarbejde målrettet og professionelt med kunder
og samarbejdspartnere
Lyst til at arbejde i organisation, hvor tempoet er højt og
engagementet stort
Vi tilbyder
Engagerede og energiske kolleger i en teamorganiseret
organisation
En lederstilling med fokus på både daglig drift og udvikling
Gode muligheder for videreuddannelse og kompetenceudvikling
Attraktive ansættelsesvilkår og personalegoder – blandt andet
7 ugers ferie
Ansøgningsfrist
Stillingen er fuld tid med tiltrædelse 1. marts eller før. Ansøgningen
sendes til adm@vaeksthus.dk senest torsdag den 14. januar
klokken 12. Skriv ”Teamleder København” i emnelinjen på din mail.
Yderligere oplysninger
Kontakt Anne Weber eller kig nærmere på www.vaeksthus.dk.
Ventilen
Søger supervisorer til vores mødesteder i
Sønderborg, Viborg, Herning, Hillerød, Næstved og Roskilde
de lokale frivillige.
Derudover er der mulighed for
at deltage i et landsdækkende
netværk med alle Ventilens
supervisorer.
Ventilen har gennem en lang
årrække arbejdet med stille
og ensomme unge og driver
mødesteder 13 steder i Danmark.
Her arbejder vi ud fra
principper om ung-til-ung og
hjælp-til-selvhjælp.
I samarbejde med fagfolk, forskere
og andre organisationer
arbejder vi også for at skabe
viden og debat om unges
ensomhed.
Ventilen driver mødesteder for stille og ensomme unge.
Ventilen har ingen politisk eller religiøs tilknytning.
Kontakt os på
70 208 308
info@ventilen.dk
eller læs mere på
ventilen.dk
Psykolog nyt • 22 • 2009 51

Indhold
Kommunalreform:
stress og sygefravær
Medarbejderne har betalt en høj pris for
kommunalreformen i 2007. Fusionerne
har kostet på stress og sygefravær.
Side 3
at reflektere over sig selv
For at få gavn af at deltage i et terapeutisk
forløb må man kunne reflektere over sig
selv og sætte ord på. Eller må man?
Side 10
Faste rubrikker
Så kan de lære det
Debat side 27
Møder og meddelelser side 32
Rubrikannoncer side 37
Stillinger side 43
Om få dage sænkes den kriminelle lavalder
til 14 år. Der er politisk signalværdi i
lovændringen, som strider mod al psykologfaglig
viden.
Møde med nancy
McWilliams
Side 6
Psykoterapeutisk Selskab tænker internationalt,
når de holder årsmøde. I 2009 var
en stor amerikansk psykoanalytiker oplægsholder.
Side 16
Al HenVenDelSe TIl: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55
MAgASInPOST - UMM