Nyt om udbud og forsikring - Willis

Nyt om udbud og forsikring
Information fra Willis. Juni 2002
Forhøjelser
mellem 10 og 60 pct
Regningen for storme og 11/9 skal betales i 2003. KommuneForsikring forhøjer alle med
omkring 40 procent, mens Købstædernes Forsikring og Alm. Brand regulerer individuelt i
f.t. skadesforløb
-Vi har varslet en generel præmiestigning
på 40 procent på kommunernes
løsøre- og bygningsforsikringer. Det
skyldes, at vores reassuranceomkostninger
er steget væsentligt, siger
direktør Henrik Klitmøller Rasmussen,
KommuneForsikring.
Spg: Hvad så, hvis en kommune har
haft et godt skadesforløb og ikke har
belastet reassuranceomkostningen,
kan den slippe uden en regulering?
-Reguleringen er generel for alle kommuner
i forhold til 2002-præmien. Der
bliver ikke individuelle reguleringer
i forhold til gode og dårlige forløb,
siger Henrik Klitmøller Rasmussen og
tilføjer:
-Den generelle præmiestigning er
meget velbegrundet, da disse risici i
vid udstrækning rammer tilfældigt og
derfor bør bæres af kollektivet af forsikringstagere.
Vi ved jo ikke på forhånd,
om x- eller y-købing bliver ramt af en
større brand, og de belaster reassuranceomkostningerne,
uanset om de har
skaden eller ej, da vi betaler for vores
“forsikringsdækning” under et.
-De fleste kommuner har været i udbud
i 2000, og skadesforløbet er indgået
i fastlæggelsen af deres præmie.
Hvis en kommune havde et dårligere
forløb i 2001/2002, har vi taget en
dialog med dem, og deres præmie er
allerede reguleret, så ved fastsættelsen
af 2003-præmien er det alene en tarifmæssig,
generel regulering.
-Stigningen på 40 procent modsvarer
alene den stigning, vi har fået på genforsikringen.
Der er ikke lagt mere på.
Købstæderne: Individuelt
Købstædernes Forsikring har meldt
stigninger ud på arbejdsskade, som
går fra 20 procent og opefter, mens
bygning, løsøre og ansvar reguleres
individuelt.
-Vi vil ikke tvære en 30 procent
forhøjelse ud over alle kommuner.
Det vil blot føre til, at de dårlige risici
(kommuner med dårlige skadesforløb,
red.) bliver, og de gode går til
andre selskaber, siger policechef Niels
Meldgård, Købstædernes Forsikring og
fortsætter:
-Kommune for kommune, amt for amt
vurderer vi skadesforløb og melder
ud til de respektive kunders mægler,
hvilke økonomiske rammer vi ønsker
for 2003. Den ramme har vi meldt
ud sidst i april, og i maj-juni drøfter vi
rammen med kommunen og mægleren.
-Målet er at skabe økonomisk balance.
Og det kan nås med en kombination
af præmieforhøjelse, reduceret
dækning, øget selvrisiko, forebyggende
foranstaltninger m.m.
-Forhøjelserne vil ligge mellem 0 og
60 procent udover pristalsregulering
og forhøjelsen af arbejdsskade
samt lovmæssig forhøjelse af ansvar
som følge af erstatningsansvarslovens
forhøjede erstatninger.
-Ved en forhøjelse har kommunen
mulighed for at sige, at forhøjelsen
ikke er spiselig og gennemføre et nyt
udbud. Så vil vi tage stilling til, om vi
vil byde, men vores bud bliver i givet
fald det samme for samme risiko, fordi
det er baseret på en individuel vurdering
af forløbet, slutter Niels Meldgård,
Købstædernes Forsikring.
Alm. Brand: Individuelt
Alm. Brand Forsikring er midt i at
varsle forhøjelser til kommunerne.
-For bygning og løsøre bliver forhøjelsen
fastsat individuelt i forhold til
kommunens skadesforløb. Som et
gennemsnit vil forhøjelsen ligge på 15-
20 procent, siger mæglerchef Susanne
Almind, Alm. Brand Forsikring.
-På arbejdsskade bliver der derimod tale
om en generel regulering. Forløbet har
absolut ikke været tilfredsstillende, hvorfor
der på dette område vil ske markante
forhøjelser.

Markante præmieforhøjelser
Forsikringsselskaberne har varslet, at
højere omkostninger til reassurance og en
betydelig forhøjelse af erstatningerne ved
personskade medfører dyrere forsikringer i
2003.
Orkanen i 1999 og terrorangrebene i USA
11. september har på dramatisk påvirket et
allerede stigende forsikringsmarked.
Det kan virke urimeligt, at to helt ekstraordinære
hændelser i den grad skal
sætte dagsordenen, men tendensen i
markedet
er opad, og det kan vi ikke hindre - hvor
gerne vi end ville.
Derimod kan vi og vores kunder gøre en
indsats for, at de danske selskaber ikke
bare sender regningen videre uden at tage
hensyn til den enkelte kommunes/amts skadehistorie.
Vi frygter, der er forsikringsselskaber, som
vil foretage generelle præmieforhøjelser
uden tilstrækkelig hensyn til den skadehistorie,
som den enkelte kommune kan
tilbyde. Det finder vi ikke rimeligt.
Et sundt forretningsmæssigt princip tilsiger,
at de kommuner, som har passet på og
haft et godt skadesforløb, også friholdes
for store præmiestigninger.
Den generelle præmiestigning bør afhænge
af den enkelte risikos sammensætning og
den enkelte kundes skadeforløb. Vi har
kommuner med en overbevisende skadehistorie,
og de har ikke belastet forsikringsselskabernes
regnskaber og skal selvfølgelig
heller ikke straffes.
Gennem en årrække har vi fået åbnet op
for konkurrencen på forsikringsområdet,
og forsikringskunderne har fra 1992 til
2001 generelt kunnet glæde sig over et
betydeligt fald i præmieniveauet. Det ser nu
ud til, at vi i de kommende år skal kæmpe
for at bevare konkurrencen og de lave præmier.
Venlig hilsen
Steen Krogh
Underdirektør
-Vi sendte både de eksisterende
og de nye anlæg i et samlet
udbud, siger Ingelise List.
Alarmanlæg i alle
Grindsteds bygninger
Bedre overblik, det relevante sikringsniveau og væsentlig
besparelse efter samlet udbud af alarmkontrakterne
-Vi havde mange indbrud, og antallet
var stigende, så vi besluttede, at alle
44 bygninger skulle have alarmanlæg,
og sammen med Willis gennemgik en
arbejdsgruppe de enkelte bygninger
for at fastlægge det relevante
sikringsniveau, siger Ingelise List,
afdelingsleder på borgmesterkontoret
i Grindsted. Hun fortsætter:
-Vi sendte derefter både de eksisterende
og de nye anlæg i et samlet
udbud. Blandt tilbudene har vi valgt to
leverandører, så ud over en væsentlig
besparelse har vi opnået bedre overblik
og rationalitet, fordi de enkelte
institutionstyper nu har det relevante
sikringsniveau.
-I de institutioner, som havde alarmanlæg,
er omkostningen halveret som
resultat af udbudet, og sikringsniveauet
er nu det relevante. Grindsted Kommune
sparer derved godt 100.000
kroner.
Bedre og mere sikring for pengene
Tom Laursen, Willis sikringsspecialist,
har sammen med en arbejdsgruppe
Nyt om udbud og forsikring
Juni 2002
Udgivet af Willis I/S
Ansvarshavende redaktør Marianne Laugesen,
Willis, Tuborgvej 5, 2900 Hellerup
Redaktion: Bifra Kommunikation,
Nyhavn 20 D. 1051 København K.
Dtp og produktion: Brandt & Co. A/S.
Oplag 2.500.
udarbejdet Grindsteds sikringsplan,
der omfatter brand, tyveri m.m. Planen
højner sikringsniveauet for hele
kommunen og dens bygninger.
-Kommunen opnår en række fordele
ved at gennemgå området og fastlægge
de relevante sikringsniveauer for de
forskellige institutionstyper, påpeger
Tom Laursen og tilføjer:
-Det overblik er hele nøglen til både
bedre sikring og mere sikring for
pengene.
-Forskellen er, at det er kommunen,
der stiller kravene til leverandøren af
alarmanlæg og vagtservice, og ikke
leverandøren, som leverer en standardhyldevare
til normal pris. Og når kommunen
køber samlet ind, får den derfor
også en rimelig storkunderabat.
Willis er landets største forsikringsmæglervirksomhed.
Vi samarbejder med Willis
Gruppen, som med sine 300 kontorer
verden over og cirka 16.500 medarbejdere
er verdens tredje største mægler.
Vi skaber optimale forsikringsløsninger for
en lang række af landets største virksomheder
og organisationer - både herhjemme
og i udlandet.
Redaktionen sluttet 29. maj 2002.

2-3 cm betyder ansvar
Ligger to fortovsfliser så skævt, at højdeforskel er årsag til et uheld, kan kommunen
blive dømt til at betale erstatning
Kommunen har ansvar for, at fortov,
cykelsti og vej er i god vedligeholdstilstand.
Kommer en borger til skade på
grund af et hul i cykelstiens asfalt, eller
fordi to fliser har forskubbet sig, så
de ligger skævt, kan kommunen blive
erstatningspligtig.
En niveauforskel på få centimeter mellem
fortovsfliserne kan betyde, at en
kommune – afhængig af de nærmere
omstændigheder - ifalder ansvar.
Retspraksis er, at hver sag vurderes
individuelt, så flere forhold vil spille
ind i den samlede vurdering. Ved
uheld tages der fotos til at understøtte
sagen, og fortovets alder og karakter
tages med i vurderingen.
Er fortovet ældre/medtaget skal der
mere til, før kommunen bliver dømt
Kommunalkonference
27.-28. august
Fokus på præmieforhøjelser, kommunalforsikring i England
og Sverige, skadeforebyggelse og risikostyring, samt udbud
af alarmkontrakter, når amter og kommuner mødes i Nyborg
-Amter og kommuner står over for
nogle betydelige udfordringer i disse
år, hvor præmieniveauet stiger markant,
og skadeforebyggelse derfor er
i fokus, så skadeudgifterne kan reduceres.
På den måde kan de minimere
de forhøjelser, som præger markedet,
siger underdirektør Steen Krogh,
Willis, og fortsætter:
-Det kommunale område er præget
af en stor åbenhed om resultaterne af
arbejdet, og det gør den årlige sikringskonference
til et vigtigt mødeforum,
som vi ser frem til.
ansvarlig, fordi gående og trafikanter
må være forberedt på huller og niveauforskelle
ved færdsel på en dårlig belægning.
Omvendt hvis belægningen ser
fin og ny ud, så skal borgeren ikke
behøve at være så agtpågiven.
Cykelpatrulje
I Odense har kommunen taget et nyt
våben mod huller og skæve fliser i
brug, kunne man for nylig læse i
Fyens Stiftstidende.
Foreløbig fire frivillige har fået et
kamera og en mobilpc/-telefon med,
når de cykler rundt i Odense, og ser en
af dem et hul, stopper den pågældende
op og tager et billede med det digitale
kamera. Billedet kan straks sendes med
en e-mail til vejinspektøren. Sekunder
efter kan han vurdere skaden på sin
skærm og sætte det fornødne i gang.
-På konferencen vil en række gæster
fra udlandet redegøre for deres erfaringer
krydret med indslag fra danske
kommuner og forsikringsselskaberne.
-Jeg synes også, vi kan sige, at risikokoordinatorerne
er kommet godt i
gang. Det er vel kun fem år siden, at
risikostyring for alvor er kommet på
dagsordenen.
Reducer præmieforhøjelserne
Mange har nu en systematisk registrering
af skader, og disse data er nyttige,
når præmieniveauet skal forhandles.
For eksempel videresende billedet til en
entreprenør, som kan tage ud og udbedre
skaden.
Patruljen er blevet en mulighed, fordi
kamera og telefon fylder meget lidt
og nemt kan være med på cyklen, og
udstyret koster under 10.000 kr. pr.
stk. For Odense handler det om rettidig
omhu, og derved undgå en erstatningssag.
Cykelpatruljen får ikke løn, men 25 kr.
for hver skade, der skal udbedres. De
kan også tjene penge på at rapportere
om ødelagte vejskilte og belysning,
hærværk eller manglende snerydning.
Relevante domme findes på intranettet,
www.willis.dk
Knap 100 repræsentanter for amter og kommuner
deltager i Willis årlige kommunalkonference
på Nyborg Strand.
Mulighederne for at reducere eller
undgå en præmieforhøjelse er til stede,
såfremt kommunen kan dokumentere
en stabil eller faldende skadesudvikling.
Men også internt kan data
udnyttes til at prioritere indsatsen og
identificere områder, der kræver
indsats.
I begyndelsen af juni udsender Willis
invitation til kommunalkonferencen
til de sikringsansvarlige i kommuner,
amter m.v. Invitationen kan også fås
ved kontakt til Willis.

Selvrisiko:
100.000 kr.
Vordingborg har overskud på selv at tage en større del af risikoen og investere sparede præmiekroner
i risikostyring. KommuneForsikring gav godt tilbud
Umiddelbart kan det lyde som dyrt
og risikabelt at bære en selvrisiko på
100.000 kroner pr. skade. Alle mindre
skader skal betales ud af egen lomme.
Og det kan forklare, at kommunernes
politik med hensyn til selvrisiko er
meget forskellig. Men der kan være
god totaløkonomi i selv at dække småskader
og primært bruge forsikringsselskabet
som værn mod storskader.
-Udbudet af forsikringsporteføljen
i 1995 satte ændringen i gang. En
fortsættelse på uændrede vilkår ville
betyde en årlig præmieforhøjelse på
250.000 kr. KommuneForsikring tilbød
i stedet en strategi med en selvrisiko
på 100.000 kr. og selvforsikring på
enkelte områder, som ville medføre en
årlig nettobesparelse på 300.000 kr.,
når småskaderne var betalt af kommunen,
fortæller risikokoordinator
Niels Krebs, Vordingborg kommune.
-Politikerne valgte den sidste løsning
med den tilføjelse, at besparelsen
skulle bruges til en opprioritering af
den forebyggende indsats.
-Desuden skulle den decentrale administration
af forsikringsområdet m.v.
centraliseres i Økonomisk forvaltning
med henblik på en forenkling og
ensartet opgaveløsning.
-For at få det bedst mulige udgangspunkt
i den forebyggende indsats
blev kommunens plejehjem, skoler og
institutioner derefter gennemgået af
et mæglerfi rma. Det resulterede i en
handlingsplan, der fastlagde et fælles
sikringsniveau og behovet for alarmudbygningen.
-Vi var i den heldige situation, at vi
kunne bygge tilsyn og alarmering op
om den eksisterende, døgnbemandede
vagtcentral, som indgår i kommunens
redningsberedskab.
Fald i tyverier
Antallet af tyveriskader er faldet fra 19
tyverier i 1997 med en skadeudgift på
262.000 kroner til seks tyverier med en
udgift på i alt 45.000 kroner i 2001.
-Vores prioritering var først at sikre
plejehjem, dernæst daginstitutioner
og som det tredje område at sikre
skolerne ved alarmtilslutning, siger
Niels Krebs og fortsætter:
-Men samtidig viste det sig, at tyverierne
fl yttede. Der blev fl ere simple
tyverier på skolerne, og vi begyndte at
opleve indbrud i andre af kommunens
ejendomme. Da handlingsplanen blev
revideret i 1998, satte vi os derfor som
mål, at samtlige kommunale bygninger,
i alt 84, inden udbudsrunden i
2000 var udstyret med alarmanlæg.
Beredskabschef Leif Jensen (th) og risikokoordinator
Niels Krebs har nået fl otte resultater i Vordingborg
Kommune med en kombination af risikostyring og
undervisning.

Afl æser adfærdsmønstre
Når alarmen går, kan den vagthavende
indsatsleder se præcis, hvor der er et
problem. Redningsberedskabets vagthavende
indsatsleder og Politiet
alarmeres og sendes ud til åstedet.
Reaktionstiden for den lokale vagthavende
er kort, og det stress’er
tyvene - de kan ikke lide at se blå blink
i nattehimlen. Der er mange eksempler
på, at tyvene ikke har nået at få tyvekosterne
med sig, eller er stukket af
med meget lidt.
-De nøjagtige registreringer af alarmer
fortæller os meget om tyvenes færden
og adfærdsmønstre, den viden bruger
vi i det videre risikostyringsarbejde,
understreger beredskabschef Leif Jensen.
Vordingborg oplevede dog, at alarmer
ikke gør det alene. Fejlalarmer navnlig
ved betjeningsfejl gjorde det nødvendigt
med en grundig undervisning i
betjeningen af anlægget og at indføre
regler for fyraftenseftersyn.
Nøgler skiftet ud
For at begrænse antallet af fejlalarmer
blev det foreslået at kombinere de
enkelte bygningers alarm- og låse-systemer.
I første omgang mødte planerne om
på den måde at begrænse adgangen
og bevægelsesfriheden modstand fra
skolerne. En skole blev inddraget i en
forsøgsordning, og da det viste sig, at
ordningen reducerede antallet af fejlalarmer,
og antallet af simple tyverier
faldt dramatisk, svandt modstanden ind.
Den sidste modstand blev overvundet,
da en gammel kending af Politiet blev
anholdt på en skole, og visiteringen af
ham viste, at han var i besiddelse af et
næsten komplet nøglesæt til skolen.
På skolerne er den traditionelle nøgle
i dag afl øst af en elektronisk brik, som
er tilpasset den enkelte brugers behov.
Det er en dyr løsning at etablere, men
mister nogen brikken, så er det næsten
omkostningsfrit at annullere og
erstatte den.
Siden 1996 har kommunen investeret
godt tre millioner kroner i alarmer
og nøglesystemer. Godt 60 procent
er allerede tilbagebetalt via sparede
forsikringsomkostninger. Af de resterende
40 procent er en del sparet, da
risikostyringen har mange usynlige og
af-ledede besparelser ved en bedre og
mere målrettet drift af kommunens
ejendomme.
Vordingborgs kommunale bygninger er blevet
mere sikre, og antallet af tyveriskader er
faldet fra 19 i 1997 til seks i 2001.

Statens ejendomme i udbud
Reformen af statens ejendomsadministration er i fuld gang. 2,1 millioner kvadratmeter af
omkring 20 millioner kvadratmeter er nu forsikret hos Købstædernes Forsikring
Udbudet af 2,1 millioner kvadratmeter
af Statens ejendomme er det mest
omfattende udbud af ejendomsforsikring,
som Willis har gennemført.
Udbuddet omfattede ejendomme
til forskning og uddannelse under
Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger
samt ejendomme til
administrative formål under Slots- og
Ejendomsstyrelsen.
Som selvforsikret havde Staten ikke en
skadehistorik og et regnskab for skadeudgifter
gennem tiden som grundlag
for en forsikringsteknisk kalkulation.
Willis måtte derfor først med et rent
detektivarbejde afdække skadeomkostningerne
gennem tiden, og hver
enkelt bygning blev dokumenteret af
Willis blandt andet ved hjælp af Willis
erfarne ingeniører. Materialet fyldte
3 A4 ringbind i alt.
Forsikringsmægler John Kristiansen,
37 år er ansat som forsikringsmægler
på Willis kontor i København, hvor han
navnlig skal hjælpe amter og kommuner
samt offentlige virksom-heder
med forsikringsudbud og risikostyring.
John kommer fra en stilling hos forsi-
Willis blev rådgiver for Slots- og Ejendomsstyrelsen,
efter Staten to gange
havde søgt at gennemføre et udbud.
Led i SEA-reformen
-Eksemplet viser, hvor vigtigt det er
med et dækkende og fyldestgørende
udbudsmateriale for at få forsikringsselskaberne
i tale, siger underdirektør
Poul Ørum, Willis.
Blandt de indkomne tilbud valgte Staten
at indgå aftale om de 2.1 millioner
kvadratmeter med Købstædernes Forsikring.
Forsikringen af de offentlige bygninger
er et led i den store reform af statens
ejendomsadministration, SEA-reformen,
som indebærer, at ministerier,
styrelser m.m. skal betale en markedsbaseret
husleje og dermed modtage
markedsmæssige ydelser - herunder
forsikringsdækning.
Nye medarbejdere i offentlig afdeling
Jacob Alsing, 45 år og exam.
assurandør, er ansat som mæglerassistent
på Willis kontor i Odense og
skal arbejde med Willis kunder i stat,
amt og kommuner. Han kommer fra
en stilling i Topdanmark, hvor han
Kunde- og udlejningschef Gyrithe Saltorp,
Slots- og Ejendomsstyrelsen og underdirektør
Niels Meldgård, Købstædernes Forsikring foran
Finansministeriets Røde Bygning, som nu er
forsikret.
har arbejdet såvel med pensions- som
skadesforsikring. Jacob Alsing er gift
og har tre børn på 2, 5 og 6 år, og er
i fritiden aktiv håndbold- og fodboldspiller.
kringsmæglerfirmaet AON, hvor han
havde ansvaret for den offentlige forretning.
Privat bor John Kristiansen i
Solrød Strand, er gift og har to børn
på 9 og 12 år, den ene er han tillige
fodboldtræner for på Solrød FC. Selv
dyrker han squash i fritiden.

Operation “synlig bil”
Med en række tiltag er hjemmeplejens bilskadeudgifter nedbragt med 28 procent,
og arbejdsskaderne er faldet 37 procent
Det nytter. Så klart kan facit skrives,
efter Haderslev fik nok af mange
skader og store udgifter til reparation
af skader på hjemmeplejens biler.
En vigtig ting har været at signalere, at
“det ikke er lige meget”. Hjemmeplejens
biler bliver vasket og støvsuget
hver uge, og de gennemgås for skader.
Skader bliver derfor hurtigt “opdaget”.
Men også i det daglige er der opmærksomhed
på bilens tilstand. Den dagligt
ansvarlige for bilparken flyttede til et
kontor, der ligger umiddelbart ud til
P-pladsen, så der er personlig kontakt,
når hjemmehælperne afleverer bilen
efter dagens kørsel. Brugeren stiller
ikke bare bilen fra sig på en anonym
plads.
-Det er de små ting, der gør forskellen,
siger Ole Christiansen, beredskabschef
i Haderslev, og fortsætter: Og det er
vigtigt, at vi som ledere engagerer
os. Det sender det rette signal ned i
organisationen.
-Vi skal som ledelse være opmærksom
på, hvordan kørslen kan indrettes
bedre, medarbejderne kan motiveres
og uddannes bedre, og vi skal fortsat
udvikle og vedligeholde motivationen
hos medarbejderne.
-Vores hjemmehjælpere har fået
køreteknisk kursus og kursus i glatkørsel,
og vi har gennemført vores eget
kursus i at bakke, manøvrere og lære
bilen at kende, så deres fulde opmærksomhed
er på vejen, når de kører.
Fjernede sædevarmen
Beredskabschefen har også haft en
ergoterapeut til at vise hjemmehjælperne,
hvordan sæde, spejle m.m.
indstilles for, at chaufføren har den
bedste kørestilling og kan være
100 procent opmærksom.
-Skaber vi et godt arbejdsmiljø, har det
effekt både på bilskader og arbejdsskader.
-Da vi skulle købe nye biler, undersøgte
vi markedet og valgte en Suzuki
Wagon med gode ind- og udstigningsforhold,
godt udsyn, store spejle m.m.
Nakkestøtterne på bagsædet tog vi ud
for at øge udsynet, og vi valgte en bil
uden sædevarmen. Vi mener, den er
årsag til rygskader. Om vinteren bliver
ryggen varmet op af sædet, men på vej
ind til klienten afkøles ryggen, før man
går i gang med arbejdet. Det er bedre
for ryggen, at varmen kommer indefra.
Sædevarmen fortæller kroppen, at varmen
kommer udefra.
-Flere ting kan spille ind, men antallet
af anmeldte arbejdsskader er reduceret
med 37 procent, slutter Ole Christiansen.
Dårlige låse kan koste 40 pct. af erstatningen
Mange selskaber strammer kursen over for ikke SKAFOR godkendte låse. Hver anden lås i
de kommunale bygninger er ikke godkendt, viser Willis gennemgang
Mange forsikringsselskaber er begyndt
at fratrække op til 40 procent i erstatning,
hvis taksator efter et indbrud
konstaterer, at bygningen ikke har
været forsvarlig aflåset, hvilket vil sige,
aflåset med minimum en SKAFOR
godkendt lås. Sådan har reglen altid
været, men det er nyt, at selskaberne i
stigende grad håndhæver den.
Forsikringsselskabernes praksis kommer
som en økonomisk overraskelse i mange
kommuner, for Willis gennemgang
af sikringen i kommunale bygninger
viser, at mere end hver anden lås ikke
opfylder SKAFORs krav.
-Forsikringsselskaberne har retten
på deres side. Det fremgår typisk af
tyveriforsikringens vilkår, at der er
krav om forsvarlig aflåsning, hvilket vil
sige mindst en SKAFOR godkendt lås,
siger forsikringsmægler Gitta Ravn og
fortsætter:
-Jeg tror, kommunerne godt ved, at
bygningerne skal være forsvarligt
aflåst. Men de er nok ikke opmærksomme
på det eller ved ikke, at kravet i
vilkårene har den konsekvens, at låsene
skal opfylde SKAFORS laveste sikringsniveau,
slutter Gitta Ravn.
-Og tilføjer forsikringsmægler Svend
Larsen:
-Typisk er selve låsekassen i orden, men
monteringen er ikke udført rigtigt. For
-Som ledere må vi engagere os. Det sender det rette
signal ned i organisationen, siger viceberedskabsinspektør
Ove Johansen (tv.) og beredskabschef Ole
Christiansen, Haderslev.
eksempel at langskiltet eller slutblikket
ikke sikrer tilstrækkeligt mod indbrud.
Hængelåse på træskure og tilbygninger
er ofte ikke godkendte eller er
monteret uden bøjle. Ovenlys og låse
navnlig i ældre skurvogne og containere
er ofte ikke sikret i henhold til kravene.
Willis risikorådgivere checker låsene i
forbindelse med et sikringscheck, og
de viser, at mere end hver anden lås
ikke opfylder kravene. Kommunerne
risikerer derfor, at selskabernes praksis
kan koste dem mange penge.
Se SKAFORs krav til låse på
www.willis.dk

Mineryddere
i Kosovo og Eritrea forsikret
Willis offentlige afdelings arbejdsområde spænder vidt. Fra check af låse i en børnehave til
et forsikringsprogram for en nødhjælpsorganisation, der løser en vigtig, international opgave
Folkekirkens Nødhjælp og Willis spiller
en lille, men vigtig rolle for, at livet kan
vende tilbage til det normale i Kosovo
og Eritrea.
Willis har på det internationale forsikringsmarked
fået tegnet en ulykkesforsikring
for “loss of life and limb”
for de lokale mineryddere, der udfører
minerydningsarbejdet. Forsikringen
er et krav fra FN og er samtidig en
afgørende forudsætning for at få
frivillige til at melde sig til arbejdet.
Når de lokale konfl ikter er bragt til
Tuborgvej 5
2900 Hellerup
Tlf: 3946 6600
ende, er tusindvis af miner gemt på
marker, langs veje og i bygninger en
alvorlig hindring for, at indbyggerne
kan genoptage en normal tilværelse,
og for at al anden nødhjælp kan
komme i gang. Minerydning har derfor
en høj prioritet hos FN og nødhjælpsorganisationer.
Men arbej-det er kompliceret
og farligt.
-Vi tilsigter at opbygge en lokal
kapacitet, som kan fungere, når vi
er væk, siger programadministrator
Svend Michael Olsen, Folkekirkens
Nødhjælp, og fortsætter:
Brendstrupgårdsvej 13
8200 Århus N
Tlf: 8741 0444
Hasserisvej 134
9000 Aalborg
Tlf: 9631 0200
-Og vi føler en forpligtelse til at sikre
dem en god behandling, hvis de kommer
til skade. Mister de en fod, yder
vi lægehjælp og genoptræning og
udbetaler 100.000 DM, som svarer til
et millionbeløb herhjemme.
98 procent af minerne er fjernet i
Kosovo, men arbejdet har kostet otte
ulykker blandt de 142 mineryddere,
der har været i gang. Bedre er det
gået i Eritrea med ingen ulykker blandt
de 200 mand, der har ryddet miner dér.
-Danske selskaber mente, risikoen var
for stor, og ville ikke tegne forsikringen,
siger forsikringsmægler, ingeniør Jens
Boeskov, Willis og fortsætter:
-Vi måtte derfor til vores kontakter hos
Lloyds i London til et syndikat, der er
vant til at deltage i specielle high risk
forsikringer.
-De har tillige været fremragende til
skadebehandling. Ofrene har fået
en dygtig og effektiv lægehjælp og
genoptræning, og 14 dage efter uheldet,
har ofret fået erstatningen ind på
kontoen. Det sender et vigtigt lokalt
signal om troværdighed for en nødhjælps-organisation.
Folkekirkens Nødhjælp har med en forsikring fået
lokale sat ind i arbejdet med at rydde de tidligere
konfl iktområder for miner, så livet kan vende
tilbage til det normale.
Nedergade 35
5000 Odense C
Tlf: 6313 7300