Nummer 87 (marts 2012) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...
Nummer 87 (marts 2012) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...
Nummer 87 (marts 2012) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ISSN 1396-2620<br />
LANDSFORENINGEN<br />
<strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> e Bistandsværger i Danmark<br />
& GE<br />
avisen<br />
FAGLIGT TALT...<br />
Program for temadagene i Aarhus<br />
Landsmøde <strong>2012</strong><br />
Formandens beretning<br />
Folketingets §71 tilsyn<br />
Retssikkerhed og sagkyndig<br />
bistand i forvaltningsprocessen<br />
Marts <strong>2012</strong> · Nr. <strong>87</strong><br />
KORT NYT...<br />
Magt og <strong>af</strong>magt i psykiatrien<br />
Ny rigsadvokat<br />
VÆRD AT VIDE...<br />
Velkommen i LPD<br />
Retssikkerhed<br />
Klager over politiet<br />
LPD · avisen 1
LPD-avisen er udgivet <strong>af</strong> <strong>Landsforeningen</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> og<br />
Bistandsværger i Danmark<br />
Redaktion: Formand Ole Kølle<br />
Redaktionsmedarbejder:<br />
Ad. hoc-medlemmer efter behov.<br />
Ansvarlig i forhold til<br />
medie ansvarsloven: Ole Kølle<br />
Bladets ledende artikler produceres<br />
<strong>af</strong> LPD. Indholdet <strong>af</strong> andre artikler<br />
dækker ikke nødvendigvis LPD’s<br />
holdninger<br />
Layout og tryk: Isager Bogtryk<br />
Bladet udkommer: Ca. 4 - 5 gange<br />
årligt og trykkes i et oplag på<br />
ca. 2000 stk.<br />
Næste materiale-deadline<br />
1. juni <strong>2012</strong><br />
Redaktion og ekspedition:<br />
Ole Kølle<br />
Skovager 54, 4400 Kalundborg<br />
tlf. 24665824 / 24665824<br />
fax 62228300<br />
e-mail: ok280944@yahoo.dk<br />
Artikler til bladet e-mailes<br />
på wordfi l til: ok280944@yahoo.dk<br />
WWW.LPD-INFO.DK<br />
Bestyrelsen i LPD:<br />
Ole Kølle · formand og ans. red.<br />
Skovager 54 - 4400 Kalundborg<br />
ok280944@yahoo.dk<br />
formandenlpd@gmail.com<br />
tlf. 62228300 / 24665824<br />
Jan Labusz, næstformand<br />
Chr. Hansensvej 27 · 4300 Holbæk<br />
jan_labusz@hotmail.com<br />
tlf. 59441528 / 40561577<br />
Rita Brix, Sekretær<br />
Skovgårdsvej 8, 1. tv. - 2920 Charlottenlund<br />
mail@ritabrix.dk<br />
51789667<br />
2 LPD · avisen<br />
avisen<br />
Lederen...<br />
Foråret er på vej og vi går mod lysere tider. Det er rigtig dejligt, at træerne har sat<br />
knopper, erantis, krokus og vintergæk ”pibler” op <strong>af</strong> jorden. Skønt med al den grøde<br />
i naturen.<br />
Kunne denne grøde dog blot overføres til psykiatrien, så ville fremtiden her også tegne<br />
lysere. Det er desværre ikke tilfældet. Der går næsten ikke en dag, hvor man ikke<br />
kan læse i dagspressen eller høre i medierne, at nu har denne eller hin psykisk syge<br />
person været involveret i en tragisk hændelse, hvor det enten handler om mord eller<br />
senest i Odense om overfald på 3 personaler.<br />
Nu vil mange jo nok sige, at det handler om, at der er for få ressourcer <strong>af</strong>sat til psykiatrien.<br />
Dette er ganske givet rigtigt. Der er nedlagt for mange sengepladser. De sidste<br />
20 år er der nedlagt over 4000 sengepladser, så der nu kun er 3165 sengepladser.<br />
Dansk Psykiatrisk Selskab har lige udgivet en Hvidbog, der nøje beskriver denne<br />
problematik. 30 – 40 % <strong>af</strong> de adspurgte overlæger giver udtryk for, at de hver uge<br />
udskriver patienter for tidligt, fordi der står nogle i den anden ” ende ” <strong>af</strong> behandlersystemet,<br />
som er mere behandlingskrævende end de udskrevne.<br />
Dette er en meget uheldig situation, som politikerne må forholde sig til meget hurtigt.<br />
8 overlæger giver udtryk for, at situationen ikke har noget med nedlæggelsen<br />
<strong>af</strong> sengepladser at gøre, men at den ”omgivende psykiatri” måske ikke fungerer optimalt.<br />
De ” lærde ” er altså uenig i årsagerne til situationen på de psykiatriske <strong>af</strong>delinger.<br />
Nu forholder jeg mig ikke specielt til årsagerne, men konstaterer blot, at<br />
behandlingssystemet ikke fungerer som det skal, og at det bestemt er noget, som<br />
både regionspolitikere og landspolitikere må forholde sig til temmelig hurtigt.<br />
Psykiatrien har i mange år været et underfi nansieret område. Der mangler i den grad<br />
veluddannet personale på mange <strong>af</strong>delinger, hvilket er med til, at området stadig<br />
lider under et andet image end somatien. Det er trods alt blevet bedre gennem de<br />
sidste snart 23 år, hvor jeg har h<strong>af</strong>t tilknytning til området, ( den nye psykiatrilov blev<br />
Mogens Michaelsen · kasserer<br />
Strandvej 2 , 4862 Guldborg<br />
momi4862@gmail.com<br />
kassererenlpd@gmail.com<br />
tlf. 54770011 / 23461975<br />
Jens Ernst Nielsen · medlem<br />
Gedhusvej 17 – 7441 Bording<br />
jensernstnielsen@gmail.com<br />
40436627/21765477<br />
Niels Simonsen – medlem<br />
Solvej 9d, lejlighed 6, 7200 Grindsted<br />
niels@unsimonsen.dk<br />
20643452<br />
Katrine Kleist - medlem<br />
Hyrdeengen 299 - 2625 Vallensbæk<br />
kkatrine@live.dk<br />
27212574<br />
Poul Mødekjær · Regnskabskontrollant<br />
Lyshøj Allé 1, st. tv. – 2500 Valby<br />
40733421<br />
Ida Kramp · Regnskabskontrollant suppleant<br />
Ketilsvej 5 · 2880 Bagsværd<br />
kramp.amholt@mail.tele.dk<br />
tlf. 449<strong>87</strong>050<br />
Niels G. Pedersen · 1. suppleant<br />
Georgegade 40 st., 5000 Odense C<br />
niels@cdnet.dk<br />
tlf. 66146745<br />
Susan Lundgren · 2. suppleant<br />
Tårup Byvej 13, 5<strong>87</strong>1 Frørup<br />
nasus.een@gmail.com<br />
tlf. 20205484<br />
Andreas Morgan · Håndbog / Hjemmeside<br />
tlf. 60602239<br />
ab@welund.dk
vedtaget 24. maj 1989 og trådte i kr<strong>af</strong>t den 1. oktober samme<br />
år ). Jeg har været med siden starten og kan bestemt se<br />
en positiv udvikling ikke mindst på området, der gælder<br />
god sygehusstandard. Næsten alle har i dag eneværelser<br />
og der er gode fritidsmuligheder de fl este steder.<br />
Den nye regering vil arbejde på, at unge med et handicap<br />
ikke nærmest pr. automatik kommer på førtidspension,<br />
men forsøges hjulpet ud på arbejdsmarkedet med den arbejdsevne,<br />
som den enkelte besidder, selv om der evt. er tale<br />
om små procenter.<br />
Her er det rigtig vigtigt, at der virkelig tages hensyn til det<br />
handicap, som den enkelte har og at ingen presses ud i et<br />
job, hvor det kun vil føre til nederlag og en forstærkelse <strong>af</strong><br />
handicappet. En meget grundig visitation skal fi nde sted<br />
og jeg har så også tiltro, at mange vil få glæde <strong>af</strong> hjælpen<br />
til at få tilknytning til arbejdsmarkedet, så et øget selvværd<br />
også vil fi nde sted.<br />
Mit håb skal da sluttelig være i denne leder, at politikerne<br />
nu vil leve op til det ansvar, som ovennævnte politik indebærer<br />
og at den almene holdning til mennesker med psykiske<br />
problemer derved også bedres.<br />
Godt forår til alle. Lyset og solen kan vi heldigvis ikke bestemme<br />
over, så nyd dette i fulde drag.<br />
Ole Kølle<br />
Formand/ ansvarsh.redaktør<br />
I N D H O L D<br />
Kort nyt...<br />
Magt og <strong>af</strong>magt i psykiatrien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />
Ny rigsadvokat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5<br />
Fagligt talt...<br />
Program for temadagene i Aarhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />
Temadage - tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7<br />
Landsmøde <strong>2012</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />
Formandens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9<br />
Retssikkerhed og sagkyndig bistand i forvaltningsprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14<br />
Folketingets §71 tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19<br />
Endelig rapport om § 71-tilsynets uanmeldte besøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24<br />
Værd at vide...<br />
Velkommen i LPD. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17<br />
Retssikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35<br />
Klager over politiet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38<br />
Min mening · Debat...<br />
Hvorfor er det forbudt at tale om psykiatriske sengepladser? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33<br />
LPD · avisen 3
Magt og <strong>af</strong>magt<br />
i psykiatrien<br />
- en debatdag om etiske dilemmaer<br />
Psykiatri er et område, der altid har været omgærdet <strong>af</strong> forestillinger og meninger, tabuisering og stigmatisering.<br />
Der er noget ukendt og skræmmende over svær psykisk sygdom, men samtidig kalder den på vores<br />
medfølelse og ønsket om at hjælpe.<br />
Magt og <strong>af</strong>magt opleves utvivlsomt <strong>af</strong> alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige,<br />
det professionelle og det politisk-administrative plan, fx:<br />
Magt fordi man som personale har nøglen til<br />
at forlade <strong>af</strong>delingen<br />
Magt når man som patient bliver i stand til at<br />
håndtere og leve med sin sygdom<br />
Magt når man som politiker kan bevilge penge<br />
Det Etiske Råd vil gerne medvirke til at skabe synlighed og debat om de etiske dilemmaer ved samfundets<br />
håndtering <strong>af</strong> svær psykisk sygdom og inviterer nu til debat om magt og <strong>af</strong>magt i psykiatrien.<br />
Det Etiske Råd<br />
<br />
www.etiskraad.dk<br />
4 LPD · avisen<br />
Tilmelding g<br />
På debatdagen tages udgangspunkt i en række scenarier, som Rådet har udviklet i samarbejde med konsu-<br />
lenthuset Dacapo og en bred skare <strong>af</strong> interessenter. Ved brug <strong>af</strong> metoder fra teatrets verden vil Dacapo med<br />
<strong>af</strong>sæt i disse scenarier føre deltagerne ind i debatten. Arrangementet vil indgå som en del <strong>af</strong> grundlaget for<br />
Det Etiske Råds efterfølgende anbefalinger for psykiatrien.<br />
<br />
i Landstingssalen på Christiansborg.<br />
Alle interesserede er velkomne. Begrænset deltagerantal.<br />
Kontaktperson Ulla Hybel<br />
<br />
Afmagt fordi man har for lidt tid, for lidt<br />
uddannelse og bliver misforstået som skrankepave<br />
Afmagt når man behandles nedsættende og<br />
krænkende<br />
Afmagt når der er brug for pengene alle andre steder...<br />
DEBATDAG<br />
Fredag den 13. april <strong>2012</strong>,<br />
kl. 9.30 til 16.00<br />
Landstingssalen, Christiansborg<br />
Deltagergebyr 250 kr.<br />
Tilmelding: www.etiskraad.dk/psykiatri<br />
Tilmeldingsfrist senest den
Ny rigsadvokat<br />
KØBENHAVN: En <strong>af</strong>delingschef i Justitsministeriet overtager<br />
posten som øverste chef for anklagemyndigheden.<br />
Afdelingschef Ole Hasselgaard er blevet udpeget <strong>af</strong> regeringen<br />
til stillingen, oplyser justitsminister Morten Bødskov<br />
(S).<br />
Udnævnelsen har været ventet i nogen tid. Netop Ole Hasselgaard<br />
har været tippet som den, der skulle efterfølge<br />
Jørgen Steen Sørensen, der for nylig blev Folketingets<br />
Ombudsmand.<br />
Og i ministeriet oplyses det da også til Ritzau, at der kun er<br />
en ansøger til den prestigefyldte post.<br />
Den 44-årige jurist har siden 2008 været <strong>af</strong>delingschef i<br />
ministeriet, og tidligere har han været kontorchef og lovråd.<br />
I en kortere periode har han desuden prøvet at være dommer<br />
- nemlig som konstitueret landsdommer.<br />
Udnævnelsen viser, at regeringen holder fast i traditionen.<br />
Stillingen som rigsadvokat har i en lang årrække været forbeholdt<br />
topjurister i Justitsministeriet.<br />
Kort nyt...<br />
Bragt i Dagbladet Nordvestnyt - onsdag en 14. <strong>marts</strong> <strong>2012</strong><br />
De tidligere rigsadvokater Jørgen Steen Sørensen, Henning<br />
Fode og Asbjørn Jensen kom således alle fra chefstillinger<br />
i Justitsministeriets departement.<br />
Senest har Ole Hasselgaard været involveret i arbejdet<br />
med at forberede en lov om Politiets Efterretningstjeneste.<br />
Han sad med i det udvalg, som har foreslået en ny form<br />
for kontrol <strong>af</strong> PET. Fremover skal den foretages med hjælp<br />
<strong>af</strong> stikprøver; og de enkelte registreringer <strong>af</strong> borgere skal<br />
ikke længere have et ja fra kontrollører.<br />
Ole Hasselgaard har i PET-udvalget markeret sig på fl øjen<br />
<strong>af</strong> embedsmænd, der ikke mener, at det nye kontrolorgan<br />
- PET-tilsynet - skal have magt til at give ordrer og forbud<br />
til PET.<br />
Derimod mener udvalgets anden fl øj med dommere, en<br />
advokat og universitetsjurister, at tilsynet skal kunne gribe<br />
ind over for efterretningstjenesten.<br />
Ellers bliver kontrollen ikke reel. Rigsadvokaten er chef for<br />
samtlige anklagere i politikredsene og hos statsadvokaterne.<br />
Han fører også str<strong>af</strong>f esager ved Højesteret.<br />
Ole Hasselgaard tiltræder 1. maj.<br />
LPD · avisen 5
Fredag den 11. maj<br />
17.00-18.00 Ankomst og indkvartering på Aarslev Kro,<br />
Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand.<br />
Tlf. 86260577.<br />
Mail: aarslev@helnan.info<br />
18.00-20.00 Aftensmad med en enkelt genstand<br />
pr. person.<br />
20.00-ca. 22.00 Ulla Hybel, projektleder i Etisk Råd,<br />
vil komme og vise videoen fra temadagen<br />
på Christiansborg om ”Magt og <strong>af</strong>magt<br />
i psykiatrien” med etiske dilemmaer.<br />
Vi vil også høre lidt om Etisk Råds arbejde<br />
i dagligdagen.<br />
Herefter hyggeligt samvær.<br />
Lørdag den 12. maj<br />
08.00 – 09.00 Morgenmad på Aarslev Kro.<br />
09.00 – 09.30 Transport til Psykiatrisk hospital i Risskov i<br />
egen bil. Deltagere, der er med tog, kører<br />
med hos os, der har plads i bilen.<br />
Hospitalets adresse er:<br />
Skovagervej 2, 8240 Risskov.<br />
Tlf. 77892000.<br />
09.30 – 10.15 Forkvinden for Dansk Psykiatrisk Selskab<br />
Jeanett Bauer kommer og fortæller om<br />
den nys udkomne Hvidbog, som<br />
Selskabet næsten lige har udgivet og som<br />
specielt sætter fokus på nedlæggelsen <strong>af</strong><br />
de mange sengepladser i psykiatrien og<br />
betydningen <strong>af</strong> dette.<br />
10.15 – 10.30 K<strong>af</strong>f e – og kagepause.<br />
10.30 – 11.00 Jeanett Bauer fortsætter og tager mod<br />
spørgsmål til sit Indlæg.<br />
11.00 – 11.10 Pause.<br />
11.10 – 12.00 En politimand fra Aarhus politi vil kom -<br />
mentere indsendte spørgsmål vedrørende<br />
politiets kontakt til bistandsværgerne.<br />
Ud over dette vil der blive rig lejlighed<br />
til at supplere de indsendte spørgsmål.<br />
Spørgsmålene udsendes sammen<br />
med deltagerlisten.<br />
6 LPD · avisen<br />
Fagligt talt...<br />
Program for Temadagene<br />
i Århus<br />
den 11. – 13. maj <strong>2012</strong><br />
12.00-14.00 Frokost i kantinen, hvor vi holder møde.<br />
14.00 -16.00 Psykisk syge mennesker og kreativitet.<br />
Oplæg til besøg på det stedlige museum,<br />
hvor der udelukkende udstilles arbejder<br />
lavet <strong>af</strong> psykisk syge. Der vil være guidet<br />
rundvisning på museet efter et kort oplæg.<br />
16.00-16.15 K<strong>af</strong>f e – og kagepause i festsalen.<br />
16.15-ca. 17.45 Overlæge ved R3 på Risskov vil fortælle<br />
om mødet med en psykisk syg person.<br />
Nogle vil få mulighed for at besøge selve<br />
<strong>af</strong>delingen, som er en <strong>af</strong>deling for grønlændere.<br />
Chefen for <strong>af</strong>delingen overlæge<br />
Georg disponerer over den <strong>af</strong>satte tid.<br />
Ca. 18.15 - ? Aftensmad på Aarslev kro.<br />
Herefter er <strong>af</strong>tenen fri.<br />
Søndag den 13. maj<br />
08.00-09.15 Morgenmad og <strong>af</strong>l evering <strong>af</strong> værelse.<br />
09.15-10.00 Spørgsmål til bestyrelsen om dagligdagens<br />
mange problemstillinger.<br />
10.00-10.15 K<strong>af</strong>f e- og kagepause.<br />
10.15-12.00 Ved hjælp <strong>af</strong> en DVD, som er udarbejdet<br />
<strong>af</strong> Region Hovedstadens Psykiatri vil der<br />
blive sat fokus på 4 områder:<br />
Tvangsindlæggelse , Akut beroligende<br />
middel, Bæltefi ksering og demonstration<br />
<strong>af</strong> psykofysiske greb.<br />
Formand og næstformand tilrettelægger<br />
disse timer. Der udleveres materiale til<br />
disse indlæg med grundige beskrivelser<br />
<strong>af</strong> emnerne.<br />
12.00-14.00 Frokost.<br />
LANDSMØDE holdes kl. 14.00 – ca. 16.00 på Aarslev kro.
Tilmelding:<br />
Temadage<br />
Aarslev Kro, Riskov<br />
den 11. - 13. maj <strong>2012</strong><br />
Navn<br />
Adresse<br />
E- mail<br />
Telefon<br />
Medlemsnr.<br />
Ankomst:<br />
den 11. maj<br />
Afrejse:<br />
den 13. maj<br />
Jeg er:<br />
❏ patientrådgiver<br />
❏ bistandsværge<br />
❏ andet<br />
TEMADAGE<br />
for patientrådgivere<br />
og bistandsværger<br />
Aarslev Kro den 11. - 13. maj <strong>2012</strong><br />
Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen.<br />
❏ Jeg ønsker overnatning<br />
❏ Jeg ønsker ikke overnatning<br />
❏ Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag<br />
❏ Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag<br />
Jeg har følgende kostønsker:<br />
ALLE<br />
ER VELKOMNE<br />
Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en<br />
anden deltager mv.):<br />
Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave<br />
takst på 2,10 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet<br />
(ej brobizz )<br />
Da det er først til mølle princippet og vi kun har et<br />
begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig<br />
hurtigt.<br />
Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den<br />
15. april <strong>2012</strong>. Se adresserne foran i LPD-avisen.<br />
Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse<br />
senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden.<br />
✃<br />
LPD 7 LPD · avisen · avisen 7
Landsmøde <strong>2012</strong><br />
på Aarslev kro , Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand.<br />
Telefon 86 26 05 77<br />
Mail: aarslev@helnan.dk<br />
Mødet starter kl. 14.00 og forventes <strong>af</strong>sluttet ca. 16.00.<br />
Foreløbig dagsorden:<br />
a. Valg <strong>af</strong> dirigent.<br />
b. Godkendelse <strong>af</strong> dagsorden for Landsmødet.<br />
c. Formandens beretning.<br />
d. Kassererens beretning ( herunder fremlæggelse <strong>af</strong> revideret regnskab)<br />
e. Kassererens budget for næste år (herunder fastsættelse <strong>af</strong> kontingent )<br />
f. Behandling <strong>af</strong> indkomne forslag.<br />
g. Valg <strong>af</strong> formand på lige år. Jf. § 5. Altså valg i år.<br />
h. Valg <strong>af</strong> øvrige bestyrelsesmedlemmer + suppleanter.<br />
i. Valg <strong>af</strong> regnskabskontrollant + suppleant.<br />
j. Eventuelt<br />
Efter mødet holder den nye bestyrelse et kort møde.<br />
Vel mødt til Landsmøde <strong>2012</strong>.<br />
Ole Kølle<br />
Formand<br />
8 LPD · avisen<br />
Fagligt talt...
Formanden:<br />
Skriftlig<br />
beretning 2011<br />
Utroligt at vi allerede skriver <strong>2012</strong>, hvilket betyder, at<br />
endnu et år er gået i LPD`s historie.<br />
Det har vanen tro været et meget travlt år, hvor især bistandsværgeområdet<br />
har fyldt rigtig meget.<br />
Det er jo kun dejligt, at fl ere og fl ere bistandsværger fi nder<br />
ud <strong>af</strong>, at der er noget, som hedder LPD og at man faktisk<br />
kan få rimelig god hjælp til de spørgsmål, som man<br />
henvender sig om.<br />
Spørgsmålene er mangeartede. Mange går på rent praktiske<br />
ting omkring honorar<strong>af</strong>regning – kørsel mv.<br />
Mange går stadig på problematikken omkring den situation,<br />
at en bistandsværge skal være patientrådgiver,<br />
når en klient udsættes for en eller anden form for tvang.<br />
Her kniber det meget med at få kanaliseret besked ud<br />
til bistandsværgen og samtidig fortælle vedkommende,<br />
hvilken rolle man har som patientrådgiver.<br />
Mange pårørendebistandsværger har også fundet ud <strong>af</strong>,<br />
at der er noget som hedder LPD. At der fi ndes en håndbog<br />
for patientrådgivere og bistandsværger samt en LPD<br />
– avis, som man kan få gratis. Der er ligeledes let og hurtig<br />
information at få på www.lpd-info.dk<br />
Mange pårørendebistandsværger har kastet håndklædet<br />
”i ringen” og har overladt jobbet som bistandsværge for<br />
sønnen – datteren el. hvem det nu måtte være til en ”listebistandsværge”,<br />
så man nu ” blot” kan være pårørende.<br />
Sidste henvendelse drejede sig om muligheden <strong>af</strong> at yde<br />
psykologhjælp i en given sag. Her blev der selvfølgelig<br />
henvist til egen læge, der kan henvise til psykolog.<br />
Alt for mange henvendelser går på, om det nu også kan<br />
være rigtigt, at bistandsværgen ikke må få denne eller<br />
hin oplysning om sin egen klient. Et bosted nægtede for<br />
nylig at fortælle bistandsværgen, hvornår hendes klient<br />
var indlagt og hvornår han evt. kom hjem igen. En op-<br />
ringning fra formanden <strong>af</strong>klarede også denne situation.<br />
Der er stadig forsvarsadvokater, som skriver til klienten,<br />
at vedkommende selv skal betale for domsprøvelsen,<br />
selv om § 1014 a i str<strong>af</strong>f eloven helt klart tilkendegiver det<br />
stik modsatte.<br />
Debatten om for få sengepladser ruller over tv-skærmen<br />
næsten hver eneste dag i skrivende stund. Dansk Psykiatrisk<br />
Selskab har lige udgivet en Hvidbog, der fortæller,<br />
at der er nedlagt 4500 sengepladser de sidste 15 år, så<br />
der nu kun er 3165 sengepladser tilbage, hvilket efter<br />
Selskabets mening er alt for få, idet en del udskrives før<br />
tiden inden de er færdigbehandlet, fordi en ”mere syg”<br />
står udenfor og venter. 8 overlæger går imod Dansk Psykiatrisk<br />
Selskabs udlægning <strong>af</strong> følgevirkningerne <strong>af</strong> så<br />
mange nedlagte sengepladser. Fra 1997 – 2007 er alene<br />
nedlagt 925 sengepladser.( Tal fra Sundhedsstyrelsen ).<br />
I 1998 var der 191 retspsykiatriske sengepladser, mens<br />
antallet i 2010 var steget til 331. Der er sket en eksplosiv<br />
udvikling i antallet <strong>af</strong> behandlings – og anbringelsesdomme.<br />
I 1990 blev 654 idømt en behandlingsdom. I<br />
2011 var dette antal næsten fi redoblet og steget til 2600.<br />
Overlæge på Psykiatrisk Center København Henrik Day<br />
Poulsen (ph.d.) vurderer, at de voldelige patienter på landets<br />
retspsykiatriske <strong>af</strong>delinger fylder for meget.<br />
På hans egen <strong>af</strong>deling er 40 – 50 % retspsykiatriske patienter,<br />
hvilket er alt for meget, udtaler han. Dette skyldes<br />
ganske enkelt for få sengepladser, hvilket politikkerne<br />
bør gøre noget ved.<br />
Han mener, at det ligeledes er vigtig at kigge på, hvordan<br />
vi kan forebygge. En revision <strong>af</strong> psykiatriloven er også<br />
nødvendig påpeger han bl. a. i Ekstrabladet i forbindelse<br />
med knivoverfaldet i Odense i <strong>marts</strong> måned, som han betegner<br />
som sørgeligt, at noget sådant kan ske.<br />
LPD · avisen 9
Speciallæge Henrik Rindom er ikke enig med Henrik Day<br />
Poulsen og siger, at det intet har med sengepladser at<br />
gøre men med selve visitationen og det han kalder den<br />
”passive sikkerhed”.<br />
”De lærde” er altså på ingen måde enig i udlægningen.<br />
Her kunne det være fi nt, hvis en del bistandsværger og<br />
patientrådgivere kom med egne oplevelser <strong>af</strong> hverdagen<br />
i psykiatrien. Nogle oplever overbelægning på gangene<br />
eller sågar på badeværelset.<br />
Det er meget vigtigt, at vi som bistandsværger og patientrådgivere<br />
holder øjne og ører godt åbne, så vi hele<br />
tiden kan følge med i, hvad der sker inden for psykiatrien<br />
og på de <strong>af</strong>delinger, bosteder psykiatriske plejehjem mv.,<br />
som vi dagligt <strong>af</strong>l ægger besøg. Vi må ikke glemme, at vi<br />
jo også har en opgave med at sikre, at ”god sygehusstandard”<br />
fi nder sted, ( læs tidligere formand, og nuværende<br />
næstformand <strong>af</strong> § 71 – Tilsynet Karen Klindts defi nition på<br />
god sygehusstandard på LPD`s hjemmeside ).<br />
Vi er i gang med at opdatere vores Håndbog. Det er et besværligt<br />
arbejde og her har vi virkelig brug for Jeres hjælp.<br />
Har I , kære læsere, stødt på nogle ting, som er blevet forældet<br />
eller som I direkte mener mangler i Håndbogen, vil<br />
det være en stor hjælp, hvis I lige gider maile disse ting til<br />
LPD, ( Jan Labusz og Rita Brix, er ”tovholdere” på projektet<br />
). Vi håber, at rigtig mange udnytter dette gode og informative<br />
opslagsværk og kun ved fælles hjælp kan vi få det<br />
gjort tidssvarende.<br />
Vor hjemmeside på nettet er også under revidering. Det<br />
forventes, at der her snart kommer et ”spørgeforum”, der<br />
giver medlemmerne mulighed for at stille spørgsmål. Såvel<br />
spørgsmål som svar vil efterfølgende blive gengivet,<br />
således at alle medlemmer får gavn her<strong>af</strong>.<br />
LPD – avisen er mange rigtig glade for og vi får rigtig<br />
mange positive tilbagemeldinger på avisen. Dette er vi<br />
selvfølgelig glade for, men den kunne blive endnu mere<br />
”levende”, hvis læserne <strong>af</strong> avisen ville sende nogle indlæg<br />
om egne oplevelser, om ting som I synes, vi i LPD<br />
10 LPD · avisen<br />
burde arbejde med. (ud over de temaer, som i mange år<br />
har været en del <strong>af</strong> bestyrelsens arbejde). Her tænker jeg<br />
selvfølgelig at forbedre kilometergodtgørelsen – at ændre<br />
lovteksten omkring Rettens udpegelse <strong>af</strong> bistandsværger,<br />
hvor LPD gerne vil have ændret teksten om , at<br />
Rettens skal prøve at fi nde en blandt familie/ pårørende<br />
i første omgang ( § 71 stk. 1 i str<strong>af</strong>f eloven ) til, at Retten<br />
skal fi nde den bedst egnede. Der er sket mange henvendelser<br />
til politikerne i denne sag. Desuden er en anden <strong>af</strong><br />
LPD`s mærkesager reglen om, at Retten KAN beskikke en<br />
bistandsværge før en retssag, hvor vi vil have dette ændret<br />
til, at Retten SKAL beskikke en bistandsværge før en<br />
retssag, når der er udsigt til, at den tiltalte dømmes. Dette<br />
skyldes jo ikke mindst vores oplevelse <strong>af</strong>, at mange forsvarsadvokater<br />
ikke tager sager for psykisk syge særligt<br />
alvorligt. Det er dog blevet bedre i de senere år, men det<br />
er stadig ”op ad bakke”.<br />
LPD <strong>af</strong>holder som regel to kurser hvert år. Et kursus, som<br />
er baseret på de mere erfarne bistandsværger og patientrådgivere,<br />
og et, som er for nye og dem, som ikke inden<br />
for en tidshorisont på 3 år fra deres tiltræden i jobbet,<br />
har været på kursus før. Vi har i år strammet en del op på<br />
deltagergruppen til specielt ”begynderkurset”, idet det<br />
er meget vigtigt, at deltagerne her møder med næsten<br />
samme forudsætninger og at der ikke sidder nogle ”garvede”<br />
bistandsværger eller patientrådgivere, som nemt<br />
vil kunne overtage debatten og diskussionen i både grupper<br />
og plenum. Ikke alle har været tilfredse med at blive<br />
<strong>af</strong>vist, men bestyrelsen står fast ved valgte procedure<br />
også fremover, hvilket det sidste begynderkursus var et<br />
godt eksempel på. I <strong>2012</strong> <strong>af</strong>holdes ( med forventet godkendelse<br />
<strong>af</strong> budgettet for <strong>2012</strong> i ministerierne ) modul 3-<br />
4 kursus den 16-17. november <strong>2012</strong> og modul 1-2 kursus<br />
i januar 2013.<br />
LPD har stadig rigtig god kontakt til Folketingets § 71 Tilsyn.<br />
Den 23. november havde vi møde med det nye Tilsyn<br />
under ledelse <strong>af</strong> en ny formand, nemlig Liselott Blixt
fra DF. Vi havde som sædvanligt et godt og konstruktivt<br />
møde, hvor indsendte spørgsmål (tidligere bragt i LPD-<br />
avisen) nøje blev gennemgået. Efterfølgende havde vi<br />
et længere møde med formanden, så denne helt præcist<br />
kunne få præciseret opgaverne for de to grupper. I dette<br />
nummer <strong>af</strong> LPD – avisen bringes Tilsynets rapport fra Psykiatrisk<br />
Center Amager. Vi er meget glade for denne kontakt,<br />
hvilket vi også mener er modsatrettet, idet vi også<br />
får henvendelser fra Tilsynet. Vi ser frem til nok et godt<br />
år, hvor vi igen vil holde møde med Tilsynet. Skulle nogle<br />
<strong>af</strong> læserne have spørgsmål, som man mener kunne have<br />
Tilsynets interesse, modtager vi meget gerne sådanne<br />
spørgsmål.<br />
LPD har også en udmærket kontakt til Retsudvalget og<br />
forventer i løbet <strong>af</strong> de kommende måneder at holde et<br />
møde med udvalget, som jo har fået en <strong>af</strong> vores gode<br />
samarbejdspartnere, Anne Baastrup som formand. Vi er<br />
blevet bedt om at indsende nye spørgsmål til udvalget<br />
(og ikke blot gentage tidligere indsendte, som dog stadig<br />
er meget relevante. Læs disse tidligere i denne beretning).<br />
Spørgsmål til Retsudvalget gælder jo udelukkende<br />
det Retspsykiatriske område. Her er det jo også vigtigt, at<br />
få belyst alle de problematikker, som specielt kræver et<br />
politisk indgreb. Så spørgsmål her er også meget velkomment.<br />
Som noget nyt vil vi i indeværende år holde møde med<br />
Sundhedsudvalget, hvis formand er Özlem Zedek fra SF,<br />
som vi kender fra §71 Tilsynet. Vi ser frem til at få en tilbundsgående<br />
drøftelse <strong>af</strong> Patientrådgiverordningen,<br />
hvilket nok kunne være tiltrængt. Ikke mindst i de situationer,<br />
hvor bistandsværger også skal være patientrådgivere.<br />
Vi skal selvfølgelig også drøfte de mere generelle<br />
spørgsmål omkring kørsel – honorarer osv. Kursusområdet<br />
( som i sin tid startede med et rigtig godt samarbejde<br />
med netop Sundhedsministeriet og daværende kontorchef<br />
Peter Bak Mortensen (nu vicedirektør i Patientombuddet),<br />
der var med til at ”løfte” denne vigtige opgave)<br />
vil også være et vigtigt punkt. Skal nye f. eks. være villig<br />
til et grundkursus inden for første år? Hvordan med problematikken<br />
om antallet <strong>af</strong> beskikkelser på et givet sted,<br />
hvor det næsten er den samme, der får alle beskikkelser,<br />
fordi han er jo ”så rar” og klager aldrig over personalet?<br />
Der er nok at tage fat på. Kom også her med spørgsmål til<br />
bestyrelsen, som vi kan bringe med til udvalget.<br />
Som det kunne læses i dagspressen her i <strong>marts</strong> har landet<br />
fået ny Rigsadvokat. Det blev den 44 årige Ole Hasselgaard,<br />
der kommer fra en stilling som <strong>af</strong>delingschef<br />
for lov<strong>af</strong>delingen i Justitsministeriet. Han tiltræder den 1.<br />
maj. Han <strong>af</strong>l øser Jørgen Steen Sørensen, der er blevet ny<br />
ombudsmand for Folketinget.<br />
LPD har fået et rigtig godt samarbejde med Etisk Råd,<br />
hvor undertegnede har været til møde med Rådet for at<br />
fortælle om LPD og selvfølgelig om bistandsværgerne og<br />
deres arbejde samt det samme om patientrådgiverne.<br />
Rådet har valgt at sætte fokus på tvang i psykiatrien og<br />
har holdt en workshop, hvor LPD også deltog aktivt og<br />
havde indgivet nogle forslag til Rådet vedrørende emner,<br />
som LPD mente var særdeles vigtige at arbejde med. Efterfølgende<br />
blev nogle <strong>af</strong> emnerne dramatiseret <strong>af</strong> teatergruppen<br />
Dacapo og derefter diskuteret i grupper. Det<br />
var en meget spændende dag, hvor LPD bestemt var med<br />
til at sætte dagsordenen. Den 13. april følges dette arbejde<br />
op ved en høring på Christiansborg fra 09.30 – 16.00,<br />
hvor LPD selvfølgelig er med. Vi deltager med formand,<br />
næstformand og kasserer. Dagens overskrift lyder: Magt<br />
og <strong>af</strong>magt i psykiatrien – en debatdag om etiske dilemmaer.<br />
Se tilmeldingen andet sted i LPD – avisen. Deadline<br />
er godt nok den 30 <strong>marts</strong>, men hvis der er plads skulle en<br />
tilmelding nok kunne nås, så prøv det. Jeg er sikker på,<br />
at det bliver en meget spændende dag. Der optages en<br />
video fra selve dagen og denne video og arbejdet i Etisk<br />
Råd vil Ulla Hybel, som er projektleder i Etisk Råd, komme<br />
og vise og fortælle om arbejdet i Rådet fredag <strong>af</strong>ten på<br />
vores temadage i Århus den 11. – 13. maj. Se omtalen <strong>af</strong><br />
LPD · avisen 11
temadagene et andet sted i dette nummer <strong>af</strong> LPD – avisen.<br />
LPD ser frem til det fortsatte gode samarbejde med<br />
Etisk Råd.<br />
Formanden har deltaget i et møde med Advokatsamfundet<br />
den 13. <strong>marts</strong>. Selve oplægget til mødet ses jo andet<br />
sted i avisen og indeholder de pejlemærker , som Advokatsamfundet<br />
ønsker, at der sættes fokus på i relation til<br />
borgernes RETSSIKKERHED. LPD`s indlæg til mødet kan<br />
læses samme sted som invitationen. Det var et meget<br />
spændende møde. Hvor der blev sat fokus på mange<br />
forskellige retsområder. Der blev skabt gode kontakter<br />
til bl.a. Det Danske Institut for Menneskerettigheder ved<br />
Nanna Margrethe Krusaa. Instituttet har lige udgivet en<br />
bog om ”Selvbestemmelse og værgemål i Danmark”. Bogen<br />
tager bl. a. udgangspunkt i FN`s Handicapkonvention,<br />
der jo omhandler rettigheder for personer med et<br />
handicap. I Folketingsbeslutning nr. B 15 <strong>af</strong> 4. november<br />
2010 omtales netop et særligt mandat til at fremme, beskytte<br />
og overvåge gennemførelsen <strong>af</strong> konventionen.<br />
Der skal nedsættes en arbejdsgruppe for at se på de forskellige<br />
Retssikkerhedsområder og her har LPD meddelt,<br />
at vi gerne deltager i en sådan gruppe. Vi ser frem til dette<br />
arbejde.<br />
Et område, som optager LPD meget, er Grønland og de<br />
grønlandsk anbragte klienter i Danmark, som er dømt<br />
via en grønlandsk ret (ofte forvaringsdømte) , der sidder<br />
i Herstedvester. Herboende grønlændere som får en<br />
anbringelse eller en behandlingsdom har vi også meget<br />
fokus på. Det er Det Grønlandske Hus i København, som<br />
på vegne <strong>af</strong> Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager<br />
indstillingen <strong>af</strong> bistandsværger til ovennævnte grupper.<br />
Der bliver ofte rejst kritik fra de grønlandske bistandsværger<br />
om måden, hvorpå Det Grønlandske Hus varetager<br />
denne meget vigtige opgave. Der er eksempler på, at<br />
Huset har villet fratage en person jobbet som bistandsværge<br />
for nogle , der er tilknyttet Århusområdet, fordi<br />
vedkommende bor i København. Bistandsværgen har<br />
været værge for disse i mange år og er blevet beskikket <strong>af</strong><br />
Retten i Nuuk i sin tid. Det Grønlandske Hus kan selvføl-<br />
12 LPD · avisen<br />
gelig ikke ”lege” ret og fratage bistandsværger en beskikkelse,<br />
hvilket retten i Nuuk selvfølgelig måtte meddele<br />
Huset. En anden problemstilling er kørselsordningen til<br />
bistandsværgerne, som Huset har lavet sine egne regler<br />
omkring. Her får nogle lov til at køre i egen bil, mens<br />
andre ”kun” kan få tilskud til brug <strong>af</strong> off entlig køremulighed<br />
selv om køretiden på denne måde ikke bliver under<br />
7-8 timer. Direktøren i Huset mener selv at kunne tolke<br />
bekendtgørelsen og lave egne regler på området ud fra<br />
en anden lovgivning, som slet ikke har noget med området<br />
at gøre. Dette problem er for øjeblikket til <strong>af</strong>klaring<br />
i Justitsministeriet. Mange indkaldte møder <strong>af</strong> de grønlandske<br />
bistandsværger <strong>af</strong>l yses i sidste øjeblik. Området<br />
trænger i den grad til at revurderes med hensyn til, hvem<br />
der magter at bestride området på en tilfredsstillende<br />
måde. LPD arbejder videre med problematikken og har<br />
et tæt samarbejde med adskillige <strong>af</strong> de ca. 20 ansatte<br />
grønlandske bistandsværger. I skrivende stund har Retsudvalget<br />
den 14. <strong>marts</strong> været på besøg på Herstedvester,<br />
hvor der jo er en bestemt <strong>af</strong>deling for grønlændere,<br />
som er dømt i Grønland for en så voldsom forbrydelse, at<br />
Retten har ment, at de skal <strong>af</strong>sone dommen i Danmark,<br />
idet der endnu ikke er nogen lukket <strong>af</strong>deling i Grønland.<br />
Fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo fra Herstedvester<br />
har lige skrevet en artikel i dagspressen, hvor han gør opmærksom<br />
på det uretfærdige i, at disse grønlændere bliver<br />
”dobbeltstr<strong>af</strong>f et”, fordi de er blevet anbragt over 4000<br />
km fra deres pårørende og fl ere ikke taler sproget. Der er<br />
meget at arbejde med på dette område.<br />
I dagligdagen er det jo Justitsministeriet, der er LPD`s<br />
tætteste samarbejdskontakt. Ministeriet står for ALLE<br />
udbetalinger i forbindelse med godkendte budgetter,<br />
<strong>af</strong>holdte kurser mv. En del <strong>af</strong> medlemmerne har somme<br />
tider svært ved at forstå, at sagsbehandlingstiden ofte<br />
kan være ret lang. Dette er en problematik, som LPD prøver<br />
at få ændret, men det er ikke den nemmeste opgave<br />
bestyrelsen er sat på. Det er stadig sådan, at alle kurser,<br />
håndbogen, LPD – avisen og andre tiltag er gratis for<br />
ALLE bistandsværger og patientrådgivere. Det er derfor<br />
vigtigt, at LPD bliver bekendt med, hvem der bisidder
disse job. Dette er også en problematik, som der arbejdes<br />
på.<br />
I september 2010 havde daværende næstformand Henry<br />
Sørensen og undertegnede et møde med 3 jurister hos<br />
Rigspolitiet, hvor der blev sat fokus på specielt udbetalingen<br />
<strong>af</strong> 3 – månedersvederlaget samt kørselsgodtgørelsen.<br />
Vi blev lovet et svar i løbet <strong>af</strong> et halvt år. Der er rykket<br />
mange – mange gange for dette svar. Seneste lovning<br />
på et svar er ved udgangen <strong>af</strong> andet kvartal i år. Det er<br />
dybt utilfredsstillende, at en sagsbehandling og en interesse<br />
for en bestemt gruppe <strong>af</strong> samfundsborgere, der varetager<br />
en meget vigtig og lovbestemt opgave, kan ligge<br />
et meget lille sted. Sådan opfattes det i hvert fald. LPD<br />
håber, at Rigspolitiet snart lever op til en rimelig sagsbehandlingstid.<br />
LPD må i modsat fald overveje alternative<br />
muligheder.<br />
Det er rigtig dejligt at se, at vi nu nærmer os 100 medlemmer.<br />
Vi har brug for endnu fl ere. Antallet <strong>af</strong> medlemmer<br />
viser med al tydelighed , at interessen for arbejdet i<br />
LPD er meget stigende. Dette viser det meget store antal<br />
henvendelser bestemt også. Bestyrelsen er mere og mere<br />
begyndt at spørge ind til medlemsnummeret på den, der<br />
henvender sig. Dette er selvfølgelig ikke, fordi vi ikke vil<br />
snakke med alle, som telefonisk eller skriftligt henvender<br />
sig til os. Vi må blot prioritere vores arbejdstid og selvfølgelig<br />
bruge mest tid på dem, som betaler det lille kontingent<br />
på 350.00 kr. om året. Vi er rigtig glade for specielt<br />
Nordjyllands Politi, som pr. automatik udleverer en seddel<br />
til alle nye bistandsværger, om de ønsker at blive kontaktet<br />
<strong>af</strong> LPD. LPD`S kasserer prøver at kontakte de øvrige<br />
politikredse for en lignende ordning. Vi er i bestyrelsen<br />
rigtig – rigtig glade for den store opbakning, hvilket giver<br />
ekstra kræfter til det efterhånden meget omfattende arbejde,<br />
som foregår i LPD`s bestyrelse. Som det måske kan<br />
læses ud <strong>af</strong> denne beretning, er der fl ere og fl ere organisationer,<br />
som i dagligdagen referer til politikerne på Christiansborg,<br />
der henvender sig til os. Det er vi rigtig glade<br />
for og en smule stolte <strong>af</strong>, idet vi tolker disse henvendelser<br />
som en tilkendegivelse <strong>af</strong>, at det ikke er helt ved siden <strong>af</strong>,<br />
det arbejde, som LPD foretager i hverdagen.<br />
Tak til alle Jer medlemmer for en fl ot opbakning, som vi<br />
ser frem til kan blive endnu større.<br />
Der skal også lyde en tak til bestyrelsen for en god opbakning<br />
i det daglige arbejde. Uden en loyal bestyrelse var<br />
det ikke muligt at lave det store arbejde, som der foregår<br />
i bestyrelsen. Nogle medlemmer bruger virkelig bestyrelsen<br />
meget og vi bestræber os på at svare på alle henvendelser,<br />
så hurtigt som muligt. Ofte må vi henvise til andre<br />
instanser, men dette er jo også et svar. Mange tror f.eks.,<br />
Ombudsmandsinstitutionen kan bruges i alle klagesager.<br />
Dette er ikke tilfældet. Ombudsmanden kan IKKE<br />
behandle klager over forhold, som kan indbringes for en<br />
anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har<br />
truff et en <strong>af</strong>gørelse. ( se ehr § 14 i lov nr. 473 <strong>af</strong> 12. juni<br />
1996 om Folketingets Ombudsmand ). LPD vil i samme<br />
forbindelse også godt rette en tak til Ombudsmandsinstitutionen<br />
for et rigtig godt samarbejde i det forgangne<br />
år, specielt også når det gælder oplæg ved vores kurser,<br />
hvor vi aldrig går forgæves.<br />
Desuden skal der her lyde en rigtig stor tak til vores trofaste<br />
undervisere på kurser og temadage. En speciel tak<br />
skal lyde til kommitteret ved Statsforvaltningen Hovedstaden<br />
Henning Lund Sørensen, som altid er beredvillig<br />
til at give gode råd og trække i ”undervisningstrøjen”.<br />
Stor tak til alle, som på en eller anden måde har samarbejdet<br />
med LPD for vi bedre kunne løse vores daglige<br />
arbejde. LPD ser frem til et spændende og arbejdsomt<br />
<strong>2012</strong>.<br />
Ole Kølle<br />
Formand<br />
LPD · avisen 13
Retssikkerhed og<br />
sagkyndig bistand<br />
i forvaltningsprocessen<br />
Kære Ole Kølle<br />
Advokatrådet vil gerne invitere til<br />
et inspirationsmøde vedrørende ovenstående emne<br />
tirsdag den 13. <strong>marts</strong> <strong>2012</strong> kl. 9-12<br />
i Advokaternes Hus, Kronprinsessegade 28, 1306 København K<br />
På mødet ønsker Advokatrådet at høre evt. forslag til,<br />
hvilket kommissorium og hvilken sammensætning en arbejdsgruppe<br />
om retssikkerhed og sagkyndig bistand i forvaltningsprocessen,<br />
nedsat <strong>af</strong> Advokatrådet, bør have. Vi<br />
vil således gerne høre andres syn på, hvordan emnet kan<br />
<strong>af</strong>grænses, herunder sikre koordinering med evt. andre<br />
aktørers tiltag vedrørende retssikkerhed i forvaltningsprocessen,<br />
særligt indenfor socialretten.<br />
Drøftelserne vil f.eks. kunne tage udgangspunkt i, at arbejdsgruppen<br />
kunne se nærmere på, hvorvidt forvaltningsprocessen<br />
(såvel regelgrundlag som administration)<br />
inden for hhv. socialretten, handicapområdet og miljøretten,<br />
i tilstrækkeligt omfang tilgodeser borgere og virksomheders<br />
retssikkerhed? I benægtende fald kunne arbejdsgruppen<br />
opstille konkrete forslag til, hvorledes evt. retssikkerhedsmæssige<br />
mangler kan udbedres, herunder hvor<br />
dette bedst løses ved øget adgang til sagkyndig bistand,<br />
f.eks. ved advokat.<br />
Advokatrådet hører i den forbindelse meget gerne om<br />
konkrete erfaringer med manglende retssikkerhed i forvaltningsprocessen<br />
– hvad enten det måtte være konkrete<br />
sager, fast praksis m.v. – og gerne også om evt. erfaringer<br />
med <strong>af</strong>hjælpning <strong>af</strong> sådanne mangler, f.eks. lokale konkrete<br />
initiativer.<br />
14 LPD · avisen<br />
Fagligt talt...<br />
På de næste par sider orienterer vi lidt nærmere om baggrunden<br />
for invitationen, og har i den forbindelse gengivet<br />
relevante uddrag <strong>af</strong> Advokatrådets retssikkerhedsprogram<br />
fra 2009.<br />
Af hensyn til den praktiske <strong>af</strong>vikling <strong>af</strong> mødet bedes du<br />
venligst give besked om din deltagelse til sekretær Gitte<br />
Skov på GSK@advokatsamfundet.dk eller på tlf. 33 96 97<br />
19 senest den 24. februar <strong>2012</strong>.<br />
Spørgsmål vedrørende mødet og baggrunden derfor kan<br />
rettes til advokat Lise-Lotte Skovsager Gümoes på LSG@<br />
advokatsamfundet.dk eller direkte tlf. 33 96 97 73.<br />
Med venlig hilsen<br />
f. Advokat Henrik Høpner<br />
Medlem <strong>af</strong> Advokatrådet
Baggrund for invitationen<br />
I 1999 udgav Advokatrådet en rapport med titlen ”Retshjælp<br />
i forvaltningen”. I rapporten påpegedes en række<br />
områder særligt inden for familieret, socialret og miljøretten,<br />
hvor Advokatrådet fandt anledning til, at der<br />
blev skabt mulighed for, at den/de involverede borger(e)<br />
kunne få beskikket en advokat, under forudsætning <strong>af</strong>, at<br />
betingelserne for at vedkommende kunne opnå fri proces<br />
var til stede.<br />
Udgivelsen blev fulgt op med en høring på Christiansborg<br />
i begyndelsen <strong>af</strong> 2000. Synspunkterne i rapporten blev<br />
her nuanceret, idet mange <strong>af</strong> paneldeltagerne gav udtryk<br />
for, at en del <strong>af</strong> problemløsningen også måtte fi ndes i en<br />
bedre forvaltningskultur, herunder bedre overholdelse og<br />
anvendelse <strong>af</strong> retssikkerhedsloven og forvaltningsloven. I<br />
den forbindelse blev det også nævnt, at advokatmedvirken<br />
kunne lette sagsbehandlingen, idet advokater medvirkede<br />
til at skære sagen til og forkorte sagsbehandlingstiden,<br />
og at advokaterne måske besad nogle egenskaber,<br />
som de med fordel kunne undervise forvaltningen i.<br />
10 år efter rapporten udgav Advokatrådet så i 2009 retssikkerhedsprogrammet.<br />
Til trods for nye tiltag som Borgerrådgivere,<br />
www.borger.dk og Borgerservice centre,<br />
fandt Advokatrådet grundlag for en konkret anbefaling<br />
til justitsministeren om, at se nærmere på behovet for en<br />
styrkelse <strong>af</strong> retshjælp i forvaltningssager.<br />
Advokatrådet ønsker at medvirke aktivt til realisationen<br />
<strong>af</strong> en sådan analyse og nedsætter derfor nu en arbejdsgruppe,<br />
der kan forestå de indledende øvelser eller måske<br />
barsle med en ny fokuseret rapport, der kan medvirke til<br />
at dokumentere problemerne og anvise mulige løsninger.<br />
Umiddelbart er det tanken, at en sådan arbejdsgruppe<br />
skal se nærmere på, hvorvidt forvaltningsprocessen (såvel<br />
regelgrundlag som administration) inden for hhv. socialretten,<br />
handicapområdet og miljøretten, i tilstrækkeligt<br />
omfang tilgodeser borgere og virksomheders retssikkerhed.<br />
I benægtende fald ønskes opstillet konkrete forslag<br />
til, hvorledes evt. retssikkerhedsmæssige mangler kan udbedres,<br />
herunder hvor dette bedst løses ved øget adgang<br />
til sagkyndig bistand, herunder ved advokat.<br />
For at sikre det bedst dækkende kommissorium og den<br />
rette sammensætning <strong>af</strong> en sådan arbejdsgruppe har<br />
Advokatrådet inviteret repræsentanter for en række relevante<br />
organisationer og myndigheder, herunder de otte<br />
advokatkredse, samt udvalgte advokater til et inspirationsmøde<br />
den 13. <strong>marts</strong> <strong>2012</strong> kl. 9-12. Formålet med mødet<br />
er en åben og uformel drøftelse <strong>af</strong> problemstillingen i<br />
hovedtræk, at indkredse de konkrete emner, som Advokatrådets<br />
arbejdsgruppe bør rette sit fokus på, samt at sikre<br />
den bedst mulige tilgang til emnet, herunder den bedst<br />
mulige inddragelse <strong>af</strong> de vidensmæssige ressourcer, der er<br />
til rådighed for Advokatrådets arbejde med emnet.<br />
Uddrag <strong>af</strong> Advokatrådets<br />
Retssikkerhedsprogram 2009<br />
”Bistand til borgerne<br />
Advokatrådet nedsatte i foråret 1997 et udvalg, der blev bedt<br />
om at udarbejde en redegørelse om, hvorvidt der kunne være<br />
behov for retshjælp på udvalgte områder i forvaltningen.<br />
Redegørelsen blev færdig i januar 1999. Behovet for advokatbistand<br />
fremhæves ved de klageinstanser, der behandler<br />
indgribende og komplicerede sager på områder, hvor det for<br />
private parter kan være meget vanskeligt at varetage egne<br />
interesser.<br />
Redegørelsen peger på, at det særligt er på de familieretlige-,<br />
sociale- og miljømæssige områder, det kunne være relevant,<br />
at forvaltningen kunne beskikke en advokat for den pågældende<br />
borger. Forudsat, at vedkommende i øvrigt opfylder<br />
betingelserne i retsplejeloven for at få fri proces, anbefales<br />
det:<br />
• at det bliver muligt for statsamterne i forbindelse med vilkårsforhandling<br />
ved separation og skilsmisse at beskikke en<br />
advokat for en eller begge parter,<br />
• at statsamterne, i forbindelse med sager om placering <strong>af</strong><br />
forældremyndighed, efter forældremyndighedsindehaverens<br />
død, kan beskikke en advokat for barnet,<br />
• at statsamtet undtagelsesvis kan beskikke en advokat for<br />
parten i sager om værgemål mv.<br />
• at de sociale nævn og den Sociale Ankestyrelse i særlige tilfælde<br />
kan beskikke en advokat for klageren i sager <strong>af</strong> væsentlig<br />
betydning for den pågældende, herunder særligt sager<br />
om social pension og vurdering <strong>af</strong> arbejdsskader,<br />
LPD · avisen 15
• at der gives Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet hjemmel<br />
til at beskikke en advokat for private borgere i særlig<br />
komplicerede og indgribende sager. Endvidere bør der være<br />
hjemmel til, at klagenævnene i sager mellem fl ere parter kan<br />
tillægge sagsomkostninger til de parter, der efter et omfattende<br />
og omkostningskrævende sagsforløb har fået medhold<br />
i klagesagen.<br />
Redegørelsen blev gjort til genstand for debat på en konference<br />
på Christiansborg i januar 2000, hvor mange sagkyndige<br />
deltagere tilsluttede sig, at der kunne være behov for<br />
advokatbistand i et vist omfang.<br />
Professor Lars Nordskov Nielsen udtalte blandt andet, at “det<br />
er vigtigt for folk, hvordan de oplever forvaltningens behandling<br />
<strong>af</strong> sagen. I dag er det ofte sådan, at de tit føler sig slæbt<br />
rundt i systemet uden at kunne forstå reglerne. Det er et stort<br />
problem, at kommunerne ikke administrerer efter loven. Det<br />
er meget velbegrundet at give borgerne mulighed for advokatbistand,<br />
men også andre former for bistand må overvejes.<br />
Tildeling <strong>af</strong> advokatbistand burde foregå hos en neutral<br />
myndighed. Bestemmelsen burde i princippet være en generel<br />
regel i forvaltningsloven, men det er svært at overskue<br />
konsekvenserne <strong>af</strong> reglen, så det kunne være en mulighed at<br />
lave et forsøg f.eks. med det sociale område.”<br />
Landsdommer Holger Kallehauge, som deltog i sin egenskab<br />
<strong>af</strong> formand for Foreningen <strong>af</strong> Polio-, Tr<strong>af</strong>i k- og Ulykkesskadede<br />
udtalte i henhold til referatet blandt andet, at han<br />
“var enig i, at der var et problem med forvaltningskulturen i<br />
kommunerne. Kommunalbestyrelsesmedlemmerne mener,<br />
det kommunale selvstyre legitimerer alt. De handler, som det<br />
passer dem, se eksemplet med Ishøj Kommune, der ikke, som<br />
foreskrevet i loven, tilbyder danskundervisning til fl ygtninge<br />
og indvandrere med den begrundelse, at budgettet var overskredet.<br />
Begrundelsen for at bryde loven er, at det er for dyrt<br />
med undervisning. Problemet i kommunerne er, at man ikke<br />
har en departementschef, ligesom en minister har det. En departementschef<br />
sørger for, at der ikke sker ulovligheder. Det<br />
andet problem er, at man har valgt at delegere næsten alt til<br />
disse kommuner, som savner respekt for loven.”<br />
Retschef Jens Møller, Folketingets ombudsmand mente på<br />
konferencen, som gengivet i referatet, at der er “et behov for,<br />
at man får juridisk bistand på et tidligt tidspunkt <strong>af</strong> sagsbehandlingen,<br />
og behovet herfor understreges <strong>af</strong> den løbende<br />
kompetenceforskydning, der er mellem forvaltningen og<br />
domstolene. I private erstatningssager dækker forsikringen<br />
også de omkostninger, man har ved at have en advokat til<br />
at opgøre erstatningskravet. Det gælder derimod ikke for arbejdsskadesager.<br />
Reglerne om sagkyndig bistand burde efter<br />
hans opfattelse samles som en generel regel i forvaltningsloven.<br />
Her har man i forvejen regler om vejledning og partsrepræsentation.<br />
I bemærkningerne til bestemmelsen kunne det<br />
uddybes inden for hvilke sagstyper, man typisk ville kunne få<br />
bistand.”<br />
16 LPD · avisen<br />
Redegørelsen og referatet <strong>af</strong> konferencen er tilgængelige på<br />
www.advokatsamfundet.dk.<br />
Siden off entliggørelsen <strong>af</strong> redegørelsen og <strong>af</strong>holdelsen <strong>af</strong><br />
konferencen er der sket mange ændringer i lovgivningen, og<br />
der er gennemført tiltag for at forbedre borgernes adgang til<br />
information f.eks. gennem oprettelsen <strong>af</strong> portalen www.borger.dk<br />
og gennem oprettelsen <strong>af</strong> borgerservicecentre i kommunerne.<br />
Nogle kommuner har endvidere på frivilligt grundlag indført<br />
en Borgerrådgiver, hvor borgerne kan henvende sig, hvis de<br />
er utilfredse med en kommunes sagsbehandling, embedsmænds<br />
adfærd mv.<br />
Uanset der er sket forbedringer i den off entlige forvaltning<br />
og det lovgrundlag, som regulerer forvaltningsprocessen<br />
siden redegørelsens fremkomst, er det dog Advokatrådets<br />
opfattelse, at der ikke er grundlag for at anfægte redegørelsens<br />
hovedkonklusion, nemlig at der er behov for, at der kan<br />
foretages beskikkelse <strong>af</strong> advokat for private borgere i særlig<br />
indgribende eller komplicerede forvaltningssager. Reglerne<br />
om advokatbeskikkelse bør muligvis, navnlig i sociale sager,<br />
suppleres med regler om beskikkelse <strong>af</strong> rådgivere med en anden<br />
faglig baggrund. Som følge <strong>af</strong> de ændringer, der er sket<br />
i reglerne om fri proces siden redegørelsens fremkomst, bør<br />
reglerne formentlig indrettes således, at fri proces i disse sager<br />
også bliver subsidiær til dækning i en privat retshjælpsforsikring.<br />
Retshjælpsforsikringernes dækningsområde må i<br />
så fald udvides. Hjemlen for en ny ordning kan enten tilvejebringes<br />
gennem en generel regel i forvaltningsloven eller ved<br />
hjemmel i speciallovgivningen.<br />
Under alle omstændigheder må der tages stilling til, hvem<br />
der skal beslutte, hvorvidt beskikkelse skal ske, idet det herved<br />
bemærkes, at en sådan <strong>af</strong>gørelse ikke bør henlægges til<br />
forsikringsselskaberne, således som det i vidt omfang er sket<br />
for så vidt angår de egentlige retssager.<br />
Under alle omstændigheder er der efter Advokatrådets opfattelse<br />
behov for en grundig analyse <strong>af</strong> behovet for professionel<br />
og u<strong>af</strong>hængig bistand til borgerne i forvaltningsprocessen.<br />
Advokatrådet skal derfor fremkomme med følgende anbefaling:<br />
Justitsministeren bør nedsætte et sagkyndigt udvalg, som<br />
skal undersøge behovet for, at hensynet til den enkelte borgers<br />
retssikkerhed tilgodeses gennem regler om beskikkelse<br />
<strong>af</strong> advokat eller anden u<strong>af</strong>hængig sagkyndig rådgiver i visse<br />
forvaltningssager, herunder evaluere de gældende beskikkelsesreglers<br />
anvendelse i praksis, og særligt på socialrettens<br />
område. Såfremt udvalget måtte fi nde behov for nye regler,<br />
kan udvalget fremsætte forslag herom. Udvalget bør have<br />
deltagelse <strong>af</strong> repræsentanter for regeringen, kommunerne,<br />
regionerne, Folketingets Ombudsmand, Danske Handicap<br />
Organisationer, Forbrugerrådet og Advokatrådet.”
LANDSFORENINGEN<br />
<strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> Bistandsværger i Danmark<br />
& B<br />
Guldborg, den 10.02.<strong>2012</strong><br />
Velkommen i LPD.<br />
Jeg har modtaget dine adresseoplysninger <strong>af</strong> Nordjyllands Politi. Du<br />
er nu registreret som modtager <strong>af</strong> LPD-avisen, der udkommer mindst<br />
4 gange årligt. Du kan yderligere fi nde informationer på www.lpdinfo.dk<br />
Som ny bistandsværge kunne det måske være en god ide, at deltage<br />
i temadage og LPD’s landsmøde, som fi nder sted i Århus fra 11. til 13.<br />
maj <strong>2012</strong>.<br />
Det kræver tilmelding hertil – gerne pr mail momi4862@gmail.com -<br />
se i øvrigt www.lpd-info.dk<br />
Kurset og opholdet er gratis og yderligere betales kørselsgodtgørelse<br />
med den lave takst.<br />
Ved henvendelser bedes du oplyse dit registreringsnummer eller navn<br />
og adresse.<br />
Ønsker du medlemskab er letteste og billigste måde at indbetale<br />
kontingentet på, er ved betaling via net-bankoverførsel til reg. nr.<br />
0704 konto nr. 000 2485 0<strong>87</strong><br />
Et årligt medlemskab koster kr. 350,00 og giver tale og stemmeret på<br />
vore landsmøder ligesom medlemmer, der har indbetalt kontingent,<br />
kan få vederlagsfrit support og rådgivning. Ikke betalende medlemmer<br />
henvises alene til www.lpd-info.dk<br />
Med venlig hilsen<br />
Mogens Michaelsen<br />
kasserer LPD<br />
Mogens Michaelsen Guldborgvej 296 4862 Guldborg<br />
Telefon: 54 77 00 11 - Mobil 23 46 19 75 Mail: KassererenLPD@gmail.com el momi4862@gmail.com<br />
Bankforbindelse: Spar Lolland – Reg nr.: 0704 - Konto nr. 000 24 850<strong>87</strong><br />
LPD · avisen 17
Folketingets §71 tilsyn<br />
18 LPD · avisen en<br />
Fagligt talt...
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har ved brev <strong>af</strong> 20.<br />
januar <strong>2012</strong> på baggrund <strong>af</strong> et møde med <strong>Landsforeningen</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> og Bistandsværger (LPD) bedt om<br />
bemærkninger til problemstillinger, rejst <strong>af</strong> LPD overfor<br />
tilsynet.<br />
Med hensyn til LPD’s anbringende vedr. behovet for generationsskifte<br />
i patientrådgivergruppen kan der henvises til<br />
den tidligere sundhedsministers brev <strong>af</strong> 18. maj 2010 til §<br />
71-tilsynet, hvori det oplyses, at det på et møde med direktøren<br />
for Statsforvaltningen Hovedstaden og formanden<br />
for LPD blev konkluderet, at der ikke var noget problem<br />
med at rekruttere patientrådgivere, samt at der ikke var<br />
noget aktuelt problem med aldersfordelingen blandt patientrådgiverne.<br />
Statsforvaltningen Hovedstaden har den 6. februar <strong>2012</strong><br />
oplyst, at der ikke foreligger oplysninger fra statsforvaltningerne<br />
om, at billedet skulle have forandret sig.<br />
Forud for det omtalte møde havde Statsforvaltningen Hovedstaden<br />
indhentet oplysninger fra statsforvaltningerne,<br />
der viste, at der er stor interesse for patientrådgiverhvervet,<br />
samt at der i fl ere statsforvaltninger er ansøgere, der<br />
venter på vakancer.<br />
LPD har ifølge det oplyste peget på, at den økonomiske<br />
kompensation for patientrådgiverbeskikkelse ikke følger<br />
med prisudviklingen. Det kan i den forbindelse oplyses, at<br />
taksterne for patientrådgiveres vederlag er fastsat i § 17 i<br />
bekendtgørelse nr. 1341 <strong>af</strong> 2. december 2010 om patientrådgivere.<br />
Det fremgår her<strong>af</strong>, at beløbene reguleres årligt<br />
med den til enhver tid gældende reguleringsprocent for<br />
ansatte i regioner og kommuner. Der ydes vederlag i forhold<br />
til hver enkelt beskikkelse og beskikkelsens varighed.<br />
Beløbene dækker ud over honorar for patientrådgiverens<br />
arbejde i forbindelse med besøg, klagesager m.v. tillige de<br />
udgifter, der er forbundet med hvervet, herunder udgifter<br />
til telefon m.v. <strong>Patientrådgivere</strong> har endvidere krav på<br />
godtgørelse til befordring efter de regler, der gælder for<br />
ansatte i staten. Der er ikke herudover mulighed for kompensation<br />
ved eventuel tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse<br />
med fremmøde med patienten i det psykiatri-ske<br />
patientklagenævn.<br />
Med hensyn til møderne i de lokale psykiatriske patientklagenævn<br />
kan det oplyses, at ministeriet allerede i 2001<br />
opfordrede statsamterne og Københavns Overpræsidium<br />
(nu statsforvaltningerne) til at placere møderne først eller<br />
sidst på dagen. Statsforvaltningerne kan imidlertid ikke<br />
undgå, at nogle møder udstrækkes til midt på dagen, hvis<br />
der er mange klagesager på dagsordenen. Det fremgår<br />
<strong>af</strong> psykiatriloven, at patientrådgiveren så vidt muligt skal<br />
være til stede ved klagens behandling i det psykiatriske<br />
patientklagenævn. Bestemmelsen indebærer så-ledes, at<br />
der ikke er en pligt til at være til stede, når en konkret kla-<br />
gesag skal behandles i det psykiatriske patientklagenævn,<br />
men udtrykket ”så vidt muligt” angiver, at det bør være en<br />
undtagelse, at patientrådgiveren ikke er til stede.<br />
Med hensyn til hvilke regler, herunder om honorering, der<br />
gælder i de situationer, hvor en bistandsværge også skal<br />
være patientrådgiver, kan det oplyses, at det fremgår <strong>af</strong><br />
psykiatrilovens § 40, stk. 4, at der ikke skal beskikkes en<br />
patientrådgiver til personer, som er omfattet <strong>af</strong> psykiatrilovens<br />
§ 40, (personer anbragt i Sikrings<strong>af</strong>delingen i henhold<br />
til et farlighedsdekret) i tilfælde, hvor de pågældende<br />
i forvejen har fået beskikket en patientrådgiver eller en bistandsværge<br />
efter str<strong>af</strong>f elovens § 71. Endvidere følger det<br />
<strong>af</strong> § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1414 <strong>af</strong> 10. december<br />
2010 om personer indlagt på psykiatrisk <strong>af</strong>deling i henhold<br />
til str<strong>af</strong>f eretlig <strong>af</strong>gørelse, at der ikke skal beskikkes patientrådgiver<br />
i de tilfælde, hvor patienten har en bistandsværge<br />
efter str<strong>af</strong>f elovens § 71. Det kan være tilfældet for<br />
personer, som er indlagt på psykiatrisk <strong>af</strong>deling i henhold<br />
til en rets<strong>af</strong>gørelse, som er truff et i medfør <strong>af</strong> str<strong>af</strong>f elovens<br />
§§ 68 eller 69 eller retsplejelovens §§ 765, 777 eller 809,<br />
stk. 2.<br />
Med hensyn til LPD’s anbringender om, at kun en mindre<br />
del <strong>af</strong> patienterne reelt har medindfl ydelse på beskikkelsen<br />
<strong>af</strong> en patientrådgiver, jf. reglerne herom, kan det<br />
oplyses, at en psykiatrisk <strong>af</strong>deling ikke lovligt kan fravige<br />
reglerne vedrørende beskikkelse <strong>af</strong> patientrådgiver. Det<br />
betyder, at en patient, forinden beskikkelsen sker, skal<br />
have lej-lighed til at udtale sig om den påtænkte beskikkelse,<br />
samt at patienten kan anmode om at få beskikket<br />
en anden patientrådgiver, herunder såvel en person, der<br />
er opført på fortegnelsen over patientrådgivere, som en<br />
person, der ikke er opført på fortegnelsen over patientrådgivere,<br />
jf. psykiatrilovens § 25, stk. 3 og 4.<br />
Det fremgår <strong>af</strong> lovens § 24, stk. 2, at patientrådgiveren skal<br />
vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle forhold<br />
i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på<br />
psykiatrisk <strong>af</strong>deling, samt at patientråd-giveren skal bistå<br />
patienten med iværksættelse og gennemførelse <strong>af</strong> eventuelle<br />
klager. Således vil en patientrådgiver også have<br />
pligt til at vejlede og rådgive en patient om klagemulighederne,<br />
hvis beskikkelsen ikke er sket i henhold til reglerne<br />
herom.<br />
Med venlig hilsen<br />
Pia Olsen Dyhr / Susanne Beck Petersen<br />
LPD · avisen 19
20 LPD · avisen<br />
Fagligt talt...
Folketingets §71 tilsyn<br />
Folketingets § 71-tilsyn<br />
Christiansborg<br />
1240 København K<br />
Svar på opfølgningsspørgsmål i forlængelse <strong>af</strong> tilsynsbesøg<br />
på Psykiatrisk Center Amager.<br />
Tilsynet har ved brev <strong>af</strong> 3. november 2011 henvendt sig<br />
til Region Hovedstadens Psykiatri med anmodning om<br />
en nærmere beskrivelse <strong>af</strong>, hvomår de forskellige typer <strong>af</strong><br />
tvang anvendes.<br />
Tvangsforanstaltninger hjemlet i psykiatriloven<br />
Psykiatriloven regulerer udtømmende hvilke tvangsforanstaltninger<br />
der kan anvendes på psykiatriske <strong>af</strong>delinger:<br />
• Tvangsindlæggelse<br />
• Tvangstilbageholdelse<br />
• Tvangstilbageførsel<br />
• Tvangsbehandling<br />
• Tvungen opfølgning efter udskrivning<br />
• Tvangsfi ksering<br />
• Fysisk magt<br />
• Akut beroligende middel<br />
• Personlige alarm- og pejlesystemer og <strong>af</strong>l åsning <strong>af</strong> døre<br />
• Beskyttelsesfi ksering<br />
• Personlig skærmning<br />
• Tvangshygiejne<br />
• Krops/post/værelses-visitation<br />
§ 71-tilsynet har i brevet <strong>af</strong> 3. november 2011 specifi kt angivet<br />
tvangsforanstaltningerne faste vagter, dør<strong>af</strong>l åsning<br />
og beroligende medicin. Anvendelsen <strong>af</strong> disse tvangsforanstaltninger<br />
vil i det følgende kort blive gennemgået,<br />
idet det der - for en nærmere gennemgang <strong>af</strong> disse og andre<br />
tvangsforanstaltninger - henvises til psykiatriloven, de<br />
med hjemmel i psykiatriloven udstedte bekendtgørelser<br />
og ministerielle vejledninger samt Region Hovedstadens<br />
Psykiatris fælles psykiatrilovsvejledning<br />
(vedlagt som bilag 1).<br />
Tvangsforanstaltningerne faste vagter, dør<strong>af</strong>l åsning og<br />
beroligende medicin<br />
1, Faste vagter (personlig skærmning)<br />
Personlig skærmning er foranstaltninger, hvor et eller fl ere<br />
personalemedlemmer konstant befi nder sig i umiddelbar<br />
nærhed <strong>af</strong> patienten, dvs. også ved toiletbesøg og under<br />
badning, således at patienten er under konstant opsyn.<br />
Personlig skærmning, som patienten ikke samtykker til,<br />
må kun benyttes, i det omfang det er nødvendigt for at<br />
<strong>af</strong>værge, at en patient<br />
1) begår selvmord eller på anden vis udsætter sit eller andres<br />
helbred for betydelig skade eller<br />
2) forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper<br />
medpatienter eller andre.<br />
Lavere grader <strong>af</strong> observation/overvågning er ikke omfattet<br />
<strong>af</strong> psykiatriloven.<br />
Der er endvidere ikke tale om tvangsforanstaltninger i<br />
lovens forstand, førend skærmningen har varet i over 24<br />
timer, og det foregår uden patientens informerede samtykke.<br />
OBS: Det er alene Region Hovedstadens Psykiatris observationsniveau<br />
5, der udgør en skærmning i psykiatrilovens<br />
forstand. Det skal være kompetent uddannet<br />
personale, der varetager observationen. Studerende<br />
samt elever kan kun varetage opgaven efter særlig<br />
oplæring.<br />
2. Dør<strong>af</strong>l åsning<br />
Lægen kan beslutte, at der skal foretages <strong>af</strong>l åsning <strong>af</strong> døre<br />
i <strong>af</strong>delingen over for<br />
1) patienter, der er frihedsberøvede<br />
2) patienter, for hvem der er risiko for, at de utilsigtet udsætter<br />
sig selv for væsentlig fare<br />
3) patienter som selv anmoder herom. På patientens anmodning<br />
skal <strong>af</strong>l åsningen straks ophæves.<br />
Dør<strong>af</strong>l åsning foretages meget sjældent på Psykiatrisk Center<br />
Amager efter ændring <strong>af</strong> senge<strong>af</strong>snittene 01.09.2009,<br />
LPD · avisen 21
hvor der etableredes 28 lukkede senge i almenpsykiatrien<br />
(sammenlignet med 12 før denne dato).<br />
Efter 01.09.2009 har de åbne <strong>af</strong>snit sjældent dørene <strong>af</strong>låst.<br />
De <strong>af</strong>l åses kun i de tilfælde, at det er nødvendigt for<br />
at sikre, at en frihedsberøvet forbliver i senge<strong>af</strong>snittet. I<br />
disse situationer foretages dør<strong>af</strong>l åsning med henblik på at<br />
forhindre en overfl ytning tillukket <strong>af</strong>snit og forsøg på at<br />
yde bedre patientbehandling ved at patienten kan blive<br />
i det <strong>af</strong>snit, hvor patienten behandles. Dør<strong>af</strong>l åsning foregår<br />
fortrinsvist i rehabiliterings<strong>af</strong>snittet, der dækker hele<br />
regionen - <strong>af</strong>snit PD2.<br />
3. Akut beroligende middel (beroligende medicin)<br />
Der kan ske indgivelse <strong>af</strong> beroligende middel, når det vurderes<br />
at være <strong>af</strong> <strong>af</strong>gørende betydning for bedring <strong>af</strong> en<br />
meget urolig patients tilstand. Beroligende middel kan<br />
dels være påkrævet <strong>af</strong> 1) helbredsmæssige grunde, idet<br />
en bedring <strong>af</strong> patientens tilstand i visse tilfælde forudsætter,<br />
at vedkommende falder i søvn, 2) som en mindre<br />
indgribende foranstaltning, end langvarig fastholdelse<br />
eller tvangsfi ksering, i et akutte tilfælde, hvor patienten<br />
eksempelvis er meget aggressiv og truende. Indikationen<br />
er således anderledes, end indikationen for bæltefi ksering,<br />
som er fare, forulempelse, eller forfølgelse <strong>af</strong> medpatienter,<br />
eller hærværk <strong>af</strong> ikke ubetydeligt omfang.<br />
Meget hyppigt er de patienter, der bæltefi kseres, også<br />
rolige. Vi ved, at patienterne i vid udtrækning foretrækker<br />
beroligende medicin, frem for bæltefi ksering, og vi forsøger<br />
at berolige patienten ved at tilbyde medicin ved uro<br />
og ofte kan dette lykkes. Vi kan således undgå bæltefi kseringer<br />
ved at give beroligende medicin i optrækket til en<br />
urolig fase hos en svært psykotisk patient.<br />
Generelt om anvendelsen <strong>af</strong> tvang i Region Hovedstadens<br />
Psykiatri<br />
Region Hovedstadens Psykiatri kan dog oplyse, at anvendelsen<br />
<strong>af</strong> tvangsforanstaltninger altid iagttager mindste<br />
middels princippet, hvorefter tvang må ikke benyttes, før<br />
der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige<br />
medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten<br />
have en passende betænkningstid. Anvendelsen <strong>af</strong><br />
tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået<br />
herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige,<br />
skal disse anvendes. Tvang skal udøves så skånsomt<br />
som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten,<br />
således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller<br />
ulempe.<br />
Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er<br />
nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Efter ophør<br />
<strong>af</strong> enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en<br />
eller fl ere samtaler.<br />
Region Hovedstadens Psykiatri har en fælles psykiatrilovs-<br />
22 LPD · avisen<br />
vejledning, som alle psykiatriske centre arbejder ud fra.<br />
Nedenfor er indsat introduktionen til denne vejledning,<br />
som forklarer psykiatriens værdigrundlag:<br />
”Region Hovedstadens Psykiatri tager behandlingen <strong>af</strong> patienterne<br />
udgangspunkt i værdierne om respekt, faglighed,<br />
ansvar og udvikling. Patienten er i centrum for al behandling,<br />
og målet er, at behandlingsforløbet i videst muligt omfang<br />
bliver tilrettelagt i samarbejde og forståelse med patienterne<br />
og de pårørende.<br />
Der er dog situationer, hvor det kan blive nødvendigt at anvende<br />
tvang som en del <strong>af</strong> den psykiatriske behandling, såfremt<br />
patienten ikke samtykker. Der er tale om tilfælde, hvor<br />
patienten er sindssyg eller befi nder sig i en tilstand, der må<br />
sidestilles hermed- og behandlingen er nødvendig, fordi udsigten<br />
til helbredelse eller en betydelig og <strong>af</strong>gørende bedring<br />
<strong>af</strong> tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet, eller fordi patienten<br />
er til nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller<br />
andre.<br />
Anvendelse <strong>af</strong> tvang vil altid blive oplevet som et stort indgreb<br />
i den enkeltes selvbestemmelsesret. Det er derfor vigtigt,<br />
at der hele tiden er fokus på at begrænse anvendelsen<br />
<strong>af</strong> tvang mest muligt- og på at forbedre kvaliteten <strong>af</strong> den<br />
tvang, det er nødvendigt at anvende. Det er desuden vigtigt,<br />
at den anvendte tvang bliver oplevet så skånsom og respektfuld<br />
som overhovedet muligt. Et <strong>af</strong> lovens hovedprincipper<br />
er således, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad<br />
der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken - og<br />
patienten skal have en passende betænkningstid, hvis der er<br />
mulighed for det.<br />
Anvendelsen <strong>af</strong> tvang skal altid stå i rimeligt forhold til det,<br />
som søges opnået, og hvis det er muligt at opnå resultatet<br />
ved en mindre indgribende foranstaltning, skal denne anvendes.<br />
For at minimere og foregribe situationer, hvor det kan blive<br />
nødvendigt at anvende tvang i psykiatrien er det væsentlig,<br />
at ledere og personale i de psykiatriske centre løbende drøjter<br />
anvendelsen <strong>af</strong> tvang i almindelighed og konkrete tvangssituationer<br />
i særdeleshed. Det er desuden væsentligt at inddrage<br />
de patienter, der har været udsat for tvang, i disse drøftelser.<br />
Det er blandt andet sikret ved, at der skal gennemføres<br />
samtaler med patienten før og efter tvangsanvendelse.<br />
Lov om anvendelse <strong>af</strong> tvang i psykiatrien<br />
Psykiatriske patienters retsstilling reguleres som udgangspunkt<br />
på lige fod med patienter, der lider <strong>af</strong> fysiske lidelser.<br />
Dvs. at retsstillingen først og fremmest reguleres <strong>af</strong> den generelle<br />
lovgivning på det sundhedsretlige område, herunder<br />
sundhedsloven. Således gælder bl.a. reglerne i sundhedsloven<br />
kapitel 5, om informeret samtykke, som udgangspunkt<br />
ogsåfor psykiatriske patienter. Det centrale område i lov om<br />
anvendelse <strong>af</strong> tvang i psykiatrien er en regulering <strong>af</strong> adgangen<br />
til i visse tilfælde at anvende tvang i psykiatrien.<br />
Lov om anvendelse <strong>af</strong> tvang i psykiatrien (psykiatriloven)
eskriver udtømmende de tvangsformer, der kan tages i anvendelse.<br />
Loven fastlægger rammerne for hvornår- og under<br />
hvilke betingelser- personalet kan anvende tvang overfor patienterne.<br />
Samtidig beskriver loven patienternes rettigheder,<br />
idet der ikke kan udøves tvang, der ikke er hjemlet i loven.<br />
Loven bidrager dermed til at sikre dennødvendige sikkerhed<br />
og tryghed for både patienter og personale under behandlingsforløbet.<br />
Tvang i psykiatrien bliver defi neret som: ”Anvendelse <strong>af</strong> foranstaltninger,<br />
for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke”.<br />
Det betyder, at ingen undersøgelse, behandling eller<br />
pleje må indledes eller fortsættes uden patientens informerede<br />
samtykke, medmindre andet følger <strong>af</strong> lov eller bestemmelse<br />
fastsat i henhold til lov.<br />
Der vil stadig være tale om frivillighed, hvis patienten ved en<br />
korrekt vejledning og information lader sig overbevise eller<br />
blot overtale til at medvirke. Hvis patienten forholder sig passiv,<br />
er der ikke givet informeret samtykke.<br />
Vejledning om anvendelse <strong>af</strong>tvang i psykiatrien<br />
Der vil ved enhver anvendelse <strong>af</strong> tvang indgå et lægefagligt<br />
skøn i de beslutninger, der bliver taget i forhold til at anvende<br />
tvang overfor psykisk syge patienter, herunder hvilkenformfor<br />
tvangsforanstaltning, der skal sættes i værk. Et skøn, der<br />
på trods <strong>af</strong>, at rammerne for anvendelse <strong>af</strong> tvang er grundigt<br />
beskrevet i lov, bekendtgørelser og vejledning, kan være vanskeligt<br />
at udøve i den konkrete situation.<br />
Denne vejledning understøtter skønnet i forhold til hvor, hvornår<br />
og hvordan tvang må udøves på de psykiatriske centre i<br />
Region Hovedstadens Psykiatri, således at tvangsudøvelsen<br />
lever op til lovens intentioner om at begrænse anvendelsen <strong>af</strong><br />
tvang mest muligt- og at tvangsanvendelsen bliver så kortvarig,<br />
skånsom og respektfuld som muligt.”<br />
Vedlagt dette brev er:<br />
• Bilag 1: Region Hovedstadens Psykiatris<br />
Psykiatrilovsvejledning.<br />
Med venlig hilsen<br />
Peter Treufeldt<br />
Vicedirektør<br />
LPD · avisen 23
Endelig rapport om § 71-tilsynets uanmeldte besøg<br />
på Psykiatrisk Center Amager den 8. juni 2011<br />
1. Indledning<br />
Den 8. juni 2011 <strong>af</strong>l agde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg<br />
på Psykiatrisk Center Amager. Tilsynet blev vist rundt på 2<br />
lukkede voksen<strong>af</strong>snit B1 og B2 <strong>af</strong> oversygeplejersken på<br />
B1.<br />
2. Tilsynet udtaler<br />
Tvang<br />
Tilsynet fi nder det positivt, at centeret ved hjælp <strong>af</strong> en<br />
målrettet indsats har reduceret bivirkningerne betydeligt<br />
fra 2009 til 2010 for patienter, der får nyere antipsykotika.<br />
Overbelægning<br />
Tilsynet fi nder det beklageligt, at der i forbindelse med<br />
specialiseringen <strong>af</strong> <strong>af</strong>snittene i 2009 jævnligt er tale om<br />
overbelægning på de to lukkede <strong>af</strong>snit, da der i forvejen<br />
er tale om to forholdsvis store lukkede <strong>af</strong>snit med 14 patienter<br />
på hver.<br />
Pårørende<br />
Tilsynet fi nder det særdeles positivt, at <strong>af</strong>snittene har særlig<br />
fokus på at inddrage de pårørende enten ved indlæggelsen<br />
eller ved at kontakte pårørende inden for 1 døgn<br />
efter indlæggelsen og tilbyde en samtale inden for 7 dage.<br />
Aktiviteter<br />
Tilsynet fi nder det positivt, at der nu er fundet vikarer for<br />
fysioterapeut og ergoterapeut, sådan at de planlagte aktiviteter<br />
kan gennemføres til glæde for patienterne.<br />
Rengøring<br />
Tilsynet fi nder, at rengøringsniveauet var kritisabelt på<br />
<strong>af</strong>snittene, trods at det <strong>af</strong> regionens svar fremgår, at der<br />
gøres rent dagligt.<br />
3. Kort om Psykiatrisk Center Amager<br />
Psykiatrisk Center Amager har 2 lukkede senge<strong>af</strong>snit, 4<br />
specialiserede åbne senge<strong>af</strong>snit, 1 åbent akut modtagersenge<strong>af</strong>snit<br />
med tilknyttet skadestue og 1 lukket geronto<strong>af</strong>snit<br />
med tilknyttet dag<strong>af</strong>snit. Herudover har centeret<br />
en række ambulatorier og special<strong>af</strong>snit samt en psykiatrisk<br />
skadestue.<br />
Centeret har desuden registreret patienter i ambulant behandling<br />
fra følgende sociale institutioner: Sundbyhus,<br />
Sct. Annæ Hjem, Sundbyvang samt asylcenteret Konge-<br />
24 LPD · avisen<br />
Fagligt talt...<br />
lunden.<br />
Centerets befolkningsgrundlag er ca. 160.000 borgere fra<br />
Amager, eksklusive Christianshavn.<br />
4. Tilsynets rundgang på <strong>af</strong>delingen<br />
Hele <strong>af</strong>delingen er beliggende i et 1-plans byggeri, som<br />
blev færdiggjort i 2002. På det tidspunkt var der kun<br />
et lukket <strong>af</strong>snit B1 og et åbent <strong>af</strong>snit med mulighed for<br />
skærmning B2, men nu er både B1 og B2 egentlige lukkede<br />
<strong>af</strong>snit.<br />
Begge <strong>af</strong>snit har ens fysiske rammer med 14 sengepladser<br />
hver og er placeret ved siden <strong>af</strong> hinanden med to tværgående<br />
gange samt 2 mindre haver imellem sig. Tilsynet<br />
foretog derfor primært en rundgang på <strong>af</strong>snit B1 med<br />
oversygeplejersken, men så kort <strong>af</strong>snit B2.<br />
Det blev oplyst, at de to <strong>af</strong>snit har et tæt samarbejde og<br />
sparring omkring behandlingen. Patienterne er også blandet,<br />
sådan at begge <strong>af</strong>snit har både akutte patienter og<br />
patienter med længerevarende foranstaltninger. Det blev<br />
oplyst, at der var en overvægt <strong>af</strong> mandlige patienter, men<br />
at den var blevet mindre.<br />
Afsnit B1<br />
Afsnittet er et lukket døgn<strong>af</strong>snit med 14 sengepladser. På<br />
besøgsdagen var der imidlertid indlagt 16 personer.<br />
Patienterne er en blanding er administrativt frihedsberøvede<br />
og patienter med anbringelsesdom eller lignende<br />
retspsykiatriske foranstaltninger, og derfor er der også<br />
stor forskel på, hvor længe de enkelte patienter er indlagt.<br />
Adgang til <strong>af</strong>snittet foregår via en sluse med 2 <strong>af</strong>l åste døre.<br />
Afsnittet består <strong>af</strong> en lang gang med større vinduespartier<br />
og højt til loftet med ovenlysvinduer, hvilket gør, at der er<br />
meget lyst. Væggene er hvide og uden udsmykning og<br />
gulvet med farvet linoleum. Det var enkelte grønne planter.<br />
I modsætning hertil var der på B2 en hel del grønne<br />
planter og udsmykning på væggene på gangarealet. Det<br />
blev oplyst, at det skyldtes, at B2 tidligere havde været et<br />
åbent <strong>af</strong>snit med skærmning, hvorfra planterne og billederne<br />
stammede.<br />
Øverst på gangen var der et fodboldspil og til begge sider,<br />
var der nogle mindre rum, som bruges til samtalerum
o.lign. Et <strong>af</strong> dem bliver også brugt i tilfælde <strong>af</strong> overbelægning.<br />
Der var et par personalerum med vinduer ud til<br />
gangarealet og et område (stue) med 2 sofa-grupper og<br />
små borde, hvorfra der var udgang til en lukket gårdhave<br />
fra begge <strong>af</strong>snittene. Gårdhaven var fl isebelagt og med<br />
planter, og der var lidt havemøbler. Døren til gårdhaven<br />
stod åben, så patienter kunne gå derud på egen hånd og<br />
f.eks. ryge. Længere nede <strong>af</strong> gangen var der desuden udgang<br />
til en mindre lukket have – også mellem <strong>af</strong>snittene.<br />
Den var indrettet med forskellige bede og med mulighed<br />
for at sidde ugenert på de bænke, som var opsat rundt<br />
omkring evt. med pårørende. Der var desuden en grill,<br />
som <strong>af</strong> og til benyttet til at lave mad på. Der var et højt<br />
hegn for enden <strong>af</strong> haven. Udgangen til haven er <strong>af</strong>l åst og<br />
sker efter <strong>af</strong>tale og evt. med ledsagelse <strong>af</strong> personalet, hvis<br />
nødvendigt. Nogle steder på udearealerne bar det tydeligt<br />
præg <strong>af</strong>, at der ikke var opsat askebæger.<br />
Nederst på gangen var der desuden en lille dagligstue<br />
med 2 lædersofaer, et tv, reoler uden indhold og et billede<br />
på væggen.<br />
Patientstuerne er placeret sådan, at 8 <strong>af</strong> dem ligger på<br />
en tværgang og 6 ligger nederst på hovedgangen, hvor<br />
der er mulighed for at skærme yderligere ved <strong>af</strong>l ukning<br />
<strong>af</strong> gangarealet i to mindre enheder. Alle 14 patientstuer<br />
er ens dog er en enkelt lidt større og handicapvenlig for<br />
kørestolsbrugere. Alle patientstuer er enestuer med eget<br />
bad og toilet.<br />
Tilsynet så to patientstuer, som er malet hvide og møbleret<br />
med standardmøblement: hospitalsseng, <strong>af</strong>l åseligt<br />
skab, hylder, stol og bord og hvide gardiner. Der var et<br />
stor og et mindre vindue med udsigt til grønne opgivelser.<br />
Badeværelset var indrettet med toilet, håndvask og håndbruser.<br />
Den ene patientstue fremstod uden personlige<br />
eff ekter overhovedet, og der var fi kseringsremme på sengen,<br />
da patienten nyligt havde været fi kseret. Den anden<br />
patientstue var indrettet med mange personlige ting – fotogr<strong>af</strong>i<br />
er, legetøj, k<strong>af</strong>f ekande, musikanlæg og cd’ere m.v.<br />
Det blev oplyst, at det primært er de patienter, som er der<br />
i længere tid, der medbringer personlige ting. Værdigenstande<br />
kan kun opbevares i det <strong>af</strong>l åste skab på patientstuerene,<br />
da patienterne går ind hos hinanden.<br />
Køkkenet og spisestuen var i samme rum og havde 3 mindre<br />
bord med 4 stole. Det var vinduer og glasdør med udgang<br />
til et større grønt område inklusiv en boldbane, med<br />
en åben <strong>af</strong>deling overfor. Det blev oplyst, at der er planer<br />
om at få især boldbanen ”ordentligt” indhegnet. Som der<br />
er nu kan området ikke rigtig kan bruges <strong>af</strong> den lukkede<br />
<strong>af</strong>deling.<br />
Så vidt muligt spiser patienterne sammen i spisestuen.<br />
Det blev oplyst, at ergoterapeuten hver torsdag laver mad<br />
med nogle <strong>af</strong> patienterne på skift fra hhv. B1 og B2 i køkkenet.<br />
På en <strong>af</strong> tværgangene mellem de to <strong>af</strong>snit, lå dels et større<br />
motionsrum og et mindre hobbyrum. Motionsrummet var<br />
indrettet med løbebånd, motionscykler, vægtløftingsudstyr,<br />
måt-ter, boksebold og motionsbolde samt et tv. Der<br />
havde også været et wii-spil, men det var blevet stjålet. En<br />
ung mand var i gang med at motionere med en fra personalet.<br />
Han gav ud-tryk for, at han var rigtig glad for at<br />
lave cirkeltræning 2-3 gang om ugen. Personalet fortalte,<br />
at generelt bruges rummet ikke så hyppigt <strong>af</strong> patienterne<br />
som helhed.<br />
Hobbyrummet bestod <strong>af</strong> et mindre fællesbord med stole<br />
og nogle små borde. Der var <strong>af</strong>l åste skabe med hobbyting,<br />
og der var desuden en pc, et musikanlæg og nogle bongotrommer.<br />
Det blev oplyst, at <strong>af</strong>snittet også har en guitar,<br />
som <strong>af</strong> og til benyttes <strong>af</strong> patienterne, men at der generelt<br />
ikke er så meget aktivitet i hobbyrummet, og at det nogle<br />
gange fungerer bedre, at tage nogle kreative aktiviteter<br />
ud på fællesområderne. Rummet benyttes primært efter<br />
individuel <strong>af</strong>tale.<br />
Afsnittet fremstod noget beskidt både på fællesarealerne<br />
og på de patientstuer, tilsynet så, desuden forekom <strong>af</strong>snittet<br />
forholdsvis slidt på gulve og vægge. Der bør være<br />
daglig rengøring, men det fremgik, at det ikke altid var tilfældet.<br />
Personale<br />
Normering for lægeligt personale:<br />
2 pr. <strong>af</strong>snit<br />
Normering for sygeplejerske:<br />
2 i dagvagt + 1 <strong>af</strong>d. sygeplejerske pr. <strong>af</strong>snit<br />
Normering øvrigt plejepersonale: 3 pr. <strong>af</strong>snit<br />
Plejepersonale i vagt:<br />
5 i dagvagt, 4 i <strong>af</strong>tenvagt og 2½ i nattevagt<br />
Øvrigt personale pr. <strong>af</strong>snit:<br />
Psykolog: ½ pr. <strong>af</strong>snit - socialrådgiver: ½ pr. <strong>af</strong>snit –<br />
ergoterapeut ½ pr. <strong>af</strong>snit – fysioterapeut: ½ pr. <strong>af</strong>snit<br />
Rekruttering og efteruddannelse<br />
Afsnittene har ikke problemer med rekruttering og ansætter<br />
også gerne nyuddannede.<br />
Det blev oplyst, at man godt kunne tænke sig mere efteruddannelse<br />
især for de kortuddannede, som umiddelbart<br />
har færrest muligheder for efteruddannelse.<br />
Afdelingen er blevet model<strong>af</strong>deling i regionen, hvilket forventes<br />
at give mulighed for mere kompetenceudvikling.<br />
Aktiviteter<br />
De patienter, som har udgangstilladelse kan benytte centerets<br />
fælles aktiviteter blandt andet en stor gymnastiksal.<br />
På selve <strong>af</strong>snittet virkede det ikke, som om der var så<br />
meget brug <strong>af</strong> motionsrummet og hobbyrummet. Med<br />
mange relativt korte indlæggelser gav det heller ikke me-<br />
LPD · avisen 25
get mening for disse patienter, blev det oplyst. Der blev<br />
fremhævet, at det var mere relevant med tilbud til patienter<br />
efter udskrivelsen.<br />
Det blev oplyst, at brugen <strong>af</strong> aktivitetsrummene primært<br />
var baseret på individuelle <strong>af</strong>taler f.eks. om, hvor vidt det<br />
kunne ske med eller uden personale.<br />
Overbelægning<br />
Afsnittene har jævnligt overbelægning. På B1 er der mulighed<br />
for 2 ekstra patienter, ved at inddrage et mindre<br />
samtalerum uden vinduer og en lidt større stue nederst på<br />
gangen, begge uden toilet og bad.<br />
På besøgsdagen var der indlagt 15 patienter på B1 og 14<br />
patienter på B2.<br />
Tilsynet spurgte til, hvad den ideelle størrelse på et lukket<br />
<strong>af</strong>snit var, og vurderingen lød på ca. 10 patienter.<br />
Tvangsforanstaltninger<br />
Afsnittene har ikke særlige fi kseringsrum, men man benytter<br />
patientstuerne, når det er nødvendigt. Alle sengene<br />
kan anvendes ved fi ksering. En begrundelse er blandt andet,<br />
at man ikke anser det for nødvendigt at ”str<strong>af</strong>f e” patienten<br />
yderligere ved at blive taget væk fra sit værelse.<br />
Maden<br />
Afdelingen får mad fra Rigshospitalets centralkøkken, som<br />
anrettes i et modtagekøkken fælles for de to <strong>af</strong>snit.<br />
Personalet betegnede generelt maden som værende kedelig.<br />
Telefon<br />
Det blev oplyst, at det politisk er besluttet, at patienterne<br />
som udgangspunkt skal have adgang til egen mobiltelefon<br />
og computer. Det giver en del problemer på <strong>af</strong>snittet,<br />
da personalet ikke har styr på, hvad patienterne foretager<br />
sig, herunder hvis de udlåner mobiltelefoner til andre patienter,<br />
der har telefonforbud.<br />
Rygepolitik<br />
Den generelle politik er, at al rygning indendørs er forbudt.<br />
Tilsynet kunne dog lugte røg på den ene patientstue, og<br />
det fremgik, at personalet håndhæver rygeforbuddet fl eksibelt.<br />
Dels er fokus på rygestop ikke de primære for disse<br />
patienter, dels kan man diskutere det rimelige i, at en patient,<br />
der er fi kseret, ikke skal have mulighed for at ryge,<br />
hvis det vurderes at være forsvarligt i øvrigt.<br />
Dobbeltdiagnose patienter<br />
Det svinger meget, hvor mange dobbeltdiagnose patienter,<br />
der er på <strong>af</strong>snittene, men der er altid nogle, og det<br />
giver problemer i behandlinger og med indsmugling <strong>af</strong><br />
stoff er osv.<br />
26 LPD · avisen<br />
Tolk<br />
Tilsynet kunne konstatere, at der var en del patienter <strong>af</strong> anden<br />
etnisk oprindelse og fi k på spørgsmål oplyst, at <strong>af</strong>snittene<br />
bruger en del tolkebistand i den forbindelse.<br />
Udviklingsplaner m.v.<br />
Personalet gav udtryk for, at der var meget bureaukrati forbundet<br />
med f.eks. at søge om udgang hos statsadvokaten,<br />
hvilket nemt kunne tage 3 uger. Det betød nogle gange, at<br />
patientens frustrationer tiltog og deres tilstand forværret.<br />
Desuden blev det givet udtryk for, at der var for mange generelle<br />
krav om handleplaner for patienterne i forhold til<br />
kommunen, hospitalet, retsvæsnet osv., og at man kunne<br />
savne en mere individuel betragtning, da det ikke er alle<br />
patienter, som nødvendigvis kan blive raske. Nogle typer<br />
<strong>af</strong> patienter har mest <strong>af</strong> alt brug for omsorgspleje og -behandling,<br />
som det blev udtrykt.<br />
5. Region Hovedstadens svar på opfølgende spørgsmål<br />
§ 71-tilsynet har efterfølgende skriftligt stillet en række<br />
spørgsmål til Region Hovedstaden på baggrund <strong>af</strong> det<br />
uanmeldte tilsyn.<br />
Anvendelse <strong>af</strong> tvang<br />
Nedenfor fremgår en tabel over den kvartalsvise tvangsanvendelse<br />
på Psykiatrisk Center Amager siden 2009 indeholdende<br />
tal for al tvang indberettet til Sundhedsstyrelsens<br />
system (SEI) inklusiv tvangsfi ksering og beskyttelsesfi<br />
ksering.<br />
Det er ikke muligt umiddelbart at skelne mellem hverdage,<br />
weekender og helligdage, og man kan heller ikke<br />
adskille de enkelte <strong>af</strong>snit. Således <strong>af</strong>spejler tallene tvangsanvendelsen<br />
samlet set på Psykiatrisk Center Amager.<br />
Det skal dog fremhæves, at kun en meget lille del <strong>af</strong><br />
tvangsanvendelsen, for så vidt angår fi kseringer med<br />
bælte og remme, akut beroligende medicin, fast vagt,<br />
tvangsindlæggelser og fastholden, forekommer på andre<br />
end de lukkede <strong>af</strong>snit. Specielt frihedsberøvelserne, i form<br />
<strong>af</strong> tvangstilbageholdelserne og tvangsbehandlingerne, videreføres<br />
på de åbne <strong>af</strong>snit, men påbegyndes oftest på de<br />
lukkede <strong>af</strong>snit.<br />
Når der er anvendt tvang over for en patient, sker der hurtigst<br />
muligt, efter at tvangen er ophørt, en opfølgning<br />
med en eftersamtale. Denne udføres ved en sundhedsfaglig<br />
person - på Psykiatrisk Center Amager ved kontaktpersonen<br />
- som følger et skema med henblik på at få belyst<br />
patientens og personalets opfattelse <strong>af</strong> den situation, som<br />
ledte til tvangsanvendelse dels for at kunne forebygge<br />
anvendelsen <strong>af</strong> yderligere tvangsanvendelse og dels for<br />
eventuelt at gennemføre tvang på en anden måde ved<br />
fremtidige tvangsforanstaltninger. Patientens tilkendegivelser<br />
journalføres og oplysningerne gemmes i journalen<br />
til evt. senere brug.
Hver eneste episode med anvendelse <strong>af</strong> tvang gennemgås<br />
i den pågældende personalegruppe med en akut debriefi<br />
ng med en kritisk gennemgang <strong>af</strong>, hvordan tvangen<br />
blev udført og med vægtning på at mindstemiddelprin-<br />
Anden tvang og frihedsberøvelse, PC Amager:<br />
Bælte<br />
Beroligende<br />
medicin<br />
Dør<strong>af</strong>l<br />
åsning<br />
Fastholden<br />
cippet blev tilgodeset. Herudover arbejdes både i personalegrupperne<br />
og i lægegruppen med supervision og<br />
undervisning både teoretisk og praktisk med deeskalering<br />
og voldsforebyggelseskurser.<br />
Fast<br />
vagt<br />
Remme<br />
Tvangsindlæggelse<br />
Tvangstilbagehold<br />
1 26 25 9 19 3 4 27 30<br />
2 48 54 22 10 1 16 39 27<br />
2009 3 64 80 18 6 1 26 35 28<br />
4 75 149 1 12 1 29 45 27<br />
Total 213 308 50 47 6 75 146 112<br />
1 71 142 6 13 0 32 39 30<br />
2 128 111 1 17 1 42 27 28<br />
2010 3 41 59 0 13 0 15 34 21<br />
4 58 81 2 16 0 18 37 30<br />
Total 298 393 9 59 1 107 137 109<br />
1 44 60 2 30 3 12 27 29<br />
2 45 48 2 19 0 22 26 30<br />
2011 3<br />
4<br />
Total<br />
Tvangsbehandling og beskyttelsesfi ksering PC Amager:<br />
Somatisk ECT Medicin Ernæring<br />
Beskyttelses<br />
foranstaltning<br />
1 1 1 5 0 6<br />
2 3 0 6 0 5<br />
2009 3 1 0 14 1 1<br />
4 3 1 10 0 0<br />
Total 8 2 35 1 12<br />
1 2 1 6 0 4<br />
2 0 1 8 2 0<br />
2010 3 1 1 6 0 2<br />
4 3 1 8 0 1<br />
Total 6 4 28 2 7<br />
1 2 0 8 0 0<br />
2011 2<br />
3<br />
4<br />
Total<br />
0 0 2 0 3<br />
Regionen har i opfølgende brev <strong>af</strong> 23. januar <strong>2012</strong> har<br />
efter anmodning fra § 71-tilsynet redegjort nærmere for,<br />
hvornår de forskellige typer <strong>af</strong> tvang anvendes. Se bilag 1.<br />
LPD · avisen 27
Medicinforbrug:<br />
Det er Region Hovedstadens Psykiatris politik at ny-diagnosticerede<br />
skizofrene patienter skal have tilbudt 2. generations<br />
antipsykotika. Samtidig er mange andre patienter<br />
også skiftet til nyere medicin de senere år.<br />
PC Amager <strong>af</strong>snit PB2 Forbrug i defi nerede døgndoser (DDD)<br />
Antipsykotika/periode sept. - dec. 2009 jan. – dec. 2010 jan. - maj 2011<br />
Antipsychotika i alt 4744 14215 6123<br />
Perphenazin 161 241 73<br />
Haloperidol 721 653 63<br />
Sertindol 0 70 0<br />
Ziprasidon 7 -28 2<br />
Flupentixol 0 600 0<br />
Chlorprothixen 25 175 117<br />
Zuclopenthixol 947 2973 11<strong>87</strong><br />
Penfl uridol 0 0 80<br />
Clozapin 67 500 50<br />
Olanzapin 1509 3760 1789<br />
Quetiapin 700 3069 1206<br />
Amisulprid 26 146 101<br />
Risperidon 254 951 764<br />
Aripiprazol 244 946 666<br />
Paliperidon 0 0 0<br />
Levomepromazin 50 58 0<br />
Antipsykotika/periode sep-dec 2009 jan-dec 2010 jan-maj 2011<br />
Ældre 1904 4701 1519<br />
Nyere 2807 9414 4579<br />
Nyere<br />
60%<br />
Forbrug <strong>af</strong> nyere og<br />
ældre antipsykotika<br />
2009<br />
28 LPD · avisen<br />
Ældre<br />
40%<br />
Nyere<br />
67%<br />
Forbrug <strong>af</strong> nyere og<br />
ældre antipsykotika<br />
2010<br />
Derfor er der en forventet stigning i anvendelsen <strong>af</strong> nyere<br />
antipsykotika, hvilket fremgår at nedenstående.<br />
Her fremgår medicinforbruget fra den 1. september 2009,<br />
2010 og frem til 31.5.2011. Fordelt på henholdsvis alle psykofarmaka<br />
og ”gamle” og ”nye” præparater.<br />
Ældre<br />
33%<br />
Forbrug <strong>af</strong> nyere og<br />
ældre antipsykotika<br />
2011<br />
Ældre<br />
25%<br />
Nyere<br />
75%
Bivirkninger:<br />
De nyere antipsykotika giver andre bivirkninger end de<br />
tidligere kendte, hvorfor bivirkninger er valgt som indikatorer<br />
i NIP (det Nationale Indikator Projekt) vedrørende<br />
skizofreni.<br />
Data fra NIP Skizofreni, årsrapport. Procent der har bivirkningen<br />
Indikator 2009 2010<br />
Andel <strong>af</strong> patienter, som har neurologiske bivirkninger 71 31<br />
Andel <strong>af</strong> patienter, som har søvn-og sedationsbivirkninger 73 33<br />
Andel <strong>af</strong> patienter, som har h<strong>af</strong>t vægtøgning som<br />
konsekvens <strong>af</strong> antipsykotisk behandling<br />
74 38<br />
Andel <strong>af</strong> patienter, som har seksuelle bivirkninger 64 26<br />
Andel <strong>af</strong> patienter, som har forhøjet BMI 27 28<br />
Andel <strong>af</strong> patienter, som har forøget taljemål 67 52<br />
Andel <strong>af</strong> patienter, som har forhøjet blodsukker 8 5<br />
Andel <strong>af</strong> patienter, som har forhøjede triglycerider og / eller for lav HDL 50 57<br />
Andel <strong>af</strong> patienter, som har forhøjet blodtryk 75 64<br />
Data er fra hele Psykiatrisk Center Amager. Der er ikke data<br />
på <strong>af</strong>snitsniveau.<br />
Patienterne har fl ere bivirkninger på de fl este målte områder<br />
end den nationale standard. Undtaget er standarden<br />
vedrørende forhøjet blodsukker, hvor færre end forventet<br />
har forhøjet blodsukker.<br />
Tallene viser et kr<strong>af</strong>tigt fald for fl ere <strong>af</strong> indikatorerne fra<br />
2009 til 2010, hvilket skyldes en målrettet indsat. Det er<br />
fortsat et indsatsområde for Psykiatrisk Center Amager.<br />
Kost<br />
Kostplanen for <strong>af</strong>snit PB1 og PB2 to uger i juni 2011 (22 +<br />
23) vedlægges som bilag 2.<br />
Patienterne har ingen indfl ydelse på, hvad der bliver serveret,<br />
og for langtidsindlagte patienter kan det blive ensformigt<br />
at spise det samme. Desuden kan det være et problem<br />
i lukket regi, at de udregnede portioner ofte ikke er<br />
nok til at mætte især de unge mænd. Det skal bemærkes,<br />
at portionerne har et kalorieindhold svarende til det anbefalede,<br />
og kosten har en sammensætning, som skulle<br />
forebygge vægtøgning.<br />
Belægning<br />
Psykiatrisk Center Amager havde indtil den 1. september<br />
2009 stort set ikke overbelægning. I forbindelse med subspecialisering<br />
den 1. september 2009 - og samtidig natlukning<br />
fra 22.00 – 8.00 <strong>af</strong> 8 skadesenge - har der i perioder<br />
været en mindre overbelægning. Belægningsforholdene<br />
på de to lukkede <strong>af</strong>snit PB1 og PB2 fremgår <strong>af</strong> nedenstående<br />
tabel. Belægningsprocenter i gennemsnit på ca. 99<br />
betyder, at der jævnligt er overbelægning. I praksis drejer<br />
det sig dog om højest 1-2 patienter på hvert <strong>af</strong>snit.<br />
Nedenstående tabel viser, hvor mange patienter, der har<br />
bivirkninger:<br />
Belægningsprocent lukkede <strong>af</strong>snit PC-Amager<br />
År Periode PC2 PB1 PB2<br />
2009 01.01.-31.08. 95,6<br />
2009 01.09.-31.12. 99,4 98,5<br />
2010 01.01.-31.12. 99,2 99,5<br />
2011 01.01.-30.06. 100,7 97,6<br />
Færdigbehandlede patienter<br />
Den pågældende dag havde de lukkede <strong>af</strong>snit tilsammen<br />
kun en enkelt patient, som var færdigbehandlet og <strong>af</strong>ventede<br />
plads på et bosted, hvortil han var blevet indstillet<br />
under indlæggelsen. Han er aktuelt udskrevet til dette bosted,<br />
men ventetiden kom op på ca. 3 måneder.<br />
Den pågældende patient havde en dom til behandling og<br />
var tilbageholdt i henhold til denne. Han havde udgang<br />
med følge <strong>af</strong> sin søster eller personalet, hvilket han accepterede.<br />
Dette var begrundet i, at han gentagne gange<br />
havde røget hash under udgange og ved tilbagekomsten<br />
i <strong>af</strong>snittet var udtalt påvirket og til gene for medpatienterne.<br />
Desuden forværredes hans psykotiske tilstand <strong>af</strong> hash<br />
påvirkningen.<br />
Han ville ikke kunne klare sig med et ambulant behandlingstilbud<br />
fra egen lejlighed og kunne derfor først udskrives,<br />
når bostedet havde plads.<br />
Patientens rettigheder blev sikret som enhver anden patients<br />
med klagemuligheder til Patientombuddet og til<br />
Det Psykiatriske Patientklagenævn. Herudover har alle<br />
mulighed for at få kontakt til en patientvejleder og patienterne<br />
bliver i øvrigt vejledt i forhold til deres rettigheder <strong>af</strong><br />
læger og plejepersonale i <strong>af</strong>snittene.<br />
LPD · avisen 29
Der var ingen patienter på de lukkede <strong>af</strong>snit, der den pågældende<br />
dag <strong>af</strong>ventede andet behandlings-tilbud.<br />
Der er oftest fl est færdigbehandlede patienter i de åbne<br />
<strong>af</strong>snit, idet deres tilstand ofte er sådan, at de kan rummes<br />
i et <strong>af</strong>snit med åbne døre. Hvis der bruges lukkede pladser<br />
til sådanne patienter, er det ofte begrundet i misbrugsproblematik,<br />
hvor der er behov for lukkede døre for at forhindre<br />
aktivt misbrug mest muligt; alternativt pga. demenstil-<br />
Frihedsberøvede/retspsykiatriske patienter<br />
Afsnit Anbringelses-dom Behandlingsdom<br />
På besøgsdagen var der 16 patienter indlagt på det lukkede<br />
<strong>af</strong>snit PB1 og 14 patienter på det lukkede <strong>af</strong>snit PB2.<br />
Patienterne fordelte sig, som det fremgår <strong>af</strong> ovenstående<br />
tabel.<br />
De 2 anbringelsesdømte - og 3 <strong>af</strong> de behandlingsdømte<br />
patienter - havde bistandsværge. Grunden til at de sidste<br />
2 behandlingsdømte ikke havde bistandsværge, var, at de<br />
kort forinden havde fået deres dom og derfor endnu ikke<br />
havde fået beskikket en bistandsværge. I tilfælde <strong>af</strong>, at de<br />
som ikke har fået bistandsværge, bliver udsat for tvang, får<br />
patienterne rutinemæssigt tildelt en patientrådgiver. Det<br />
samme gælder for de 2 surrogatfængslede / mentalobservander.<br />
Alle patienter, der er frihedsberøvede, får automatisk tildelt<br />
en patientrådgiver.<br />
Patienter der ikke er frihedsberøvede får tildelt patientrådgiver,<br />
hvis de udsættes for tvang. Det havde ikke været<br />
tilfældet for de 9 patienter, der var frivilligt indlagt på besøgsdagen.<br />
Dobbeltdiagnose<br />
13 ud <strong>af</strong> de 30 indlagte patienter havde et misbrug. 3 patienter<br />
havde alene et hashmisbrug, 1 patient havde alene<br />
et alkoholmisbrug, 4 havde et misbrug <strong>af</strong> hash og alkohol,<br />
4 patienter havde et misbrug <strong>af</strong> psykostimulantia som<br />
amfetamin og kokain. Misbruget <strong>af</strong> sidstnævnte var i kombination<br />
med hash og/eller alkohol og i et enkelt tilfælde<br />
med opioider (heroin) og medicin (benzodiazepiner). 1<br />
patient havde alene et misbrug <strong>af</strong> benzodiazepiner.<br />
Behandlingen <strong>af</strong> psykisk syge med misbrug udgør en særlig<br />
udfordring. Misbruget forværrer ikke sjældent patientens<br />
psykiske tilstand og kan bl.a. medføre, at patienterne<br />
medikamentelt må behandles mere intensivt end patienter<br />
uden misbrug, hvilket kan være forbundet med en<br />
øget forekomst <strong>af</strong> bivirkninger.<br />
30 LPD · avisen<br />
stand, hvor patienten ikke kan fi nde tilbage til <strong>af</strong>delingen.<br />
Der var fi re koordinationsplaner/udskrivnings<strong>af</strong>taler i<br />
2010. Fra 1. januar 2011 og frem til dags dato har der været<br />
18.<br />
Stigningen skyldes en beslutning om, at alle retspsykiatriske<br />
patienter skal have en sådan plan/<strong>af</strong>tale. Der er muligvis<br />
i 2010 udarbejdet fl ere, idet registreringen ikke har<br />
været optimal.<br />
Surrogatfængslet /<br />
mentalobservation<br />
Lov om tvang i<br />
psykiatrien §5<br />
Frivillig<br />
indlæggelse<br />
PB1 2 2 2 6 4 16<br />
PB2 3 6 5 14<br />
I alt<br />
Der er ingen tvivl om, at antallet <strong>af</strong> indlæggelser ville falde,<br />
hvis man kunne komme mange <strong>af</strong> patienternes misbrug<br />
til livs. Det er imidlertid meget vanskeligt at få selv ikkepsykotiske<br />
ud <strong>af</strong> et misbrug, og for psykotiske patienter er<br />
det almindeligvis langt sværere.<br />
Misbrugsbehandlingen i lukkede <strong>af</strong>snit indebærer først og<br />
fremmest, at patienterne så vidt muligt <strong>af</strong>skæres fra muligheden<br />
for at indtage rusmidler. Det lader sig ikke altid<br />
gøre, da kreativiteten omkring indsmugling <strong>af</strong> rusmidlerne<br />
er meget stor. Typisk bringes de ind i forbindelse med,<br />
at patienterne har udgang, men det kan også være besøgende,<br />
der har dem med.<br />
Dernæst kan der være tale om behandling <strong>af</strong> eventuelle<br />
abstinenser og følgetilstande til misbruget, psykoedukation,<br />
motiverende samtaler og medikamentel behandling<br />
med præparater, der nedsætter risikoen for et misbrugsrecidiv<br />
f.eks. antabusbehandling. Ikke sjældent anvendes<br />
undersøgelse <strong>af</strong> urinen for misbrugsstoff er. Dette anvendes<br />
også ambulant hos nogle retspsykiatriske patienter,<br />
hvor udskrivelse er betinget <strong>af</strong>, at patienten ikke misbruger.<br />
Hos nogle psykotiske patienter vil behandlingen <strong>af</strong> de<br />
psykotiske symptomer med antipsykotika mindske risikoen<br />
for misbrugstilbagefald, da patienterne i en del tilfælde<br />
anvender misbruget som en form for selvmedicinering.<br />
Nogle patienter udskrives til ambulant misbrugsbehandling<br />
i f.eks. alkoholenhederne. De mest syge og ”tungt”<br />
misbrugende patienter behandles i København i det såkaldte<br />
dobbeltdiagnoseambulatorium på Carl Nielsens<br />
Allé på Østerbro.<br />
Indlæggelsestid<br />
Den gennemsnitlige indlæggelsestid dækker over en meget<br />
stor spredning.<br />
Den 1. juni 2011 var der 29 indlagte patienter i lukket <strong>af</strong>snit.<br />
De var indlagt i median 31 dage (fra 1 dag til 2 år og
7 måneder). 6 havde været indlagt under 1 uge, 17 under<br />
2 måneder. 5 personer havde været indlagt mellem 5 måneder<br />
og 17 måneder og en enkelt havde været indlagt<br />
2 år og 7 måneder. Mange patienter er kun indlagt ganske<br />
kort tid, ca. 1 uge i lukket <strong>af</strong>snit, før de fl yttes videre til<br />
åbent <strong>af</strong>snit. Af patienter der udskrives, vil nogle udskrives<br />
efter op til års indlæggelse (anbringelsesdømte), og andre<br />
vil være indlagt 1-2 måneder. Vi tilstræber, at patienten så<br />
hurtigt som forholdene tillader, kan fl yttes til åbent <strong>af</strong>snit<br />
eller udskrives.<br />
Patientinformation vedrørende rettigheder<br />
Sundhedsstyrelsens folder frihedsberøvelse og anden<br />
tvang i psykiatrien – om psykiatriske patien-ters rettigheder<br />
ved tvang udleveres til alle patienter, der undergives<br />
tvang. Folderen udleveres ikke til pårørende, men pårørende<br />
orienteres om, at den udleveres til patienterne. Herudover<br />
vejledes patienterne dels <strong>af</strong> lægerne ved samtale<br />
og herudover <strong>af</strong> kontaktperson.<br />
Der indhentes informeret samtykke til frivillig indlæggelse<br />
på lukket <strong>af</strong>snit, jf. gældende regelsæt i Region Hovedstadens<br />
Psykiatri.<br />
Rekruttering <strong>af</strong> personale<br />
Der er ikke aktuelt rekrutteringsproblemer, men der har i<br />
perioder været få ansøgere til stillinger i plejen på lukket<br />
<strong>af</strong>snit.<br />
Efteruddannelsesinitiativer<br />
Kursustilbud i forhold til at forebygge og håndtere konfl ikter.<br />
Formålet er at give personalet en professionel tilgang<br />
til konfl ikter. Der er fokus på ikke-voldelig-kommunikation<br />
og deeskaleringsteknik.<br />
Kurserne i voldsforebyggelse og konfl ikthåndtering er obligatoriske<br />
for det kliniske personale, og personalet fra de<br />
lukkede <strong>af</strong>snit prioriteres særligt til disse kurser.<br />
Som et led i projekt ”Den Gode Psykiatriske Afdeling” (en<br />
<strong>af</strong> 5 <strong>af</strong>delinger i Danmark valgt <strong>af</strong> Sundhedsstyrelsen),<br />
planlægges endvidere undervisning i <strong>af</strong>snittene for det<br />
tværfaglige personale i psykiatriloven, tvangsanvendelse<br />
og etiske dilemmaer som følge <strong>af</strong> tvangsanvendelse. Vi<br />
planlæg-ger desuden at <strong>af</strong>holde kurser i deeskalering for<br />
alt personalet på de lukkede <strong>af</strong>snit, som led i pro-jektet<br />
med at nedbringe tvangsanvendelsen i <strong>af</strong>snittene.<br />
Kurser i selvmordsforebyggelse. Det er obligatorisk for al<br />
klinisk personale at deltage en gang årligt i denne undervisning.<br />
Social- og sundhedsassistenter har siden foråret 2009 h<strong>af</strong>t<br />
mulighed for at erhverve sig kompetence til medicinhåndtering<br />
og medicinadministration.<br />
Der er mulighed for at søge andre kurser og undervis-<br />
ningstilbud end dem som udbydes i regi <strong>af</strong> Region Hovedstadens<br />
Psykiatri.<br />
I 2011 har der været kurser i dokumentation <strong>af</strong> sygeplejen,<br />
i forbindelse med at Region Hovedsta-dens Psykiatri har<br />
indført nyt sygeplejefagligt dokumentationssystem.<br />
Alle yngre læger er i uddannelsesstilling og følger obligatoriske<br />
kurser i Sundhedsstyrelsens regi samt lokale kurser<br />
svarende til ovennævnte kursustilbud til plejepersonale<br />
i Region Hovedstadens Psykiatri. Tilsvarende kursus tilbydes<br />
<strong>af</strong>delings- og overlæger samt personale fra andre<br />
faggrup-per.<br />
Aktivitetstilbud<br />
Aktivitetstilbuddene til patienterne i lukket regi er for tiden:<br />
• Morgenmøde<br />
• Kropsgruppe med fysioterapeut og ergoterapeut en<br />
gang om dagen<br />
• Motionsrum mellem de to lukkede <strong>af</strong>snit, kreativt værksted<br />
med ergoterapeut, C<strong>af</strong>é en gang om ugen<br />
• Aktiviteter med kontaktpersonen, f.eks. ture til tanken<br />
og i nærmiljøet.<br />
Vi har været ramt <strong>af</strong> sygdom, barsel og ferie hos ergoterapeut<br />
og fysioterapeut, og har i denne forbindelse <strong>af</strong> og til<br />
været nødsaget til at <strong>af</strong>l yse enkelte aktiviteter, men i det<br />
omfang det er muligt, søger plejepersonalet at gennemføre<br />
aktiviteterne på trods <strong>af</strong> ovenstående, og der er nu<br />
fundet vikarer for både fysioterapeut og ergoterapeut.<br />
Pårørendepolitik<br />
Både Psykiatrisk Center Amager specifi kt og Region Hovedstadens<br />
Psykiatri generelt har i 2010 styrket indsatsen<br />
vedrørende inddragelse <strong>af</strong> pårørende.<br />
For Psykiatrisk Center Amager har pårørendearbejdet<br />
været en del <strong>af</strong> resultat<strong>af</strong>talen og der har været arbejdsgruppe,<br />
som også personale fra de lukkede <strong>af</strong>snit har været<br />
med i.<br />
I vejledningen: ”Inddragelse <strong>af</strong> pårørende til patienter<br />
med skizofreni” står:<br />
”Formålet med at inddrage de pårørende er, at forbedre<br />
behandlingsresultatet og undgå tilbagefald ved at indhente<br />
og anvende information og viden om den syge<br />
samt bruge de pårørendes ressourcer til støtte for patienten<br />
i behandlingsforløbet og sikre de pårørendes behov<br />
for information, viden og vejledning”.<br />
Personalet skal indlede en dialog med de pårørende, hvis<br />
de er med ved indlæggelsen. Ellers kontaktes de pårørende<br />
telefonisk indenfor 1 døgn og tilbydes en samtale<br />
inden for 7 dage og efter behov i indlæggelsesforløbet.<br />
Patienten skal give samtykke til dette.<br />
Børn er velkomne til at besøge patienter, der er indlagt<br />
LPD · avisen 31
på lukket <strong>af</strong>snit, hvilket fremgår <strong>af</strong> husordenen for <strong>af</strong>snit<br />
PB1+2. Her står: ”Børn er velkomne. Besøg <strong>af</strong> børn under<br />
18 år skal være <strong>af</strong>talt på forhånd, fordi børn i <strong>af</strong>snittet kræver<br />
særlige hensyn”.<br />
Husorden er vedlagt som bilag 3..<br />
Brug <strong>af</strong> mobiltelefon/egen computer<br />
Vi har tidligere h<strong>af</strong>t forbud mod anvendelsen <strong>af</strong> mobiltelefoner<br />
og computere i lukket <strong>af</strong>deling. Baggrunden for<br />
forbuddet har været et ønske om at beskytte patienterne.<br />
Selv da patienterne ikke havde mobiltelefoner og computere,<br />
og hvor patienten måtte foretage telefonopkald på<br />
en fælles patienttelefon (som er gratis), oplevede vi problemer.<br />
Der er således patienter, der ringer og blokerer<br />
for 112, i en dårlig fase <strong>af</strong> deres sygdom ringer og ytrer<br />
sig uhensigtsmæssigt sig over for f.eks. arbejdsgivere eller<br />
som ringer og truer f.eks. pårørende. Forhold som mange<br />
patienter bagefter er kede <strong>af</strong>, at de har gjort.<br />
Der endvidere blevet bestilt store mængder mad udefra,<br />
som patienterne ikke kan betale, taxa-kørsler osv. Der har<br />
også været et tilfælde, hvor en patient havde fået et videokamera<br />
ind, som han fi lmede medpatienter og personale<br />
med.<br />
Beslutningen om at patienterne (også på lukket <strong>af</strong>snit)<br />
skal have lov til at anvende mobiltelefon og computer<br />
er truff et <strong>af</strong> Direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri.<br />
Det har indtil nu ikke givet de helt store problemer, men<br />
det er dog sket, at patienterne har fået stjålet en dyr computer<br />
eller en mobiltelefon, hvilket de med rette kan være<br />
utilfredse med. I de lukkede <strong>af</strong>delinger er patienterne således<br />
ofte i en tilstand, der gør, at de ikke kan tage ordentlig<br />
vare på deres værdigenstande, og må forvente, at vi gør<br />
det for dem.<br />
Rengøring<br />
Afsnit PB1<br />
Kl. 07.00 - 11.00 Rengøring <strong>af</strong> mellemgang, patientstuer<br />
og fællesarealer<br />
Kl. 11.00 - 12.00 Køkken (frokost)<br />
Kl. 12.00 - 12.30 Frokostpause<br />
Kl. 12.30 - 13.00 Rengøring<br />
Kl. 13.00 - 14.00 Køkken opvask efter frokost<br />
Kl. 14.00 - 14.30 Afslutning <strong>af</strong> rengøring<br />
Afsnit PB2<br />
Kl. 06.30 - 08.30 Køkken morgenmad og opvask<br />
Kl. 08.30 - 12.00 Rengøring mellemgang, patientstuer og<br />
fællesarealer<br />
Kl. 12.00 - 12.30 Frokostpause<br />
Kl. 12.30 - 14.00 Afslutning <strong>af</strong> rengøring<br />
32 LPD · avisen<br />
Forskningsprojekter<br />
Der er ikke aktuelt forskningsprojekter, hvor der foretages<br />
forsøg med medicin på patienter på lukkede <strong>af</strong>snit. Almindeligvis<br />
må der ikke foretages medicinforsøg på patienter,<br />
der er underlagt bestemmelser i Psykiatriloven. Undtagelsen<br />
herfor er opgørelser <strong>af</strong> journalmateriale samt eventuelle<br />
spørgeskemaundersøgelser.<br />
Patienter <strong>af</strong> anden etnisk oprindelse:<br />
Vi oplever i almindelighed ikke særlige problemer i forbindelse<br />
med patienter med anden etnisk oprindelse end<br />
dansk. Vi har gennem alle årene h<strong>af</strong>t mange patienter<br />
<strong>af</strong> forskellig national herkomst, religiøs og kulturel baggrund.<br />
Det sker en sjælden gang, at patienterne har nogle<br />
sammenstød, som kan have baggrund i de nævnte forhold.<br />
De patienter, med anden etnisk herkomst end dansk, der<br />
giver væsentlige problemer, er fl ygtninge. På Amager ligger<br />
et fl ygtningecenter for psykisk syge fl ygtninge, der<br />
er asylansøgere. Når de skal indlægges, sker det i herværende<br />
psykiatriske center. Problemerne med fl ygtningene<br />
drejer sig dels om diagnostisk usikkerhed (det kan for<br />
nogles vedkommende være vanskeligt at <strong>af</strong>gøre, om eller<br />
i hvor høj grad de reelt er syge eller om de simulerer),<br />
dels om psykisk sygdom og herunder selvmordsimpulser,<br />
som er udløst <strong>af</strong> eller forværres <strong>af</strong> den usikkerhed, som de<br />
oplever. Det kan her lægeligt være yderst vanskeligt at behandle<br />
patienterne. Det giver sig selv, at det at patienterne<br />
ikke taler dansk, også vanskeliggør en psykiatrisk behandling.<br />
Selv med gode tolke bliver kommunikationen<br />
ofte ikke så god som med etnisk danske patienter.<br />
Fysiske rammer<br />
Der er ingen planlagte ændringer <strong>af</strong> fysiske rammer, men<br />
der er i sommeren sket indhegning <strong>af</strong> en boldbane, med<br />
henblik på at patienter indlagt i lukket <strong>af</strong>snit kan komme<br />
direkte ud til boldaktiviteter.
Min mening · Debat...<br />
Hvorfor er det forbudt<br />
at tale om psykiatriske<br />
sengepladser?<br />
Otte ledende psykiatere skrev den 12. februar et Åbent brev om,<br />
at der ikke er behov for fl ere senge i psykiatrien. Nu tager Dansk<br />
Psykiatrisk Selskabs bestyrelse og hvidbogsudvalg til genmæle.<br />
Er der sengepladser nok til de allermest syge psykiatriske<br />
patienter? Eller har vi fået nedlagt for mange senge? Eller<br />
skal man slet ikke bruge penge på fl ere senge, men behandle<br />
alle psykisk syge ambulant?<br />
Det er nogle <strong>af</strong> de spørgsmål, der i de seneste dage har<br />
fået bølgerne til at gå højt i medierne. Og har fået otte ledende<br />
psykiatere til at skrive et åbent brev.<br />
Diskussionen kan godt efterlade det indtryk, at Dansk Psykiatrisk<br />
Selskab ønsker at rulle udviklingen tilbage til tidligere<br />
tiders asylpsykiatri, hvor målet alene var opbevaring<br />
<strong>af</strong> patienterne.<br />
Det er ærgerligt. For det er bestemt ikke tilfældet!<br />
Ikke enten-eller, men både og<br />
For os at se er der nemlig ikke tale om et enten-eller, men<br />
om et både-og.<br />
Vi har gang på gang sagt, at psykiatrien har alt for få ressourcer.<br />
Der er brug for et markant økonomisk løft, så vi<br />
både kan få fl ere sengepladser og få styrket den ambulante<br />
behandling. Vi er også helt enige i, at psykisk syge så<br />
vidt muligt skal behandles ambulant. Omdrejningspunktet<br />
for moderne psykiatri er den ambulante behandling.<br />
Men vi er samtidig overbeviste om, at nogle – meget syge<br />
– patienter i særligt akutte faser <strong>af</strong> deres sygdom har brug<br />
for den behandling, ro og pleje, der kun opnås igennem<br />
en indlæggelse. En opfattelse, der i øvrigt deles <strong>af</strong> de engelske<br />
psykiatere, jf. en artikel i det ansete tidsskrift Lancet<br />
sidste år.<br />
Desværre kan vi i dag ikke altid tilbyde en seng – selv ikke<br />
til patienter, der har akut behov for det. For der er ganske<br />
enkelt ikke sengepladser nok. Det er situationen i al sin<br />
enkelthed.<br />
20 procent færre senge på otte år<br />
Hele diskussionen udspringer <strong>af</strong> den nye hvidbog, som<br />
Dansk Psykiatrisk Selskab netop har off entliggjort.<br />
I hvidbogen konstaterer DPS, at der er en stigende mismatch<br />
mellem produktion og ressourcer. På bare otte år<br />
– fra 2000 til 2008 – er antallet <strong>af</strong> mennesker med kontakt<br />
til psykiatrien steget med 40 procent, mens antallet <strong>af</strong> sengepladser<br />
i samme periode er reduceret med 20 procent.<br />
Den voldsomme reduktion i antallet <strong>af</strong> senge gør det<br />
svært/umuligt for den ambulante psykiatri at følge med.<br />
Samtidig er nogle patienter i perioder så syge, at et ambulant<br />
tilbud ikke er intensivt nok. De har brug for at ’blive<br />
taget ud <strong>af</strong> cirkulation’ og blive indlagt i en periode.<br />
Manglen på senge er dermed ikke kun et problem for patienter<br />
og pårørende, men også for psykiaterne og alle andre<br />
ansatte på området, der gerne vil levere en forsvarlig<br />
behandling.<br />
Det nytter ikke, at sengepladser er et tabuord<br />
Men i så fald handler det vel om hurtigst muligt at få udbygget<br />
og styrket den ambulante behandling, vil nogen<br />
måske indvende. Den målsætning er vi helt enige i. Vi ser<br />
meget gerne, at distriktspsykiatrien, OPUS og de opsøgende<br />
teams får tilført fl ere ressourcer!<br />
Men man bliver altså også nødt til at forholde sig til virkeligheden.<br />
Sådan som den opleves netop nu <strong>af</strong> de hundredvis<br />
<strong>af</strong> psykiatere landet over, der hver eneste dag året<br />
LPD · avisen 33
undt har til opgave at prøve at hjælpe meget syge psykiatriske<br />
patienter og deres pårørende. Og de melder entydigt:<br />
Der er alt for få senge!<br />
Der er fl ere grunde til, at det er nødvendigt med fl ere senge.<br />
De patienter, der indlægges, er typisk meget syge og har<br />
brug for medicinsk behandling. Men hvor det kan tage<br />
uger, før medicinen begynder at virke, sætter bivirkningerne<br />
ofte ind med det samme. Skal man undgå, at patienterne<br />
opgiver behandlingen igen, vil nogle have brug<br />
for at blive indlagt i en periode.<br />
For psykiateren er nogle få dage heller ikke altid nok til<br />
at <strong>af</strong>gøre, om man er på rette vej mht. at bekæmpe selvmordstanker<br />
og hallucinationer. Derfor har man ind imellem<br />
brug for at indlægge nogle patienter i lidt længere tid.<br />
Efter DPS vurdering har vi nu nået smertegrænsen, hvad<br />
sengepladser angår. I hvidbogen har vi derfor, anbefalet,<br />
at antallet <strong>af</strong> senge øges igen, så de allermest syge patienter<br />
i en kort periode kan få den fornødne ro og pleje.<br />
Ingen facitliste<br />
Vores bedste bud er, at der er behov for en stigning i antallet<br />
<strong>af</strong> sengepladser på imellem 15 og 20 pct. – et skøn, der<br />
i øvrigt lægger sig tæt op ad den psykiatriplan, som det<br />
psykiatriske selskab i Norge har udarbejdet. Der fi ndes – så<br />
vidt vi ved – ikke nogen facitliste. Så der er alene tale om<br />
et kvalifi ceret bud.<br />
Danmarks Radios undersøgelse<br />
Efter off entliggørelsen <strong>af</strong> hvidbogen har Danmarks Radio<br />
gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos DPS’ medlemmer<br />
med henblik på at kortlægge, hvordan de danske<br />
psykiatere oplever situationen.<br />
Omkring 400 psykiatere besvarede spørgeskemaet. Rigtig<br />
mange svarede, at de hver eneste uge oplever, at de pga.<br />
pladsmangel må udskrive patienter, før de er helt færdigbehandlede.<br />
Eller at de må genindlægge patienter, der<br />
pga. pladsmangel er udskrevet for tidligt.<br />
34 LPD · avisen<br />
Det er ikke tilfredsstillende – hverken for patienten, de pårørende,<br />
distriktspsykiatrien eller for samfundet. Og det er<br />
bestemt heller ikke tilfredsstillende for den psykiater, der<br />
har ansvaret for behandlingen.<br />
Ingen kan være tjent med, at der ikke er en hospitalsseng,<br />
når man har akut brug for det. Og ingen kan være tjent<br />
med at blive indlagt igen og igen, blot fordi at man hver<br />
gang udskrives for tidligt.<br />
Det bekræfter os i, at vi havde ret, når vi i hvidbogen påpeger,<br />
at antallet <strong>af</strong> sengepladser er for lavt.<br />
Processen bag hvidbogen<br />
DPS’ hvidbog <strong>2012</strong>-2020 er resultatet <strong>af</strong> mange måneders<br />
grundigt forarbejde. For at sikre konsensus om synspunkter<br />
og anbefalinger blev hvidbogen i oktober sendt i høring<br />
hos hele medlemskredsen.<br />
Vi modtog en hel del høringssvar. Der var dog kun to – 2<br />
– ud <strong>af</strong> DPS’ knap 1100 medlemmer, der har sendt høringssvar,<br />
der handlede om, at de ikke mente, at fl ere sengepladser<br />
ville være nogen god ide.<br />
Når otte ledende psykiatere nu, her fem måneder efter høringen<br />
er <strong>af</strong>sluttet, melder ud, at der er sengepladser nok,<br />
må vi bare svare, at rigtig mange <strong>af</strong> vore medlemmer altså<br />
er uenige med dem.<br />
Måske bliver fremover sådan, at selv de allermest syge<br />
psykiatriske patienter med held kan behandles ambulant.<br />
Men som situationen ser ud lige nu, er vi nødt til at fastholde,<br />
at man overalt på de psykiatriske hospitals<strong>af</strong>delinger<br />
landet over oplever en akut mangel på senge.<br />
Venlig hilsen<br />
Dansk Psykiatrisk Selskabs Bestyrelse og<br />
Dansk Psykiatrisk Selskabs bestyrelse Hvidbogsudvalg
Retssikkerhed<br />
Advokatrådet,<br />
Kronprinsessegade 28 1306 København K<br />
Telefon 33 96 97 98<br />
www.advokatsamfundet.dk<br />
Retssikkerhed er en fundamental værdi i det danske samfund.<br />
Retssikkerhed sikrer, at du som individ har en frihed og<br />
nogle rettigheder, som ikke uden videre kan begrænses.<br />
Hverken <strong>af</strong> politi, folketing eller andre myndigheder.<br />
Retssikkerhed er nærmest usynlig, når den er der. Den er<br />
lettest at få øje på, når den er ved at forsvinde. Så føler borgerne<br />
sig udsat for overgreb. Det kan f.eks. ske, hvis retten<br />
til at forsamles indskrænkes eller ytringsfriheden krænkes.<br />
Advokatrådet har til formål at værne om din retssikkerhed.<br />
Vi skal og vil protestere, hvis dine frihedsrettigheder kommer<br />
under pres.<br />
Det har vi skrevet et program om. Vi har en lang række<br />
konstruktive forslag til, hvordan borgernes og virksomhedernes<br />
retssikkerhed kan blive bedre.<br />
Du kan læse hele programmet på<br />
www.advokatsamfundet.dk.<br />
Behov for øget retssikkerhed<br />
Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod<br />
overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har<br />
ændret sig markant. Følgerne <strong>af</strong> terrorangreb i Europa,<br />
USA og Asien har medført mange stramninger <strong>af</strong> love.<br />
Derfor har vi:<br />
Etableret Center for Lov og Ret med et bredt udvalg <strong>af</strong><br />
de toneangivende aktører på retsområdet. Formålet er at<br />
fremme debatten om retssikkerhed.<br />
Udskrevet en international prisopgave om retssikkerhed<br />
med en præmiesum på én million kroner.<br />
Borgernes retssikkerhed<br />
Der er fokus på forbrugernes retssikkerhed, ikke mindst i<br />
økonomiske krisetider. Derfor vedtager politikerne stadig<br />
Værd at vide...<br />
mere lovgivning, som skal sikre forbrugernes retsstilling.<br />
Det støtter vi.<br />
Forbrugerne bør sikres reel oplysning om, hvornår de<br />
modtager u<strong>af</strong>hængig rådgivning. Efter vores opfattelse er<br />
f.eks. pengeinstitutternes og ejendomsmæglernes rådgivning<br />
ikke u<strong>af</strong>hængig.<br />
Vi foreslår, at regeringen nedsætter et udvalg til at se på,<br />
hvorledes man bedst sikrer forbrugerne en u<strong>af</strong>hængig og<br />
uvildige rådgivning.<br />
LPD · avisen 35
Vi opfordrer ministerierne til at lade sig rådgive <strong>af</strong> eksperter,<br />
der kan sikre borgernes retssikkerhed. I dag består<br />
f.eks. det rådgivende råd på området, IKT-rådet, udelukkende<br />
<strong>af</strong> repræsentanter for IT-branchen samt off entlige<br />
myndigheder.<br />
Fokus på virksomhederne<br />
Forvaltningen kan i dag – uden domstolskontrol – <strong>af</strong>gøre<br />
en sag ved at udskrive bøder til en virksomhed, blot virksomheden<br />
erklærer sig enig i bøden. Formålet er at undgå<br />
besvær og udgiften til en lang retssag. Sagerne drejer sig<br />
ikke kun om småting. Det kan ikke udelukkes, at nogle <strong>af</strong><br />
sagerne ville få et andet resultat, hvis de var blevet indbragt<br />
for domstolene. Den slags sager indebærer derfor<br />
en risiko for, at en virksomhed vil blive str<strong>af</strong>f et, selv om den<br />
er uskyldig.<br />
Vi opfordrer regeringen til at kulegrave området og opstille<br />
nye regler, som sikrer, at ingen virksomheder føler sig<br />
presset til at acceptere en bøde, blot fordi det er ”nemt”.<br />
Medierne som medspillere<br />
Pressen har en vigtig opgave med at fortælle borgerne om<br />
retsvæsenet og dække retssager. En fri og kritisk presse er<br />
nødvendig for ethvert demokrati. Men er journalisterne altid<br />
”klædt på” fagligt set til at dække meget komplicerede<br />
sager, f.eks. om svindel eller konkurs?<br />
Vi ønsker, at journalister har de bedst mulige forudsætninger<br />
for at fortælle borgerne om retssystemet og de sager,<br />
der optager borgerne. Derfor vil vi <strong>af</strong>holde gratis kurser i<br />
grundlæggende retssikkerhed for journalister.<br />
Domstolene har en svær rolle, når udfaldet <strong>af</strong> en retssag<br />
skal forklares til borgerne. Dommerne i en sag udtaler sig<br />
gennem den trufne <strong>af</strong>gørelse, og sådan skal det være.<br />
Andre lande har gode erfaringer med at lade dommere,<br />
der ikke har h<strong>af</strong>t noget med den konkrete sag at gøre, fortælle<br />
med almindelige ord, hvad en <strong>af</strong>gørelse egentlig betyder.<br />
Disse dommere kaldes mediedommere.<br />
Vi mener, at alle danske domstole bør indføre en ordning,<br />
hvor der udpeges mediedommere.<br />
Domstolene bør styrkes<br />
Der har i de senere år været fokus på, at borgerne nemt<br />
skal kunne kommunikere med off entlige myndigheder via<br />
internettet. Desværre fungerer domstolene på et ringere<br />
teknologisk niveau end den off entlige forvaltning generelt.<br />
Vi opfordrer Folketinget til at bringe domstolene på niveau<br />
med den statslige forvaltning, når det gælder digital<br />
kommunikation.<br />
En stigende del <strong>af</strong> lovene i Danmark udspringer <strong>af</strong> regler<br />
vedtaget i EU. Derfor har EU bedt medlemslandene om at<br />
sørge for, at dommerne får styrket kendskabet til EU-ret og<br />
EF-Domstolens procedurer.<br />
36 LPD · avisen<br />
Vi foreslår, at anbefalingerne fra EU bliver fulgt op i uddannelsen<br />
<strong>af</strong> danske dommere.<br />
Domstolene, som fortolkere <strong>af</strong> loven, er essentielle for<br />
et velfungerende demokrati. Det er vigtigt, at borgerne<br />
rent faktisk har adgang til at følge med i, hvordan loven<br />
skal forstås. Desværre fi ndes der fortsat ikke en off entlig<br />
tilgængelig database over domme til trods for, at både<br />
domstolene og politikere siden 2001 har diskuteret sagen.<br />
Det er et alvorligt demokratisk problem, at borgere, medier<br />
og politikere ikke kan følge med i retsudviklingen.<br />
Vi mener, at Folketinget inden for en kort frist bør sikre, at<br />
der etableres en gratis, off entlig tilgængelig database over<br />
danske domme.<br />
Der er en tendens til, at både politiets anklagere og forsvarerne<br />
kommenterer en retssag undervejs i forløbet. Det<br />
kan påvirke vidner, domsmænd, nævninge og den politiske<br />
stemning. En retssag bør kun <strong>af</strong>gøres i retssalen ud fra<br />
de oplysninger, der fremkommer i retssalen.<br />
Vi inviterer derfor Rigsadvokaten, Rigspolitiet og forsvarsadvokaterne<br />
til at deltage i et udvalg, som skal fi nde fælles<br />
retningslinjer for god kommunikation med pressen i str<strong>af</strong>fesager.<br />
Lovgivningen halter<br />
Lovmøllen maler i et højere tempo, end nogensinde før. Vi<br />
hjælper regeringen med at forbedre dens lovforslag ved<br />
at kommentere forslagene, inden de vedtages. Men det<br />
sker desværre ofte, at der er problemer med kvaliteten <strong>af</strong><br />
de fremsatte lovforslag. Det siger sig selv, at det er til stor<br />
skade for borgernes retssikkerhed. Vi mener, at en del <strong>af</strong><br />
problemet kan <strong>af</strong>hjælpes, hvis de relevante medarbejdere<br />
i ministerierne får bedre kendskab til, hvordan lovforberedende<br />
arbejde foregår.<br />
Derfor bør alle ansatte i ministerierne, som arbejder med<br />
at forberede lovforslag, på et grundkursus tilrettelagt <strong>af</strong><br />
Justitsministeriet. Samtidig bør Justitsministeriets lov<strong>af</strong>deling<br />
styrkes.<br />
Vi har konstateret, at der bliver stadig fl ere eksempler på,<br />
at love er uklare eller går imod grundlæggende retsprincipper.<br />
Vi mener derfor, at alle nye lovforslag også bør indeholde<br />
et <strong>af</strong>snit, som beskriver følgerne for retssikkerheden, hvis<br />
lovforslaget vedtages.<br />
Kvalitet i den off entlige forvaltning<br />
Det kan være svært for almindelige borgere at varetage<br />
deres egen sag i en sag mod det off entlige. Og uden kvalifi<br />
ceret hjælp risikerer man at komme i klemme i systemet.<br />
Retssikkerheden for den enkelte svækkes.<br />
Der er behov for at sikre borgerne en kvalifi ceret, u<strong>af</strong>hæn-
gig rådgivning i visse typer <strong>af</strong> forvaltningssager. Vi opfordrer<br />
regeringen til at nedsætte et udvalg, som skal se på,<br />
hvordan man bedst sikrer borgernes retssikkerhed.<br />
Advokatens rolle i retssamfundet<br />
Advokater har en særlig rolle i et retssamfund som det<br />
danske. De sikrer alle borgere u<strong>af</strong>hængig rådgivning. Folketinget<br />
har bestemt, at det ikke skal <strong>af</strong>hænge <strong>af</strong> pengepungens<br />
størrelse, om man kan få bistand <strong>af</strong> en advokat,<br />
og om man har, og kan få, ret. Desværre er ordningerne<br />
med retshjælp blevet væsentligt forringet. I dag kommer<br />
det i første omgang an på din private forsikring, om du kan<br />
få hjælp til at betale advokaten.<br />
Vi opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg, som skal<br />
kulegrave retshjælpen, så både borgere og virksomheder<br />
får reel adgang til u<strong>af</strong>hængig rådgivning, hvis de ikke selv<br />
kan betale for det.<br />
Vi vil, gerne sammen med domstolene og Rigsadvokaten,<br />
udvikle et undervisningsprogram om retssystemet og<br />
dets aktører, som tilbydes ungdomsuddannelserne. Vi vil<br />
koble materialet med tilbud om at møde op på de enkelte<br />
institutioner.<br />
Centralt for advokatens rolle er også, at en borger eller<br />
virksomhed kan være helt sikker på fortrolig og uvildig<br />
rådgivning hos en advokat. Det helt grundlæggende vilkår<br />
er kommet under pres siden 2001, hvor regeringer<br />
over hele verden skærpede jagten på hvidvask <strong>af</strong> penge<br />
og fi nansiering <strong>af</strong> terrorisme. I fl ere omgange har man forsøgt<br />
at indskrænke advokaternes tavshedspligt. Men der<br />
er en grænse. Det har to højesteretsdomme fra udlandet<br />
slået fast.<br />
Vi opfordrer derfor regeringen til at nedsætte et udvalg,<br />
som i lyset <strong>af</strong> de to udenlandske domme skal se på, hvor<br />
grænsen mellem jagten på sorte penge og advokaters<br />
tavshedspligt går. Samme fokus på terrorisme har h<strong>af</strong>t en<br />
anden uheldig eff ekt på borgernes retssikkerhed: Når en<br />
borger er under anklage, har forsvareren i sagen adgang<br />
til det relevante materiale i sagen. For hvis man ikke kender<br />
det grundlag, anklagerne bygger på – hvordan skal<br />
man så forsvare sig? Alligevel har advokater i visse sager<br />
siden 2001 fået beskåret adgangen til det materiale, som<br />
politiet har.<br />
Vi mener, at regeringen bør nedsætte et udvalg, som skal<br />
se på de begrænsninger, der er indført. Borgernes retssikkerhed<br />
er betydeligt svækket, når hverken de og deres forvarer<br />
ved, hvad de skal forsvare sig imod.<br />
Globaliseringen påvirker retssamfundet<br />
En stadig større del <strong>af</strong> dansk lovgivning kommer, fordi vi<br />
skal gennemføre f.eks. direktiver fra EU eller internationale<br />
traktater. Det er ofte en svær øvelse, fordi reglerne ikke<br />
bare uden videre lader sig skrive ind i danske love.<br />
Vi anbefaler, at alle ministerier får øget kendskabet til,<br />
hvordan man gennemfører udenlandske regler i dansk ret,<br />
så lovene stadig er klare og stemmer overens med den øvrige<br />
lovgivning.<br />
Vi anbefaler, at regeringen etablerer en elektronisk database<br />
over de internationale traktater, Danmark har tiltrådt.<br />
Databasen skal også oplyse, om vi har gennemført reglerne<br />
i dansk ret, og om vi har taget forbehold.<br />
I en globaliseret verden er vores retssystem ikke en isoleret<br />
ø. Advokater, politi og anklagere er globalt orienterede<br />
og samarbejder på tværs <strong>af</strong> grænser. Men gælder det samme<br />
for domstolene? Ønsker vi f.eks. at alle EU-landene har<br />
samme str<strong>af</strong>f esystem?<br />
Skal str<strong>af</strong>f ene være ens i alle EU-lande, og hvad sker der,<br />
hvis de ikke er? Der er et klart behov for at se på det store<br />
billede – hvor skal vi hen?<br />
Vi opfordrer regeringen til at give sit bud på det danske<br />
retsvæsen i en globaliseret verden. Regeringen bør <strong>af</strong>give<br />
en visionsrapport til Folketinget, som kan være grundlag<br />
for de fremtidige retspolitiske beslutninger.<br />
LPD · avisen 37
Rigsadvokaten:<br />
Du kan klage over politiet<br />
Du kan klage over politiet, hvis du mener, politiet har optrådt<br />
kritisabelt.<br />
F.eks. hvis politiet efter din mening<br />
– har anvendt uhøfl ig tiltale eller anden ukorrekt personlig<br />
optræden,<br />
– har været for hårdhændet under en anholdelse eller lignende,<br />
– har misbrugt sin myndighed<br />
Klagen kan dreje sig om en episode, du selv har været<br />
involveret i. Men det kan også være en episode, du har<br />
været tilskuer til. Derudover kan du klage på vegne <strong>af</strong> en<br />
anden person.<br />
Mener du, politiet har begået str<strong>af</strong>bare handlinger, kan du<br />
også anmelde det.<br />
Det koster ikke noget at klage over politiet, og heller ikke<br />
at anmelde politiet.<br />
Hvem behandler din klage?<br />
Klager du over politiets adfærd, eller anmelder du politiet,<br />
er det en statsadvokat, der behandler sagen. Statsadvokaten<br />
er en selvstændig myndighed og hører ikke under<br />
politiet.<br />
Statsadvokaten har ret til at bede politiet om de oplysninger,<br />
der er nødvendige i en sag.<br />
Og det er statsadvokaten, der <strong>af</strong>gør om en klage f.eks. skal<br />
ende med kritik <strong>af</strong> politiet, eller om der skal rejses en str<strong>af</strong>fesag.<br />
Statsadvokaten forelæger sagerne for et politiklagenævn,<br />
som består <strong>af</strong> en advokat og to andre borgere. Politiklagenævnet<br />
skal oplyse, om det er enig i den <strong>af</strong>gørelse, statsadvokaten<br />
træff er. Er nævnet ikke enig, kan det klage til<br />
Rigsadvokaten. Rigsadvokaten er den øverste myndighed<br />
i klagesager over politiet.<br />
Sådan klager du<br />
Du skal kontakte statsadvokaten i det område, hvor den<br />
38 LPD · avisen<br />
Værd at vide...<br />
Klager over politiet<br />
Fra pjece om politiklagenævnsordningen:<br />
episode du vil klage over, er hændt. Du fi nder telefonnummeret<br />
på næste side.<br />
Vær opmærksom på, at du skal klage, før der er gået et<br />
halvt år efter episoden.<br />
Det er bedst, hvis du klager skriftligt, men du kan også<br />
klage mundtligt. Vælger du en skriftlig klage, bør du beskrive,<br />
hvem du klager over, og hvad der præcist er foregået<br />
i situationen. Du kan eventuelt kontakte statsadvokatens<br />
kontor og få nærmere vejledning, før du skriver.<br />
Også anmeldelser <strong>af</strong> str<strong>af</strong>bare forhold sker til den regionale<br />
statsadvokat. Her er der ingen tidsfrister, men det er<br />
vigtigt, at en anmeldelse indgives hurtigt.<br />
Når du har klaget<br />
Når statsadvokaten modtager din klage, orienterer statsadvokaten<br />
den person, du har klaget over, og går herefter<br />
i gang med at undersøge sagen. Statsadvokaten underretter<br />
også politiklagenævnet om klagen og holder i øvrigt<br />
løbende nævnet orienteret om sagens behandling.<br />
Du vil muligvis blive indkaldt til et møde på statsadvokatens<br />
kontor for at uddybe din klage. Den, du klager over,<br />
vil også få adgang til at udtale sig om klagen.<br />
I nogle sager skal forklaringen <strong>af</strong>gives for en dommer i en<br />
retssal.<br />
I visse tilfælde kan du få tilbudt en gratis advokat (beskikket<br />
advokat). Det gælder f.eks. hvis du skal <strong>af</strong>høres i retten.<br />
Det er altid en dommer, der beslutter, om du kan få beskikket<br />
en advokat, men statsadvokaten orienterer dig om de<br />
muligheder, du har.<br />
Er du i tvivl om du vil klage?<br />
Hvis du er i tvivl, om du vil klage, kan du eventuelt spørge<br />
dig til råds hos statsadvokaten. En sådan samtale med<br />
statsadvokaten betyder ikke, at du automatisk sætter en<br />
klagesag i gang.<br />
Du kan også rette henvendelse til politidirektøren i den
politikreds, hvor du mener, politiet har optrådt ukorrekt.<br />
Vælger du at gøre det, kan sagen eventuelt <strong>af</strong>gøres ved en<br />
samtale mellem dig og en overordnet polititjenestemand.<br />
Politidirektøren skal dog indberette din klage til statsadvokaten.<br />
Mener statsadvokaten at din klage bør undersøges<br />
nærmere, kan statsadvokaten tage initiativ til det,<br />
Så er proceduren den samme, som hvis du havde klaget<br />
direkte til statsadvokaten.<br />
En klage til politidirektøren <strong>af</strong>skærer dig ikke fra også at<br />
klage til statsadvokaten.<br />
Andre klagemuligheder<br />
Du kan også klage over andre dele <strong>af</strong> politiets arbejde.<br />
Men da det er forskelligt fra sag til sag, hvor du skal klage,<br />
er det en god idé at kontakte statsadvokatens kontor, der<br />
vil vejlede dig. Også hos politiet kan du få vejledning om,<br />
hvor du skal klage.<br />
Her kan du læse mere om politiklagenævnsordningen:<br />
I Rigsadvokatens årlige beretning om behandlingen <strong>af</strong><br />
klager over politiet kan du få yderligere information om<br />
politiklagenævnsordningen.<br />
Beretningen kan hentes på Rigsadvokatens hjemmeside:<br />
www.rigsadvokaten.dk.<br />
Adresser:<br />
Statsadvokaten for København og Bornholm<br />
Jens Kofods Gade 1<br />
1268 København K<br />
Tlf.: 33 30 73 00<br />
Statsadvokaten for Nordsjælland og<br />
Københavns Vestegn<br />
Jens Kofods Gade 1<br />
1268 København K<br />
Tlf.: 33 30 72 00<br />
Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydsjælland,<br />
Lolland og Falster<br />
Jens Kofods Gade 1, 3.<br />
1268 København K<br />
Tlf.: 33 30 73 50<br />
Statsadvokaten for Nord- og Østjylland<br />
Nyhavnsgade 9<br />
9000 Aalborg<br />
Tlf.: 96 32 42 00<br />
Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydøstjylland<br />
Sct. Mogensgade 8<br />
8800 Viborg<br />
Tlf.: 86 62 60 66<br />
Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland<br />
Jyllandsgade 36<br />
6400 Sønderborg<br />
Tlf.: 74 42 32 61<br />
LPD LP L D · av avis avisen isen en 39
Isager Bogtryk · Møllergade 34 · 5700 Svendborg<br />
tlf. 6221 3160 · fax 6221 3326 · www.isagerbogtryk.dk<br />
40 LPD · avisen<br />
avisen a<br />
LPD<br />
Mogens Michaelsen,<br />
Strandvej 2, 4862 Guldborg<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
avisen a<br />
Indbetalinger <strong>af</strong> pengegaver, bidrag<br />
fra off entlige instanser og fi rmaer samt<br />
den årlige kontingent på<br />
kroner 350 for medlemskab, skal indbetales<br />
direkte til vores netbank:<br />
SPAR LOLLAND<br />
Regnr.: 0704<br />
Kontonummer: 00024850<strong>87</strong><br />
LANDSFORENINGEN<br />
<strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> e Bistandsværger i Danmark<br />
& GE<br />
VI TRYKKER LPD-AVISEN,<br />
MEN VI FREMSTILLER OGSÅ...<br />
Annoncer · Aviser · Blanketter · Brochurer · Brevpapir · Bøger<br />
Etiketter · Fagblade · Fakturaer Farveprint · Farvekopi · Firmapapirer<br />
Foldere · Foreningsblade · Formularer · Følgeskrivelser · Gr<strong>af</strong>isk<br />
identitet · Gr<strong>af</strong>isk design · Kalendere · Kataloger · Konvolutter<br />
Kreativ gr<strong>af</strong>isk formgivning · Kuverter · Labels · Magasiner<br />
Plakater · Postkort · Produktbrochurer · Profilbrochurer<br />
Reklametryksager · Stempler · Tidsskrifter · Visitkort...m.m.<br />
...ring til os på tlf. 62 21 31 60<br />
B