Retshistorie skema filosoffer - Hjemmeside for familien Rosengaard

Filosof Kendt for
Beccaria Italiens filosof og politikker – levede fra 1738 - 1794
Værk: Om forbrydelse og straf (1764) (s. 278-283) Se hertil også s. 283n f, om
de melankolske mordere.
Fordrede tidssvarende lovgivning. Kritiserede tortur, inkvisitionsprocessen samt
bevissystemet
Naturtilstand: Vedvarende krig → Samfundspagt for tryghed/fred. Straf skal
forhindre overgreb.
Kun loven kan fastsætte straffe, og myndighed hertil tilkommer kun samfundets
lovgiver.
Medlemmet er bundet til samfundet, og samfundet til medlemmet. Herskeren
kan ikke tage stilling til om nogen har krænket samfundspagten.
Straffens grusomhed må ikke være unyttig. (overflødig), da det strider mod
oplyst fornuft (proportionalitetsprincip) - Straf skal være proportionel.
Lovene er de betingelser hvorunder mennesker har indgået en
samfundskontrakt.
Mennesker har givet andel af deres frihed til forvaring hos samfundsmagten.
Disse forvaltes gennem straffe af en regent.
Det er ok at straffe:
En person der truer med at berøve alle andre friheden (anarki)
En persons død er nødvendig for at alle andre ikke begår forbrydelser.
Dog dødsstraf, ved kriminalitet mod statens sikkerhed
Imod dødsstraf.

”Indtræden i samfundet kan ikke antages at omfatte retten til at give afkald på
eget liv”.
Straffen skal være nødvendig, ellers er den tyrannisk
Dødsstraf er noget som folk ikke kan forholde sig til, det gør langt mere indtryk
på folk at se nogle være genstand for en straf over tid (fx strafarbejde) derfor
skal straffen tilpasses medlidenheden.
I den anden ende skal straffen ikke være strengere end at den forhindre folk i at
begå forbrydelser (Bentham inspireret heraf)
Straffene skal for at virke bedst være små, sikre og vedvarende
Man skal undgå nåde i domme da dette giver folk et håb om straffrihed der når
det kombineres med grådighed og ufornuft får folk til at begå forbrydelser.
Danner basis for moderne strafferet ved bl.a. at indføre
proportionalitetsprincippet.
Man skal ikke bruge sædvaner, men straffe skal være foreskrevet i lovene.
Nåden skal være i loven.
Dødsstraf skal afskaffes fordi andre strafformer er mere effektive.
Første gang nogen egentlig talte om fængsel som straf – før brugte man kun
fængsel som led i retssagen.
Kant Levede fra 1724 – 1804 i Tyskland
Sondring mellem ret og moral.

Tvangsmæssige foranstaltninger (straf) er alene berettiget overfor
rettighedssubjekterne i det omfang, dennes handlinger strider mod tredjemænds
frihed → generalprævention afvises at være (moralsk) legitimt grundlag/formål
med strafanvendelse, modsat Feuerbach.
↓
Straffens formål ifølge Kant → Hævn for begået retsbrud (retsfølelsen).
Immanuel Kants gengældelsesteori (ca. 1797) (s. 337- 338)
Straffens formål: Gengældelse i overensstemmelse med talions princippet (=øje
for øje)
Statslig tvang kun berettiget, hvis borgeren foretager handlinger, der er
uforenelige med andres frihed.
Kategorisk imperativ (= ren pligt som et fornuftigt menneske føler)
Imod generalprævention (mennesket skal ikke være et middel til andres formål)
Nøgleord: Individ og moral.
Det er det enkelte individs moral, der er i centrum. Idealstaten er bygget op af
individer, der handler moralsk rigtigt.
Sondring mellem lov og moral.
→ Staten må ikke udøve tvang for at fremtvinge moralsk rigtige handlinger, da
handlingen mister sin moralske værdi, hvis den er fremkaldt af ydre tvang
herunder lovgivning.
→ Imod specialprævention.
Deler ret op i: Privat ret og offentlig ret, og opdelte privatretten i tingsret,
personret og familieret.
Ejendomsret
- Ejendomsret forudsætter en udtrykkelig godkendelse fra alle andre, da
jorden
oprindeligt er fælleseje
- Man må ikke selv straffe overtrædelse af ejendomsretten, da det blot er
hævn
- Først når der er en stat, kan der være tale om privat ejendomsret, da

alle skal være
enige om at ophæve den fælles
Feuerbach Anselm von Feuerbach (s. 338-339) Levede i 1804 – 1872 i Tyskland
Anders Sandø
Ørsted
Rettens rolle er at begrænse rettighedssubjekternes frie sfære. I Strafferetlig
henseende er formålet med retten dog generalprævention.
Nullum crime sine lege (Ingen forbrydelse uden lov, dvs. krav om udtrykkelig
hjemmel).
Nulle poena sine lege (Ingen straf uden lov, dvs. krav om udtrykkelig hjemmel).
Nullum crime sine poena legali (Ingen forbrydelse uden lovens straf).
Ophavsmand til udvikling af den første Strafferettens almindelige del.
- Byggede sin lære på Kant
- Teori om psykologisk tvang.
Levede i 1778 – 1860 i Danmark (s. 344-357)
Retspositivist
Ørsted der gik imod vindikation af godtroende 3.mand (1824), men hans
mening fik her mindre indflydelse. (s. 197m-298)
- Dansk retsvidenskabs fader; jurist; generalprokurør; statsminister m.m.
- Talsmand for at staten under visse omstændigheder kan gribe ind i
ejendomsretten (s. 346)
- Ørsted udviklede de grundsætninger der hører hjemme i strafferettens
almindelige del (s. 351).
- Modtog impulser fra tysk retsvidenskab
o I vidt omfang påvirket af Feuerbachs strafferetslære (s. 350).
- Skrev mange juridiske værker
- Straffens formål: Forbrydelser skal ikke eksistere. Straf tilvejebringer respekt

for loven.
- Udg. Pkt. i Feuerbachs almenpræventive teori, og afviste Kants
gengældelsesteori. Dog afviste han ikke specialprævention. (s. 350).
- Afviste ikke en samlet straffelovbog. (s. 352).
- Faren ved kodifikation, var dog en forvanskning af folkets retstilstand. (s.
352).
- Gik ind for anvendelsen af fremmed ret hvor usikkerhed om retstilstanden (s.
353).
- Første rigsretssag i 1885 var mod Ørsteds ministerium. Blev frifundet. (s. 351)
Ørsteds indflydelse, bl.a.:
- Arveforordning 1845 (s. 352-353).
- Udformede regler om indiciebeviser
- Forordning om fast ejendom
- Fire Ørstedske straffelove(s. 356-357).
- Ny præjudikatslære anerkendtes, som tillagde domme større betydning (s.
356).
Reformer m.m. (s. 391- 394)
- Straffeproces blev reformeret (1751, 1796, 1819), medførte:
- Inkvisitorisk proces (= dommeren har en mere aktiv rolle i forhold til sagens
parter)
- Ørsted oprindeligt varm fortaler for jury, men senere mere skeptisk
Hugo Grotius Født i Holland i 1583 død i Rostock i 1643. Var vidunderbarn, fik juridisk
embedseksamen som 15 årig. Hugo Grotius (1583 – 1645): Rationel naturrets
grundlægger
Selv om krig er en naturlig tilstand for menneskeligt samvær, finder de ved en
slags social drift sammen om en lovgivning, der beskytter den enkelte, selv om
det sker på frihedens bekostning.

Staten og ikke fyrsten/kejseren/kongen er suveræn.
Den for lovenes overholdelse nødvendige magtudøvelse kan for en tid
overdrages regenten, men vender altid tilbage til folket.
Grotius opfattelse af mennesket som en politisk skabning kan føres tilbage til
Aristoteles.
Samfundspagten, mennesker slutter sig sammen i samfund pga. de er sociale
væsner og ser fordelen deraf.
Det hele begyndte med Hugo Grotius (1625, dvs. midt under 30-års krigen) =
den rationelle naturrets ’fader’ med sit værk om krigens og fredens ret, hvori
han opstiller de generelle fornuftsprincipper om rettigheder og pligter, som er
nødvendige for, at et menneskeligt samfund kan fungere:
f.eks. at aftaler skal holdes – pacta sunt servanda), dvs. et samfunds- og
retssystem, som er givet alene med menneskelig fornuft og derfor er uafhængigt
af enhver lovgiver eller af Gud;
samfundet er alene blevet til ved en pagt mellem mennesker
og det er de frie menneskers fuldkomne forening til opnåelse af retssikkerhed
og det fælles bedste – kilden til denne indsigt ligger i menneskets natur.
o Med Grotius blev retsfilosofien en selvstændig videnskab (i middelalderen var
der intet skel mellem teologi og retsfilosofi) → Baggrund for Grotius
adskillelse, var 30-årskrigen mellem katolikker og protestanter, da Grotius
ønskede en humanisering af krigsførsel (og måtte vælge en mellemvej som alle
kunne acceptere).
o Grotius skelnede mellem kombattanter og non-kombattanter. Grotius var
vigtig del af folkerettens tilblivelse.

Rettens natur iht. Grotius:
1. Naturrettens indhold: Sande fornufts bud. Selv Gud kan ikke ændre
naturretlige regler. Enhver har ret til sit ”eget” (”suum”). Suum er helligt, hvis
man ikke krænker andres suum (hævn er muligt). Man skal desuden
tilbagelevere det, der ikke tilhører en selv (restitutio). Aftaler og pligter skal
overholdes.
2. Naturtilstandens beskaffenhed Naturtilstanden paradisisk. Siden kom synden,
og dermed en krigstilstand. For at opnå tryghed og ro, indgik mennesket en
samfundspagt.
3. Samfundspagtens indhold Indholdet af samfundspagten afhænger af de
historiske omstændigheder. Herskerens magt afhænger således af den
oprindelige aftale. Mellem lande gælder kun naturret, som kan suppleres med
aftaler.
John Locke John Locke (1632 – 1704): En af Englands største filosoffer
John Locke skriver i (1688) = liberalist, dvs. at enhver ejer sig selv og dermed
har ret til resultaterne af sit arbejde, dvs. fri aftaleret og frit valg af styre, da
suveræniteten således ligger hos folket, der – i modsætning til hos Hobbes –
kun overgiver en del af sin suverænitet til staten via samfundskontrakten
mellem fyrsten og folket. Folket kan således til enhver tid trække sin støtte til
den valgte leder tilbage.
Lockes teori:
1. Naturrettens indhold Efter naturens lov er alle frie og lige. Ethvert menneske
har ejendomsret (”property”). Property er sidestykke til Grotius’ suum.
Produktet af ens arbejde, er ens eget. Ingen må skade en andens property (dvs.
liv, helse, frihed, el. ejendom). En skadelidt har krav på erstatning.
2. Naturtilstandens beskaffenhed Frihed i naturtilstanden, men ikke lovløshed.
Mennesket underkastet fornuftens love. Der råder usikkerhed i naturtilstanden,
så mennesker opgiver visse rettigheder for at forenes i et fredeligt, trygt
fællesskab.

3. Samfundspagtens indhold Mennesket frafalder kun retten til at bruge magt
for at beskytte property. Rettighederne er ufortabelige. Samfundpagten skal
værne om den enkeltes property. Magthaver har pligt til at følge naturretten.
Mellem lande hersker naturtilstanden, da der ikke er indgået en samfundspagt.
4. Ret til revolution Hvis magthaver begår overgreb mod de umistelige
rettigheder (”property”), må undersåtterne skabe en ny samfundspagt, dvs.
betinget ret til revolution.
Locke mente at de umistelige rettigheder kun kunne opretholdes, hvis
statsmagten var opdelt mellem flere organer (en magtadskillelseslære).
Montesquieu omformede senere denne idé til idéen om magtens tredeling.
David Hume David Hume (1738) = utilitarist, dvs. har fokus på at det er nyttigt og fornuftigt
Jean-Jacques
Rousseau
for individet at indgå i et ligestillet samarbejde for at sikre sin eksistens – Hume
videreudviklede således Grotius´ grundlæggende tankegang om mennesket som
et gennemført rationelt væsen, her dog uden moralske indpodede rammer, men
derimod ud fra en cost-benefit-analyse
Ret
- Der findes ikke nogen naturlig retfærdighed forud for, og uafhængigt af
menneskers overenskomst.
- Retfærdigheden indføres fordi den er nyttig
- Det er nyttigt at aftaler overholdes, derfor skal de overholdes.
- Når behovet for en stat vokser, skal man ansætte ”kloge hoveder”,
embedsmænd, som kan håndhæve overenskomster
o Disse skal være godt lønnen, for at forhindre magtmisbrug.
Ejendomsret
- Det er nyttigt at ejendomsretten skal beskyttes,
Jean-Jacques Rousseau (1712 – 1778) – Samfundspagten (1762) side 34
Ejendom
- Et samfund, hvor alle har fast ejendom, men ingen har så meget, at de
derved får
magt over andre
Jean-Jaques Rousseau hævdede som den mest ihærdige, at samfunds-kontrakten

urde bestå af en aftale mellem individer uden en valgt leder, dvs. direkte
demokrati er at foretrække, da individet dermed har størst mulighed for at
påvirke beslutningerne, som han dog må indordne sig under til gengæld for at
opnå fællesskabets beskyttelse (almenviljen)
Den nuværende samfundsorden er ikke af naturen. Friheden kan generhverves
med samme ret som den er berøvet.
Familien er det naturlige samfund. Regent = far, børn = folket.
Børn løsrives fra faderen når de vokser op – nu er der kun tale om venskab i
kraft af en overenskomst.
Menneskets første lov (regel) er selvopretholdelse, denne sikres i starten
gennem familien: Når mennesket (barnet) vokser op (har nået fornuftens alder)
løsrives det fordi det nu kan klare sig selv.
Faderen har kærlighed til sine børn, det har regent ikke på samme måde.
Mennesker slutter sig sammen i samfund for at overleve (den første lov)
Samfundsform / samfundspagt.
Alle skal beskyttes og stadig være frie.
Alle skal opgive særrettigheder til det fælles hele (uden forbehold)
Ingen øverste myndighed (da der jo ikke findes særrettigheder)
Alle hengiver sig til alle og mister således ingenting i den sidste inde:
Fællesviljen (almenviljens) øverste styrelse. Alle er del af det hele.
Denne almenvilje er en offentlig person.
Denne grundlov fremavler lighed i stedet for den naturlige ulighed.
Samfundspagten kræver enstemmighed.
Folk der er i opposition til samfundskontrakten er slet ikke med i samfundet.
I alt hvad der ligger uden for samfundskontrakten er det nok med
flertalsafgørelser blandt borgerne.

Rousseaus teori:
1. Naturrettens indhold Mennesket er født frit. Friheden følger af menneskets
natur. Dets første lov er at våge over selvopholdelsen. Mennesket bliver sin
egen herre, når det opnår en vis alder og forstand.
2. Naturtilstandens beskaffenhed Naturtilstanden var først ren idyl. Det
ændredes da ejendomsretten blev indført, og der kom sociale skel i samfundet.
Ved staternes dannelse blev disse forskelle endeligt befæstet.
3. Samfundspagtens indhold Formålet var at findes en sammenslutning der
kunne forsvare og beskytte hver enkelt deltagers liv og gods, og enhver kun
adlyder sig selv og bliver så fri som førhen, på trods af sammenslutningen. Alle
rettigheder afstås ubetinget til hele fællesskabet. Suverænen er alles fælles vilje,
almenviljen. Den eneste korrekte styreform var efter Rousseau direkte
demokrati.
4. Folkets ret til revolution Mandatet som herskeren har fået, kan når som helst
tilbagekaldes. Retten er ubetinget, og ikke afhængig af noget aftalebrud. Denne
teori blev vigtig under den franske revolution.
Der var ikke plads til magtadskillelseslæren i Rousseaus teori, og intet værn
mod staten. Ligheden var hans lidenskab.
Rousseau ville udjævne forskelle i formue, ved en stærkt progressiv beskatning.
Rousseau og Hobbes anvendte samfundspagten som en fiktion. Grotius og
Locke anså den formentlig for historisk virkelig.
Locke mente at individet stiltiende kunne give samtykke til samfundspagten.
Edmund Burke Edmund Burke (1790) = konservativ, dvs. kritiker af liberal naturret og fortaler
Samuel
Pufendorf
for at bibeholde det kendte
Samuel Pufendorf (1632 – 1694) (s. 33)
Samuel Pufendorf (1672) = videreudviklede den af Grotius hævdede
samfundspagt ved at understrege individets pligt til af nødvendighed at arbejde

Charles Louis de
Montesquieu
for fællesskabets bedste – religionen nævnes overhovedet ikke i hans værk fra
1672 – og ved at systematisere de almindelige regler, som er basis for dette
fællesskabs eksistens via den induktive metode, inden for forskellige
retsområder (i dag = lovbøgernes ’almindelige del’), dvs. han udviklede et
altdækkende system af den naturretlige retslære.
Pufendorf: Første tyske professor i naturret: Man skal håndhæve det
menneskelige fællesskabs bedste(s.231).
- Hans systematik blev flugt af fx Ludvig Holdberg.
- Systemet var frigjort fra ethvert religiøst grundlag.
- Hans overvejelser over viljens frihed => medvirket til udviklingen af
strafferetsvidenskab baseret på
skyldslæren (s.233)
- Samfundspagten (= folket overdrager magt til en magthaver) (s.232-233)
Bøjede sig for det oplyste despoti, og blev ligesom Hobbes en slags
retspositivist
Montesquieu (1689-1755) (s. 235-246):
En ændring af naturrets opfattelsen kom i slutningen af det 18. århundrede,
hvorefter naturretten ikke længere blev opfattet som almen gyldig norm, men
som en relativ og historisk naturret, der var tilpasset konkrete forhold, dette er
også Montesquieus naturretsopfattelse.
Lidt uden for alt dette stod Charles Louis de Secondat de Montesquieu (1748) =
mente ikke, at retten kan afledes af nogle overordnede fornuftsprincipper, men
at den skal findes på baggrund af de givne geografiske, økonomiske, politiske,
sociale og religiøse forhold i det enkelte land, dvs. den fornuftige ret skal være
baseret på konkrete forhold. Fastholder altså fornuften som ankerpunkt, men
forlader idéen om de almene fornuftsprincipper, dvs. det er en relativ naturret
med et historiserende syn på retten (hvilket betød fokus på de nationale
retstraditioner).

Udgangspunktet for det retfærdige og gode samfund er dog ’fred for frygt’, dvs.
at lovene sikrer borgernes frihed, og derfor er en tredeling af magten i en
dømmende, en udøvende og en lovgivende instans nødvendig.
Den måske vigtigste følge af Montesquieus tanker var en øget fokus på den
nationale lovgivning som udtryk for og tilpasset den enkelte nations forhold – vi
ser her de første samfundsteoretiske ansatser til udarbejdelsen af de nationale
lovværker/kodifikationer, som kommer omkring 1800, og som bl.a. også støttes
af den germanske historiske skole.
- Magtens tredeling (s. 241-245).
- .Om lovens ånd. 1748
- Lovene er samfundets faste fundament. Grundlaget for menneskets frihed. (s.
240)
- En relativ naturret (s. 237, 324-325)
- Tilhænger af økonomisk liberalisme og af moderat statsstyre. (s. 238)
Modstander af tyranni.
- Lovene tilpasses de konkrete omstændigheder i et land (beliggenhed, klima,
religion, etc.) (s. 235)
- Lovene skulle være særegne for deres folk.
- Der bør ikke straffes strengere end forholdene og forbrydelsens art tilsigter
(Proportionalitet i straffene) (s.
238)
- Regeringsformer: Republik, Monarki, Despoti, hver med psyk. Princip. (s.
241)
Jeremy Bentham En kodifikation (samlet lovbog) (som bl.a. Bentham var fortaler for)
- Begrebet kodifikation er skabt af Jeremy Bentham (s. 325).
Jeremy Bentham (1748 – 1832, engelsk politiker og moralfilosof):
o Tilsluttede sig Hume’s kritik

o Grundlage moderne nyttefilosofi (utilitarisme = størst nytte for flest muligt)
o Retsordenens formål: Menneskenes nytte. Retsordenen bør være bestemt af
nyttehensyn.
o Målet: ”Størst mulig lykke for det størst mulige antal” (lykkens maksimering)
o Menneskets adfærd styres af lyst og ulyst
o Retten ikke nogen højere, åndelig virkelighed
o ”Ret” er blot påbud og forbud, der udgår fra magthaveren. Retten er kun
bindende i den forstand, at ikkeoverholdelse
medfører straf.
Skaber af ordet ”kodifikation (codex: lov, facere: at gøre). Retten skulle
nedskrives i form af systematiske og sammenhængende lovbøger af hensyn til
skabelse af retssikkerhed og klarhed.
Utilitarist. Så retten ud fra dens nytteværdi: Den størst mulige lykke for det
størst mulige antal.
Liberalist.
Henrik Stampe - + Proportionalitetsprincippet.
- Stærkt inspireret af Montesquieu:
o Magtadskillelse og borgernes retssikkerhed
- Erklæring af 11. juli 1760: Strafskærpelse eller nedsættelse? (s. 275-277)
o Baron Holck foreslår straf for at, oprykke marehalm..
o Strafskærpelse er sjælden et sikkert middel til at hæmme misgerninger, da den
sjældent eksekveres, og dermed mister sin præventive virkning.
o Mildere straf er mere afskrækkende, da de oftere fuldbyrdes.
o Straf skal skærpes ved gentagelse.
o Ingen straf uden (forudgående) dom. Dom skal kunne appelleres. Ingen
undtagelser.
o Benåde fattige fiskere. der ustraffet har oprykket marehalm, men med
indskærpelse

F. C. von
Savigny
F.C. von Savigny:
o Romerretsforsker
o Mente ikke at datiden kunne udarbejde lovbøger. Medførte
kodifikationsstriden. (s. 341)
o Videreudvikling af retten skal ske ved retsvidenskab, ikke ved lov (dvs.
ligesom i Rom)
o Organisk sammenhæng mellem lov og folk
o Den tyske nationalret var romerretten
- Savignys trekant: Se s. 341.
Friedrich Carl von Savigny (1779 – 1861) – Über den Zweck dieser Zeitschrift
(1815) (Kildehæfte s. 112 – 115)
To skoler: Sådan som Savigny beskriver dem!
Historisk (Den han selv er tilhænger af)
Uhistorisk (Den naturretlige teori i alle oplysningstidens afskygninger) (fx
Christian Wolff, Samuel Pufendorf m.fl.)
Hver tid har sin indsigt og studier af historien er kun eksemplifikationer (ét
blandt mange værktøjer)
Man kan uafhængigt af fortiden skabe en lovgivning der giver svar på alt ud fra
indsigten om det nuværende øjeblik.
Protest mod den materialistiske naturretlige naturretstankegang.
Behandling af gældende ret forudsætter forståelse af fortidens retskilder.
Hver tidsalder frembringer ikke vilkårligt sin verden men finder den i
fællesskab med fortiden.
Retsstof er givet gennem nationens totale fortid. Den vokser ud af folkets fælles
bevidsthed (”folkeånden”) og ikke ud fra lovgiverens vilje.
Modstander af kodifikationer da de sætter sig udover folkets retsbevidsthed og
forhindre den organiske udvikling af retten.
Paradoks: Savigny fortaler for romerret og ikke for den nationale germansk-
baserede retsorden der måtte blive konsekvensen af hans egen teori. Hans egen

forklaring er at romerretten hvilede på rettens ledende grundsætninger. De
romerske juristers fremgangsmåde havde en sikkerhed som man ikke så uden
for matematikken. Dette er en argumentation som han selv tager afstand fra i sin
kritik af den uhistoriske skole.
Savigny mente:
_ Det er umuligt at fastslå rettens indhold gennem spekulativ vej
_ Al ret skabes først gennem skik/folkeoverbevisning, siden gennem
retsvidenskab
_ Dvs. ret skabes gennem indre, stille virkende kræfter, og det er uklogt at
forsøge at fiksere retten i en fælles lovbog
_ Troede ikke på en uforanderlig naturret
_ Rettens kilde var den folkelige bevidsthed, og derfor foranderlig
_ Tre måder at finde den ”almene retsbevidsthed”
o Lovene (i det omfang de stemte overens med retsbevidstheden, fx hvis
anvendt længe uden opposition)
o Skik og brug (som skabes af folkelige retsforestillinger)
o Juristerne (som havde særlige forudsætninger for at udtale sig om den almene
retsbevidsthed. Her tænkte Sa
vigny ikke på datidens jurister, men de gamle romerske retslærde)
_ Begrebsjurisprudens: Systematisering og nytolkning af romerretten
_ Pga. den historiske skoles konservatisme opstod der i Tyskland stadig dybere
kløft mellem retsvidenskab og praksis
Hobbes Suveræn
Man skal overgive magten til en suveræn
o Monopol på vold
o Løftet er intet værd uden et sværd, der bakker dem op.
o Uden stat intet samfund
o Har den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. (Der har
slet
ikke været tale om 3 deling, da dette ikke eksisterede på Hobbes’ tid)
o Er selv hævet over loven.
- Også regulering for købmænd : de skal kunne indse, at hvis
suverænen ikke gleb
ind, ville markedet blive et rent anarki.
- Suverænen ikke suveræn af Guds nåde, men af borgernes frygt for
naturtilstanden

- Hvis suverænen ikke er stærk nok, er der intet til hinder for, at man
vælter ham,
og finder en ny
Familie / Børn
- Børn Indgår stiltiende kontrakt ved fødslen, hvis de vil have mad
må de også
være underlagt forældre
- Ægteskab En svagere part underkaster sig en stærkere part
(normalt er manden
den øverste, men sådan er det ikke altid)
Aftaler
- Man skal overholde aftaler, for at sikre egen fordel.
Ejendomsret
- I naturtilstanden ingen privat ejendomsret
- Alt ejendom er derfor afhængig af en suveræn, men han vil altid kunne
overtage
ejendomsretten ekspropriation
Naturret: Frihed til overlevelse gennem magt.
Frihed: Fravælgelse af ydre hindringer (inerti på samfundsniveau)
Naturretlig lov: Man må ikke gøre noget der ødelægger ens liv.
I naturtilstanden har alle ret til alt.
I naturtilstanden er ingen sikker: Man tilstræber fred som en naturlig lov.
Man må opgive retten til at gøre hvad man vil. Man skal være mod andre som
man ønsker de skal være mod en (Mattæus 7,12 og Lukas 6,31)
Thomas Hobbes (1588 - 1679)
Opstiller et statsbegreb: Suverænitet over et folk inden for et afgrænset område.
Ide om naturret ud fra naturvidenskab (inerti på samfundsniveau)
Fortaler for enevælde ud fra samfundskontrakt
Thomas Hobbes (1588 – 1679): Engelsk filosof
_ Baggrund:
o Boede hos en royalistfamilie. Var bl.a. kong Karl 2.’s lærer. Tog i den
engelske borgerkrig – mellem konge
og parlament – kongens side. Drog i landflygtighed da Oliver Cromwell vandt,
og vendt senere tilbage.

o Var i religiøs henseende fritænker, og tog afstand fra den teokratiske
opfattelse
_ Værker:
o ”De cive” (1642)
o ”Leviathan or the matter, form and power of a commonwealth” (1651)
_ Filosofi:
o Materialistisk syn, uden teologisk islæt
o Samfundspagt:
_ Afledt af folket (ikke religion)
_ Hobbes teori:
1. Naturrettens indhold Hobbes idéer er originale og adskiller sig fra andres.
Han var forgænger for
retspositivismen. Naturens love (fx billighed, retfærdighed, taknemmelighed)
er ikke love i egentlig forstand, men egenskaber som gør menneskene
tilbøjelige til fred og lovlydighed. Første fundamentale lov er stræben efter
fred. Anden lov, er at forsvare sig med alle midler. Skelner mellem naturens
lov (lex naturalis) og naturens ret (ius naturale).
2. Naturtilstands beskaffenhed Mørkt syn på menneskelig natur. Troede ikke
(som Grotius og Aristoteles) på
nogen oprindelig social tilbøjelighed hos menneskene. Eneste oprindelige
drift er selvhævdelsen. Mennesket opfører sig som var det en ulv.
Naturtilstanden er alles krig mod alle. Derfor tvinges mennesket til at indgå
en samfundspagt, for at beskytte sig.
3. Samfundspagtens indhold Fred og tryghed kræver at magten samles hos én
mand eller flerhed af
mænd. Al magt overgives til herskeren, hvis magt er uindskrænket (for at
bevare fred). Mellem stater findes ingen samfundspagt; der råder naturtilstanden
(en potentiel eller aktuel krig).
4. Ret til revolution Anerkendte ingen ret til revolution. Samfundspagten er
ubetinget bindende.
Dog kan borgerne befrie sig fra en hersker der ikke kan sikre trygheden,
men skal underkaste sig en ny der kan.
_ Oliver Cromwell’s magtovertagelse i 1649 gjorde England til en republik

(The Commonwealth). Det var et militærdespoti
der varede til Cromwell’s død i 1658. Monarkiet genoprettedes i 1660 efter et
ublodigt kup. Royalister brød sig
ikke om Hobbes’ statsteori, så begrundelsen for kongedømmet blev teologisk.
_ Ved en revolution i 1689 – The Glorious Revolution – blev England et
konstitutionelt monarki. Filosoffen John Locke
var ideologen bag revolutionen.
Hobbes er inspireret af Machiavelle, uden en hersker, så ville det være alles krig
mod alle. Samfundspagt som mennesket har skrevet en utilbagekaldelig
kontrakt med herskeren.
Ludvig Holberg Ludvig Holberg (1684 – 1754) – Introduktion til Naturens og Folke-Rettens
Kundskab (1716)
Har påvist at der må være en alm. lov som alle er undergivet.
Det der tjener til samkvem mellem mennesker er befalet af den naturlige lov.
Lov forpligter fordi den kommer fra Gud, på den måde at Gud har givet
mennesket fornuft (lys) til at indse hvordan de hænger sammen.
Da Gud har skabt mennesket så det kan indse hvad der er den rette vej til et godt
liv så har han selvfølgelig også givet det middel der skal til.
Den naturlige lov kan selvfølgelig ikke ændres.
Bodin Forsatte kampe imellem katolikker og protestanter i Frankrig betød at den
franske kongemagts fremtid i 1500 tallets slutning var usikker. Jean Bodin
(1530 – 1596) – Six livres de la républic er fra 1576 og præsenterer den
Absolutionistiske (enevældige) suverænitetslære.
Suverænitet består i lovgivningsmagt, benådningsret og ret til at erklære krig og

Lauritz
Nørregaard
fred.
Enevældig styreform er den bedste og mest stabile.
Opstiller et statsbegreb: Suverænitet over et folk inden for et afgrænset område.
1580 troede på djævlepagter og djævlens sex med kvinder.
Majestætsrettigheder – jure majestatis – udledes af suveræniteten. Bodin
definerer suverænitet som absolut og evig. Magten er den højeste uafhængige,
personlige og permanente der stammer fra loven. Suveræniteten bør være
samlet hos en person – monarken.
Majestætsrettigheder er lovgivningsmagten, krig og fred, udnævnelses retten,
domsmagten, ret til troskab og møntudstedelse. Værd at bemærke at han ikke
nævner magt over kirken som en majestæts rettighed.
Naturrettens første Grunde, 1770/1784
Stærkt inspireret af Wolffs system.
Naturrettens første grunde:
De medfødte (pligter): Mod Gud, sig selv, næsten, dyr og rettigheder ditto.
De hypotetiske (det forudgående samtykke i pligterne): Tale, ejendomsret,
kontrakter og selskabsret.
Erstatningsret – inddrog ikke subjektive momenter.
Ligestilling i ægteskabet.
Nørregaard så i vid udstrækning naturretten som den kilde, man kunne ty til,

hvis den positive ret ikke gav noget svar.
Machiavelli Fyrsten er en meget berømt bog, den omhandler, hvodan man opnår magt og
hvordan man bevarer magt.
Statens mål er ikke at sikre alles lykke, men at sikre ro og orden, således at uro
og krig undgås. Et diktatur var den bedste måde at gennemføre dette på.
Overordnede mål var Italiens politiske samling.
Målet helliger midlet, det handler for fyrsten om at spille sine kort rigtigt. Ej
overdrive i sine krav, men at holde hovedet koldt og evt. komme til en
forståelse med sin modstander, hvis denne viser sig for stærk.
Han mener, at mennesket er et uforanderligt egoistisk menneske. Så længe
nøden er langt borte, så skal borgeren nok bakke op om sin hersker. Man kan
ikke forvente evig troskab af dem i kraft af egoisme.
Man kan godt som fyrste blive frygtet uden at være hadet. Side 13 midtpå.
Mennesket glemmer hurtigere deres fædres død, end tabet af arven. Machiavelli
siger at man sagtens kan slå en ihjel, såfremt man har retten på sin side K12
Colbjørnsen Er tilhænger af proportionalitet og vil undgå unødige pinsler.
Accepterer dødsstraf af hensyn til statens betryggelse og af præventive grunde.
Anser ikke dødsstraf for lovens strengeste straf.
Nøgle ord er proportionalitet, rationalitet, general prævention og mildere straffe.
Under indflydelse af Naturretten og oplysnings ideerne (Baccaria, Thomasius
og Montesquieu) påbegyndtes i anden halvdel af 1700 tallet reformer af
strafferetten. Strafferetten var indeholdt i Danske Lovs 6. bog, som i stor grad

yggede på den efter reformatoriske straffelovgivning og mosaisk ret.
Centrale personer i dette reformarbejde var Henrik Stampe og Colbjørnsen.
Hans udg. pkt. er sikkerhed er samfundets mål.
Eksempler på den nye strafferet er bl.a. forordningen om melankolske mordere
og straffe for tyveri.
Martin Luther I 1517 opslog han sine 95 teser imod afladshandelen på slotskirkedøren i
Henning
Arnisæus
Wittenberg og i 1520 brændte han de kanoniske retsbøger.
TO REGIMENTE-LÆREN
Tre ”STÆNDER”:
Familie, kirke og stat. Ikke hierarkisk, men horisontalt, dvs. lige (i teorien).
BIBELEN som IUS DIVINUM (Guds Lov), ikke kanonisk ret – kirken var ikke
lovgiver.
FYRSTEN var dels Guds ”stedfortræder” med ansvar for lovgivningen
(udgangspunkt i De Ti Bud), dels landsfader med en forpligtelse for borgernes
undervisning og velfærd.
Tre bøger om majestætsrettighederne (1610)
De store majestætsrettigheder:
Lovgivningsmagt
Føre krig og slutte fred
Udnævne embedsmænd
De små majestætsrettigheder:
Kirkens ret

Slå mønt
Opkræve skatter
Husk Bodin
Voltaire Forfatter, oplysningsfilosof og samfundsdebatør.
Anders Sunesen
side 95
Inspireret af Lockes filosofi og den engelske forfatningsmodel.
Det frie og oplyste menneske.
Gud som en verdensfornuft, kirken som en undertrykkede institution.
Beskrives på side 95
Sikkerhedsed og lighedsed (Parafrasen)
o Vådesværk og viljesværk (Parafrasen)
- Herred og landsting (s. 118):
o Herred: Retskreds
o Hierarki: Landsting, Herred
- Bevisbyrden som udg. Pkt. hos sagsøgte. (negativ bevis)
- Edsbeviset (s. 119-120):
o Kirken imod negativt bevis
Aquinas Ejendomsret
- Ingen ubetinget privat ejendomsret
- Hvis herremanden ikke har givet nok til bønderne OK at stjæle fra
herremanden, men kun, hvis kirken har sagt, at det er OK, da de har
monopol på at tolke den åbenbare lov.