Modul 1 og 3, merit

1.2.2011 

Semesterbeskrivelse 

1. semester 

Modul 1 

og 

2. semester 


Merit 

Studieordning, Februar 2008 

2007 fik Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle tildelt årets undervisningspris. 

Prisen tildeles skoler og uddannelsessteder, som har gjort en ganske særlig 

indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø.

Indholdsfortegnelse 

Side 

Generel information om semesterbeskrivelsen ............................................................................. 5 

Modulbeskrivelser ......................................................................................................................... 5 

Fagbeskrivelser ............................................................................................................................. 6 

Undervisningsformer .................................................................................................................... 6 

Prøveformer og bedømmelser ....................................................................................................... 6 

Studieaktiviteter ............................................................................................................................ 7 

Deltagelsespligt ............................................................................................................................. 7 

Læseplaner .................................................................................................................................... 7 

ECTS-points .................................................................................................................................. 7 

Vejledning ..................................................................................................................................... 8 

Brug af Fronter .............................................................................................................................. 8 

Introduktion til modul 1 og 3 ........................................................................................................ 8 

Teoretisk undervisning .................................................................................................................. 9 


1.semester 

Fagbeskrivelse – Sygepleje, fag og profession ............................................................................. 10 

Fagbeskrivelse – Studieintroduktion ............................................................................................. 12 

Fagbeskrivelse – Sygeplejefaget ................................................................................................... 14 

Intern teoretisk prøve på modul 1- 1. semester ............................................................................. 20 

Fagbeskrivelse – Præhospital akut behandling ............................................................................. 24 

Fagbeskrivelse - Anatomi og Fysiologi 26 

Fagbeskrivelse - Biokemi og biofysik .......................................................................................... 29 

Fagbeskrivelse – Ernæringslære ................................................................................................... 31 

3


2. semester 

Fagbeskrivelse – sygepleje, somatisk sygdom og lidelse ......................................................... 33 

Fagbeskrivelse – Sygeplejefaget ............................................................................................... 36 

Fagbeskrivelse – Sygdomslære- herunder patologi .................................................................. 40 

Fagbeskrivelse – Anatomi og fysiologi og genetik ................................................................... 44 

Fagbeskrivelse – Mikrobiologi og hygiejne ............................................................................. 47 

Fagbeskrivelse – Diætlære ........................................................................................................ 50 

Ekstern teoretisk prøve på modul 3 - 2. semester ..................................................................... 52 

4

Generel information om Semesterbeskrivelsen 

En semesterbeskrivelse er en samling af modul- og fagbeskrivelser for de teoretiske og kliniske 

undervisningsforløb på et semester. Her ud over indeholder beskrivelsen kriteriesæt for interne og 

eksterne prøver samt fastlagte og planlagte studieaktiviteter. 

Modulbeskrivelser 

Sygeplejerskeuddannelsen med tildeling af merit for 60 ECTS-point er opdelt i 10 moduler. Et 

modul består af teoretiske eller kliniske elementer eller kombinationer heraf. Hvert modul har fokus 

på et sygeplejefagligt tema, der belyses ud fra sygeplejefaget og øvrige udvalgte fag og fagområder. 

De studerendes studieindsats i modulet skal føre til, at de opnår et læringsudbytte og udvikler en 

helhed af faglig kompetencer inden for modulets tema. 

En modulbeskrivelse præciserer en sygeplejefaglig helhed, som modulet og de tilknyttede fag og 

delfag tilsammen udgør. En modulbeskrivelse er således en sygeplejefaglig konstruktion med 

udgangspunkt i et sygeplejefagligt tema. 

En modulbeskrivelse omfatter 

Modulets overordnede idé, der skal introducere de studerende til ideen med, at fag og 

delfag er bragt sammen og skal udgøre en sygeplejefaglig helhed 

Læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, de studerende kan 

opnå ved at arbejde i modulet 

Undervisningens overordnede tilrettelæggelse beskriver de arbejdsformer, de studerende 

skal indgå i i modulet 

Centrale fagområder orienterer de studerende om, hvordan fagene forløber i modulerne 

Prøver og bedømmelse beskriver kort prøvevirksomheden i det enkelte modul 

Modulbeskrivelserne for de kliniske undervisningsforløb er ud over ovenstående udvidet med: 

Målbeskrivelse for klinisk undervisning. Her beskrives, hvad de studerende skal kunne 

efter at have arbejdet i klinisk undervisning med modulets tema 

Centrale indholdskomponenter omtaler kort de emner, der i særlig grad er fokus på i det 

kliniske forløb 

Studiemetoder i praksis omtaler kort de særlige studiemetoder, der kan anvendes for at 

udvikle kliniske færdigheder i forløbet 

Pensum angiver litteratur og øvrige materialer, der er en forudsætning for, at en studerende 

kan lære i praksis og kan gennemføre en intern klinisk prøve 

Evaluering, der beskriver, hvordan evaluering kan foregå, og hvilke evalueringsredskaber 

der benyttes på det kliniske undervisningssted 

5

Fagbeskrivelser 

En fagbeskrivelse angiver den officielle standard for det undervisningstilbud, der tilbydes de 

studerende i de enkelte teoretiske fag og fagområder. 

En fagbeskrivelse indledes med 

Målbeskrivelse for fag/delfag, der både angiver niveauet for den viden og de nye begreber, 

som de studerende skal tilegne sig, og hvad de studerende skal kunne beherske og gøre med 

det boglige stof, når arbejdet i faget er afsluttet 

Delfagets opdeling på moduler informerer de studerende om, hvornår der arbejdes videre 

med et fag, og hvornår det afsluttes 

Centrale indholdskomponenter angiver de overordnede emner, der behandles i faget 

Undervisningens tilrettelæggelse informerer kort om undervisningsformerne i faget, og 

vejledningstilbuddet præciseres 

De studerende læringsaktiviteter beskriver de krav, der er til de studerendes egne 

aktiviteter, for at de studerende kan nå målene i faget 

IT faciliteter informerer de studerende om, hvor de selv kan arbejde videre med fag, finde 

læseplaner og anvende uddannelsens læringsplatform og konferencesystem 

Prøve og bedømmelse angiver prøveformen 

Pensum er en overordnet beskrivelse af den litteratur, der skal belyse faget. Desuden er 

pensumbeskrivelserne identisk med eksamenspensum 

Evaluering angiver den form, som de studerende skal bruge for at vurdere undervisningen 

og deres eget udbytte 

Undervisningsformer 

Undervisningsforløbene er præget af varierende undervisnings-, studie og læringsformer, der i høj 

grad har udgangspunkt i situationer og erfaringer i praksis. Undervisningsformerne er valgt, så de 

understøtter de studerendes udvikling af viden, færdigheder og kompetencer og deres udbytte af at 

arbejde med fagene. I sygeplejefaget indgår problembaseret læring (PBL), der er en vifte af 

undervisnings- og læringsformer, der overordnet handler om at lære at arbejde ud fra problemer og 

understøtte de studerendes selvstændige læring. Der ud over omfatter PBL både individuelt arbejde, 

holdundervisning og gruppearbejde samt opgave- og projektarbejder. 

Der tilbydes forskellige former for vejledning med udgangspunkt i den studerendes eget initiativ og 

behov. 

Prøveformer og bedømmelse 

Der indgår både interne og eksterne prøver i uddannelsen. I hvert modul afholdes enten intern eller 

ekstern prøve. Prøverne er tilrettelagt således, at de kan dokumentere graden af målopfyldelse i 

forhold til krav og mål. 

Interne prøver kan indgå både i kliniske og teoretiske moduler. Ved interne prøver foretages 

bedømmelsen af eksaminator evt. flere eksaminatorer. Alle kliniske prøver er interne og bedømmes 

med enten Bestået/Ikke bestået. I teoretiske forløb med interne prøver anvendes 7-trins-skalaen, 

hvor beståkravet er mindst karakteren 02. 

6

Eksterne prøver er teoretiske prøver. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og 

af en censor, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Til bedømmelsen anvendes 7-trinsskalaen, 

hvor beståkravet er mindst karakteren 02 (BEK nr 262 af 20/03/2007). 

Studieaktiviteter 

Studieaktiviteter er aktiviteter der bedømmes ved, at de studerende gennemfører disse. 

Fastlagt studieaktivitet indgår som et krav til de studerende i visse moduler, og er her en 

forudsætning for, at de studerende kan deltage i den prøvevirksomhed, der ligger i et modul. 

Studieaktivitet omfatter mange forskelligartede aktiviteter som fx aflevering af en mindre opgave 

eller gennemførelse af en praktisk færdighed. 

Planlagt studieaktivitet er en aktivitet, som uddannelsesstedet eller det kliniske undervisningssted 

kan indlægge i form af fx aflevering af mindre opgave eller gennemførelse af et gruppearbejde, 

hvor de studerende skal fremstille et mindre produkt.. Gennemførelse af planlagt studieaktivitet kan 

være forudsætning for indstilling til en prøve eller for at uddannelsen kan afsluttes. 

Deltagelsespligt 

I de teoretiske undervisningsforløb deltager de studerende i undervisning og øvrige 

uddannelsestilbud samt gennemfører fastlagte og planlagte studieaktiviteter og deltager i 

prøvevirksomheden. 

I de kliniske undervisningsforløb har de studerende deltagelsespligt. De studerende skal i 

gennemsnit være til stede på undervisningsstederne 30 timer pr. uge for at deltagelsespligten er 

godkendt, og de studerende kan gå til intern klinisk prøve. En tilstedeværelse på 75% af et klinisk 

undervisningsforløbs samlede timeantal kan dog godkendes og berettiger den studerende til at gå til 

prøve. 

I visse teoretiske undervisningsforløb kan der ligeledes være krav om deltagelsespligt. En 

tilstedeværelse på 75% af det samlede lektionsantal kan godkendes og berettiger en studerende til 

at gå til en eventuelt efterfølgende prøve. 

Læseplaner 

En læseplan er en konkretisering af en fagbeskrivelse. Læseplanen udarbejdes af underviseren i et 

fag og kan hentes på Fronter. Den beskriver lektionernes fordeling, samt undervisningens forløb, 

form og det indhold, der vil være centralt i undervisningen. Desuden præciseres pensum, og der kan 

anvises supplerende litteratur til yderligere belysning. 

ECTS - points 

I hvert modul- og fagbeskrivelse er angivet omfanget af ECTS-points. Dette pointsystem angiver 

den forventede studenteraktivitet, der knytter sig til de enkelte fag og moduler. ECTS-points er 

således et udtryk for den studenterbelastning, der skønnes at være for at gennemføre et fag eller et 

fagområde. I begrebet indgår undervisningslektioner, vejledningstilbud, de studerendes egne 

læringsaktiviteter, samt prøver og andre former for opgaveløsninger. Studenterbelastningen i 

sygeplejestudiet bedømmes til ca. 40 timers studierelevant indsats pr. studieuge for den enkelte 

studerende. 

7

Modul 1 udgør 1. semester og modul 3 udgør 2. semester. Begge moduler er tilrettelagt med 

teoretisk undervisning svarende til henholdsvis 15 og 15 ECTS. 

Vejledning 

Vejledning er en professionel assistance til de studerendes læring. Vejledning er en faglig og 

personlig læringsproces. Den tilbydes de studerende i form af åben rådgivning, opgavevejledning 

og studievejledning. I visse fagområder og ved opgaveskrivning angiver fagbeskrivelsen 

vejledningsform og omfang. 

Brug af Fronter 

Fronter er et undervisnings- og konferencesystem, der skal anvendes af alle studerende på 

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. I Fronter henter de studerende skema, fagbeskrivelser og 

læseplaner, samt andet undervisningsmateriale til de enkelte fag. På Fronter opdateres uddannelsens 

aktiviteter af både faglig og social karakter. Herud over meddeles over Fronter fx ændringer eller 

om muligt aflysning af undervisningslektioner, der indkaldes til semesterstart og gives meddelelser 

om prøveresultater ved skriftlige prøver. 

På Fronter ligger en del litteratur, der er indscannet efter kopieringsaftale med Copydan. Der kan 

lægges materiale ind fra både fagbeskrivelsernes pensumopgivelser og læseplanerne. 

Aftalen tillader, at der indscannes max 20 sider fra en fagbog, dog max 20 % af en hel bogs omfang 

pr. hold pr. studieår. Indscanning foretages af biblioteket og sker automatisk for 

pensumopgivelserne i fagkatalogerne. Indscanning fra læseplaner sker kun på undervisernes 

foranledning. Indscanningen omfatter IKKE de lærebøger, der indgår i lærebogsoversigterne. 

Introduktion til modul 1 og 3 

Hensigten med undervisningsforløbet i modul 1 er, at de studerende opnår indsigt i sygeplejestudiet 

og påbegynder arbejdet med at tilegne sig en helhedsforståelse af professionen sygepleje. 

Hensigten med undervisningen i modul 3 er, at de studerende får viden om det at være patient med 

en somatisk sygdom og kan redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion i 

forhold til den udvalgte patientgruppe. 

Sygeplejefaget i modul 1 retter sig mod ikke-problematiske og problemidentificerende 

sygeplejesituationer. Sygeplejefaget på modul 3 retter sig imod ikke-problematiske, 

problemidentificerende og problematiske sygeplejesituationer, og de udvalgte fag og fagområder 

medvirker til, at de studerende kan opnå indsigt og kompetencer inden for disse 

sygeplejesituationer. 

Den ikke-problematiske situation er kendetegnet ved, at det ofte er indlysende, hvad patienten har 

brug for. Patientens behov er således kendte, og situationen stabil. Patienten har brug for hjælp til at 

få dækket sine grundlæggende behov. For de problemidentificerende situationer gælder, at det 

forebyggende aspekt har en fremtrædende plads. Hovedsigtet med sygeplejen er at forebygge 

8

og/eller identificere sundhedsproblemer og understøtte en så god og normal udvikling som mulig. 

Den problematiske situation er kendetegnet ved, at situationen er uklar eller ikke-defineret. 

Patientens problemer eller behov kan være uklare og er ofte kendetegnet af individuelle 

karakteristika ved situationen. Patienten har brug, at sygeplejersken kan tyde og tolke situationen, 

og dermed afklare patientens behov for sygepleje. Sygeplejersken skal derfor besidde omfattende 

fagkundskaber inden for området. 

Teoretisk undervisning 

På modul 1 indgår undervisning i sygeplejefaget, præhospital-akut behandling samt anatomi og 

fysiologi, biokemi og ernæringslære. Som afslutning på modulet afholdes en intern skriftlig 

teoretisk prøve, der omfatter udarbejdelse af en analyse af en patientfortælling. 

Modul 3 omfatter udelukkende teoretisk undervisning i sygepleje, sygdomslære og patologi, 

anatomi og fysiologi, genetik, mikrobiologi og diætlære. Modulet afsluttes med en teoretisk ekstern 

prøve i sygepleje, somatisk sygdom og lidelse, hvor de studerendes naturvidenskabelige 

forklaringer også belyses ud fra anatomiske og fysiologiske redegørelser. 

9

Modul 


Sygeplejefagligt tema Sygepleje, fag og profession 

Modulets ECTS points 15 

Teoretiske fag og ECTS points Sygeplejefaget 

Biokemi 

- Delfag og ECTS points Anatomi og Fysiologi 

Ernæringslære 

Teoretiske elementer (ECTS 

points) 

Kliniske elementer (ECTS points) 0 

Modulets overordnede idé 

1 

15 ECTS 

10 

8 ECTS 

2 ECTS 

4 ECTS 

1 ECTS 

Det sygeplejefaglige tema er introduktion til rammerne for at kunne udføre professionel sygepleje. 

Fokus er at kunne udøve grundlæggende og professionel sygepleje samt at påbegynde dannelse af 

faglig identitet, herunder at introduktion til nogle af sygeplejefagets værdier og metoder. 

Grundlaget er forståelsen af at være menneske og patient. Dette belyses ud fra teorier i 

sygeplejefaget i sammenhæng med viden om menneskets funktionelle og fysiologiske behov ved 

hjælp af fagene anatomi, fysiologi, biokemi og ernæringslære. Fagene skal tilsammen bidrage til at 

danne fundament for en begyndende helhedsforståelse af professionen sygepleje. 

Sygeplejen i modulet retter sig imod problemidentificerende og ikke-problematiske 

sygeplejesituationer, hvor fokus er at imødekomme patientens grundlæggende behov for sygepleje. 

Læringsudbytte 

Efter modulet har de studerende opnået følgende læringsudbytte: 

At søge og udvælge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende 

sygeplejesituationer og patienters oplevelse, reaktioner og handlinger 

At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion 

At redegøre for menneskets fysiologiske behov 

At identificere centrale opfattelser af sygeplejens genstands- og virksomhedsområde, herunder hvad 

sygepleje retter sig mod begrebsmæssigt, teoretisk, praktisk og holdningsmæssigt 

At forstå, hvad det vil sige at være patient

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte 

fænomener i sygepleje 

At tilrettelægge egen læring og anvende forskellige studiemetoder, herunder indgå i forpligtende 

samarbejde med andre 

Undervisningens overordnede tilrettelæggelse 

Undervisningen i fagene er tilrettelagt med varierende undervisnings- og studieformer samt 

læringsaktiviteter, ud fra bevidste valg relateret til det pågældende fag og skal sikre de studerende 

et fagligt udbytte. 

Den problembaserede læring i sygepleje tager udgangspunkt i de studerendes kundskaber fra 

tidligere, som fx deres egne erfaringer og fortællinger samt fortællinger om menneskers oplevelser 

af sygdom og sundhed samt møde med sundhedsvæsenet. Relevante sygeplejefaglige temaer og 

problemstillinger udledes, analyseres og diskuteres i grupper. 

Undervisningen i fagene anatomi og fysiologi, biokemi samt ernæringslære søges samordnet med 

sygeplejen, og i fagene arbejdes der ud fra fælles temaer. I støttefagene anvendes udvalgte 

professionsbaserede læreprocesser. 

Sygeplejeprocessen introduceres som metode til identificering af udvalgte fænomener i sygepleje. 

Der introduceres og øves i litteratursøgning generelt og på nettet i biblioteket. 

Centrale fagområder 

Sygeplejefaget har en fremtrædende position i modulet og er toneangivende for den 

sygeplejefaglige helhed, som modulet udgør. 

Anatomi og fysiologi påbegyndes på modul 1 og afsluttes på modul 3. Biokemi og ernæringslære 

afsluttes på modulet. Anatomi og fysiologi, biokemi samt ernæringslære bidrager i sammenhæng 

med sygeplejefaget til en samlet forståelse af mennesket, herunder kroppens funktion og de 

fysiologiske behov. 

Prøve og bedømmelse 

Modulet afsluttes med intern teoretisk prøve i dele af sygeplejen. Prøven er individuel, skriftlig 

prøve med udgangspunkt i en patientfortælling. Prøven bedømmes med karakterfastsættelse efter 

7-trins-skalaen (BEK 262 af 20/03/2007). 

Se kriterier for Intern teoretisk prøve andetsteds i denne semesterbeskrivelse. 

11

FAGBESKRIVELSE 

Fag/ delfag 

Videnskabeligt fagområde 

Studieintroduktion 

Semester- og modulplacering 1. semester Modul 1 

ECTS-points og lektioner 0 18 lektioner 

Målbeskrivelse for fag/ delfag 

Læringsmål i studieintroduktionen er, at de studerende kan: 

Anvende studiets opslagsmaterialer, regelsæt og redskaber af elektronisk og manuel 

karakter 

Orientere sig i uddannelsesstedets studiefaciliteter og sociale rum 

Etablere kontakt med andre studerende på de øvrige uddannelsestrin og de studerendes 

faglige organisation 

Arbejde med at undersøge og løse problemer 

Delfagets opdeling på moduler 

Delfaget afvikles i starten af 1. semester. 

Centrale indholdskomponenter 

Indholdet omfatter undersøgelse af problemområder knyttet til 

Studiet – herunder håndbog, semesterbeskrivelser, bekendtgørelse og studieordning 

Bibliotekets muligheder og regelsæt 

IT – herunder uddannelsens hjemmeside, elektroniske konferencesystem Fronter, det 

elektroniske skema og programmer 

Uddannelsesstedets studiefaciliteter og sociale rum 

Andre studerende – herunder tutorordning, studerendes råd og de studerendes 

landssammenslutning (SLS) 

Det sociale liv som studerende 

Hertil kommer fælles aktiviteter omhandlende: 

Velkomst til studiet ved ledelsen 

Praktiske forhold vedrørende brandinstruktion, foto og uniform 

Orientering til turnusplaner 

Undervisningens tilrettelæggelse 

Undervisningen er tilrettelagt som holdundervisning. 

12

De studerendes læringsaktiviteter 

De studerende medvirker gennem aktiv og engageret deltagelse til at indgå i det faglige og sociale 

samspil på holdet og i uddannelsen. 

IT- faciliteter 

I forløbet introduceres til IT og til biblioteksfunktioner ved stedets bibliotekar. Det forventes, at de 

studerende arbejder med selv at opnå kompetencer i at anvende stedets faciliteter, herunder 

konferencesystemet Fronter. 


Der aflægges ingen prøve i forløbet. 

Pensum 

Studiehåndbog m.v udleveres ved studiets start. 

Evaluering 

Der foretages mundtlig tilbagemelding til kontaktlærere og tutorer. 

13


Fag/ delfag 


Sygeplejefaget 


Semester- og modulplacering 1.semester Modul 1 

ECTS-point og lektioner 

8 ECTS teoretisk 

14 

46 lektioner 


Læringsmålene i sygeplejefaget er rettet mod læring af grundlæggende og professionel sygepleje, 

herunder begyndende dannelse af sygeplejefaglig identitet. 

Læringsmålene er, at de studerende kan: 

redegøre for sygeplejens genstands- og arbejdsområde samt redegøre for de overordnede 

rammer for faglig professionel udøvelse af sygepleje, herunder etik og lovgrundlag, som 

danner baggrund for udvikling af sygeplejefaglig identitet 

redegøre for det at være menneske/patient med behov for grundlæggende sygepleje 

identificere og beskrive patientens behov, oplevelser og reaktioner i forhold til 

grundlæggende sygepleje. 

redegøre for kliniske metoder, teoretiske begrundelser og holdninger forbundet med 

planlægning, udøvelse og evaluering af sygepleje. 

formulere sig i fagtermer om grundlæggende sygepleje og søge og udvælge praksis, 

udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til grundlæggende sygepleje 


Sygeplejefaget er fortløbende på alle moduler. Temaet Sygepleje, fag og profession afsluttes på 

dette modul. Fokus i faget sygepleje er grundlæggende sygepleje i ikke-problematiske og 

problemidentificerende sygeplejesituationer. 


Tema 1: At studere sygepleje. 

Introduktion til modulets sygeplejefaglige tema: Sygepleje – fag og profession, herunder 

sammenhængen med sygeplejefaget på modul 3 samt intern teoretisk prøve 

Arbejdsmetoder i sygeplejefaget i sygeplejerskeuddannelsen, herunder Problembaseret Læring, 

PBL 

Sygeplejefaglig identitet – fra én identitet til en ny – med fokus på sygeplejen som profession i 

lyset af sygeplejens kundskabsområder

Tema 2: Sygeplejeprofessionen 

Sygeplejens genstands- og virksomhedsområde; at udføre, formidle, lede og udvikle sygeplejen 

Sygeplejeskolens sygeplejefaglige profil – Omsorgsfuld, kundskabsbaseret sygepleje 

Omsorg som grundlaget i sygepleje 

Forskellige typer sygeplejesituationer og forskellige tilgange, herunder specielt 

karakteristika ved ikke-problematiske og problemidentificerende sygeplejesituationer 

Tema 3: At være patient 

Patienters oplevelser og reaktioner på at blive syg og reaktioner på kontakt med 

sundhedsvæsenet 

Sygeplejerskens tilgang til mødet med mennesket som patient 

Sygeplejeteoretikere relateret til mødet mellem sygeplejerske og patient 

Metode til at forstå patientperspektivet (narrativer) 

Tema 4: Patientperspektivet i relation til personlig hygiejne 

Kropsopfattelse 

Selvbillede 

Blufærdighed 

Tema 5: Sygeplejeprocessen 

Introduktion til sygeplejeprocessen som metode 

Sygepleje som proces i relation til patientens grundlæggende behov 

Litteratursøgning i forhold til patientens grundlæggende behov mhp. identifikation af 

sygeplejefaglige problemstillinger 

Kritisk refleksion i forhold til sygepleje som proces 

Tema 6: Sygeplejerskens møde med patienten 

Tavshedspligt, patienters retsstilling og informeret samtykke 

Sygeplejeetiske retningslinjer 

Tema 7: Afrunding af modul 1 og optakt til modul 3 

Evaluering af modulet 

Kort orientering om modul 3 

Introduktion til intern prøve modul 1 

Gruppeundervisning i relation til intern prøve 

15


Faget sygepleje er tilrettelagt i 7 centrale temaer. Tema 1-7 afvikles fortløbende og i afgrænsede 

tidsperioder. Undervisningen i sygeplejefaget er tilrettelagt som holdundervisning med 1-2 

undervisere, som gruppeundervisning og som selvstudie i grupper. 

Tema 1: At studere sygepleje 

Tema 1 er tilrettelagt som holdundervisning. 


Undervisningen i tema 2 er tilrettelagt som holdundervisning. I undervisningen benyttes vekslende 

undervisningsformer herunder oplæg, debat og gruppearbejde. 


Undervisningen i tema 3 er tilrettelagt både som holdundervisning og som gruppeundervisning. I 

holdundervisningen introduceres de studerende til temaet, og de studerende præsenteres for 

autentiske fortællinger. Med afsæt i fortællingerne og med henblik på at afgrænse, analysere, 

forklare, bearbejde og forstå problemer relateret til tema 3, er undervisningen herefter tilrettelagt 

som gruppeundervisning med refleksion og teoretisering. 


Tema 4 er tilrettelagt som holdundervisning. 


Undervisningen i tema 5 er tilrettelagt både som holdundervisning og som gruppeundervisning. I 

holdundervisningen introduceres de studerende til sygeplejeprocessen, som en metode i sygeplejen. 

Herefter arbejder de studerende med sygeplejeprocessen ud fra en case med udgangspunkt i 

patienters grundlæggende behov. I gruppeundervisningen indgår systematisk litteratursøgning. Der 

udarbejdes pædagogiske plejeplaner, som fremlægges på holdet og perspektiveres. 

Tema 6: Etik og patientrettigheder 

Undervisningen i tema 6 er tilrettelagt som holdundervisning. Gennem oplæg, debat og 

diskussioner på holdet og i grupper arbejder de studerende med lovgrundlag og vejledninger 

vedrørende tavshedspligt, patienters retstilling og informeret samtykke og til sygeplejeetiske 

retningslinjer. 

Tema 7: Afrunding af modul 1 og optakt til modul 3 

Undervisningen i tema 7 er tilrettelagt som holdundervisning og teoretisk gruppeundervisning. 

I holdundervisningen evalueres sygeplejefaget på modul 1 og de studerende introduceres til 

sygeplejefaget på modul 3 i en lektion. Herefter introduceres holdene fælles til den interne prøve 

på modul 1, og patientfortællingen, der danner udgangspunkt for prøven, præsenteres. 

Efter præsentationen af patientfortællingen har de studerende en studiedag, hvor den individuelle 

skriftlige prøve udarbejdes. Herefter er der tilrettelagt gruppevejledning med en underviser, hvor 

16

de studerende i grupper får mulighed for at reflektere over patientfortællingen. Fokus for 

refleksionerne er oplevelsen af at være patient. Derefter arbejder den studerende videre med egen 

opgave. 


Holdundervisningen baseres på de studerendes egne aktive deltagelse gennem reflekterende dialog 

med stoffet, medstuderende og underviseren. 


Læseplan til de enkelte temaer lægges på Fronter 14 dage før undervisningen i temaet afvikles. 

Undervisningsmateriale kan lægges på Fronter af både studerende og undervisere. 


Der afvikles en intern prøve i dele af sygeplejen. Prøven er individuel og består af aflevering af en 

skriftlig opgave, der udarbejdes på baggrund af en patientfortælling. Prøven udarbejdes ud fra 

fastlagt kriterier. Prøven bedømmes med karakterfastsættelse efter 7-trins-skalaen. (BEK nr 262 af 

20/03/2007). 

Se Kriterier for intern prøve i modul 1 andetsteds i denne semesterbeskrivelse. 

Pensum 

Tema 1: At studere sygepleje 

Chinn, Peggy L. og Kramer, Maeona K (2005): Udvikling af kundskaber i sygeplejen. København. 

Akademisk Forlag. p. 13-32. 


Marit Kirkevold; Skaug, Eli-Anne; Andersen, Irene Dahl (2006): Beslutningsprocesser i 

sygepleje. I: Kristoffersen, Nina Jahren et al. (red.): Grundlæggende sygepleje 1. København, 

Munksgaard, p. 184-189 

Kristoffersen, Nina Jahren; Nortvedt, Finn; Skaug, Eli-Anne (2006): Om sygepleje. I: 

Kristoffersen, Nina Jahren et al. (red.): Grundlæggende sygepleje 1. København, Munksgaard, p. 

13-27. 

Kristoffersen, Nina Jahren (2006): Sygepleje – kundskaber og kompetence. I: Kristoffersen, Nina 

Jahren et al. (red.): Grundlæggende sygepleje 1. København, Munksgaard, p. 215-221. 

Sundhedsstyrelsen (2008): Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig 

virksomhed. LBK nr. 1350 af 17/12/2008 

17

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121913 (01.11.2010) 

UCL, Sygeplejerskeuddannelsen I Vejle (2007): Sygeplejefaglig profil. 


Madsen, Kirsten Halskov og Winther Bodil (2011): Patientologi I: Suhr, Lis og Winther Bodil 

(red). Basisbog i sygepleje – krop og velvære. Munksgaard Danmark. 

Tatt, A. Dyrvig (2008): Jeg føler mig som et tæppe, der er blevet trampet på med beskidte støvler. 

I: Sygeplejersken. 13/2008 p. 29-32. 

Travelbee, Joyce (2006): Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. København, Munksgaard 

Danmark. p. 155-198. 

Kristoffersen, Nina Jahren (2006): Sundhed og sygdom. I: Kristoffersen, Nina Jahren et al. (red.): 

Grundlæggende sygepleje 1. Munksgaard Danmark. p. 32-42, 48-66. 


Lomborg, Kirsten (2007): Krop og velvære. I: Suhr, Lis og Winther, Bodil (red.): Basisbog i 

sygepleje. Munksgaard Danmark. p. 13-25. 


Henderson, Virginia (2009): Sygeplejens grundlæggende principper. Dansk Sygeplejeråd p.7-28 

(hele bogen er pensum i grundlæggende sygepleje). 

Skaug, Eli-Anne; Andersen, Irene Dahl (2006):Beslutningsprocesser i sygepleje. I: Kristoffersen, 

Nina Jahren et al. (red.): Grundlæggende sygepleje 1. København, Munksgaard, p. 192-214. 

Grundbog i forhold til de grundlæggende behov, der arbejdes med i relation til sygeplejeprocessen: 

Kristoffersen, Nina Jahren et al. (red.) (2006): Grundlæggende 

sygepleje 2. Munksgaard Danmark. 

Pensum er desuden den litteratur, som de studerende selv finder i forhold til de grundlæggende 

behov i relation til arbejdet med sygeplejeprocessen. 

Tema 6: Etik og patientrettigheder 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2010): Sundhedsloven. LBK nr 913 af 13/07/2010 (gældende) 

(Patienters retsstilling – Afsnit III). 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=130455#K4 (01.11.2010) 

ICN (2001): ICNs Etiske Kodeks for Sygeplejersker. København: Dansk Sygeplejeråd. 

http://www.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/icncodedanish.pdf (26.11.2010) 

18

Dansk Sygeplejeråd (2004): Sygeplejeetiske retningslinjer. 

http://www.dsr.dk/msite/text.asp?id=45&TextID=4650&ShowSubs=1&S (26.11.2010) 

Sundhedsstyrelsen ( 2002): Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt- dialog og samarbejde 

med patienters pårørende. 

http://www.sst.dk/publ/Vejledninger/02/Vejledning_sundhedspersoners_tavshedspligt.pdf 

(26.11.10) 

Amtsrådsforeningen (2003). Resumé af patientens møde med sundhedsvæsenet. De 

mellemmenneskelige relationer - anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. 

http://www.folkesundhed.dk/media/resumerapport.pdf (01.11.2010) 

Evaluering 

Dialogbaseret evaluering. 

19

Intern teoretisk prøve 

på 

modul 1 – 1. semester 

20

Intern teoretisk prøve modul 1 

Intern prøve på modul 1 er en individuel skriftlig prøve, der består af en analyse af en 

patientfortælling. Prøven afslutter modul 1 og omfatter sygeplejefaget. 

Modul 1, der har fokus på sygepleje, fag og profession, retter sig mod grundlæggende og 

professionel sygepleje i forhold til problemidentificerende og ikke-problematiske 


Formål 

Formålet med den interne prøve er, at de studerende på baggrund af data i en patientfortælling kan 

præsentere en patient på en systematisk måde og analysere hans/hendes oplevelse af at være patient 

med anvendelse af begreber fra patientologien. Desuden skal den studerende demonstrere 

anvendelse af relevant fagsprog. 

Mål for intern prøve 

Den interne prøve skal dokumentere, at de studerende kan: 

præsentere en patient på en systematisk måde på baggrund af data fra en patientfortælling og 

under hensynstagen til juridiske og etiske overvejelser 

analysere patientens oplevelse af den aktuelle situation i forhold til at være patient med 

afsæt i udvalgte begreber og teoretiske begrundelser fra patientologien 

anvende relevant fagsprog 

Rammer 

Udgangspunktet for den skriftlige prøve er en patientfortælling, som vælges af underviserne, og 

som præsenteres på holdet. 

Efter præsentationen af patientfortællingen har de studerende en studiedag, hvor den individuelle 

skriftlige prøve skal udarbejdes. Herefter er der tilrettelagt gruppevejledning med en underviser, 

hvor de studerende i grupper får mulighed for at reflektere over patientfortællingen. Fokus for 

refleksionerne er oplevelsen af at være patient. Derefter arbejder den studerende videre med egen 

opgave. 

Den individuelle skriftlige prøve afleveres i 2 eksemplarer på Studiesekretariatet. Tekstsiderne 

afleveres endvidere i afleveringsmappen på Fronter. Afleveringstidspunktet skal overholdes, ellers 

bortfalder retten til bedømmelse. 

Kriterier for den individuelle skriftlige prøve 

Indledningsvist en kort, systematisk præsentation af patienten på baggrund af relevante data 

fra patientfortællingen 

Analyse af patientens oplevelse af den aktuelle situation i forhold til at være patient med 

afsæt i udvalgte begreber fra patientologien - fx ressourcer, livshistorie, patientrolle, 

opfattelse af sundhed/sygdom, eksistentielle fænomener i patientens livsverden, møde med 

sundhedsvæsenet/sygeplejersken, tab, håb. Herunder refleksioner over eventuelle mangler i 

datagrundlaget i forhold til forståelse af patientens situation 

Den skriftlige prøve udarbejdes i overensstemmelse med Redaktionelle retningslinjer for 

opgaveskrivning. Patientbeskrivelsen omfatter max. 5.000 anslag (bogstaver, tal og tegn, 

en normal tekstside er 2000 anslag). Heri er forside, evt. indholdsfortegnelse og 

21

eferenceliste ikke medregnet. Der skal ikke udarbejdes resumé. Antallet af anslag skrives på 

prøvens forside. 

Bedømmelsesgrundlaget 

Prøven bedømmes ud fra de faglige mål og Kriterier for den individuelle skriftlige prøve. 

Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en vurdering af i hvilken grad præstationen 

opfylder de mål, der bedømmes. Manglende formulerings- og staveevne indgår i den samlede 

bedømmelse (BEK nr 1061 af 24/08/2010). Overskridelse af antal anslag medfører, at opgaven 

afvises. Til nedskrivning af antal anslag anvendes nyt prøveforsøg. Karakterfastsættelsen sker efter 

7-trins-skalaen. Karakteren skal være minimum 02, for at præstationen er bestået (BEK nr 262 af 

20/03/2007). Bedømmelse foretages af en eksaminator. 

Pensum 

Pensum svarer til pensum for sygeplejefaget på modul 1. Pensumlisterne kan ses i denne 

semesterbeskrivelse i fagbeskrivelsen for Sygeplejefaget. 

Praktiske forhold 

Indstilling 

De studerende er automatisk indstillet til den interne prøve, når de påbegynder modul 1. 

Framelding 

Framelding til prøven sker på formularen Framelding til interne og eksterne teoretiske og 

kliniske prøver uddannelsen 2008. Tidspunktet for framelding kan ses på Fronter. Når 

framelding finder sted inden for det fastsatte tidspunkt, har den studerende ikke brugt 

første prøveforsøg. Den studerende skal herefter indstille sig til prøven på næstkommende 

hold og på formularen Indstilling til interne og eksterne teoretiske og kliniske prøver 

uddannelsen 2008. Prøven skal være bestået inden udgangen af de studerendes 2. studieår efter 

studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen (BEK nr 1016 af 24/08/2010) 

Regler for sygeeksamen 

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre prøven på grund af dokumenteret 

sygdom, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Prøven tilrettelægges 

derfor således, at den studerendes uddannelsesbehov videst muligt tilgodeses (BEK nr 1016 af 

24/08/2010). 

Regler for ny prøve 

Ved ikke bestået prøve tilbydes de studerende en mundtlig tilbagemelding på den individuelle 

skriftlige prøve fra eksaminator. Af tilbagemeldingen skal det fremgå hvilke dele af prøven, der er 

utilstrækkelige i forhold til fagets mål og Kriterier for den individuelle skriftlige prøve. 

Tilbagemeldingen rummer endvidere vejledning i forhold til, hvordan mål og kriterier kan opfyldes 

acceptabelt. På baggrund af tilbagemeldingen korrigerer de studerende den individuelle skriftlige 

prøve. 

Ved ikke bestået prøve kan de studerende indstille sig til ny prøve. Ny prøve kan kun finde 

sted, såfremt de studerende har indstillet sig på formularen Indstilling til interne og 

eksterne teoretiske og kliniske prøver Uddannelsen 2008. Den studerende kontakter 

eksaminator/underviser og aftaler omprøven. Ny prøven afleveres efter aftale 

22

med eksaminator ligesom tidspunkt for karaktermeddelelse aftales med eksaminator. 

Fælles bestemmelser for afvikling af prøver 

Prøven er omfattet af Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om prøver og eksamen i 

erhvervsrettede uddannelser (BEK nr 1016 af 24/08/2010), Bekendtgørelse om karakterskala og 

anden bedømmelse (BEK nr 262 af 20/03/2007) og Bekendtgørelse om uddannelsen til 

professionsbachelor i sygepleje (BEK nr 29 af 24/01/2008). 

Regler for klager over eksamensafgørelser 

Klager over eksamensafgørelser behandles i overensstemmelse med 

Undervisningsministeriets Bekendtgørelse prøver og eksamen i erhvervsrettede 

uddannelser. En klage indgives skriftligt og senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er 

bekendtgjort. Klagen skal være begrundet. 

23


Fag/ delfag 


Semester- og modulplacering 

ECTS-points og lektioner 

Præhospital - akut behandling 

1.semester Modul 1 

0 ECTS 

24 

15 lektioner (inkl. 3 

lektioner til 

brandbekæmpelse) 


Læringsmålene er at de studerende: 

kan demonstrere hjerte- lungeredning 

kan demonstrere førstehjælp ved tilskadekomst, herunder overblik sikring og aflåst 

sideleje 

kan demonstrere livreddende akut behandling i relation til vejrtrækning, shock, blødning 

og hjertemassage, herunder betjening af hjertestarter 

kan demonstrere hensigtsmæssig handling ved sygdomme 

kan deltage i brandbekæmpelse. 


Faget afvikles henover modul 1 og afsluttes her. 


Hjerte- Lunge – Redning 

Betjening af hjertestarter 

Livreddende præhospital akut behandling 

Akut behandling ved tilskadekomst 

Akut behandling ved sygdomme. 

Brandbekæmpelse. 


Undervisningen er tilrettelagt med kortere teoretiske oplæg samt praktiske øvelser.


Veksling mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser mhp. at øge handlekompetence ved 

almindeligt forekommende ulykker og pludselig sygdom samt brandbekæmpelse. 


Der lægges læseplan på Fronter senest 14 dage før undervisningens start. 


Præhospital akut behandling og brandbekæmpelse omfatter obligatorisk fremmøde i 15 lektioner 

og individuel demonstration af færdigheder i livreddende akut behandling samt brandbekæmpelse. 

Fremmøde registreres af underviseren. Når den studerende har været til stede i 15 lektioner 

udstedes Røde Kors bevis og kursusbevis i brandbekæmpelse. 

Pensum 

Madsen, Ann Hjort (2010) Førstehjælp. 1. Udgave, 1. Oplag. Dansk Røde Kors p 5-103 

Lindebjerg, Mai Britt (2009) Førstehjælp; i: Sygeplejebogen 1, 1.del Red: Pedersen, Søren 3. 

Udgave, 1. Oplag. Gads Forlag København. p 361-399 

Evaluering 

Der foretages mundtlig tilbagemelding til underviserne. 

25


Fag/ delfag 




Anatomi og Fysiologi 

Naturvidenskabelige fagområde 


4 ECTS 

26 

36 lektioner 


Med henvisning til ideen med modul 1 er de studerendes læringsmål de fysiologiske aspekter af 

menneskets grundlæggende behov med henblik på at understøtte arbejdet med 

problemidentificerende og ikke-problematiske situationer i faget sygepleje. De studerendes skal 

undersøge sammenhænge mellem kroppens normale funktioner og dens reaktioner på ydre og indre 

forandringer. 

Læringsmålene er at de studerende: 

kan anvende fagets terminologi og er introduceret til den naturvidenskabelige tænkemåde 

kan redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion inden for de 

emner, der arbejdes med på modulet 

kan redegøre for menneskets grundlæggende fysiologiske behov inden for de emner, der 

arbejdes med på modulet 

kan beskrive legemets reaktioner og kompensationsmuligheder på indre og ydre 

påvirkninger i forbindelse med sygeplejefaglige problemstillinger i relation til 

grundlæggende sygepleje 

kan tilrettelægge egen læring af anatomi og fysiologi samt anvende forskellige 

studiemetoder og indgå i forpligtende med andre 


På modul 1 arbejdes med emner, der introducerer til fagets grundlæggende begreber og metoder, 

samt til den overordnede regulering af kroppens væv og organer. Dernæst arbejdes med emner, der 

understøtter sygeplejefagets temaer. 

På modul 3 fortsætter faget. Her arbejdes med de resterende dele af kroppens organsystemer og 

menneskets fysiologiske behov.


Introduktion til faget 

Celler, væv og organer 

Nervesystemet 

Endokrinologi 

Hud, sanser og tp. reguleringen 

Kredsløbssystemet. 

Lymfe og immunsystemet 

Respirationssystemet 


Undervisningen tilrettelægges med professionsbaserede læreprocesser, hvor de studerende arbejder 

med at udvikle faglige, personlige og sociale kompetencer, 

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning med formidling, problematisering, 

perspektivering samt dialog og diskussion af fagets indhold. 

Arbejdsformerne er også gruppearbejde med fokus på udvalgte situationer knyttet til kroppen og 

dens funktioner. Hertil er knyttet faglig vejledning. De studerende træner i fx at problematisere 

pensum, fremlægge relevant stof, forklare fysiologiske processer og i at kunne indgå i faglige 

diskussioner. 

Der arbejdes ligeledes med opøvelse af den naturvidenskabelige tænke- og argumentationsmåde 

som selvstændig disciplin. 

Undervisningen tilrettelægges, så der tilstræbes højeste grad af sammenhæng til modulets øvrige 

fag, der tages specielt højde for samordning med faget sygepleje. 


Det forventes, at de studerende arbejder med pensum og egne erfaringer, så de kan rejse spørgsmål 

og problemstillinger og kan indgå i faglig dialog og diskussion af fagets indhold. Det forventes 

også, at de indgår aktivt i gruppearbejde og opsøger vejledning, som grundlag for at få uddybet og 

perspektiveret pensum. Endeligt forventes det, at de studerende arbejder med gruppeprocesser og 

med deres kommunikative og refleksive kompetencer knyttet til gruppearbejde og –processer. 


Fronter anvendes fx i forhold til formidling af informationer, deling af fagligt materiale og 

opbevaring af studiegruppernes materialer. 

Der lægges læseplan på Fronter 14 dage før undervisningens start. 


Fagets indhold og pensum indgår i den eksterne teoretiske prøve på modul 3. 

27

Pensum 

Wyller, Vegard Bruun (2008): Det sunde og det syge menneske 1. Udg. Gads forlag 

Evaluering 

Der foretages mundtlig tilbagemelding til underviserne. 

28


Fag/ delfag 




Biokemi og biofysik 


1. semester Modul 1 

2 ECTS-points 15 lektioner 


Med henvisning til ideen med modul 1 er de studerendes læringsmål cellen, transportprocesser og 

stofskifte samt blodplasmas indhold og sammensætning med henblik på at understøtte arbejdet 

med problemidentificerende og ikke-problematiske situationer i faget Sygepleje. De studerende 

arbejder med at undersøge sammenhænge mellem kroppens normale biokemiske funktioner og 

kroppens reaktioner på ydre og indre forandringer. 

Læringsmålene er, at de studerende: 

kan anvende fagets terminologi og er introduceret til naturvidenskabelig tænkemåde 

kan redegøre for eksempler på biokemiske processer og reguleringsmekanismer i 

forbindelse med den menneskelige organismes opbygning og funktion 

kan beskrive legemets biokemiske reaktioner og kompensationsmuligheder på indre og 

ydre påvirkninger i forbindelse med sygeplejefaglige problemstillinger i grundlæggende 

sygepleje 

kan anvende viden relateret til naturvidenskabelige teorier og metoder i 

sygeplejeprofessionen 

kan tilrettelægge egen læring af biokemi samt anvende forskellige studiemetoder og indgå 

i forpligtende samarbejde med andre 


Faget afsluttes på modulet. 


Cellen og transportprocesser 

Membranpotentialet 

Cellens stofskifte 

Sammensætning af blodplasma med fokus på makromolekyler, hormoner og enzymer 

væske- og elektrolytbalancen 

29

Den naturvidenskabelige tænkemåde og det naturvidenskabelige forsøg. 


Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, der giver mulighed for formidling, 

problematisering og perspektivering samt for dialog og diskussion af fagets indhold og menneskets 

biokemiske processer. Holdundervisningen vil også omfatte mindre forsøgsaktiviteter med 

efterfølgende resultatbearbejdning, hvor de studerende bliver introduceret til det 

naturvidenskabelige forsøg og den naturvidenskabelige tænkemåde. 

Til faget er der desuden knyttet faglig vejledning ved gruppearbejde om opgaveløsning. 


Det forventes, at de studerende arbejder med pensum og egne erfaringer, så de kan rejse spørgsmål 

og problemstillinger og kan indgå i faglig dialog og diskussion af fagets indhold. Det forventes 

desuden, at de studerende indgår aktivt i gruppearbejde og opsøger vejledning, som grundlag for at 

få uddybet og perspektiveret pensum. 


Sygeplejerskeuddannelsens læringsplatform anvendes for eksempel i forhold til formidling af 

informationer, deling af fagligt materiale, vejledning og opbevaring af studiegruppernes materialer. 

Der lægges læseplan på Fronter 14 dage før undervisningens start. 


De studerende udarbejder en mindre skriftlig gruppeopgave. 

Pensum 

Wyller, Vegard Bruun (2008): Det sunde og det syge menneske bind 1-6. Gads Forlag.1. udg. 

Evaluering 

Evalueringen vil fokusere på undervisnings- og læringsaktiviteter, pensum og de studerendes egne 

aktiviteter. 

30


Fag/ delfag 


Ernæringslære 

Det sundhedsvidenskabelige fagområde 


ECTS-points og lektioner 1 ECTS 8 lektioner 


Læringsmålene i ernæringslære skal bidrage til den samlede idé for modul 1 + 3, der handler om 

sygepleje til borgere/patienter med udvalgte somatiske sygdomme. Fokus er de problematiske 

sygeplejesituationer herunder ernæringsmæssige problemstillinger. 

Læringsmålene er, at de studerende 

kan redegøre for de grundlæggende ernæringsaspekter som grundlag for ernæring til raske 

borgere samt forebyggelse af livsstilssygdomme 

kan redegøre for forebyggelse og behandling af ernæringsrelaterede sygdomme 

kan identificere og vurdere sygdomsrelaterede ernæringsbehov 


Ernæringslære afvikles på modul 1 og diætlære afvikles på modul 3. 


Energiomsætning hos raske 

Behov for og beregning af energi og protein 

Næringsstoffer: fedt, protein, kulhydrat, fiber, kolesterol og alkohol 

Anbefalinger for energi og proteinindtag 

Energibalance 

Beregning af BMI 

Beregning af kvælstofbalancen 

Ikke energigivende næringsstoffer 

Anbefalinger for indtagelse af vitaminer, mineraler og sporstoffer hos raske 

Antioxidanter og frie radikaler 

Anbefaling for fordeling af næringsstoffer i normalkost, sygehuskost og småtspisende 

De 8 kostråd fra motions – og ernæringsrådet 

Kostråd til raske ældre 

. 


Udgangspunktet er professionsbaserede læreprocesser, der kan udvikle de studerendes faglige 

kompetencer. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, da dette giver mulighed for 

31

formidling, problematisering, og perspektivering samt for dialog og diskussion af fagets indhold og 

de problemstillinger, der knytter sig til ernæring hos såvel raske borgere. 

I tilknytning til undervisningen indgår en planlagt studieaktivitet, hvor de studerende udarbejder en 

beskrivelse af en ernæringsproblematik, der har fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme eller 

forebyggelse og behandling af ernæringsrelaterede sygdomme eller nogle særlige 

sygdomsrelaterede ernæringsbehov. Beskrivelsen skal rumme nogle teoretiske refleksioner over 

den valgte problematik samt nogle løsningsforslag. 


Som forudsætning for at kunne indgå i dialog om og diskussion af fagets indhold og 

problemstillinger forventes det, at de studerende har arbejdet med pensum og egne erfaringer, for 

der igennem at kunne medvirke til at spørgsmål og problemstillinger rejses. 


Læseplan lægges på Fronter 14 dage før undervisningens start. 

Fronter anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af en skriftlige øvelsesopgave, så det er muligt at 

få vejledning undervejs i skriveprocessen. 

Relevant materiale for faget samt en evalueringsguide forefindes på Fronter. 

Pensum 

Ovesen, Lars; Allingstrup, Lene; Poulsen, Ingrid (2007): Ernæring og diætetik – Lærebog for 

sygeplejestuderende. København, Nyt Nordisk Forlag. 

Evaluering 

De studerende evaluerer undervisningen ud fra en evalueringsguide som findes på Fronter. 

32

Modul 


Det sygeplejefaglige tema er sygepleje til borgere/ patienter med udvalgte somatiske sygdomme 

og patienters oplevelser, reaktioner og handlinger i relation til sygdom og lidelse. Fokus er at opnå 

indsigt i interventioner af lindrende og rehabiliterende karakter relateret til patienters symptomer 

og udvalgte patofysiologiske fænomener. Sygeplejeprocessen anvendes som metode til at 

identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger, og den danner 

grundlag for iværksættelse af interventionen. Fagområderne sygdomslære, diætlærelære samt 

anatomi, fysiologi, genetik og mikrobiologi bidrager sammen med sygeplejen til en helheds - 

forståelse af sygepleje til patienter med somatisk sygdom og lidelse. 

Sygeplejen i modulet retter sig imod ikke-problematiske, problemidentificerende og problematiske 

sygeplejesituationer, hvor fokus er sygeplejerskens evne til at definere og fortolke en situation 

samt at kunne foretage en klinisk vurdering baseret på fagkundskab og erfaring. 

Læringsudbytte 

3 

2. semester 

Sygeplejefagligt tema Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse 

Modulets ECTS points 15 ECTS 

Teoretiske fag og ECTS points Sygeplejefaget 6 ECTS 

- Delfag og ECTS points Anatomi, fysiologi, genetik 

Sygdomslære, patologi 

Diætlære 

Mikrobiologi 

Teoretiske elementer (ECTS 

points) 

Kliniske elementer (ECTS points) 0 

15 ECTS 

Efter modulet har de studerende opnået følgende læringsudbytte: 

At redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion, herunder genetiske 

aspekter 

At redegøre for fysiologiske/ patofysiologiske, herunder ernæringsmæssige sammenhænge og 

udlede sundhedsrelevante konsekvenser 

At anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse, herunder menneskers 

oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med sygdom, lidelse eller forestående død 

At identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger 

At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte 

patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige interventioner i forhold hertil 

At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstande 

33 

3 ECTS 

2 ECTS 

1 ECTS 

3 ECTS

At identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i et patient- og 

sygehusperspektiv. 

At beskrive klassiske naturvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på 

naturvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis 

Undervisningens overordnede tilrettelæggelse 

Undervisningen er hovedsageligt tilrettelagt med varierende undervisnings- og studieformer samt 

læringsaktiviteter, ud fra bevidste valg relateret til det pågældende fag og skal sikre de studerende 

et fagligt udbytte. 

Undervisningen i sygeplejefaget forløber som problembaseret læring (PBL). Der arbejdes her med 

cases samt oplevelser og erfaringer fra praksis. Hertil knyttes øvelser i praktiske færdigheder. 

En del af undervisningsforløbet er tematiseret, og der arbejdes med begreber og fænomener 

knyttet til modulets tema. Det tilstræbes at opnå helhedsforståelse af patienter med somatisk 

sygdom og lidelse ved at arbejde på tværs af fagene med sygepleje, anatomiske- og fysiologiske 

forhold samt patofysiologiske fænomener. 

Sygeplejeprocessen inddrages som en metode, der danner baggrund for iværksættelse af relevante 

sygeplejefaglige interventioner. 

I støttefagene anvendes udvalgte professionsbaserede læreprocesser, samt gruppearbejde, 

fremlæggelse og diskussion med tilbud om vejledning. 

Centrale fagområder 

Sygeplejefaget har en fremtrædende position og er toneangivende for den sygeplejefaglige helhed, 

som modulet udgør. 

Anatomi og fysiologi er påbegyndt på modul 1, fortsætter på modul 3. Faget bidrager især til, at 

de studerende forstår årsager til legemets reaktioner på ydre og indre påvirkninger og til 

forståelsen af kroppens normale funktioner. Genetikkens betydning for forekomsten af visse 

lidelser inddrages. 

Mikrobiologi påbegyndes og afsluttes på modul 3. 

Diætlære påbegyndes og afsluttes på modul 3. Faget bidrager til de studerendes forståelse og 

behandling af ernæringsrelaterede sygdomme. Sygdomslære påbegyndes, og fortsætter på 

modulerne 5, 8, 10 og afsluttes på modul 11. Sygdomslæren i modulet skal give forståelse for 

sygepleje til patienter med udvalgte somatiske sygdomme. 


Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve, der omhandler sygepleje samt anatomiske og 

fysiologisk forhold hos patienter med somatisk sygdom og lidelse. Prøven er individuel og 

mundtlig. De studerendes præstation bedømmes samlet og ud fra 7-trins-skalaen med 

karakterfastsættelse, hvor beståkravet er 02. (BEK nr 262 af 20/03/2007). Grundlaget for prøven 

34

er en case, og de studerende kan i grupper udarbejde en plejeplan, som kan tjene som forberedelse 

til prøven. 

35


Fag/ delfag 






6 ECTS 

36 

28 lektioner (inkl. 2 

lektioner til 

litteratursøgning) 


Læringsmål i sygeplejefaget skal bidrage til den samlede idé for modul 3, der handler om 

sygepleje til patienter med udvalgte somatiske sygdomme og lidelse. 


kan redegøre for og reflektere over sygeplejefaglige fænomener relateret til patienter 

med somatisk sygdom og lidelse set i forhold til patienternes oplevelser, reaktioner og 

handlinger samt set ud fra sygeplejeteori og praksisteori 

kan identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger og 

fænomener med afsæt i sygeplejeprocessen som klinisk metode, og kan beskrive og 

reflektere over forslag til relevante sygeplejefaglige interventioner med udgangspunkt i 

egenomsorgstænkning 

kan observere og vurdere patienter med somatisk sygdom og lidelse og redegøre for og 

reflektere over fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge og deres konsekvenser 

for sundhed, herunder patienters behov for væske- og ernæringsintervention 

kan søge og anvende praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte 

patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige interventioner i forhold hertil 


Sygeplejefaget er fortløbende på alle moduler, og har på modul 3 fokus på sygepleje til patienter 

med somatisk sygdom og lidelse og retter sig mod problemidentificerende og problematiske 



Introduktion til modulet, herunder begrebsafklaring af begreberne sygdom og lidelse 

Sygeplejeprocessen som overordnet metode til at tilrettelægge målrettet 

 

sygeplejeintervention med afsæt i en egenomsorgstænkning 

Sygepleje i relation til udvalgte patienter med patofysiologiske fænomener eller somatisk 

sygdom og lidelse, herunder væske- og ernæringsintervention


Sygeplejefaget er tilrettelagt som holdundervisning, studieforløb, gruppearbejde i relation til 

cases og gruppeundervisning (ca. 10 studerende pr. gruppe) samt ”Åbent Værksted” i 

demonstrationsstuen. 

Faget indledes med holdundervisning. Der introduceres til sygeplejefaget i modulet og det 

overordnede tema sygepleje, somatisk sygdom og lidelse. Undervisningsforløbet er tilrettelagt ud 

fra en problembaseret tilgang (PBL), hvor der individuelt og i grupper arbejdes med to 

caseforløb, der tager udgangspunkt i sygeplejefænomener. Sygeplejefænomenerne udvælges 

eksemplarisk i forhold til undervisningen i sygdomslære og ernæringslære. 

Hvert caseforløb indledes med en fælles introduktion, identificering af de studerendes 

læringsbehov samt strukturering af de individuelle studier og gruppearbejdet. Efter introduktion 

til den første case påbegynder de studerende udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan, og i den 

forbindelse gives et oplæg omkring sygeplejeprocessen som metode. I forbindelse med arbejdet 

med den første case afholdes ligeledes to lektioner i biblioteket om udformning af en søgestrategi 

og udvælgelse af litteratur. I hvert casearbejde inddrages mindst én videnskabelig artikel. Hvert 

caseforløb omfatter PBL-vejledning, hvor grupper af ca. 10 studerende og underviseren mødes. 

Vejledningen tager afsæt i refleksioner og vejledning, der danner grundlag for, at de studerende 

kan arbejde videre med den pædagogiske plejeplan. I relation til casene gives forelæsninger om 

lindrende og rehabiliterende sygepleje, Joyce Travelbees sygeplejeteori og Dorothea Orems 

sygeplejeteori. Hvert caseforløb afsluttes med, at de studerende fremlægger for hinanden i PBLgrupperne. 

I forbindelse med arbejdet med den første case arbejder de studerende med 

problemstillinger knyttet til patienter, der har en ernæringssonde, og i forbindelse med den anden 

case arbejdes med problemstillinger relateret til patienter med i.v.drop og CVK. Inden den sidste 

fremlægning afholdes ”Åbent Værksted” med mulighed for at diskutere og reflektere over 

observation og sygepleje til patienter med ernæringssonde og i.v.drop og CVK samt praktiske 

øvelser knyttet hertil. Til undervisningen i demonstrationsstuerne er der tilknyttet to undervisere. 


Holdundervisningen baseres på de studerendes egne aktive deltagelse gennem reflekterende 

dialog med stoffet, medstuderende og underviseren. Desuden indgår der en litteratursøgning på 

baggrund af undervisningsspørgsmål. 

I arbejdet med casene skal de studerende via individuelle studier opsøge og tilegne sig 

kundskaber, der kan danne baggrund for refleksion og diskussion i PBL-vejledningen. Dette 

skaber baggrund for det efterfølgende forløb, hvor de studerende i grupper skal udarbejde en 

skriftlig pædagogisk plejeplan, som fremlægges i de 2 lektioner der afslutter caseforløbene. I den 

pædagogiske plejeplan identificeres, analyseres og beskrives udvalgte problemstillinger, 

sygeplejediagnoser og sygeplejefaglige interventioner, som i gruppeundervisningen diskuteres og 

perspektiveres i fællesskab og med underviseren. 

I demonstrationsstuerne skal de studerende gennem aktiv deltagelse øve, reflektere og begrunde 

praktiske færdigheder. Gennem øvelse i praktiske færdigheder gives mulighed for klinisk 

observation, planlægning af sygeplejehandlinger og vurdering samt refleksion og vejledning. 

37


Læseplan lægges på Fronter 14 dage før undervisningsforløbets start. 

Undervisningsmateriale kan lægges på Fronter af både studerende og undervisere. 

På Fronter findes multiple choice-test, der er beregnet til selvevaluering. 


Modul 3 afsluttes med en ekstern prøve. Prøven er en individuel mundtlig og teoretisk prøve i 

modulets tema, der er sygepleje, somatisk sygdom og lidelse i sammenhæng med anatomiske og 

fysiologiske redegørelser. Prøven afvikles ud fra kriterierne for Ekstern teoretisk prøve på modul 

3. 

Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen med karakterfastsættelse, hvor beståkravet et 02 (BEK nr 

262 af 20/03/2007). 

Se kriterier for den eksterne prøve på modul 3 andetsteds i denne semesterbeskrivelse. 

Pensum 

Andersson, Åsa og Hansebo, Görel (2009): Elderly peoples´ experience of nursing care after a 

stroke: from a gender perspective. I: Journal of Advanced Nursing 65(10), 2038-2045. 

Bjerkreim, Torhild: Væske og ernæring. I: Kristoffersen, Nina Jahren et al. (red). Grundlæggende 

sygepleje 2. København, Munksgaard, p. 155 – 159. 

Borrild, L.; Due-Christensen, M; Larsen, K. (2006): Perception and integration of people living 

with type 1 diabetes – an empirical study. I: Eur Diabetes Nursing vol. 3 no. 1. 

Buus, Niels et al (2008): Litteratursøgning i praksis – begreber, strategier og modeller. I: 

Sygeplejersken 10/2008. 

Dansk Sygeplejeråd (2004): Retningslinjer for føring og opbevaring af sygeplejejournaler 

http://www.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/Retningslinier_foering_og_opbevaring_af_sygeplejejourna 

ler.pdf (20.12.2010) 

Hansen, Susan Rydahl (2004): Lidelsens væren og vilkår. Tidsskrift for sygeplejeforskning. Vol. 

20, no. 2, p. 13-17. 

Kristoffersen, Nina Jahren (2005): Sygeplejedokumentation I: Kristoffersen, Nina Jahren et al. 

(red.): Grundlæggende sygepleje 4. København, Munksgaard, p. 113-119. 

Kristoffersen, Nina Jahren (2007): Teoretiske perspektiver på sygeplejeteori. I: Kristoffersen, 

Nina Jahren et al. (red.): Grundlæggende sygepleje 4. København, Munksgaard, p. 38- 52. 

Madsen, Kirsten Halskov; Winther, Bodil (2005): Lindrende sygepleje. I: Bydam, Jens; Hansen, 

38

Janet M. (red.). Sygeplejens fundament 1, København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk p. 212- 

228. 

Nørskov, Bente; Schmidt, Marianne; Pete, Gitte (2000): Klinisk retningslinje for sygepleje til 

patienter efter anlæggelse af percutan endoskopisk gastronomi (PEG). I: Sygeplejersken, nr. 16, p. 

37-47. 

Odgaard, Eva (2008): Sygepleje til patienter i væskebehandling. I: Nielsen, Birthe Kamp (red.): 

Sygeplejebogen 2. Teori og metode 1. del. Gads Forlag p. 437-463. 

Rahbek, Kirsten (2005): Rehabiliterende sygepleje. I: Bydam, Jens; Hansen, Mary Jane: 

Sygeplejens Fundament 1. København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck p. 193-211. 

Skaug E.A.; Andersen I.D. (2006): Beslutningsprocesser i sygepleje. I: Kristoffersen, Nina Jahren 

et al. (red): Grundlæggende sygepleje 1. København, Munksgaard p. 184-214. 

Sundhedsstyrelsen (2005): Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (VEJ nr 2992 af 29/04/05) 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10045 (20.12.2010) 

Sygehus Lillebælt (2008): Hygiejnehåndbogen. Afsnit 3.1. Krav og retningslinjer ved brug af 

intravaskulære katetre (afsnit 3.11, 3.12 og 3.13) http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm260985 

(20.12.2010) 

Travelbee, Joyce (2002): Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. København, Munksgaard. p. 

49–120, 155-198. 

Wergeland, Anne et al. (2005): Sykepleie til patienter med hjerneslag. I: Almås, H. (red.): Klinisk 

sykepleie. Gyldendal Norsk Forlag, bind 2, s. 779-801. 

Zoffmann, Vibeke (2007): At uddanne til livet med diabetes. I: Hilsted, Jannick m. fl.: Diabetes. 

Munksgaard Danmark, København s. 309-318. 

Evaluering 

Undervisningen afsluttes med gensidig mundtlig evaluering. 

39


Fag/ delfag 


Sygdomslære – herunder patologi 

Sundhedsvidenskab 




Læringsmålene i sygdomslære skal bidrage til den samlede idé for modul 3, der handler om 

sygepleje til borgere/patienter med udvalgte somatiske sygdomme. Sygdomslæren skal forstås som 

et fag, der kan bidrage til sygeplejens helhedsforståelse og som en forudsætning for at foretage en 

klinisk vurdering i problemidentificerende- og problematiske sygeplejesituationer. 


kan anvende fagets arbejdsmetode og fagterminologi 

kan redegøre for prævalens og incidens ved udvalgte sygdomme 

kan redegøre for udvalgte medicinske og kirurgiske sygdommes årsager, patogenese, 

symptomer, mulighed for forebyggelse samt behandlingsmuligheder 

kan identificere enkelte patofysiologiske fænomener som sygdomssymptomer med 

udgangspunkt i de fysiologiske/patofysiologiske processer 

kan redegøre for udvalgte diagnostiske undersøgelsesmetoder 

kan redegøre for fysiologiske/patofysiologiske, herunder ernæringsmæssige, sammenhænge 

og udlede sundhedsrelevante konsekvenser 

kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand 

kan medvirke i den kliniske undersøgelse af patientens sygdomstilstand 

kan vurdere den enkelte patients sygdomstilstand som en forudsætning for at udlede behovet 

for sygepleje relateret til udvalgte sygdomme 

kan anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse 

kan søge og anvende praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte 

patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglig interventioner i relation hertil 


På modul 3 arbejdes med emner indenfor patofysiologiske fænomener i kroppens store 

organsystemer. På modul 5 fortsætter faget, og her arbejdes med sygdomslære som forberedelse til 

tværprofessionel virksomhed. På modul 8 indgår faget med sygdomslære i forhold til mennesker 

med psykiske lidelser. På modul 10 arbejdes med sygdomslære i forhold til patienter/borgere med 

akutte og kritiske sygdomme. På modul 11 afsluttes undervisningen i sygdomslære i den kliniske 

undervisningsperiode. 

40


Introduktion til faget 

Sygdomsprocesser herunder arvelige sygdomme, hypoksi og traumer 

Sygdomsprocesser herunder metaboliske forstyrrelser og autoimmune sygdomme 

Sygdomsprocesser herunder svulster, betændelse og smerter 

Undersøgelser, herunder den neurologiske undersøgelse 

Behandling 

Iskæmiske hjertesygdomme herunder angina pectoris 

Karsygdomme herunder generelt om arteriosklerose og hypertension 

Kredsløbsforstyrrelser i nervesystemet med fokus på Apoplexi 

Sygdomme i hormonproducerende organer med fokus på Diabetes mellitus 



kompetencer og sætte de studerende i stand til at reflektere over problemstillinger knyttet til 

sygdomslæren. 

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, da dette giver mulighed for formidling, 

problematisering, og perspektivering samt for dialog og diskussion af fagets indhold og de 

problemstillinger, der knytter sig til de patofysiologiske tilstande, sygdomslæren og til patienternes 

sygdomstilstand i relation til de udvalgte sygdomme. 

Indholdet er de fysiologiske/patofysiologiske processer, der kan føre til bestemte patofysiologiske 

fænomener og sygdomssymptomer. De patofysiologiske fænomener relateres til nogle udvalgte 

sygdomme. De udvalgte sygdomme struktureres ud fra begreberne patogenese, symptomer, 

forebyggelse, behandling, epidemiologi, ætiologi og diagnostik. 

Nogle af de udvalgte sygdomme kan desuden være indlejret i de beskrivelser, som de studerende 

arbejder med i sygeplejefaget, når fokus er pleje af udvalgte patientgrupper. 




der igennem at kunne medvirke til at spørgsmål og problemstillinger rejses. Det forventes desuden, 

at de studerende inddrager den erhvervede forståelse, når der arbejdes med sygeplejefaget. 



Relevant materiale for faget og en evalueringsguide forefindes på Fronter. 


Viden om sygdomslære indgår som grundlag for at kunne redegøre for og vurdere fysiologiske/ 

patofysiologiske sammenhænge bl.a. ved den eksterne teoretisk prøve på modul 3. 

41

Pensum 

Wyller, Vegard Bruun (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind I - II – III - IV 

Introduktion til faget; Sygdomsprocesser herunder arvelige sygdomme, hypoksi og traumer 

bind I 

Sygdomsprocesser s. 14 – 18 og 32 – 33 

Hypoksi herunder hypoksisk celleskade, hypoksæmi, anæmi og iskæmi s. 42 – 47 

Traumer herunder generelt om traumer og mekaniske skader s. 71 – 73 

Sygdomsprocesser herunder metaboliske forstyrrelser og autoimmune sygdomme 

bind I 

Underernæring og afmagring samt overvægt og fedme s. 48 – 50 

Hypoglykæmi s. 50 

Aminosyremangel s.51 – 52 

Natriumforstyrrelser samt dehydrering og overhydrering s. 53 – 55 

Kaliumforstyrrelser og calciumforstyrrelser s. 56 – 57 

syre – base – forstyrrelser s. 58 – 61 

Autoimmune sygdomme s. 108 – 113 

Sygdomsprocesser herunder svulster, betændelse og smerter 

bind I 

Svulster s. 114 – 119 

Betændelse s. 119 – 124 

Smerter s. 125 – 127 

Undersøgelser 

bind I 

Klinisk undersøgelse s. 134 – 142 

Klinisk – biokemiske undersøgelser s. 142 – 148 

Mikroskopiske undersøgelser s. 148 – 151 

Billeddannende undersøgelser s. 152 – 158 

Patologisk-anatomiske undersøgelser s. 159 – 161 

Funktionstest og Endoskopiske undersøgelser s. 161 – 162 

bind IV 

Den neurologiske undersøgelse s. 58-76 

Behandling 

bind I 

Kirurgisk behandling s. 228 – 239 

Rehabilitering og Palliativ behandling s. 243 – 247 

42

Forebyggende behandling s. 256 – 258 

Iskæmiske hjertesygdomme herunder angina pectoris; Karsygdomme herunder generelt om 

arteriosklerose 

bind II 

Iskæmiske hjertesygdomme herunder angina pectoris s. 60 – 65 

Karsygdomme herunder generelt og arteriosklerose s. 36 – 42 

bind III 

Hypertension s. 180-188 

Kredsløbsforstyrrelser i nervesystemet med fokus på Apoplexi 

bind IV 

Kredsløbsforstyrrelser i nervesystemet med fokus på Apoplexi s. 100 – 104 

Sygdomme i bevægeapparatet med fokus på brud og osteoporose 

bind IV 

Sygdomme i bevægeapparatet s. 222 – 224 

Brud s. 224 – 229 

Osteoporose s. 229 – 233 

Sygdomme i hormonproducerende organer med fokus på Diabetes mellitus 

bind IV 

Sygdomme i hormonproducerende organer s. 14 – 15 

Diabetes mellitus s. 38 – 51 

Evaluering 


43


Fag/ delfag 


Anatomi og Fysiologi og genetik 



ECTS-points og lektioner 3 ECTS 

44 

36 lektioner 


Med henvisning til beskrivelsen af ideen med modul 3, vil de studerendes læringsmål i anatomi og 

fysiologi være læring vedrørende menneskets grundlæggende fysiologiske behov. 

Læringsmålene består i at undersøge sammenhænge mellem kroppens normale funktioner og dens 

reaktioner på ydre og indre forandringer med henblik på at øge forståelsen af og viden om sundhed 

og sygdom set i et naturvidenskabeligt perspektiv. For at understøtte læring om sygepleje i 

problemidentificerende- og problematiske situationer arbejdes med de genetiske aspekter i forhold 

til udvalgte lidelser, og med baggrunden for væsketerapi samt regulering af syre-/basebalance. 

Udover fagets tætte relationer til modulernes øvrige fag skal der også arbejdes med at opøve den 

naturvidenskabelige tænke- og argumentationsmåde som selvstændig disciplin. 


kan anvende fagets terminologi og er introduceret til naturvidenskabelig tænkemåde 

kan redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion i relation til de 

emner, der arbejdes med på modulet 

kan redegøre for menneskets grundlæggende fysiologiske behov i relation til de emner, der 

arbejdes på 3. modul 

kan redegøre for legemets reaktioner og kompensationsmuligheder på indre og ydre 

påvirkninger i forbindelse med sygeplejefaglige problemstillinger specielt med fokus på 

opretholdelse af homeostase 

kan redegøre for samspillet mellem menneskets genetik og nedarvningsprincipperne i 

forhold til udvalgte lidelser 

kan tilrettelægge egen læring af anatomi og fysiologi samt anvende forskellige 

studiemetoder og indgå i forpligtigende samarbejde med andre


Fagets indhold tilrettelægges, så der tilstræbes maksimal sammenhæng mellem 

indholdselementerne i de øvrige fag på modulet. Specielt vil tilrettelæggelsen af fagets indhold 

tage højde for samspillet med fagene sygepleje og sygdomslære. 

På modul 1 arbejdes med emner, der introducerer til fagets grundlæggende begreber og metoder, 

samt til den overordnede regulering af kroppens væv og organer Dernæst med emner, der 

understøtter sygeplejefagets tema om hygiejne. 

På modul 1 og 3 arbejdes med en del af kroppens organsystemer. 


Fordøjelsessystemet 

Urinvejssystemet 

Væske-/elektrolytbalance 

Knogler og muskler 

Reproduktion/genetik 

Syre-/basebalance 


Udgangspunktet er professionsbaserede læreprocesser, der kan udvikle de studerendes faglige, 

personlige og sociale kompetencer. 

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, der giver mulighed for formidling, 

problematisering og perspektivering samt for dialog og diskussion af fagets indhold og menneskets 

fysiologiske processer. 

Undervisningen er desuden tilrettelagt som gruppearbejde med tilknyttet opgave – og faglig 

vejledning, hvor de studerende har mulighed for at udvikle både faglige kompetencer, når de selv 

arbejder med og problematiserer pensum samt personlige og sociale kompetencer. 

Der indgår også forløb med gruppearbejde, hvor der arbejdes med udgangspunkt i opgaver, der har 

fokus på problematiske situationer knyttet til kroppen og dens funktion. De studerende træner her i 

at fremlægge relevant stof, forklare fysiologiske processer, og i at indgå i faglige diskussioner. 

Undervisningen kan være tilrettelagt som dage med 3 timers holdundervisning. I relation til de 

enkelte temaer planlægges gruppearbejde med tilknyttet faglig vejledning. 


Som en forudsætning for at kunne indgå i dialog og diskussion af fagets indhold og 

problemstillinger forventes det, at de studerende har arbejdet med pensum og egne erfaringer for 

der igennem at kunne medvirke til at spørgsmål og problemstillinger rejses. Det forventes desuden, 

at de studerende indgår aktivt i gruppearbejdet, formulerer og rejser fagligt relevante spørgsmål, 

opsøger vejledning som grundlag for at få uddybet og perspektiveret pensum. I forløbene må den 

enkelte studerende være i stand til at påtage sig formidlings – og forklaringsrollen i udvalgte 

emner. Det forventes også, at de studerende undervejs arbejder med gruppeprocesser og med deres 

kommunikative og refleksive kompetencer knyttet til gruppearbejdet. 

45



Sygeplejerskeuddannelsens læringsplatform anvendes for eksempel i forhold til formidling af 

informationer, deling af fagligt materiale, vejledning og opbevaring af studiegruppernes materialer. 


Modul 3 afsluttes med en ekstern teoretisk prøve, hvori anatomiske og fysiologiske redegørelser 

indgår. Prøven er en individuel mundtlig prøve i modulets tema, der er sygepleje, somatisk 

sygdom og lidelse. De anatomiske og fysiologiske områder i prøven inkluderer indholdet i dette 

fag fra modulerne 1og 3. Prøven afvikles ud fra Kriterier for ekstern teoretisk prøve på modul 3. 

Prøven bedømmes ud fra 7-trins-skalaen med karakterfastsættelse, hvor beståkravet et 02 (BEK nr 

262 af 20/03/2007). 

Se kriterier for Ekstern teoretisk prøve på modul 3 andetsteds i denne modulbeskrivelse. 

Pensum 

Wyller, Vegard Bruun (2008): Det sunde og det syge menneske 1. Udg. Gads forlag 

Evaluering 

Dialogbaseret evaluering 

46


Fag/ delfag 




Mikrobiologi og hygiejne 



3 ECTS-points 27 lektioner 



kan identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i relation 

til borgeres kontakt med sundhedsvæsenet 

kan redegøre for patogene og apatogene mikroorganismer i forhold til de hygiejniske 

principper 

tilegner sig mikrobiologisk viden som forudsætning for at kunne udføre og begrunde 

sygeplejefaglige handlinger 

kan sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske 

og hygiejniske forhold med henblik på at udvikle handlekompetence og at forebygge 

smittespredning 


Den teoretiske del afvikles på modulet. 


Almen mikrobiologi 

Mikrobiologien i historisk, samtids- og fremtidsperspektiv 

Bakteriologi, virologi samt klassifikation af mikroorganismer 

Sygehusinfektioner 

Smitte og infektionsepidemiologi med fokus på smitteveje og afbrydelse af smittekæden 

Organisering og ansvar for infektionshygiejnen i sundhedssektoren 

De centrale indholdskomponenter vil blive belyst ved gennemgang af udvalgte infektioner i 

forbindelse med respirationsvejene, fordøjelseskanalen og urinvejene samt ved gennemgang af 

særlige/resistente mikroorganismer. Derudover inddrages aktuelle mikrobiologiske 

problemstillinger i undervisningen. 

47


Undervisningen tilrettelægges så der tilstræbes maksimal sammenhæng mellem 

indholdselementerne i de øvrige fag på modulet. Specielt vil tilrettelæggelsen af fagets indhold 

tage højde for samspillet med fagene sygepleje og anatomi og fysiologi. 

Udgangspunktet er professionsbaserede læreprocesser, der kan udvikle de studerendes faglige, 

personlige og sociale kompetencer. 

Undervisningen tilrettelæges som holdundervisning og som samundervisning af holdene i 

Auditoriet, hvor fagets indholdskomponenter introduceres og belyses. Samtidig vil disse blive 

perspektiveret og problematiseret i forhold til fagene sygepleje og anatomi og fysiologi. I 

holdundervisningen vil der samtidig være plads til dialog og diskussion med udgangspunkt i 

pensum samt aktuelle mikrobiologiske problemstillinger og de studerendes egne erfaringer. 

En del af undervisningen er desuden tilrettelagt som gruppearbejde, hvor de studerende har 

mulighed for at få vejledning i forhold til udarbejdelsen af den fastlagte studieaktivitet (se ”Prøve 

og bedømmelse”). 

Gruppearbejdet tager udgangspunkt i cases og opgaver, der har fokus på udvalgte infektioner og 

mikrobiologiske problemstillinger. Dette gruppearbejde danner baggrund for udarbejdelse af den 

fastlagte studieaktivitet. 


De studerende forventes at deltage aktivt i en reflekterende dialog med teorien, undervisere, 

vejledere og medstuderende. De enkelte studerende må være i stand til at påtage sig formidlings – 

og forklaringsrollen i udvalgte emner. Det forventes også, at de studerende undervejs arbejder med 

gruppeprocesser og med deres kommunikative og refleksive kompetencer knyttet til 

gruppearbejdet. Som en forudsætning for at udvikle evne til skriftlig formidling forventes det, at de 

studerende i grupper udarbejder og afleverer en opgave i et afgrænset område. 


På Sygeplejerskeuddannelsens læringsplatform Fronter findes læseplan, noter, links og andre for 

faget relevante materialer. Endvidere har de studerende mulighed for gensidig udveksling af viden 

og erfaringer og for at stille spørgsmål og modtage vejledning fra underviseren i 

læringsplatformens debatforum. 

Aflevering og kommentering af opgaver sker via afleveringsfaciliteten i læringsplatformen. 


Fastlagt studieaktivitet som forudsætning for at kunne aflægge intern prøve i grundlæggende 

sygepleje foretages i faget mikrobiologi og sker på grundlag af aflevering af en skriftlig 

gruppeopgave af max 8000 anslag uden mellemrum på baggrund af en udleveret case. 

Gennemførelsen af aktiviteten dokumenteres af underviseren. 

De studerende introduceres til denne studieaktivitet i forbindelse med undervisningen. 

Pensum 

Wyller, Vegard Bruun (2008): Det sunde og det syge menneske. 1. udg. Gads Forlag. 

48

Desuden inddrages praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og 

hygiejniske forhold i pensum. Blandt andet inddrages følgende hjemmesider: 

Statens seruminstituts hjemmeside: www.ssi.dk 

Hygiejnehåndbogen Sygehus Lillebælt: http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm259457 

Evaluering 

Evalueringen vil fokusere på undervisnings- og læringsaktiviteter, pensum og de studerendes egne 

aktiviteter. 

49


Fag/ delfag 


Diætlære 

Det sundhedsvidenskabelige fagområde 




Læringsmålene i ernæringslære fra modul 1skal bidrage til den samlede idé for modul 3, der 

handler om sygepleje til borgere/patienter med udvalgte somatiske sygdomme. Fokus er de 

problematiske sygeplejesituationer herunder ernæringsmæssige problemstillinger. 

Læringsmålene er, at de studerende 

kan redegøre for de grundlæggende ernæringsaspekter som grundlag for ernæring til raske 

borgere samt forebyggelse af livsstilssygdomme 

kan redegøre for forebyggelse og behandling af ernæringsrelaterede sygdomme 

kan identificere og vurdere sygdomsrelaterede ernæringsbehov 


Ernæringslære og diætlære afvikles på henholdsvis modul 1 og 3 


Måltidsfordeling 

Kostvaner og særlige behov for kost 

Ernæring til ældre 

Vegetarkost og veganerkost 

Etnisk og religiøs madkultur 

Anbefaling for væskeindtag hos raske og syge 

Klinisk ernæring 

Adipositas 

Fedt – og kolesterolmodificeret kost 

Diabeteskost 

Laktoseintolerance 

Cøliaki 

Risikogrupper i relation til kost 

Faste 

Sygdom traume 

underernæring 

Ernæringsterapi 

50

Energi – og proteinrige drikke 

Sondeernæring 

Kostregistrering og vurdering af kostindtag 



kompetencer. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, da dette giver mulighed for 

formidling, problematisering, og perspektivering samt for dialog og diskussion af fagets indhold og 

de problemstillinger, der knytter sig til ernæring hos såvel raske som sundhedstruede og syge 

borgere. 

I tilknytning til undervisningen indgår en planlagt studieaktivitet, hvor de studerende udarbejder en 

beskrivelse af en ernæringsproblematik, der har fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme eller 

forebyggelse og behandling af ernæringsrelaterede sygdomme eller nogle særlige 

sygdomsrelaterede ernæringsbehov. Beskrivelsen skal rumme nogle teoretiske refleksioner over 

den valgte problematik samt nogle løsningsforslag. 




der igennem at kunne medvirke til at spørgsmål og problemstillinger rejses. 



Fronter anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af en skriftlige øvelsesopgave, så det er muligt at 

få vejledning undervejs i skriveprocessen. 

Relevant materiale for faget samt en evalueringsguide forefindes på Fronter. 

Pensum 

Ovesen, Lars; Allingstrup, Lene; Poulsen, Ingrid (2007): Ernæring og diætetik – Lærebog for 

sygeplejestuderende. København, Nyt Nordisk Forlag. 

Evaluering 


51

Ekstern teoretisk prøve 

på 

Modul 3 - 2. semester 

52

Ekstern teoretisk prøve på modul 3 

Prøven er en individuel mundtlig prøve i sygeplejefaget og anatomi og fysiologi og genetik. 

Prøven i modul 3 retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom og lidelse og 

mod viden om sygeplejeinterventioner til disse patienter, herunder intervention af lindrende og 

rehabiliterende karakter. Prøven retter sig ligeledes mod anatomiske og fysiologiske forhold. 

Formål 

Den eksterne prøve skal dokumentere, at de studerende kan redegøre for sygeplejefaglige 

refleksioner og interventioner i sammenhæng med redegørelser og vurderinger af anatomiske og 

fysiologiske sammenhænge hos raske mennesker samt patienter med somatisk sygdom og lidelse. 

Mål for ekstern prøve 

Prøven skal vise at de studerende: 

- Kan redegøre for og reflektere over sygeplejefaglige fænomener relateret til patienter med 

somatisk sygdom og lidelse set i forhold til patienters oplevelser, reaktioner og handlinger – 

herunder menneskets grundlæggende fysiologiske behov, legemets reaktioner og 

kompensationsmuligheder 

- Kan redegøre for menneskets anatomi og fysiologi i relation til afgrænsede sygeplejefaglige 

problemstillinger og fænomener, som udspringer af casen 

- Kan identificere, beskrive og analysere sygeplejefaglige problemstillinger og fænomener 

samt redegøre for forslag til relevante sygeplejefaglige interventioner med afsæt i 

sygeplejeprocessen som metode 

- Kan anvende et fagsprog, der repræsenterer sygeplejefaget, anatomi og fysiologi samt 

modulets øvrige fagområder 

Rammer 

Udgangspunktet for den mundtlige prøve er en case, der udleveres via Fronter minimum tre dage 

før den første eksaminationsdag. Casen medsendes til censor. Med baggrund i casen udarbejder de 

studerende herefter en plejeplan. Plejeplanen kan udarbejdes i grupper og tjener udelukkende som 

de studerendes forberedelse til den mundtlige eksamination og indgår ikke i 

bedømmelsesgrundlaget. 

Ved prøven må plejeplanen medbringes som et hjælpemiddel. De studerende kan anvende de 

anatomiske modeller og kort, som Sygeplejerskeuddannelsen stiller til rådighed. Ved den mundtlige 

prøve eksamineres de studerende efter tur. Studiesekretariatet bestemmer rækkefølgen. De 

studerende må ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. 

53

Prøveforløb for den individuelle mundtlige prøve 

Eksaminationen foretages af to eksaminatorer – fra hhv. sygeplejefaget og anatomi/fysiologi samt 

af en censor, der er beskikket af Undervisningsministeriet efter gældende regler. 

Den mundtlige eksamination varer 30 minutter og begge eksaminatorer og evt. censor stiller 

spørgsmål. Der tilstræbes en ligelig fordeling imellem sygeplejefaget og anatomi/fysiologi, og den 

studerende disponerer selv eksaminationen ud fra mål og kriterier. 

Efter den mundtlige prøve er der afsat 15 minutter, hvor censor og eksaminatorer voterer ud fra den 

mundtlige præstation og karakteren fastsættes, som en samlet bedømmelse af præstationen. I de 15 

minutter indgår en tilbagemelding til de studerende. 

Kriterier for den mundtlige eksamination 

De studerende: 

Indleder kort eksaminationen med at begrunde de valgte sygeplejefaglige problemstillinger, 

der udspringer af casen 

Præsenterer og begrunder en udvalgt sygeplejediagnose 

Fremsætter teoretisk begrundede forslag til mål for sygeplejen. Herunder medtænkes 

patientens ressourcer, og der reflekteres over patientens oplevelse af situationen 

Fremsætter teoretisk begrundede forslag til sygeplejefaglige interventioner 

Giver en sammenhængende beskrivelse af minimum to fysiologiske reguleringsprocesser 

eller fænomener, som har særlig relevans i forhold til patientens situation. Herunder 

inddrages de involverede organsystemers anatomiske opbygning, samt den nervøse og 

hormonelle regulering af organsystemets funktion 

Inddrager både de normale fysiologiske processer og legemets reaktioner og 

kompensationsmuligheder på indre og ydre påvirkninger på en sådan måde, at de 

fysiologiske aspekter af patientens situation forklares og diskuteres i relation til de for 

sygeplejen opsatte mål 

Bedømmelsesgrundlag 

Prøven bedømmes som en samlet præstation ud fra de faglige mål for ekstern prøve på modul 3. 

Prøven bedømmes af de to eksaminatorer og censor. Karakterfastsættelse sker på baggrund af en 

vurdering af, i hvilken grad den samlede præstation opfylder de mål, der skal bedømmes. 

Karakterfastsættelsen sker efter 7-trins-skalaen og følger reglerne om flerfaglige forløb i BEK nr 

262 af 20/03/2007 kapitel 3, særligt § 14 og 15. Karakteren skal være minimum 02, for at 

præstationen er bestået. 

54

Beskrivelsen af karaktererne 12 og 02 i ekstern prøve modul 3 

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af 

målene for den mundtlige eksamination med ingen eller få uvæsentlige mangler. 

Det betyder, at de studerende 

- Redegør for og reflekterer over sygeplejefaglige fænomener relateret til patienter med 

somatisk sygdom og lidelse set i forhold til patienters oplevelser, reaktioner og handlinger 

på en sikker og velstruktureret måde 

- Redegør for menneskets anatomi og fysiologi i relation til afgrænsede sygeplejefaglige 

problemstillinger og fænomener, så sammenhængen mellem fagene fremstår klart 

- Med afsæt i sygeplejeprocessen som metode identificerer, beskriver og analyserer flere 

sygeplejefaglige problemstillinger og fænomener samt redegøre for forslag til relevante 

sygeplejefaglige interventioner på en præcis måde 

- Anvender et præcist fagsprog, der repræsenterer sygeplejefaget, anatomi og fysiologi samt 

modulets øvrige fagområder 

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable 

grad af opfyldelse af målene for den mundtlige eksamination. 

Det betyder, at de studerende 

- Redegør for og reflekterer over sygeplejefaglige fænomener relateret til patienter med 

somatisk sygdom og lidelse set i forhold til patienters oplevelser, reaktioner og handlinger 

på en noget usammenhængende og på mindre sikker måde 

- Redegør for menneskets anatomi og fysiologi i relation til afgrænsede sygeplejefaglige 

problemstillinger og fænomener med den minimalt acceptable grad af sammenhæng mellem 

fagene 

- Med afsæt i sygeplejeprocessen som metode identificerer, beskriver og analyserer få 

sygeplejefaglige problemstillinger og fænomener samt redegør for forslag til relevante 

sygeplejefaglige interventioner på et lige netop acceptabelt niveau 

- Anvende et fagsprog, der repræsenterer sygeplejefaget, anatomi og fysiologi samt modulets 

øvrige fagområder, der viser begrænset kendskab til fagets terminologi 

55

Pensum 

Pensum udgøres af pensum for sygeplejefaget på modul 3 samt pensum for anatomi og fysiologi og 

genetik på modul 1 og 3 (Se semesterbeskrivelse for 1. semester). 

Praktiske forhold 

Indstilling 

De studerende er automatisk indstillet til den ordinære prøve. 

Framelding 

En studerende kan ikke framelde sig den eksterne prøve, da de studerende inden udgangen af 1. 

studieår skal have indstillet sig til de prøver, der er fastsat til at ligge i det første studieår (BEK nr 

1016 af 24/08/2010). 

Regler for sygeeksamen 

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre prøven på grund af dokumenteret sygdom, 

skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Prøven tilrettelægges derfor således, at 

den studerendes uddannelsesbehov videst muligt tilgodeses (BEK nr 1016 af 24/08/2010). 

Ny prøve 

Ved ikke bestået prøve kan de studerende indstille sig til ny prøve i form af en ny mundtlig prøve. 

De studerende anvender samme case som ved første prøveforsøg. Ny prøve kan kun finde sted, 

såfremt de studerende har indstillet sig til ny prøve på formularen Indstilling til interne og eksterne 

teoretiske og kliniske prøver Uddannelsen 2008. De studerende skal indstille sig til næste ordinære 

prøve. Tidspunktet for indstilling og afvikling af prøven kan ses på Fronter. Prøven skal være 

bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår, for at uddannelsen kan fortsættes (BEK nr 

1016 af 24/08/2010). Den studerende kan ikke forvente at blive eksamineret af samme eksaminator, 

som ved ordinær prøve. Den studerende tager selv kontakt til eksaminatorerne fra ordinær prøve og 

aftaler vejledning på, hvordan præstationen kan forbedres (max 30 minutter). Ved ny prøve tages 

udgangspunkt i samme case som ved det ordinære prøveforsøg. 

Fælles bestemmelser for afvikling af prøver 

Prøven er omfattet af Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om prøver 

og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, (BEK nr 1016 af 24/08/2010), Bekendtgørelse om 

karakterskala og anden bedømmelse (BEK nr 262 af 20/03/2007) og Bekendtgørelse om 

uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr 29 af 24/01/2008). 

Regler for klager over eksamensafgørelser 

Klager over eksamensafgørelser behandles i overensstemmelse med Undervisningsministeriets 

Bekendtgørelse prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (BEK nr 1016 af 24/08/2010). En 

klage indgives skriftligt og senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er bekendtgjort. 

Klagen skal være begrundet. 

56

Modul 1 og 3, merit

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?