Psykolog Nyt - Elbo

Giv mig et redskab 

Lidelse er i lav kurs, vi skal hurtigt 

op på hesten. Derfor beder 

klienten om et ’quick fix’. 

SIDE 6 

25. november 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Klumme om angsten 

Lisbeths barndom var overgreb, 

svigt, vold, anbringelser. Nu har 

hun udgivet sin beretning. 

SIDE 11 

Den dyre 

stress 

Psykiske lidelser som stress og depression koster dyrt. 

Forsikringsselskaberne har fordoblet udbetalingerne på få år. 

Operation XXL 

Hvilke psykologiske faktorer har 

en betydning for resultatet af 

fedmeoperationerne? 

SIDE 12 

20 

SIDE 4

› LEDER 

En psykolog er en psykolog. En børnepsykolog er 

mig en psykolog. En erhvervspsykolog er en psykolog. 

osv.Giv 

En idrætspsykolog er en psykolog 

Lov er lov – ikke!? 

Ø 

stre Landsret har nu stadfæstet en byretskendelse om, at man gerne 

må kalde sig ”hundepsykolog” – altså uden at være psykolog! 

Afgørelsen er en regulær udvanding af psykologlovens § 21: 

”Ret til at betegne sig som psykolog har kun den, der ved et universitet eller 

anden højere uddannelsesinstitution har bestået kandidateksamen 

i psykologi eller dermed ligestillet eksamen.” 

Med psykologloven skabtes et værn af psykologtitlen, så 

enhver borger og forbruger skulle kunne vide sig sikker på 

varebetegnelsen: En psykolog er en psykolog. En børnepsykolog 

er en psykolog. En erhvervspsykolog er en psykolog. En 

idrætspsykolog er en psykolog osv. 

Indtil nu har det været et clear cut, hvad der også 

respekterer bemærkningerne til lovforslaget, som slog 

fast, at også sammensætninger med ordet -psykolog var 

omfattet. Rettens afgørelse er helt unødvendigt med til at 

skabe uklarhed og usikkerhed om, hvad en psykolog er. 

Var det ikke så alvorligt, kunne afgørelsen kalde 

humoren frem. Det går altid fint med en lille analogi 

– hvem ville fx ikke snuble over ordet ”hundelæge”. 

Kunne man forestille sig en ikke-lægeuddannet slippe af 

sted med at betitle sig sådan? Som bekendt er en dyrlæge 

en dyrlæge – på samme måde som en psykolog hidtil 

har været en psykolog. 

Jeg tror gerne, at den, der nu har fået Landsrettens 

medhold, har en seriøs tilgang til beskæftigelsen med 

hunde. Men jeg stiller mig kritisk til, om denne seriøsitet 

rækker dybt ind i videnskabelighedens gebet. I stedet fornemmer 

jeg en nem markedsføringsgenvej til at angive, at 

man ’ved noget’ om hundes adfærd. Der er prestige i psykologien, 

og hvorfor ikke lade sig inspirere af den. Her har man 

direkte kopieret – trist, at det skulle kunne lade sig gøre. 

Vi vil nu arbejde for at få tydeliggjort lovgivningen, når 

retsinstanserne har kunnet fortolke loven, som det er sket. Lov 

er lov, på samme måde som en psykolog er en psykolog. Ikke?! 

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening 

et redskab 

Lidelse er i lav kurs, vi skal hurtigt 

op på hesten. Derfor beder 

klienten om et ’quick fix’. 

SIDE 6 

25. november 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Den dyre 

stress 

Psykiske lidelser som stress og depression koster dyrt. 

Forsikringsselskaberne har fordoblet udbetalingerne på få år. 

Klumme om angsten 

Operation XXL 

Lisbeths barndom var overgreb, 

Hvilke psykologiske faktorer har 

svigt, vold, anbringelser. Nu har 

en betydning for resultatet af 

hun udgivet sin beretning. 

fedmeoperationerne? 

SIDE 11 

SIDE 12 

56427_PN20-2011.indd 1 16/11/11 09.40 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Layout og Tryk: 

Jørn Thomsen/Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex. 

Trykoplag: 9.650 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Colourbox 

Jobannoncer 2011 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: 

176 x 237 mm: 

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,- 

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMYK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,- 

Alle priser ekskl. moms. 

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

1 12/12 13/1-2012 

2 9/1-2012 27/1 

3 23/1 10/2 

20 

SIDE 4

Fire ud af fem 

Dansk Psykolog Forening har 

indgået en forhåndsaftale om 

specialpsykologer i Region 

Hovedstaden. Aftalen er identisk 

med en tidligere aftale i Re gion 

Sjælland og betyder, at minimumslønnen 

som ansat specialpsykolog 

er 44.000 kr. netto pr. 

måned. Lønniveauet kan nås med 

en kandidatalder på 6 år (autorisation 

2 år og specialpsykologuddannelse 

på 4 år). Herudover er 

der aftalt honorering for specialpsykologkandidater. 

I samme ombæring har 

Region Hovedstaden og Dansk 

Psykolog Forening indgået en 

forhåndsaftale om honorering af 

autorisation for ansatte psykologer 

i psykiatrien. 

Der er nu indgået forhåndsaftaler 

om specialpsykologer i fire 

af de fem regioner. Aftalerne kan 

se på www.dp.dk > Løn og arbejde 

> Specialpsykologer. 

ja & kir 

Tal 

Psykiske sygdomme øger risikoen for 

selvmord. Men der har hidtil været uvished 

om, hvor høj langtidsrisikoen var for 

psykiatriske patienter i forhold til resten 

af befolkningen, samt om hvilken psykisk 

sygdom der forhøjede risikoen mest. 

Nu har forskere undersøgt den samlede 

risiko for at begå selvmord, op til 36 år 

efter første gang man bliver indlagt eller 

behandlet ambulant i psykiatrien. I alt 

176.347 danskere født i perioden 1955- 

1991 er blevet fulgt gennem Det Psykiatriske 

Centralregister og Dødsårsagsregi- 

Flere læsere år for år 

› I KORT FORM 

Én gang om året underkastes Psykolog Nyt ligesom andre fagblade en kontrol udført af 

Specialmediernes Oplagskontrol. De ny ”officielle” tal viser, at Psykolog Nyt udsendes i 

9.030 eksemplarer – som et gennemsnit for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011. Det 

gamle tal var 8.550 eksemplarer. På grund af forsinkelsen i opgørelsen er det reelle tal 

noget højere: pr. 1. november udsendes således 9.389 styk til medlemmer og abonnenter. 

Red. 

Bedre behandling 

i psykiatrien 

I en ny rapport, ”Kvalitet i psykiatrien”, 

fremlægger Danske Regioner ti anbefalinger 

til bedre vilkår for mennesker med 

psykiske lidelser. Rapporten er et oplæg 

til konkrete initiativer inden for tre udvalgte 

fokusområder, nemlig: bedre diagnostik, 

ensartet udredning og øget middellevetid. 

Fra sommeren 2012 skal psykisk 

syge sikres både målrettet diagnostik 

og bedre behandling, og selve indsatsen 

er funderet i pakkeforløb inspireret af 

kræftområdet. 

på selvmordsrisiko 

stret fra deres første indlæggelse eller 

ambulante besøg i psykiatrien og op til 36 

år frem. 

Ifølge Region Hovedstadens Psykiatri, 

der står bag undersøgelsen, har mænd 6 % 

risiko og kvinder 4 % risiko for at begå 

selvmord ved lidelserne skizofreni, bipolar 

sygdom og depression. Tallene for 

mænd og kvinder i resten af den danske 

befolkning er tilsvarende 0,7 og 0,3 %. 

Risikoen er altså væsentlig forøget ved 

disse lidelser. 

Psykiatriske patienter, der på et tids- 

Psykisk syge lever i gennemsnit 20 år 

kortere end gennemsnitsdanskeren. Mens 

40 % af overdødeligheden kan tilskrives 

eksterne årsager (primært selvmord), 

skyldes 60 procent somatiske sygdomme. 

Derfor skal psykisk syge også tilbydes 

helbredstjek. Patienterne skal helt enkelt 

hjælpes til et bedre og længere liv, oplyser 

Danske Regioner. 

meh 

punkt i løbet af deres sygdomsforløb 

forsøger at begå selvmord, har dobbelt så 

stor risiko for senere at begå selvmord. 

jc 

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 3

FOTO: ScaNPIx 

› TENDENS 

Psykiske lidelser 

KOSTER DYRT 

Det høje arbejdstempo, den økonomiske krise og vores alt for høje 

præstationskrav. Hele pakken slår igennem på os selv og kan nu måles på en 

voldsom vækst i de erstatninger, forsikringsselskaberne må udbetale. 

N 

ye tal for langtidssygemeldinger og erstatninger fra to af 

landets største pensionsselskaber, Danica Pension og PFA 

Pension, viser, at psykiske lidelser på de danske arbejdspladser 

– ikke mindst stress og depression – udløser en større andel 

af erstatningerne end nogen sinde tidligere. 

Siden 2004 har Danica Pension oplevet en fordobling af ande- 

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 

len af erstatninger for tabt arbejdsevne forårsaget af psykiske lidelser. 

Psykiske lidelser, frem for alt stress, udløser nu hver fjerde 

erstatning for tabt erhvervsevne. I 2004 var den tilsvarende andel 

blot 12 procent. 

- Det er efter vores opfattelse en ganske markant udvikling, siger 

underdirektør Poul Dahlgaard fra Danica Pension. Han un-

derstreger, at tallene omfatter personer med et egentligt tab af erhvervsevne, 

det vil sige personer med et længerevarende sygeforløb 

på typisk mere end tre måneder. 

Psykolog: Vi stiller høje krav 

Erhvervspsykolog Pernille Rasmussen, Growpeople, har specialiseret 

sig i stress og har netop bidraget til et nyt stort forskningsprojekt 

om emnet: Copestress. Hun mener, at udviklingen afspejler, 

at stadig flere danskere føler stress i deres hverdag. 

- Der er to grunde til det. Tempoet på arbejdspladserne er sat 

op, og den økonomiske krise har blot forstærket den tendens. Der 

er udbredt frygt for at blive afskediget, og samtidig er der på mange 

arbejdspladser blevet færre til at løse opgaverne. Begge dele kan 

føre til stress, siger hun. 

Desuden peger Pernille Rasmussen på, at danskerne stiller høje 

krav til egne præstationer. 

- Mange har høje forventninger til sig selv. Vi vil meget, både 

når det gælder arbejde, familieliv og fritid, og det går af og til ud 

over realitetssansen, siger hun. 

At flere og flere rammes af stress, er dyrt både for den ramte 

person, for arbejdspladsen og for samfundet. Derfor søsatte Danica 

Pension for halvandet år siden et koncept kaldet ’Tilbage i arbejde’ 

med det formål at hjælpe de sygemeldte tilbage i job så hurtigt 

som muligt. 

- Vi forsøger at få de nødvendige informationer om den sygdomsramte 

så tidligt som muligt for derved at kunne tilrettelægge 

den mest relevante behandlingsplan. Målet er at få den ramte tilbage 

i arbejde så hurtigt som muligt. Al erfaring viser, at jo længere 

sygdomsperioden er, des vanskeligere bliver det at vende rask 

tilbage til jobbet, siger Poul Dahlgaard. 

Mest udbredt hos kvinder 

Tallene fra begge pensionsselskaber viser, at andelen af kvinder 

med en psykisk lidelse, der udløser en sygemelding, er markant 

højere end den tilsvarende andel blandt mænd. 

Danicas tal viser, at 29 procent af kvinderne har en psykisk lidelse 

som årsag til erstatning, mens den samme andel er 20 procent 

for mændenes vedkommende. Samme tendens gør sig gældende 

i tallene fra PFA Pension, hvor næsten dobbelt så mange 

kvinder som mænd bliver sygemeldt på grund af psykiske lidelser. 

Pernille Rasmussen bekræfter, at flere kvinder end mænd føler 

stress. 

- Men vi mangler stadig undersøgelser til at forklare denne forskel. 

Min egen erfaring fra den terapi, jeg har givet hundredvis af 

stressramte danskere, er, at kvinder er mere tilbøjelige til at blive 

ramt af dårlig samvittighed, uanset om de er på job eller holder fri. 

Selv om mændene er kommet mere på banen i de senere år, ser jeg 

stadig en tendens til, at kvinderne føler større ansvar for børn og 

hjem. Og når de samtidig gerne vil præstere på deres arbejde, så 

risikerer de at blive ramt af stress, siger hun. 

Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening 

Copestress-projektet 

Copestress er et projekt, iværksat i august 2010, 

hvor man sammenligner to programmer til behandling 

af stress, et individuelt og et gruppebaseret. 

Målet for behandlingerne er, at deltageren 

kan vende tilbage til arbejde og fungere på samme 

funktionsniveau som tidligere. Projektet henvender 

sig til personer med fast tilknytning til 

arbejdsmarkedet, der er sygemeldt på grund af 

stress. I alt 280 sygemeldte personer indgår i 

forskningsprojektet. 

Projektet afvikles af arbejds- og Miljømedicinsk 

afdeling på Bispebjerg Hospital. Erhvervspsykolog 

Pernille Rasmussen er en af fire psykologer tilknyttet 

projektet, der ledes af overlæge Bo Netterstrøm. 

Se mere på copestress.dk. 


› REDSKABER 

Hjælp 

til et 

quick fix 

Nutidens mennesker vil have et hurtigt skud effektiv forandring i 

en fart, så vi kan følge med det høje tempo i samfundet. Kravet til 

psykologen om at levere ’redskaber’ er påtrængende. 

J 

eg vil gerne have nogle redskaber. Sådan begynder klienter ofte 

med at formulere deres ønske til terapeuten. Hvad betyder dette 

ønske, og hvorfor er det tilsyneladende så udbredt en tendens, 

at klienter efterspørger redskaber i terapi? 

Den stigende efterspørgsel på konkrete redskaber er et alment 

kendt fænomen inden for det pædagogisk-psykologiske fagområde, 

som de fleste praktiserende psykologer kan nikke genkendende 

til. Alligevel er det ikke været muligt at finde emnet behandlet 

specifikt i faglitteraturen. 

Ifølge Nudansk Ordbog er et redskab kendetegnet ved det funktionelle 

aspekt både i konkret praktisk og i overført betydning som 

middel til at opnå et mål. Et redskab kan forstås som et særligt led 

i en proces, som er nødvendigt for at kunne komme videre. Når 

en klient ønsker et redskab, må det derfor være i en søgen efter et 

middel til at opnå et mål eller som en mulig løsning på en problemstilling. 

Man må skelne mellem klientens og terapeutens definition på 

og oplevelse af redskaber. Terapeuten kan benytte sig af redskaber 

til at opnå mål i terapien, som drejer sig om at få bevæget klienten 

et særligt sted hen. Disse redskaber kan kaldes terapeutiske red- 


skaber/teknikker og refererer især til terapeutens repertoire af 

handlinger. Denne type redskaber er ikke nødvendigvis tilgængelige 

eller italesatte over for klienten. Man kan argumentere 

for, at et redskab først vil opleves som et redskab for klienten, 

når det bliver gjort til fælles genstand i terapien, 

da klienten har behov for at føle ejerskab til det pågældende 

redskab. 

Klienten og terapeuten kan ved terapiens start have forskellige 

ideer og forventninger om, hvilken type redskaber 

det ville være gavnligt at tage i brug for at opnå et mål i 

terapien. Det er da vigtigt, at der er enighed om redskabets 

funktion, dvs. hvilket mål redskabet er et middel 

til at opnå, og hvilket problem det er en løsning på. 

Jeg forstår klientens ønske som en efterspørgsel 

efter noget konkret anvendeligt, der kan omsættes 

til praksis. Det kan fx være en alternativ handlemulighed, 

som kan tages i brug i den situation, hvor klientens 

problem gør sig gældende. Redskaber, der kan 

overføres til klientens daglige liv og benyttes uden terapeutens 

indblanding, er altså generelt i høj kurs.

På den måde kan man anskue og definere klientens ønske om 

redskaber umiddelbart, hvad der indsnævrer feltet af terapeutiske 

tilgange, som rent faktisk imødekommer ønsket om redskaber. For 

som terapeut at kunne vurdere, om det overhovedet er hensigtsmæssigt 

at imødekomme klientens eksplicitte ønske, er det relevant 

at blive klogere på, hvad der ligger bag den tilsyneladende stigende 

brug af begrebet redskaber hos klienter. Her kan man pege 

på tendenser i nutidens samfund, som hver især og i samspil udøver 

pres på individet. 

Fra lykke-idealer til lykke-krav 

Positiv psykologi og selvhjælpskultur præger nutidens samfund, 

idet de fleste mennesker arbejder for at maksimere deres lykke på 

alle livets områder. Samtidig peger resultater på, at vores psykiske 

sundhed er truet. På trods af flere århundreders videnskabelige, 

teknologiske m.fl. fremskridt viser der sig en stigning i andelen af 

personer i de vestlige befolkninger, som er i antidepressiv eller 

angstdæmpende behandling, eller som får professionel hjælp til 

stress, udbrændthed, samlivskrise eller andet (Sørensen & Thomsen, 

2005). 

Paradoksalt nok betragter mennesker i den vestlige verden sig 

som så privilegerede og lykkelige, samtidig med at antallet af kriseramte 

ser ud til at stige. Der er flere forklaringer. Måske er vi blevet 

bedre til at opdage menneskets lidelser og tilbyde den fornødne 

hjælp. Måske er grænserne for, hvornår en krise kræver hjælp, 

blevet sænket i takt med udviklingen af et mere omfattende omsorgs- 

og behandlingssystem. Der kan måske endda være tale om 

en patologisering af eksistentielle tilstande som sorg og lidelse. 

Måske er de psykologiske livsvilkår ganske enkelt blevet forværret, 

selv om vores levestandard på mange fronter er blevet højnet? 

Nutidens mennesker lever i et højt tempo med høje krav til 

dem selv, mange valgmuligheder og et stort ansvar for at få det 

hele til at fungere, men med meget få eller næsten usynlige retningslinjer. 

I det postmoderne samfund betragtes problemer som individets 

ansvar, da samfundsmæssige faktorer ikke som tidligere 

anses som determinerende for det en- 

kelte menneskes liv (Jørgensen, 2002). Når nogen bliver langtidssygemeldt, 

skilt, fyret eller overvægtigt, kan det tolkes som udtryk 

for manglende evne til at sige fra, dårlig dømmekraft, forkerte valg 

eller usund livsstil. Den slags begivenheder kan i sig være ganske 

belastende, men det tungtvejende ansvar og den bitre fortrydelse, 

når livet slår fejl, udgør en endnu større trussel mod individets 

trivsel. 

Travlhed og stress er hverdagsfænomener, som de fleste efterhånden 

ser som en naturlig del af livet. Det er ikke kun et spørgsmål 

om, at nutidens mennesker arbejder markant mere, og at fritiden 

bliver indskrænket som følge deraf. Der en selvforstærkende 

tendens til at ethvert frirum skal udnyttes, da det ville være synd 

at spilde tiden, når den er så knap. 

Idealet om det gode og lykkelige liv er blevet mere og mere til 

et krav. Når individet mærker ubehag, tristhed, stress eller krise, 

er det blevet normal praksis at søge hjælp til at kurere det. Der findes 

adskillige teoretiske og praktiske, populærpsykologiske og akademiske 

bud på, hvordan det enkelte menneske kan hjælpes til et 

bedre liv. ”Tænk positivt”, ”Find glæde i hverdagen”, ”Stop worrying 

and start living” – Sådan lyder nogle af de opfordringer, selvhjælpslitteraturen 

byder ind med. 

Spørgsmålet er, om vi bukker under, fordi det er for svært at 

forvalte de mange pres og forventninger, der hviler på os. Om det 

opleves som for tungt at tage det fulde ansvar for eget liv og lykke. 

Om valgfriheden kan tænkes kun at være et privilegium til en vis 

grænse, og om selvrealiseringsprojektet ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt 

meningsgivende i det lange løb. Det er i lyset af sådanne 

strømninger, jeg forestiller mig, at mennesker oplever behov 

for at søge hjælp hos ”eksperter” i form af helt konkrete redskaber. 

I et forsøg på at bekæmpe problemerne og komme videre i livet 

(hurtigst muligt) eller i en bestræbelse på at leve op til samfundets 

normer og standarder. 

Angsten for tomgang 

De stigende krav, individet stilles over for, fører til, at lidelse tilnærmelsesvis 

ikke er accepteret, og at lidelse fluks skal fikses, så 

det lykkelige liv kan leves. Begrebet quick fix henviser til det presserende 

i at kunne opnå et skud effektiv forandring i en fart – for 

at kunne følge med tidens høje tempo og acceleration. 


Baggrund 

artiklen udspringer af forfatterens speciale, ”Redskaber 

i psykoterapi – en postmoderne tendens?”, 

Institut for Psykologi, Københavns Universitet, 

sept. 2011. Interesserede kan få specialet tilsendt 

via mail trinesindberg@gmail.com. 

DEBaT: Giver denne artikel anledning til kommentarer? 

Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > aktuelt > aktuelle 

temaer. 

Skrækscenariet er at gå i tomgang eller stagnere i livet som følge 

af en psykisk krise, da det umuliggør idealet om et tempofyldt 

og lykkeligt liv. I den forståelse vil det kunne opleves som et nederlag 

at være nødt til at søge professionel hjælp til sine problemer, 

men alligevel er der måske en mulig redning i at søge specifik 

hjælp i form af redskaber? 

”Følelsen af ’at være ulykkelig’ er gerne diffus og uden forankringspunkt, 

dens konturer er udflydende, dens rødder vidtforgrenede, 

og den mangler stadig at blive gjort ’håndgribelig’ – blive 

hamret i form og benævnt, så den lige så svævende længsel efter 

lykken kan omformes til en specifik opgave” (Bauman, 2006: 88). 

Citatet illustrerer ønsket om specifik og håndgribelig hjælp, da 


lykke og ulykke er diffuse størrelser at navigere ud fra. For individet 

kan redskaber netop på grund af håndgribeligheden ses som 

den oplagte vej til at bekæmpe lidelse og derved hænge på i livet, 

da redskaber i denne forstand associeres med konkrete, fremadrettede 

løsninger. Forhindringer i livet søges hurtigt afhjulpet, så 

det ikke skal tage mig for længe at komme på banen igen. 

Nødvendigheden af eksperthjælp 

Ønsket om redskaber går godt i spænd med en terapikultur, hvor 

det anses som nødvendigt med professionel hjælp i forbindelse 

med lidelse eller krise. Redskaber giver mulighed for at arbejde 

med sig selv både i og uden for det terapeutiske rum. 

”I vores kulturkreds bliver det i stigende grad en almindeligt 

accepteret sandhed, at vi har behov for ekspertmæssig terapi, rådgivning 

eller vejledning, når vi oplever eksistentiel psykisk eller 

social lidelse i vores liv.” (Sørensen & Thomsen, 2005: 20). Forskellige 

tendenser i samfundet påvirker samlet set individet til at se det 

som en nødvendighed at opsøge eksperthjælp, og individet har 

måske selv også den oplevelse, at det ikke er muligt at klare livets 

kriser alene. 

Giddens (1991) benytter udtrykket ’skæbnesvangre øjeblikke’ 

om de tidspunkter i livet, hvor individet står over for et svært valg 

og derfor befinder sig i risikozonen. Eksperten spiller i en sådan 

situationer en afgørende rolle som en autoritet, hvis opgave indbefatter 

at hjælpe individet med at overskue en kompleks situa- 

tion, som følgende citat illustrerer. ”Expertise reduces the com-

Jeg vil gerne have nogle redskaber. Sådan begynder klienter ofte med at 

formulere deres ønske til terapeuten. Hvorfor er det tilsyneladende så udbredt 

en tendens, at klienter efterspørger redskaber i terapi? 

plexity, and by doing so creates certainty in decision-making” 

(Stehr & Grundmann, 2011: 43). 

En ekspert kan hjælpe individet med at træffe svære beslutninger, 

idet der skabes legitimitet omkring én bestemt måde at 

gribe det an på (ibid.). På grund af fx religionens svækkelse kan 

nutidens individer savne almengyldige forskrifter for, hvordan livet 

leves bedst, og hvordan kriser overkommes. Klienten appellerer 

måske indirekte til, at terapeuten indtager en rolle som en ekspert, 

der kan udstikke retningslinjer og regler, idet det er tiltrængt 

at dele ansvaret med en kyndig fagperson. 

Hjælp på kort eller lang sigt 

For at finde ud af, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at imødekomme 

ønsket om redskaber, må terapeuten ud fra min opfattelse 

forholde sig kritisk til tendenser i det postmoderne 

samfund. Giver det mening at tilbyde klienten et quick fix 

på problemerne, så den travle hverdag kan genoptages? Er 

det frugtbart at indtage en rolle som ekspert, så klienten 

ikke oplever at stå alene med ansvaret? 

Man kan pointere, at det er psykologens opgave at tilbyde effektiv 

problemløsning eller lindring for lidelse og derved træde i 

karakter som en slags ekspert. Klienten betaler jo for det. Men hvis 

klientens ønske om et quick fix imødekommes, er der måske risiko 

for, at et primært fokus på problemløsning låser en destruktiv 

kurs fast, hvor lidelse ikke kan accepteres. Psykologens ekspertise 

ligger måske netop i at gennemskue, hvordan klienten hjælpes 

bedst muligt på længere sigt, og have øje for mere grundlæggende 

eksistentielle problematikker. Det kan indebære, at ønsket om redskaber 

her og nu vurderes at være et uhensigtsmæssigt fokus for 

terapien. 

Hvis det forholder sig sådan, er det sandsynligt, at klientens 

oplevelse af at møde en kyndig fagperson vil afhænge af, om terapeuten 

åbent fortæller, hvad han mener er et hjælpsomt fokus. 

Denne pointe giver imidlertid anledning til en alternativ tolkning 

af ønsket om redskaber. Måske handler klienters ønske om 

redskaber ganske enkelt om at ville kende til terapiens rationale 

og virkemidler for at få klarhed over, hvordan hjælpen kommer til 

at foregå, og hvordan den kan omsættes til hverdagspraksis. 

I bredere forstand ønsker klienten at deltage i et helende ritual, 

som indebærer forklaringer på, hvordan lidelse forstås og ku- 

reres – med andre ord: opskriften på et bedre liv. I denne forståelsesramme 

er det mindre relevant, hvilke specifikke redskaber der 

tilbydes, da den terapeutiske effekt opstår gennem klientens tillid 

til terapeuten, håb om forandring og engagement i meningsfulde, 

forandringsskabende handlinger. 

Uanset om klientens ønske om redskaber imødekommes direkte 

eller ej, kan klientens invitation til en snak om terapeutisk 

rationale og virkemidler tages alvorligt, så at klienten oplever at 

møde en kyndig fagperson uanset tilgang og metode. Måske er 

denne tydelighed en måde at skabe et trygt og sikkert rum, hvor 

klienten for en stund kan opleve at dele ansvaret for det svære liv 

med en anden. Med tanke på den mærkbare stigning i lidelse, som 

er et faktum i nutidens samfund, er det væsentligt, at det terapeutiske 

rum ikke reproducerer de samme tendenser, som måske er 

selve kilden til lidelse. 

Litteratur 

Trine Hjorth Sindberg, cand.psych. 

Bauman, Z. (2006). Flydende Modernitet. København: Hans Reitzels Forlag. 

Brinkmann, S. & Eriksen, C. (2005). Selvrealisering – Kritiske diskussioner af en 

grænseløs udviklingskultur. Århus: Forlaget Klim. 

Frank, J.D. & Frank, J.B. (1993). Persuasion and Healing. A comparative study of 

psychotherapy. Baltimore: The Johns Hopkins University Press. 

Giddens, A. (1991). Modernitet og selvidentitet. 1. udg., 11. oplag. København: 

Hans Reitzels Forlag A/S. 

Harris, R.(2008). The happiness trap. How to stop struggling and start living. 

Trumpeter Books. 

Hubble, M.A., Duncan, B.L & Miller, S.D. & Wampold, B.E. (2010). The heart and 

soul of change. What works in therapy. American Psychological Association. 

Jørgensen, C.R. (2002). Psykologien i senmoderniteten. Hans Reitzels Forlag 

Schwartz, B. (2004). The paradox of choice. Why more is less. HarperCollins Publishers. 

Stehr, N. & Grundmann, R. (2011). EXPERTS – The knowledge and power of expertise. 

New York: Routledge. 

Sørensen, A.D. & Thomsen, H.J. (2005). Det svære liv. Om lidelsen i den moderne 

kultur. Aarhus Universitetsforlag. 


› NYE BØGER 

Bjarne Frøslee Ibsen: 

› Den voldsomme hændelse. 

At hjælpe en kollega eller en medarbejder, der har været 

ude for en voldsom psykisk belastende hændelse 

på arbejdspladsen, er en almindelig medmenneskelig 

opgave. For at løse opgaven kræves der ofte en vis 

baggrundsviden og forståelse af situationen i forhold 

til de aspekter, der knytter sig til denne specielle situation: 

Hvilke psykologiske mekanismer træder i kraft? 

Hvad har den ramte behov for? Hvilke muligheder 

har man som kollega eller arbejdsplads for at hjælpe? 

Hvornår er der behov for professionel hjælp? 

Hans Reitzels Forlag, 2011, 167 sider, 200 kr. 

Henny Nørgaard. Lotte kappelskov Davidsen: 

› Mor og far er skilt. 

Hvert år oplever 20.000 børn, at deres forældre bliver 

skilt. For mange bliver skilsmissen et traume. Men 

sådan behøver det ikke at være! Bogen er i sin form er 

en scrapbog til både forældre og børn. Her skal forældrene 

fortælle om dengang, de mødtes, om gode tider 

i familien og om skilsmissen. Barnet skal også fortælle 

sin historie – om de gode år og de svære tider, om 

livretter og sommerferier og om alt det nye. 

Kristeligt Dagblads Forlag, 2011, 144 sider, 249 kr. 

Inger Thormann. Charlotte Guldberg: 

› Coachingforskning – på evidensbaseret grundlag. 

Bogen sætter fokus på børns fjernelse fra hjemmet og 

på, hvordan man bedst hjælper dem igennem disse ofte 

oprivende begivenheder. Der tages udgangspunkt i fem 

forskellige forløb, hentet ud fra en hverdagspraksis, 

som den opleves af forfatterne, der begge er tilknyttet 

Skodsborg Observations- og Behandlingshjem for små 

børn. I hvert eksempel beskrives forhistorie, selve hændelsen 

og efterforløbet. 3. udgave. 

Hans Reitzels Forlag, 2011, 142 sider, 180 kr. 

nYe BØger 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Thomas Mackrill: 

› Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer. 

Barnet i en familie med alkoholproblemer bruger al sin 

energi på at få familien til at fungere og må ofte tilsidesætte 

egne behov og udvikling af egen personlighed. 

For barnet er det vigtigste, at den voksne kommer ud af 

sit misbrug og får det godt. Bogen giver inspiration og 

vejledning til, hvordan unge og voksne kan blive bedre 

til at forstå og tackle de problemer, som en opvækst i en 

familie med alkoholproblemer fører med. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 171 sider, 248 kr. 

Annette Ilfeldt: 

› Operation XXL – om overspisning. 

Bogen henvender sig seriøst og kritisk og støttende til 

dem, der er stærkt overvægtige (og deres pårørende) og 

er i vildrede med, om de skal lade sig operere eller ej. 

Hvilke operationer findes, fordele og ulemper, bivirkninger. 

Ligeledes om mennesket bag fedmen, fedmens 

psykologi, de mange mulige årsager til fedme osv. 

Forlaget Enogai, 2011, 172 sider, 250 kr., 

annetteilfeldt@mail.dk 

Allan Blaabjerg. Tina Holm Nyland: 

› Kognitiv terapi. Spiseforstyrrelser. 

Omhandler behandlingen af anoreksi og bulimi i let 

til middelsvær grad. Bogen er rettet mod klinikere, 

der er engageret i behandlingen af klienter i privatpraksis 

eller patienter i hospitalsregi. Anoreksi og 

bulimi har invaliderende konsekvenser for de personer, 

der rammes af lidelserne. Samtidig findes der 

fortsat kun begrænsede muligheder for specialiseret 

behandling. Bogen er tiltænkt klinikere, der ønsker 

at arbejde kognitivt adfærdsterapeutisk med spiseforstyrrede 

patienter. 

Hans Reitzels Forlag, 2011, 242 sider, 298 kr.

At mærke sin angst 

F 

or ganske nylig afslørede jeg i min 

bog, ”Zornig – vrede er mit mellemnavn”, 

en række seksuelle overgreb 

begået mod mig som barn. En af 

krænkerne var min stedfar, der ud over de 

seksuelle krænkelser også mishandlede 

min mor, mine brødre og i mindre grad 

mig. 

Om det var de oplevelser eller den 

generelle misrøgt, jeg oplevede, der plantede 

en kronisk angst i mit dna, ved jeg 

ikke. Men den har været en tro følgesvend, 

som jeg fra de sene teenageår gudskelov 

har haft nogenlunde under kontrol. 

Det har kun været ved større begivenheder 

som fx specialeskrivning, den har fået 

lov at ride mig ukontrolleret. 

Ellers har jeg været nogenlunde til at 

tøjle den galoperende, svedige, ”blive 

under dynen”-hjertebankende angst. Ikke 

af egen kraft alene, men kombineret med 

massiv og årelang psykologbehandling. 

Faktisk har det været sådan, at jeg i en 

alder af 43 år har kunnet opleve ting, der 

normalt ville hente kvalmeangsten helt 

frem i mundvandet og i stedet blot have 

en hånlatter til overs for den, så den flov 

og skamfuld er luntet ned i sit hul igen 

med halen mellem benene. 

Indtil et par uger før lanceringen af 

bogen. Jeg har i det halve år, jeg været 

undervejs med bogen, været stålfast i 

hensigten med at fortælle alt – også det, 

kLuMMen (lat. columna) 

der kan afsløre, hvem jeg skriver om. 

Dette for at give et så troværdigt indblik i 

det miljø, jeg kommer fra langt ude på 

landet i udkantsdanmark. 

Nogle vælger at tie 

Alligevel blev jeg pludselig og meget 

overraskende for mig selv rædselsslagen 

for, om min stedfar ville opsøge og overfalde 

mig. Jeg er helt tilbage til dengang, 

overgrebene skete, og frygten for at det 

ville blive opdaget. Frygten for konsekvensen 

for min stedfar og min mor. For 

at min stedfar ville slå mig ihjel. Og for at 

blive udstillet som et sygt menneske, der 

lod det ske. 

Gudskelov har jeg nu en livserfaring, 

der gør, at jeg er i forholdsvis god kontrol 

i forhold til angsten. Når jeg alligevel 

vælger at nævne den her, er det for at 

vise, at jeg på trods af en forholdsvis høj 

alder stadig er regulært bange for konsekvenserne 

ved min afsløring. Jeg har 

tilladt mig at være i frygten for at mærke 

og dermed forstå, hvad det er, de unge 

mennesker gennemlever, der vælger at 

fortælle om seksuelle krænkelser. Og de 

må være rædselsslagne på flere planer. 

Oven i den frygt, der vil vare hele 

livet hos dem, skal de, hvis de vil melde 

krænkelsen til politiet, gøre det, før de 

fylder 28 år, for ellers er sagen forældet. 

Så vi har altså et retssystem, hvor man 

› KLUMME 

skal løbe en enorm risiko og overvinde 

rædslen for konsekvenserne, hvis man vil 

se retfærdigheden ske fyldest, og dette i 

en meget ung alder. 

Krydret med det faktum, at kun omkring 

20 % af sagerne fører til dom, kan 

jeg virkelig godt forstå, at nogle vælger at 

tie. Og det er ganske enkelt forfærdeligt 

– ikke bare for den enkelte, men også for 

samfundet. For med en lovgivning, en 

efterforskning og et retssystem, der levere 

så dårlige resultater, giver vi krænkerne 

frit spil. 

Det må altså kunne gøres bedre, så vi 

får de alt for mange seksuelt krænkede 

mennesker til at turde tale og ikke tie. 

Lisbeth Zornig Andersen, cand.polit. 

formand for Børnerådet 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


FOTO: ScaNPIx 

› FEDME & PSYKOLOGI 


OVER

Kirurgisk behandling er en mulighed for udvalgte patienter med svær overvægt og følgesygdomme. 

Hvilke psykologiske faktorer har en betydning for resultatet af fedmeoperationerne? 

VÆGTIGE 

A 

ntallet af overvægtige er stigende, og det vurderes, at 

100.000 flere danskere er blevet overvægtige i løbet af de 

seneste 10-20 år. 

For mere end ti år siden nedsatte WHO en ”International Task 

Force on Obesity” i erkendelse af, at den epidemiske stig ning i fedmeforekomsten 

er en voksende trussel mod sundheden (Statens 

Institut for Folkesundhed, 2007). 

Omkostningerne ved fedme er store både på det personlige og 

samfundsmæssige niveau. Overvægt forbindes med psykologisk 

mistrivsel, dårligere livskvalitet og en markant øget risiko for følgesygdomme 

(type 2 diabetes, kræft, slidgigt, hjertekarsygdomme 

m.fl.). Meromkostningerne ved fedme anslås at være 4-5 procent 

af de samlede sundhedsomkostninger (ibid.). På nuværende tidspunkt 

er kirurgisk behandling den eneste behandlingsform med 

dokumenteret langvarigt vægttab for personer med svær overvægt. 

Den kirurgiske behandling 

Kirurgisk behandling er en mulighed for udvalgte patienter med 

svær overvægt og følgesygdomme. Antallet af fedmeoperationer 

er tidoblet i perioden 2005-2009, og i 2010 opererede hospitalerne 

i Danmark 4383 personer for sygelig fedme (Sundhedsstyrelsen, 

2011). Sundhedsstyrelsen har december 2010 udgivet skærpede 

retningslinjer for, hvem der kan komme i betragtning til en fedmeoperation. 

Effekten af disse forventes at være en reduktion af 

fedmeoperationer med op til 40 procent (ibid.). 

under kniven 

På trods af generelt store vægttab viser forskning, at omkring 

20 procent af patienterne begynder at tage betragteligt på i vægt 

igen 18-24 måneder efter operationen (Van Hout, Verschure & van 

Heck, 2005). De overordnede positive resultater skjuler altså betydningsfulde 

individuelle forskelle. 

Kritikere argumenterer for det uforsvarlige i, at de kirurgiske 

behandlingssteder ikke screener for psykologiske problemer og 

især spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED). På trods af 

en generel enighed om, at psykologiske faktorer kan være medvirkende 

til en vægtstigning efter en fedmeoperation, er de nuværende 

forskningsresultater dog tvetydige. 

Psykologiske problemer 

Studier viser, at svært overvægtige har betydelig flere psykologiske 

problemer og reduceret livskvalitet end befolkningen generelt 

(Van Hout, van Oudheusden & van Heck, 2004). Det vurderes, at 

op imod 40-50 procent af svært overvægtige personer opfylder 

kriterier for en psykiatrisk diagnose, hvoraf BED er en af de hyppigste 

lidelser hos svært overvægtige (ibid.). 

BED defineres som et tvangspræget indtag af store mængder 

mad over en kort tidsperiode sammen med en subjektiv følelse af 

tab af kontrol. Det vurderes, at næsten hver tredje af dem, som søger 

kirurgisk behandling for overvægt, har tendens til binge eating 

mod to procent i befolkningen ellers (Niego, Kofman, Weiss & 

Geliebter, 2007). 


Endnu er BED ikke en selvstændig diagnose i det amerikanske 

diagnosesystem DSM-IV, men indgår under diagnosen 

‘Eating Disorder Not Otherwise Specified’ (EDNOS). 

Der forventes i fremtiden en nærmere afklaring af de diagnostiske 

kriterier med henblik på en selvstændig diagnose. 

Forskning har vist, at personer med tendens til binge eating 

er mere tilbøjelige til at droppe ud af vægtbehandlingsprogrammer 

og tager hurtigere på igen (Niego et al., 2007). Det er derfor 

antagelsen, at BED også kan være af betydning for resultatet af en 

fedmeoperation. 

Vægttab efter en fedmeoperation? 

Der har været flere forsøg på at evaluere psykologiske faktorers 

betydning for vægttab efter en fedmeoperation. Som nævnt har 

forskningen påvist forskellige resultater, hvorfor det endnu er uklart, 

om psykologiske faktorer faktisk har betydning for vægttabet efter 

en fedmeoperation (van Hout et al., 2005). 

Der begynder dog at tegne sig en begyndende forståelse for, at 

hvor tilstedeværelsen af BED før operationen ikke med sikkerhed 

forudsiger et mindre vægttab efter en fedmeoperation, så øger BED 

risikoen for tilbagevendende psykologiske problemer, medicinske 

komplikationer og en forringet livskvalitet efter fedmeoperationen. 

I en undersøgelse fandt Scholtz et al. (2007) ikke en sammenhæng 

mellem tendensen til binge eating før operation og vægttabet 

efter operationen. Dog viste resultaterne, at 33 % af de personer, 

som havde BED før fedmeoperationen, også udviklede BED 

efter operation. Alle disse personer havde et forringet vægttabsresultat 

sammenlignet med personer uden BED efter operation. 

De diagnostiske kriterier for BED er dog problematiske at anvende 

på patienter opereret for fedme, som ikke længere er i stand 

til at spise store portioner af mad. Studier, som har set bort fra det 

diagnostiske kriterium omhandlende overspisning af store por- 

tioner af mad, indikerer, at tendensen til binge eating fortsætter i 

et betydeligt antal af de fedmeopererede. Niego et al. (2007) foreslår 

på baggrund af en litteraturgennemgang, at personens oplevelse 

af manglende kontrol over spisning kan være et signifikant 

symptom på tilstedeværelsen af BED efter en fedmeoperation. 

Det lader derfor til, at en psykologisk screening før operation 

ikke med sikkerhed kan forudsige resultatet af en fedmeoperation, 

men udviklingen af psykologiske problemer, herunder BED, viser 

sig at være af signifikant betydning for resultatet af operationen. 

Der mangler dog mere viden om psykologiske problemer hos personer, 

som har modtaget kirurgisk behandling for deres overvægt. 

Denne problemstilling var udgangspunktet for nedenstående undersøgelse. 

Aktuel dansk undersøgelse 

I en igangværende undersøgelse i samarbejde med Ernæringsklinikken 

Odense Universitetshospital undersøges fedmeopererede patienter 

psykologisk to år efter operationen (Beck, 2011). Formålet med 


På trods af generelt store vægttab viser 

forskning, at omkring 20 procent af patienterne 

begynder at tage betragteligt på i vægt igen 

18-24 måneder efter operationen 

undersøgelsen er at skabe en forståelse for psykologiske karakteristika 

ved patientgruppen, herunder spiseforstyrrelsessymptomer 

og mulige forbindelser til vægttab efter operation. 

På baggrund af data fra 45 patienter indikerer de foreløbige resultater, 

at trøstespisning og symptomer på BED er et karakteristika 

hos ca. 30 procent af patienterne. Yderligere viser resultaterne, 

at de fedmeopererede, målt med the Eating Disorder Inventory 

(EDI-2), udviser en dårligere interoceptiv bevidsthed, forstyrret 

impulsregulering og lavere selvfølelse end et normmateriale fra 

Clausen, Rokkedal & Rosenvinge (2009). Interoceptiv bevidsthed 

defineres som personens manglende evne til at adskille ubehagelige 

følelser fra sult, mens en forstyrret impulsregulering henviser 

til symptomer, som ofte forbindes med en emotionel ustabil personlighedsstruktur, 

såsom humørsvingninger, manglende kontrol 

af handlinger og selvskadende adfærd.

Disse resultater synes at understøtte hypotesen om, at overspisning 

kan være et symptom på en forstyrret selvregulering, hvor 

den overvægtige fx anvender mad til at regulere negative følelser. 

Yderligere indikerer de nuværende resultater, at selv om patientens 

selvværdsfølelse stiger sammen med vægttabet efter operationen, 

udviser patienterne stadig væk en lavere selvfølelse to år 

efter operationen end normgruppen. 

De foreløbige data indikerer videre, at patienterne ikke udviser 

samme høje niveau af spiseforstyrrelsessymptomer som en traditionel 

gruppe af spiseforstyrrede. Der synes derfor ikke direkte 

at kunne drages paralleller mellem svær overvægt og egentlige spiseforstyrrelser 

såsom bulimi. Der foreligger således en diagnostisk 

udfordring i at adskille de personer, hvis overvægt kan være psykologisk 

betinget fra overvægtige patientgrupper med andre årsagsforklaringer. 

Den igangværende undersøgelse peger desuden i retning af, at 

vægttabets størrelse er signifikant forbundet med symptomer på 

BED, men ikke med forekomsten af angst, depression og en række 

andre psykologiske faktorer. 

Fremtidige perspektiver 

Kirurgisk behandling er foreløbig det eneste behandlingstilbud til 

personer med svær overvægt, som har dokumenteret langvarig effekt. 

Resultatet efter operation varierer dog, og kritikere påpeger 

manglen på anerkendelse af psykologiske faktorers betydning for 

udvikling og fastholdelse af svær overvægt. 

Imidlertid er der endnu ikke entydige forskningsresultater, som 

understøtter, at psykologiske faktorer inden en fedmeoperation 

kan forudsige vægttabets størrelse efterfølgende. Der er således 

ikke solid evidens for at afvise patienter med eksempelvis BED fra 

at modtage kirurgisk behandling. 

De foreløbige resultater fra vores undersøgelse støtter dog en 

stigende evidens for, at tilstedeværelsen af psykologiske problemer 

inden operation øger risikoen for et ringere vægttab og psykologiske 

såvel som medicinske problemer. Et tværsnitsstudie af fedmeopererede 

patienter to år efter operationen kan selvsagt ikke 

afdække prædiktorer, og der er derfor et udtalt behov for longitudinelle 

studier for at specificere de psykologiske risikofaktorer. 

Et af tiltagene mod den stigende overvægt er, at de svært overvægtige, 

som har formået at tabe sig, ikke tager vægt på igen. Opnås 

der mere viden om de psykologiske faktorer, der er involverede i 

et utilfredsstillende resultat efter fedmeoperation, kan der skabes 

behandlingsmæssige muligheder rettet mod disse faktorer. Årsagerne 

til udvikling af svær overvægt har vist sig at være mangeartede 

(van Hout et al., 2004), hvad der også bør afspejle sig i de aktuelle 

behandlingstiltag. 

Nina N. Beck, cand.psych., videnskabelig assistent, 

Videnscenter for Psykotraumatologi 

René K. Støving, overlæge, lektor, ph.d., Ernæringsklinikken, 

Center for spiseforstyrrelser, Odense Universitetshospital 

reFerenCer 

Beck, N.N. (2011). Psychological predictors of weight loss following bariatic surgery. 

Speciale fra Aarhus Universitet. 

Clausen, Rokkedal, K., & Rosenvinge, J.H. (2009). Validating the Eating Disorder 

Inventory (EDI-2) in two Danish samples: A comparison between female Eating 

Disorder Patients and females from the general population. European Eating Disorders 

Review, 17, 462-467. 

Niego, S.H., Kofman, M.D., Weiss, J.J., & Geliebter, A. (2007). Binge eating in the 

bariatric surgery population: A review of the literature. International Journal of Eating 

Disorders, 40, 349-359. 

Sholtz, S. et al. (2007). Long-Term Outcomes following Laporascopic Adsjustable 

Gastric Banding: Postoperative Psychological Sequale Predict Outcome at 5-Year 

Follow-up. Obesity Surgery, 17, 1220-1225. 

Statens Institut for Folkesundhed (2007). Overvægt og fedme. Hentet august 2011 fra: 

www.si-folkesundhed.dk. 

Sundhedsstyrelsen (2011). Tal på fedmeoperationer 2007-2010 (2011). 

Hentet oktober 2011: fra www.sst.dk. 

Van Hout, G.M., van Oudheusden, I. & van Heck, G.L. (2004). Pscyhological profile 

of the morbidly obese. Obesity Surgery, 14, 579-588. 

Van Hout, G.M., Verschure, S.K.M., & van Heck, G.L. (2005). Psychosocial predictors 

of success following bariatric surgery. Obesity Surgery, 15, 552-560. 

Kræftens Bekæmpelses 

Videnskabelige Udvalg 

Støtte til eksperimentel, klinisk og 

epidemiologisk kræftforskning 

Ansøgningsfrister: 

Hoveduddelingen: 

Onsdag den 15. februar 2012 kl. 16.00 

Ansøgningstyper: 

Projektstøtte, herunder junior- og postdocstipendier 

Andre uddelinger: 

15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november kl. 16.00 

Ansøgningstyper: 

Skolarstipendier og rejser under og over 1 måneds varighed 

(ekskl. løn) 

Ansøgningsskema: 

Elektronisk ansøgningsskema samt ”Information om støttemuligheder 

og formkrav” finder du på vores hjemmeside www.cancer.dk 

under ”Forskning” – ”Støtte til forskning”. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Christina Koefoed-Hansen 

på ckh@cancer.dk eller 3525 7259. 

Kræftens Bekæmpelse 

Bevillingssektionen 


› FORSKNINGSNYT 

Hvornår hjælper 

det at græde? 

J 

a, hvorfor græder vi i det hele taget? Det er der to udbredte 

teorier om. Den ene går ud på, at det er en medfødt reaktion 

hos små børn, der får dem til at udskille tårer i øjnene, når de 

er forpinte – samtidig med at de ofte græder eller skriger højt af 

samme grund. Tårer i barnets øjne menes ud fra denne teori at 

være et medfødt signal til moderen, ud over barnets grådlyde, 

om at komme barnet til undsætning ved specielt at henvende 

moderens opmærksomhed på barnets ”tåreblanke” øjne, der 

antages særligt at kunne fermkalde moderens medfølelse. 

En anden teori går ud på, at de tårer, man udskiller, indeholder 

beroligende stoffer, der kan få gråden til at afhjælpe den 

aktuelle pine hos den grædende. Det er dog ikke blevet påvist, at 

der findes sådanne beroligende stoffer i tårerne, og det er jo også 

en mærkelig teori, at man skulle udskille – altså afgive – beroligende 

stoffer. Hvorfor ikke blot udskille disse stoffer i hjernen? 

Det sidste er i øvrigt faktisk lige nøjagtigt, hvad man ofte gør 

under svær stress, men altså ikke i form af tårer. Så denne teori 

er næppe så god som den første. 

Imod den første teori om spædbarnets tårer som nødråb til 

moderens omsorgsgener kan man selvfølgelig også indvende, at 

det næppe kan forklare, at også voksne kan græde. Og dog kan 

der være to grunde til, at mennesker fortsætter med at græde 

efter at være blevet voksne. En psykologisk forklaring kan være, 

at barnet jævnligt oplever, at gråd ofte bliver efterfulgt af hjælp 

og omsorg, og derfor kommer til at forbinde gråden med følelsesmæssig 

lindring. Det kan oplagt tænkes at være baggrunden 

for også at græde som voksen. En biologisk forklaring kan være, 

at menneskets udvikling i vid udstrækning er foregået via såkaldt 

neoteni, dvs. at vi som art har fået forlænget vores barndomsstadium 

(for at kunne lære så meget desto mere, inden vi 

bliver voksne), således at ”barnlige træk og mekanismer” i nogen 

grad er blevet opretholdt hos voksne artsmedlemmer. 

Uanset om den psykologiske eller biologiske forklaring på 

ForskningsnYt 

Redaktionsgruppen: 

Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, aarhus Universitet 

Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21) 


MODELFOTO: cOLOURBOx 

voksnes gråd er den rigtige, er det en kendsgerning, at voksne – 

og især voksne kvinder – kan græde og ofte oplever, at det lindrer 

sorgen eller smerten at lade gråden få frit løb. Kort sagt: at 

det hjælper at græde. 

Men det er nok også en almindelig erfaring, at det ikke altid 

hjælper eller lindrer at græde, og det har fået et forskerhold bestående 

af amerikanske og hollandske forskere til at undersøge, 

hvornår det hjælper at græde. 

Forskerholdet fik 97 almindelige voksne kvinder i 20-50-årsalderen 

til at deltage i undersøgelsen. Det er velkendt, at mænd 

græder sjældnere end kvinder, men om det beror på kønsroller 

(”Store drenge græder ikke”) eller på biologi, ved man ikke. 

Forskerne valgte altså at nøjes med kvinder i deres undersøgelser 

over virkningen af naturlig gråd i dagliglivet. 

De 97 kvinder blev udstyret med en notesbog, hvor de hver 

dag igennem to måneder skulle notere følgende:

1. Deres humør for dagen som helhed på en skala fra 1: Dybt 

nedtrykt og trist, til 7: Glad og lykkelig. 

2. Deres eventuelle trang til at græde i dagens løb fra 1: Slet 

ingen trang til gråd, til 7: Stærk trang til gråd næsten hele dagen. 

3. Deres faktiske gråd: Dels hvor mange gange i løbet af dagen 

de havde grædt, dels for hver grådperiode hvor langvarig og 

stærk gråden havde været. 

4. Årsagen eller årsagerne til den eventuelle gråd: Der blev 

på forhånd opstillet otte bestemte mulige årsager, hvor kvinden 

skulle sætte kryds ved den eller de årsager, der kom nærmest til, 

hvad hun selv anså for årsagen til sin gråd. 

5. Om der var andre til stede under gråden? Hvis kvinden 

havde været sammen med andre personer under gråden, skulle 

hun dels oplyse hvem og hvor mange, dels om gråden havde 

ændret hendes samvær med de tilstedeværende til det værre 

eller bedre. 

6. Den følelsesmæssige virkning af gråden: Kvinden skulle 

for hver grådperiode angive på en skala fra -3 (fik det meget 

værre) over 0 (ingen ændring) til +3 (fik det meget bedre), om 

gråden havde hjulpet eller forværret den følelsesmæssige tilstand. 

Der blev af de 97 kvinder berettet om i alt 1004 grådperioder 

i løbet af de to måneder – gennemsnitlig ti gange i løbet af to 

måneder for hver kvinde. Men der var selvfølgelig stor forskel i 

hyppigheden, lige fra 1 grådanfald til 52 i løbet af de to måneder, 

ligesom der var stor forskel i styrken og varigheden lige fra kort 

at ”knibe en tåre” til langvarig hulken. 

Der var altså ikke en eneste af de 97 kvinder, som slet ikke 

havde oplevet noget grådanfald i løbet af de to måneder. 

De mest almindelige årsager til gråden (med den procentvise 

forekomst) var 1) Konflikter med nærtstående (16 %). 2) Tab og 

skuffelser (13 %). 3) Andres lidelser (13 %). 4) Personlig fiasko 

– ikke at kunne klare en opgave godt nok (11 %). Herefter kom 

– måske overraskende og i hvert fald opmuntrende – Positive 

oplevelser (6 %). Altså det at ”græde af glæde”. 

Der var naturligvis flest grådanfald på dage med dårligt humør, 

men det viste sig også, at kvinder med et meget svingende 

humør fra dag til dag havde væsentligt flere grådanfald end 

kvinder med et mere stabilt humør. 

Vedrørende samvær med andre havde kvinderne været alene i 

37 % af grådperioderne, sammen med én anden i 40 % og sammen 

med flere andre i 20 %. (3 % var uoplyst). Endelig viste det 

sig, at gråden havde hjulpet på humøret i 21 % af tilfældene – altså 

ved gennemsnitlig hvert femte grådanfald. I kun 3 % af grådanfaldene 

var humøret blevet værre, og i 61 % af tilfældene var humøret 

hverken blevet værre eller bedre. (I de resterende tilfælde kunne 

kvinden ikke sige noget klart om dette spørgsmål). 

Det ser altså ud til, at gråd langt oftere forbedrer end skader 

humøret, men også at det oftest ingen virkning har på humøret. 

Endelig kunne forskerne konstatere, hvilke forhold der især 

kunne medføre en positiv effekt af gråden: 1. Når gråden var 


stærk, men ikke for langvarig. 2. Når årsagen især var positive 

begivenheder. 3. Når årsagen var ”personligt nederlag”. 4. Når 

der kun var en person til stede. 5. Når gråden gav en positiv 

ændring i forholdet til den eller de tilstedeværende. 

Det sidstnævnte var faktisk det, der havde allerstørst betydning 

for, om humøret blev bedre efter gråden. Det tyder altså på, 

at vi stadig som voksne kan få lindret vores psykiske smerte, når 

gråden fremkalder en positiv reaktion fra en enkelt nærtstående 

person. (Dette kan måske forklare, at mange psykoterapeuter anser 

det for positivt, når en klient ”får kontakt med sine følelser” 

og græder under den psykologiske behandling). 

De ting, der omvendt især var forbundet med en negativ 

virkning af gråd, var 1. Når årsagen var en konflikt eller andres 

følelser. 2. Når der var flere andre til stede. 3. Når situationen 

ikke blev forbedret af gråden. 

tn 

Kilde: Bylsma, L.M., Croon, M.A., Vingerhoets, A.J.J.M., & Rottenberg, J. (2011). When 

and for whom does crying improve mood? A daily diary study of 1004 crying episodes. 

Journal of Research in Personality, 45. 385-392. 

To sider af terapeutklient-forholdet 

N 

år man i videnskabelige undersøgelser beskæftiger sig 

med at måle effekten af en psykologisk behandling for 

en eller anden lidelse, fx angst eller depression, har der 

som regel været tale om en specifik form for psykoterapi, eksempelvis 

kognitiv adfærdsterapi, som er langt den mest undersøgte 

form for terapi i vore dage. Der findes imidlertid andre former 

for terapi, fx psykoanalytisk terapi, der er inspireret af Freuds 

ældre teorier, klientcentreret terapi, der især er grundlagt af Carl 

Rogers, samt gestaltterapi, der først blev udformet af Perls. 

Disse sidstnævnte terapiformer er ikke nær så ofte blevet 

undersøgt videnskabeligt med hensyn til deres effekt, og i de 

tilfælde, hvor de er blevet sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi, 

har de som regel været mindre effektive. De nævnte terapiformer 

har dog stadig deres nidkære tilhængere, og der er en 

vedvarende diskussion blandt forskere og kliniske psykologer 

om ”den bedste terapiform”. 

Atter andre psykologer hævder imidlertid, at det er en nyttesløs 

diskussion, og at terapiformen eller -metoden slet ikke er 

det vigtigste, når det kommer an på en god og virksom psykoterapi! 

Disse psykologer hævder, at det vigtigste snarere er relationen 

mellem terapeut og klient. Ifølge denne opfattelse vil et 

nært, empatisk, varmt og respektfuldt forhold mellem terapeut 

og klient altid give gode resultater, næsten uafhængig af hvilken 

metode terapeuten arbejder med. 



Dette synspunkt er særlig udbredt blandt tilhængere af klientcentreret 

terapi, hvor man hævder, at klienten ganske af sig 

selv vil vokse sig ud af sine problemer, blot man møder vedkommende 

med varme, accept og medmenneskelig forståelse. Ifølge 

denne opfattelse kan specifikke terapimetoder næsten komme i 

vejen for udvikling af den optimale relation mellem terapeut og 

klient, som altså anses for helbredende i sig selv. 

Spørgsmålet om, hvorvidt et godt forhold mellem terapeut 

og klient er tilstrækkeligt til en effektiv psykologbehandling, 

eller om der også kræves særlige metoder, er blevet grundigt 

udforsket. Og det ser ud til, at begge har ret: Metoden og det 

menneskelige forhold mellem terapeut og klient spiller tilsyneladende 

hver især en væsentlig rolle for udfaldet af en psykologisk 

behandling. 

Dette har man også erkendt inden for de grupper, der særlig 

hælder til metodens betydning, altså tilhængere af især kognitiv 

adfærdsterapi. En ekspert-forskergruppe i kognitiv adfærdsterapi 

har i en anden artikel netop set på, hvad terapeut-klient-forholdet 

betyder for udfaldet af kognitiv adfærdsterapi for deprimerede 

mennesker. 

Denne forskergruppe mente som udgangspunkt, at man bør 

tale om to forskellige sider af terapeut-klient-forholdet hver for 

sig. Den ene side kaldes samarbejds-relationen, og den handler 

om, hvor godt terapeuten og klienten kan blive enige om at samarbejde 

om forløbet, med hensyn til hvilket mål man skal sætte 

for det terapeutiske arbejde, og med hvilke metoder man skal 

søge at nå dette mål. Den anden side kan kaldes sympati-relationen, 

som handler om, hvor godt terapeuten og klienten kommer 

ud af det sammen, altså hvor meget varme, sympati og forståelse 

de oplever i deres indbyrdes samvær. 

Forskerne har bedt både klienter og terapeuter i to store 

undersøgelser over kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for 

deprimerede om at udfylde et spørgeskema, der måler både 

samarbejdsrelationen og sympatirelationen i begyndelsen, ved 

midten og ved afslutningen af terapien. 

Undersøgelsen viste to interessante ting: 

Samarbejdsrelationen – men ikke sympatirelationen – i begyndelsen 

af terapien havde stor efterfølgende betydning for, hvor 

godt terapien virkede under behandlingen. Det ser altså ikke ud 

til at være nødvendigt, at terapeuten og klienten udvikler nogen 

særlig indbyrdes sympati, når blot de kan enes om mål og metoder. 

For det andet viste det sig, at klienternes sympati for terapeuten 

var desto højere ved terapiens afslutning, jo mere fremskridt 

der var sket under terapien. Sympatirelationen var altså 

snarere en virkning af end en årsag til en virksom terapi. 

tn 

Kilde: Webb, C.A., DeRubeis, R.J., Amsterdam, J.D., Shelton, R.C., Hollon, S.D. & Dimidjian, 

S. (2011). Two Aspects of the Therapeutic Allicance: Differential Relations 

With Depressive Symptom Change. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 79(3). 

279-283. 


Unge depressioner, 

alvorlige skadevirkninger 

I 

Danmark kan man kun få offentlig støtte til psykologbehandling 

for depression (som i parentes bemærket virker bedre 

end piller, især på længere sigt), hvis man er over 18 år og 

under 37 år. Den øvre aldersgrænse er blevet meget kritiseret: 

Hvorfor skulle man ikke kunne få hjælp til effektiv psykologbehandling 

for en pinefuld depression, hvis man lige er fyldt 38 år? 

Men det er nu den nedre grænse på 18 år, der er virkelig bizar! 

Da privat psykologbehandling for depression er dyrere, end de 

fleste husholdninger kan klare, må forældre til børn og unge med 

depression ofte nøjes med medicinsk behandling. Dette er virkelig 

gådefuldt og bekymrende. Sagen er den, at adskillige videnskabelige 

undersøgelser viser, at antidepressiv medicin (af den såkaldte 

SSRI-type) virker dårligere på børn og unge, end den virker på 

voksne. I forvejen er virkningen på voksne ifølge de sidste videnskabelige 

undersøgelser ret beskeden. Når ca. 65 % voksne deprimerede 

patienter siger, at de får det bedre efter pillebehandling, 

skyldes det i vid udstrækning, dels at depressioner ofte går over af 

sig selv, dels, at der er en stærk placebovirkning ved depressionsbehandling. 

Når man i videnskabelige undersøgelser giver halvdelen 

af deprimerede patienter rigtig medicin og den anden halvdel 

placebopiller, som de tror, er rigtig medicin, så bliver der næsten 

lige mange ”raske” i placebogruppen som i pillegruppen, når det 

drejer sig om de mange milde eller moderate depressioner. (Ved 

de sjældnere særlig stærke depressioner er forskellen dog større). 

Troen på, at pillerne nok skal virke, er åbenbart i sig selv ofte en 

god kur mod depression. 

Det er formentlig denne placebovirkning, der mangler ved 

pillebehandling for depression hos børn og unge, som måske 

ikke så meget som voksne nærer stærk forventning til pillernes 

helbredende kraft. I hvert fald ser man ikke nær så meget fremgang 

hos grupper af børn og unge med depression som hos 

voksne efter en behandling med antidepressiv medicin. 

Dertil kommer, at hjernen hos børn og unge er under stærk 

biologisk udvikling, og et kemisk indgreb med stærk hjernemedicin 

i denne tidlige periode af livet kan have langtidsvirkninger, man slet 

ikke kender endnu. Der er dog videnskabelige eksperimenter med 

dyr, der efter at have fået antidepressiv medicin tidligt i livet udviste 

alvorlige forstyrrelser i deres hjerneprocesser i voksenalderen. 

Den berettigede kritik af den medicinske behandling af psykologiske 

problemer hos børn og unge og den manglende økonomiske 

støtte til evidensbaseret, psykologisk behandling, risikerer 

imidlertid også at efterlade mange depressioner hos børn 

og unge helt ubehandlede – og det er bestemt heller ikke godt, 

som det fremgår af en ny undersøgelse.

Australske forskere undersøgte 330 større børn og unge med 

en gennemsnitsalder på 16 år, som alle var henvist til psykiatrisk 

behandling på grund af psykiske problemer. De 330 unge blev 

bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres egne oplevelser af 

de psykiske problemer, og det viste sig, at ca. 100 især led af 

depressive tilstande. Andre 50 led af angst og nervøsitet, mens 

resten havde mere adfærdsmæssige problemer. 

Forskerne var især interesserede i at studere, hvor meget de 

psykiske problemer hos disse 330 unge gik ud over deres evne til 

at fungere i dagliglivet med hensyn til deltagelse i undervisning 

og uddannelse samt samvær med andre mennesker. Til at belyse 

dette spørgsmål benyttede de to metoder. 

For det første blev alle 330 børn og unge grundigt interviewet 

om deres daglige måde at klare de forskellige opgaver i livet 

på. Interviewerne vidste ikke noget om børnenes diagnose, men 

scorede blot deres funktionsevne på en kendt skala. Det viste sig, 

at denne funktionsevne var klart mest nedsat i gruppen af deprimerede, 

noget mindre i gruppen af angste og endnu mindre i 

gruppen af adfærdsforstyrrede. 

For det andet bad man de unge mennesker om at oplyse, 

hvor mange dage de inden for den sidste måneds tid havde følt, 

at de havde været helt ude af stand til at fungere normalt – altså 

ude af stand til at klare deres opgaver af forskellig art. Det viste 

sig her, at gruppen, der var deprimeret, havde oplevet ca. dobbelt 

så mange dage med alvorligt svigtende funktionsevne som 

angstgruppen og med gruppen med adfærdsproblemer. 

Dette er formodentlig den første videnskabelige undersøgelse, 

der demonstrerer, at depression hos større børn og unge ikke 

blot er et spørgsmål om pinefulde følelser; det er også et spørgsmål 

om stærkt nedsat psykisk funktionsevne, et handicap, som 

indlysende kan gå ud over børnenes uddannelse og sociale udvikling. 

tn 

Kilde: Hamilton, B.A., Naismith, S.L., Scott, E.M., Purcell, S. & Hickie, I.B. (2011). Disability 

is already pronounced in young people with early stages of affective disorders: 

Data from an early intervention service. Journal of Affective Disorders, 131. 84-91. 

Langvarige skadevirkninger 

af tidlige 

depressioner 

D 

er kan opstå alvorlige psykiske handicap som følge af 

depression i ungdomsårene. Man kunne håbe på, at de 

unge, der lider af depression, med tiden ”vokser fra deres 

problemer” og kommer uskadte igennem voksenalderen, men dette 

optimistiske håb har en ny svensk undersøgelse desværre aflivet. 


De svenske forskere tog udgangspunkt i en tidligere undersøgelse 

over 2.500 ældre skoleelever, der gennemsnitlig var 16 år 

gamle. Disse unge var i 1993 blevet scannet for depression ved at 

udfylde to spørgeskemaer, der hver på sin måde skulle være i 

stand til at afsløre tegn på og grader af depression hos de unge. 

Det viste sig, at hele 10 % af de unge havde scoret over en fastlagt 

grænse for, hvornår man vil tale om en egentlig depressiv 

tilstand. Af disse 10 % var det dog lidt over halvdelen – 6 % – 

der havde tegn på forholdsvis let depression, mens 4 % havde 

tegn på svær depression (dels fordi den var langvarig, og dels 

fordi der var mange og alvorlige, depressive symptomer). Der 

var i øvrigt en stor overvægt i begge grupper af unge kvinder, 

som udgjorde ca. 75 % af både de let og svært deprimerede unge 

mennesker. 

De ca. 250 unge med depressioner blev sammen med en 

gruppe på 240 unge uden depressioner interviewet om forskellige 

sider af deres livsvilkår. Der blev spurgt til, om de havde alvorlige 

konflikter med forældrene. Det var tilfældet for 5 % af de 

ikke-deprimerede, for 20 % af de let deprimerede, og for 38 % (!) 

af de svært deprimerede. Man fandt også, at der i de to grupper 

af deprimerede var forekommet væsentlig flere tilfælde af fysiske, 

psykiske eller seksuelle overgreb. (Psykiske overgreb omfatter 

fx hån, ydmygelse, udelukkelse og negativ forskelsbehandling). 

Endelig fandt man, at der blandt de ikke-deprimerede 

havde været selvmordsforsøg hos 1 % mod 10 % hos de let deprimerede 

og 26 % hos de svært deprimerede. 

15 år senere fandt man frem til 220 af de unge, der havde 

været let eller svært deprimerede i 16-årsalderen. Disse nu godt 

30 år gamle personer blev sammenlignet med et tilsvarende 

antal personer fra den tidligere undersøgelse, som ikke havde 

været deprimeret i ungdomsårene. 

Et grundigt interview af disse to grupper viste, at gruppen, 

der i ungdomsårene havde døjet med let eller svær depression, 

stadig led langt mere af depression (og andre psykiske problemer) 

end de, der ikke havde været deprimeret i ungdomsårene. 

Da man fx spurgte om, hvor mange der havde oplevet en alvorlig 

depression inden for det sidste års tid, svarede 7 % af dem, der 

ikke var deprimerede i ungdomsårene, bekræftende. Man kan 

(selvfølgelig) godt blive deprimeret som voksen, selv om man 

ikke har været det som ung, men dog langt mindre hyppigt end 

de, der allerede var deprimerede som unge. Her viste det sig 

nemlig, at de, der havde været let deprimeret i ungdomsårene, 

havde haft dobbelt så mange depressioner inden for det sidste 

års tid, nemlig 14 %. Men i gruppen, der havde haft svære depressioner 

i ungdomsårene, var der atter dobbelt så mange, 

nemlig 30 %, der havde haft depression inden for det sidste års 

tid. 

Når man så på, hvor mange der havde andre psykiske problemer 

såsom angst, alkohol eller stofmisbrug og spiseforstyrrelser, 

var der også en stor forskel på dem, der havde eller ikke 

havde været deprimerede som unge. Blandt de unge ikke-depri- 



merede havde 20 % et ”andet psykisk problem”. Blandt de unge 

let deprimerede, havde 30 % senere et ”andet psykisk problem”, 

mens de unge svært deprimerede i hele 58 % af tilfældene havde 

et ”andet psykisk problem” – i de fleste tilfælde ud over deres 

problemer med svær depression. 

Der var også langt flere i de tidligere deprimerede grupper, 

der havde været indlagt på psykiatrisk hospital, (henholdsvis 0,5 

% blandt de ikke deprimerede, 1,5 % blandt de let deprimerede 

og 8 % blandt de svært deprimerede), og som havde udført et 

alvorligt selvmordsforsøg (henholdsvis 2 %, 4 % og 16 %). 

Man må altså konkludere, at især de unge, der i ungdomsårene 

har lidt af svær depression, og som ikke i tide fik nogen 

psykologisk hjælp, går en grum fremtid i møde med hensyn til 

store og svære, psykiske problemer. Måske kunne mange af disse 

svære problemer senere i livet være undgået eller formindsket, 

hvis de unge havde fået god hjælp i tide? 

tn 

Kilde: Jonsson, U., Bohman, H. von Knorring, L., Olsson, G., Paaren, A., von Knorring, 

A.-L. (2011). Mental health outcome of long-term and episodic adolescent depression: 

15-year follow-up of a community sample. Journal of Affective Disorders, 130. 395-404. 

Psykologisk behandling 

af unge depressioner 

I 

sær i USA og England er der blevet udført eksperimenter for 

at undersøge virkningen af psykologisk behandling, som 

regel med kognitiv adfærdsterapi, for depression hos unge. 

Der er to grupper af eksperimenter i denne forbindelse: 

I den ene gruppe af eksperimenter sammenligner man en 

gruppe unge, der som regel i 12-16 uger får psykologisk behandling 

for depression, med en gruppe lige så deprimerede unge, 

der i samme tidsrum står på venteliste til senere behandling. 

Efter behandlingsperioden er der i samtlige undersøgelser af 

denne art, blevet fundet mindre depression i den behandlede 

gruppe end i den ubehandlede. Selv om det således ser ud til, at 

psykologisk behandling kan være effektiv ved depression hos 

unge, har det dog vakt bekymring, at efterundersøgelser – fx et 

år efter behandlingen – har fundet temmelig mange tilbagefald 

med ny depression, faktisk flere end man typisk finder i en gruppe 

voksne, der har fået psykologisk behandling for depression. 

I den anden gruppe undersøgelser sammenligner man psykologisk 

behandling for depression med en gruppe, der får medicinsk 

behandling, samt ofte en tredje gruppe, der får både 

medicinsk og psykologisk behandling. Disse undersøgelser viser 

typisk, at både psykologisk behandling alene og en kombination 


af psykologisk og medicinsk behandling virker bedre end medicinsk 

behandling alene. Men igen finder man mange tilbagefald 

efter blot et års tid i alle tre grupper, når man sammenligner 

med tilsvarende undersøgelser af voksne. 

Denne særlig høje hyppighed af tilbagefald hos unge deprimerede 

efter en ellers vellykket psykologisk behandling vækker bekymring 

blandt forskerne. Måske har de unge sværere ved at huske 

det, de har lært under deres psykologiske behandling? I de 

senere år er man derfor begyndt at eksperimentere med ”vedligeholdelsesbehandling” 

i form af møder fx hver anden måned i et år 

efter afslutningen af den sædvanlige behandling på 12-16 uger. 

Et amerikansk forskerhold har for nylig gennemgået resultaterne 

af disse nyere forsøg med psykologisk behandling plus 

efterfølgende vedligeholdelsesbehandling hos unge deprimerede 

mennesker. Man fandt, at resultaterne gennemgående så meget 

lovende ud. I en af de omtalte undersøgelser fandt man fx 50 % 

tilbagefald hos patienter uden efterbehandling, men 0 % tilbagefald 

hos patienter med efterbehandling. I en anden undersøgelse 

fandt man, at der i en gruppe med psykologisk efterbehandling 

kun var 3 % tilbagefald, mens der i en gruppe med vedvarende 

medicinsk behandling var 26 % tilbagefald, som altså forekom 

trods den fortsatte medicinbehandling. 

Det ser altså ud til, at psykologisk behandling af unge med 

depressioner i højere grad end hos voksne kræver en vis efterbehandling, 

for at de positive virkninger kan holde sig længe. 

Et andet problem, der især er omtalt i forbindelse med medicinsk 

behandling for depression hos unge, er selvmordsrisikoen. 

Det ser ud til, at medicinsk behandling tværtimod at nedsætte 

selvmordsrisikoen i nogle tilfælde snarere ser ud til at øge den! I 

en tidligere undersøgelse, der sammenfatter resultaterne af adskillige 

selvstændige eksperimenter, hvor mennesker enten fik 

aktiv medicin eller virkningsløse placebopiller, viste det sig, at 

der havde været flere selvmord blandt dem, der fik virksom 

medicin, end dem, der fik virkningsløse placebopiller, selv om 

forskellen dog var lille. 

Man har ikke sikre tal for selvmordsrisikoen efter psykologisk 

behandling, men enkelte undersøgelser tyder på, at den 

sædvanlige psykologiske behandling med kognitiv adfærdsterapi 

ikke er helt tilfredsstillende til effektivt at bekæmpe selvmordstendensen 

hos unge deprimerede. 

Da selvmordsrisikoen uden sammenligning er det alvorligste 

”symptom” ved depression, har en forskergruppe i USA for nylig 

udviklet en særlig form for kognitiv adfærdsterapi, som de kalder 

integreret kognitiv adfærdsterapi, og som ifølge gruppen selv 

skulle være særlig effektiv med hensyn til at bekæmpe specielt 

selvmordstendensen hos unge deprimerede. 

I en første undersøgelse af denne særlige form for kognitiv 

adfærdsterapi – hvor man tager mere hånd om de følelsesmæssige 

konflikter mellem den unge og hans eller hendes nærmeste 

– har man givet halvdelen af en gruppe unge deprimerede den 

pågældende terapi i seks måneder (med en gang om ugen) samt

seks måneders efterbehandling (med én gang hver anden måned). 

Den anden halvdel af de unge fik ”behandling som sædvanlig” 

med mere almindelige former for samtaleterapi. 

I de efterfølgende to år var der i gruppen, der fik integreret 

kognitiv adfærdsterapi, 5 %, der udførte et selvmordsforsøg, 

mens der i gruppen med ”behandling som sædvanlig” var 35 %. 

Der var også en meget større nedgang i antallet af unge, der 

stadig var deprimerede efter to år, nemlig 7 % i den særlige terapigruppe 

og 31 % i gruppen med behandling som sædvanlig. 

Det ser altså ud til, at denne specielt udviklede anti-selvmordsterapi 

virkelig kan gøre god gavn både på selvmordsrisikoen og på 

tilbagefaldsrisikoen hos unge deprimerede. 

tn 

Kilder: Yu, Z.J., Mooreville, M., Weller, R.A. & Weller, E.B. (2011). Long-term Treatment 

of Pediatric Depression With Psychotherapies. Current Psychiatry Report, 13. 116-121. 

Spirito, A., Esposito-Smythers, C. & Wolff, J. (2011). Cognitive-Behavioral Therapy for 

Adolescent Depression and Suicidality. Child Adolescent Psychiatric Clinic North 

America, 191-204. 

Terapi eller medicin? 

M 

ens der efterhånden er almindelig enighed om, at 

psykologisk behandling er bedre end medicin ved 

lettere depressioner, er der stadig nogen uenighed om 

den optimale behandling ved svære depressioner. Forskellen på 

lette og svære depressioner går især på, om man er i stand til at 

fungere nogenlunde i dagliglivet og især i arbejdslivet. Det er 

man som regel – om end med nogle følelsesmæssige omkostninger 

– ved lette depressioner, men ikke ved svære depressioner. 

Når man specielt ser på effekten af medicinsk og psykologisk 

behandling ved svære depressioner, har man i nogle tidligere undersøgelser 

fundet, at den rent psykologiske behandling ikke var 

helt så effektiv som behandling med (rigelig) medicin. Det har 

ført til en udbredt opfattelse af, at man ved stærk depression bør 

foretrække behandling med medicin. Andre undersøgelser viser 

dog, at psykologisk efterbehandling – efter at depressionen er 

dæmpet med medicin – kan forebygge senere tilbagefald, men 

den primære behandling bør altså være medicinsk, har man 

ment. Indtil nu. En helt ny undersøgelse af Amerikas førende 

depressionsforskere viser nemlig, at psykologisk behandling 

nogle gange kan være mere effektiv end medicinsk behandling 

selv ved svære depressioner. Det kommer tilsyneladende an på 

ekspertisen hos dem, der behandler de deprimerede mennesker! 

Den nye undersøgelse blev udført i et samarbejde mellem 

forskergrupper fra to universiteter i USA, der repræsenterer den 

højeste ekspertise inden for henholdsvis medicinsk og psykologisk 

depressionsbehandling. 

De to grupper var enige om at udføre et fælles forskningsprojekt 

på de to universiteter, hvor man ved lodtrækning fordel- 


te svært deprimerede patienter til en af tre grupper: 1) En psykologisk 

behandlingsgruppe, der fik moderne, kognitiv adfærdsterapi. 

2) En medicinsk behandlingsgruppe, der fik den bedst 

mulige medicin udvalgt og doseret af de medicinske behandlere. 

3) En placebogruppe, der også fik piller, som de troede var medicin, 

men som faktisk var virkningsløse piller lavet af kalk. 

Tilstanden hos de deprimerede patienter blev inden og efter 

behandlingen vurderet af eksperter, der var uvidende om, hvilken 

gruppe de deprimerede tilhørte. Ud fra efterundersøgelsen 

blev det afgjort, om der for hver enkelt patient var sket et så stort 

fremskridt, at man kunne tale om en ”væsentlig bedring” i den 

deprimerede tilstand. 

I første omgang lagde man tallene for de to universiteter sammen 

og fandt, at der var nøjagtig lige mange ”væsentligt bedrede” 

i terapi- og medicingrupperne, nemlig 58 % i begge grupper. Det 

så altså ud til, at terapi og medicin havde virket nøjagtig lige godt 

– og væsentlig bedre end placebopillerne, idet der i placebogruppen 

kun var halvt så mange, nemlig 30 %, der havde fået det væsentligt 

bedre i de 16 uger, undersøgelsen løb over. 

Men da man så lidt nøjere på tallene for hvert af de to samarbejdende 

universiteter, viste der sig et noget anderledes mønster. 

Ved det universitet i Tennessee, hvor man især var tilhænger 

af medicinsk behandling, havde 67 % fået det væsentligt bedre 

efter den rent medicinske behandling, mens noget færre, 

nemlig 53 % havde fået det bedre efter psykologisk behandling. 

Ved det andet universitet i Pennsylvania, hvor forskerne snarere 

var eksperter i psykologisk behandling, fandt man det stik modsatte. 

Her havde 63 % fået det væsentligt bedre efter psykologisk 

behandling, men kun 48 % efter medicinsk behandling. 

Hvis undersøgelsen kun havde været udført ved et at de 

universiteter, kunne man altså have konkluderet, at terapi eller 

medicin var bedst, afhængig af hvilket universitet der havde 

udført undersøgelsen. Som det ligger nu, må man snarere konkludere, 

at det er ekspertisen, der har vundet! Ved det universitet, 

hvor man havde mest ekspertise med medicinsk behandling, 

havde denne form for behandling bedre resultater end den psykologiske 

behandling, og ved det universitet, hvor man havde 

særlig høj ekspertise i psykologisk behandling, havde denne 

behandlingsform vundet over den medicinske behandling. 

Psykologisk behandling – som i dette tilfælde var kognitiv 

adfærdsterapi ved begge universiteter - virker altså tilsyneladende 

væsentligt bedre, når det er eksperter, der udfører behandlingen. 

Og tilsvarende med den medicinske behandling! 

tn 

Kilde: DeRubeis, R.J., Hollon, S.D., Amsterdam, J.D., Shelton, R.C., Young, P.R., Salomon, 

R. M., O’Reardon, J.P., Lovette, M.L., Gladis, M.M., Brown, L.L. & Gallop, R. 

(2005). Cognitive Therapy vs Medications in the Treatment of Moderate to Severe 

Depression. Archives of General psychiatry, 62. (Reprinted). 409-416. 


› ANMELDELSE 

Pædagogisk psykologi 

En tiltrængt grundbog i pædagogisk psykologi, lyder anmelderens 

varme anbefaling af en ny dansk grundbog på området. 

J 

eg har i efterhånden fem år undervist på bachelordelen i pædagogisk 

psykologi på psykologistudiet. En af de mest almindelige 

tilbagemeldinger fra de studerende har været, at faget 

er fragmenteret og mangler en grundbog. 

I undervisningen har vi bevidst fravalgt de store amerikanske 

grundbøger i pædagogisk psykologi. For det første, fordi de 

oftest både er overfladiske og intetsigende. For det andet indskriver 

de sig i en mainstream-psykologisk tradition, som ligger 

langt fra det kontinentale og mere kritiske udgangspunkt, som 

dansk pædagogisk psykologi typisk har indtaget. 

Derfor er det også meget velkomment, at de to professorer i 

pædagogisk psykologi ved henholdsvis Aarhus Universitet og 

Aalborg Universitet, Klaus Nielsen og Lene Tanggaard, har skrevet 

en dansk grundbog i pædagogisk psykologi. 

Bogens opbygning 

I det indledende kapitel beskriver Nielsen og Tanggaard, hvordan 

læringsbegrebet er det centrale omdrejningspunkt i den 

pædagogiske psykologi og dermed også for denne grundbog i 

pædagogisk psykologi. 

I bogens første del, som udgøres af tre kapitler, foretages en 

historisk-epokal fremstilling af den akademiske pædagogiske 

psykologi. 

Fremstillingen inddeles i tre perioder: 1) En tidligt moderne 

pædagogisk psykologi (1900-1950) med primært teoretisk fokus 

på behaviorismen. 2) En højmoderne pædagogisk psykologi 

(1950-1980) med primært teoretisk fokus på humanistisk og 

kognitiv-konstruktivistisk psykologi. 3) En senmoderne pædagogisk 

psykologi med primært teoretisk fokus på systemteori og 

et kulturhistorisk-sociokulturelt perspektiv. 

Generelt er fremstillingerne af de tre epoker velskrevne og 

spændende at læse. Som læser er man ikke i tvivl om, at forfatternes 

egen sympati primært skal findes i en sociokulturel forståelse 

af læring. Dog er der meget grundige og lødige beskrivelser af 

behavioristiske, humanistiske og kognitive læringsforståelser. 

Det er i virkeligheden meget modigt at lave et historisk-epo- 


kalt vue over et så broget felt som den pædagogiske psykologi. 

Og på mange måder lykkes det på fornem vis Nielsen og 

Tanggaard at skabe en sammenhængende og nuanceret fremstilling 

af feltet. En af bogens helt store forcer er således dens grundige, 

velgennemarbejde gennemgang af den pædagogiske psykologis 

(videnskabs-)teoretiske fundament. Den epokale fremstillings 

måske væsentligste funktion er at vise, hvordan pædagogisk-psykologiske 

fænomener altid skal forstås i lyset af historiske 

og samfundsmæssige betingelser. 

Ud over at skabe overblik giver denne historisk-epokale 

gennemgang af den pædagogiske psykologi læseren mulighed 

for at forstå og analysere aktuelle pædagogisk-psykologiske problemstillinger 

på et kvalificeret grundlag. Eksempelvis kan den 

epokale gennemgang pege hen på, at mange af de modebevægelser, 

vi konstant ser inden for det pædagogiske felt, i virkeligheden 

ofte er halvgammel vin på nye flasker. Her kunne det nævnes, 

hvordan den aktuelt meget populære læringsstilspædagogik 

kan forstås som en pædagogisk praksis, der har rødder tilbage til 

den kognitive psykologis informationsprocesseringsparadigme. 

Den historisk-epokale gennemgang er imidlertid også vanskelig 

at foretage uden at blive for firkantet og stereotyp. Nielsen 

& Tanggaard er selv opmærksomme på problemstillingen. Men 

det ændrer ikke ved, at fremstillingen sine steder bliver lovligt 

uniform. Eksempelvis kan der stilles spørgsmålstegn ved, at det 

senmoderne karakteriseres som en periode, hvor der teoretisk 

primært har været fokus på menneskelige relationer og socialitet. 

Fremstillingen af især det senmoderne kunne have viet mere 

plads til at beskrive de mange stærkt paradoksale bevægelser, 

som kendetegner aktuel pædagogisk psykologi og praksis. 

Der kunne fx være gjort mere ud af, at vi inden for visse dele 

af den pædagogiske psykologi ser en fremvækst af en mere kontekst- 

og relationssensitiv forståelse af pædagogisk-psykologiske 

problemstillinger, samtidig med at vi på den anden side oplever 

flere individualiserende tiltag som eksempelvis modulisering af 

uddannelser, fokus på individuelle læreplaner, ansvar-for-egenlæring 

osv.

logiske aspekter ved 

ger man bedst muligt 

empelvis motivation 

eret forandringspro 

ærmere afgrænsning 

Bogen viser, hvordan 

ed moderniteten, og 

eringen af de vestlige 

r fat i udviklingen fra 

med dyr til den senmenneskers 

læring i 

rvejs til de praktiske 

og bogen gennemgår 

konsultation i pæda 

lser som til bachelor 

u, men kan desuden 

il pædagogisk psyko 

. 

?? mm 

Klaus NielseN 

leNe TaNggaard 

PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 

Titlen forpligter 

I bogens anden del følger tre kapitler, der alle tematiserer forholdet 

imellem den pædagogisk-psykologiske forskning og profession. 

Således leverer et af kapitlerne en grundig beskrivelse af 

pædagogisk-psykologisk rådgivning og praksis i særligt PPRregi. 

Gennemgangen følger den tidligere præsenterede epokale 

fremstilling og beskriver, hvordan den pædagogisk-psykologiske 

praksis har bevæget sig fra et individualistisk og stærkt testorienteret 

udgangspunkt til det aktuelle fokus på konsultative praksisformer 

i PPR. Kapitlet leverer flere spændende analyser af 

udfordringerne med at arbejde konsultativt i PPR. Det er en klar 

styrke ved bogen, at den i analyserne af den pædagogisk-psykologiske 

praksis og profession viderebringer den historisk-epokale 

fremstilling. 

I senere kapitler bliver bogen mere diskuterende. Et kapitel 

tager fat i evidenskravet og implikationerne for pædagogisk 

psykologi. Evidensbegrebet skitseres, hvorefter der med udgangspunkt 

i LP-modellen kritisk diskuteres, hvordan evidenskravet 

manifesterer sig i pædagogisk praksis. Kapitlet leverer 

flere overbevisende argumenter imod den tilsyneladende bredt 

Klaus NielseN og leNe TaNggaard 

PÆDAGOGISK 

PSYKOLOGI 

– en grundbog 

156 mm 110 mm 

Klaus NielseN, cand.psych. og 

ph.d., er professor på Psykologisk 

Institut, Aarhus Universitet. Klaus 

Nielsen forsker i samspillet mellem 

læring og social praksis, et interessefelt, 

som er udfoldet i hans ph.d. 

afhandling Learning af the Academy 

of Music as Socially Situated (1999) 

og i bogen Mesterlære – læring 

som social praksis (1999), som 

han har redigeret sammen med 

Steinar Kvale, samt i bogen Praktikkens læringslandskab 

som udkom i 2003. 

leNe TaNggaard, cand. psych. 

og ph.d., er professor i pædagogisk 

psykologi og leder af Center for 

Kvalitative Studier og vidensgruppen 

Qualitative Studies ved Institut 

for Kommunikation, Aalborg Universitet. 

Lene Tanggaard forsker 

i læring, kreativitet i skole og arbejdsliv 

og udvikling af kvalitative 

metoder. Hun har senest udgivet 

Fornyelsens kunst – at skabe kreativitet 

i skolen (2010), Kvalitative Metoder – en grundbog med 

Svend Brinkmann (2010), Uren pædagogik med Thomas 

Aastrup Rømer og Svend Brinkmann (2011), Følelser i ledelse 

med Claus Elmholdt (2011) og I bad med Picasso – sådan b 

liver du mere kreativ med Christian Stadil (2011). 

Bogdata 

Klaus Nielsen og Lene Tanggaard: ”Pædagogisk psykologi. 

En grundbog”. Samfundslitteratur, 2011. 286 sider. 298 kr. 

accepterede holdning, at forsknings- og evidensbaseret pædagogisk 

praksis i sig selv er en garanti for kvalitet. 

Bogen er afslutningsvis forsynet med nogle fine og pædagogiske 

lister over henholdsvis centrale personer, centrale begreber 

og centrale videnskabsteoretiske positioner. 

At kalde en bog for en grundbog forpligter! Som læser forventer 

man en bred og samlet introduktion til et felt. Kritisk kan 

det indvendes, at Nielsen og Tanggaard udelader mange pædagogisk-psykologiske 

teorier og emner fra deres grundbog. Der 

kunne have været mere fokus på specialpædagogisk praksis eller 

på fænomener som mobning eller marginalisering. At det alligevel 

er fuldt berettiget, at Nielsen og Tanggaard kalder deres bog 

en grundbog, skyldes, at den leverer et nuanceret og samlet 

overblik over et ellers meget fragmenteret felt. 

Og jeg vil derfor på det varmeste anbefale både studerende, 

praktikere, undervisere og andre interesserede inden for det 

pædagogisk-psykologiske felt at læse bogen. 

Thomas Szulevicz 


› DEBAT 

Offentlig støtte og liberalt erhverv 

N 

år talen blandt privatpraktiserende 

falder på ydernummerordningen, 

er det let at få engagerede 

reaktioner. Ligeså på Dansk Psykolog 

Forenings generalforsamling i 

marts 2010, hvor formanden fra talerstolen 

lovede, at aftalen skulle ses efter i 

sømmene med en tidssvarende revision 

til følge. 

På Selvstændige Psykologers generalforsamling 

i 2009 og november 2010 gik 

bølgerne også højt i forhold til ydernummerordningen, 

herunder om Selvstændige 

Psykologers Sektion skulle opsplittes i 

to, fordi vilkårene er så forskellige for de 

to grupper med og uden nummer. Forslaget 

om opsplitning blev nedstemt, og 

endnu en gang betonedes behovet og 

nødvendigheden af en revision af ordningen, 

indeholdende en overordnet nytænkning 

af, hvordan både ydernummerog 

ikke-ydernummer psykologer kan 

være i den samme sek tion og trække på 

samme hammel. 

Efter mere end to års debat havde vi 

håbet, at der var kommet en mere synlig 

tilnærmelse mellem de to grupper af 

selvstændige psykologer. Psykologforeningen 

er kørt videre i det én gang fastlagte 

spor og har forhandlet en ny overenskomst 

hjem med regionerne, som 

inddrager nye klientgrupper uden at have 

sikret sig konsensus herom i forhold til 

debatten på generalforsamlingerne. Den 

nye overenskomst blev vedtaget med 

overvældende flertal, men uden at psykologer 

uden for ordningen, som med den 

nye aftale får formindsket eksistensgrundlaget, 

kunne afgive stemme herom. 

Ville den nye aftale overhovedet være 

blevet vedtaget, hvis gruppen af selvstændige 

psykologer uden for ordningen også 

var blevet spurgt? 


Selvstændige psykologer uden for 

ordningen savner demokratiske rettigheder, 

dvs. at blive spurgt, før og efter at der 

er forhandlet ny overenskomst, som også 

vedrører os. Vi savner en centralt styret 

klar kommunikation og dialog med de 

forskellige grupper af privatpraktiserende 

i foreningen med det formål at regulere 

og formulere en klar sammenhængende 

politik, der kan varetage den samlede 

gruppe af privatpraktiserende psykologers 

interesser. Formulering af politik og 

retningslinjer for bæredygtig regulering 

af privatpraksisområdet, sådan at der 

sikres lige konkurrencevilkår. Herunder 

formulering af retningslinjer for adkomst 

til at arbejde inden for sygesikringsområdet. 

Aktuelt har 392 psykologer ansøgt 

om ca. 57 ydernumre. Det er et meget 

konkret udtryk for, at der eksisterer en 

betydelig restgruppe, og det høje antal 

viser, at det er blevet for svært at stå 

udenfor ydernummerordningen. 

Vores forslag er: 

1) Regulering af privatpraksisområdet 

gennem etablering af a) loft over indtjening 

under praksisoverenskomsten for den 

enkelte ydernummerpsykolog, b) mulighed 

for halve ydernumre, c) provenuet 

bruges til etablering af flere ydernumre. 

Dette vil øge klienternes mulighed for 

at udnytte sygesikringsordningen samt 

eliminere flaskehalse, idet den offentlige 

støtte til psykologbehandling vil blive 

bredt ud til flere privatpraktiserende 

psykologer. 

2) Regulering af praksiskandidat ordning 

med henblik på dels at sikre en bæredygtig 

balance mellem behandlingsopgaver 

og uddannelsesdel under sygesikringen, 

sådan at psykolog fagets legitimitet 

ikke undergraves, og dels at sikre at 

praksiskandidat ordningen ikke yderlige- 

re skævvrider de i forvejen ulige konkurrencevilkår. 

Vi foreslår derfor: a) retningslinjer for, 

hvor mange praksiskandidater der kan 

være på landsplan, at de maks. må have 15 

klienter om ugen under praksisoverenskomsten, 

at der skal være et minimum 

antal supervisionstimer om ugen til praksiskandidaten, 

b) retningslinjer for annoncering 

for at sikre klienterne et reelt 

grundlag at vælge psykologbehandling på, 

samt c) at samarbejdsparter på området 

skal informeres om, at praksiskandidatordningen 

er en uddannelsesstilling, der 

dermed også er en undtagelse i forhold til, 

at behandling med offentlig støtte udføres 

af ikke-autoriserede psykologer. 

En regulering af privat praksisområdet 

er blevet yderligere aktualiseret af 

forsikringsselskabernes offensive brug af 

lægehenvisninger, før end brugerne kan 

få hjælp via deres sundhedsforsikring. 

Vi har et stort ønske om, at det i år på 

generalforsamlingen vil lykkes at få en 

god debat om disse forhold og få samlet 

gruppen af selvstændige psykologer, så vi 

sammen kan finde en løsning, der er god 

for os alle. 

Arne Lyngby og Charlotte Morvad 

deBatindLÆg 

– må højst fylde en a4-side 

med enkelt linjeafstand. Indlæg, 

der forholder sig til navngivne 

personer eller grupper, vil blive 

forelagt den/de pågældende til 

eventuel kommentar. Sådanne 

indlæg kan altså ikke altid 

optages i det førstkommende 

nummer.

Kommentar: 

Jeg tillader mig at henvise til min kommentar 

til debatindlægget i sidste nummer 

af Psykolog Nyt. Som også indsenderne 

minder om, bliver der anledning 

for begge grupper til at drøfte spørgsmålene 

på sektionens generalforsamling. 

Køn på dagsordenen 

D 

ebatten fortsætter på baggrund af 

Frej Prahls artikel ”For mændenes 

skyld”, Psykolog Nyt 13/2011. 

Artiklens holdning var, at terapi i sin natur 

er kvindelig, hvad der udgør en barriere 

for, at mænd opsøger psykolog. 

I sit debatindlæg (P-Nyt 18/2011) 

henleder Finn Korsaa opmærksomheden 

på, at ophavsmændene til samtaleterapien 

rent faktisk er ophavsmænd. Det er 

mænd, der har udtænkt tankerne omkring 

samtaleterapi, javist. Men kan man 

deraf slutte, at terapi så nødvendigvis må 

være maskulin? Naturligvis ikke. Ligesom 

det ikke er maskulint at gå i kjoler, selv 

om de fleste kjoledesignere er mænd. 

Dertil kommer, at de fleste terapeuter 

er kvinder. Mandlige terapeuter forvalter 

muligvis samtaleterapien anderledes, gør 

den mindre ”samtaleopfordrende”. Jeg har 

fx hørt fra mandlige terapeuter, som med 

stort held har eksperimenteret med alternative 

”settings” for samtalen. Det konventionelle 

arkitektoniske setup, hvor 

klient og terapeut sidder over for hinan- 

Blot en enkelt ting: Det kan af indlysende 

grunde kun være medlemmer omfattet 

af en overenskomst, der har stemmeret, 

når overenskomsten fornys og 

eventuelt revideres. Der rejser sig helt 

vilde problemer, hvis vi tænker i alternativer. 

Dette uanset min forståelse for, at 

der naturligvis er dilemmaer. Disse di- 

den, er vildt angstprovokerende for de 

fleste mænd, så snart følelser er dagsordenen 

for mødet. En jobsamtale havde været 

en anden historie. 

Når det er sagt, bliver vi simpelt hen 

nødt til at være mere ambitiøse, hvis vi vil 

nå vores mandlige brødre. Vi kunne begynde 

med et erfaringskatalog, hvori alle 

terapeuter, der på den ene eller anden 

måde har med mænd at gøre, kan dele 

deres terapeutiske erfaringer. 

Dernæst må vi gå skridtet videre og 

opgive vores idé om behandling. Fordi 

behandling er enormt usammenhængende 

med en maskulin selvforståelse. 

Mit forslag lyder, at det mest oplagte 

sted at forsøge sig med et sådant ”ikkebehandlings”-initiativ, 

er på erhvervsuddannelserne, 

fordi: 1) De fleste elever på 

erhvervsuddannelsen er mænd, som har 

2) brug for hjælp: Frafaldet på EUD er 

langt højere end almindelige ungdomsuddannelser, 

hvilket blandt andet skyldes 

psykiske vanskeligheder. 3) Ordningen 

kan forholdsvis let implementeres på 

› DEBAT 

lemmaer må dog ikke overskygge, at der 

er langt flere vilkår, der binder de liberalt 

udøvende psykologer sammen, end der 

adskiller. 

Roal Ulrichsen 

EUD. 4) Ordningen bliver netop ikke 

behandling, men en obligatorisk del af 

uddannelsen. 

Her foreslår jeg, at vi etablerer nye 

studievejledninger, hvor studievejlederen 

er kombineret psykolog/studievejleder. 

Ansatser til en sådan ordning har jeg 

beskrevet i mit bachelorprojekt ”at vælge 

med vilje”, 2011. 

Vi bliver også nødt til at indse, hvordan 

psykologien har et medansvar for 

den stigende feminisering i samfundet. 

Ved at fremelske og videnskabeligt anerkende 

bestemte konflikthåndteringsmetoder 

(i vores tilfælde samtalen), dømmer 

man andre ude. Fak tum er, at kvinder i 

særlig grad behersker de former for konflikthåndtering, 

vi psy kologer blåstempler. 

Mændene bliver tabere. 

Fordi mændene behersker et andet 

sprog, som uretfærdigt bliver dømt ude 

som forkert. Vi ønsker ikke mændenes 

mere fysiske sprog. Fordi vi altid associerer 

det med hustruvold eller fysisk lemlæstelse. 

Vold bliver over én kam gjort til 


› DEBAT 

noget forfærdeligt farligt. Det er yderst 

uheldigt, for volden gemmer på potentialer, 

fordi den på mange måder er et vilkår. 

Jeg er selv opdraget ud fra et ikke -voldsperspektiv. 

Når det hele gik mig imod i 

skolen, lærte jeg at rumme de andres 

vrede. Hernæst fik jeg smarte bemærkninger 

med i skole, som skulle afhjælpe 

drillerierne. Lige lidt hjalp det. Så jeg 

rummede og rummede, til jeg sidst var 

ved at springe i luften. En dag sprang jeg 

så i luften. Som en rummelig, fredselskende 

lille dreng nu kan gøre det. Det 

blev ikke voldsomt, men jeg fik på en 

meget fysisk måde markeret over for en 

mobber, at min grænse altså var nået. 

Den grænse forstod han. Fordi jeg 

endelig talte hans konfliktsprog! Der var 

hverken gået skår af mig eller ham, tvært- 


imod var vores relation blevet tættere. Jeg 

er langt fra et enestående eksempel. Flere 

og flere drenge vil føle præcis det samme, 

fordi man i samfundet i al almindelighed 

og psykologien i særdeleshed er med til at 

diktere, hvordan man (ikke) bør konfliktløse. 

Vi må acceptere, at vold er en del af 

mænds og især unge drenges kommunikationsrepertoire. 

Og ikke være så bange 

for den. Det er vi desværre, og måske derfor 

har der været en tendens til at nedgøre 

denne udtryksform. Men vi slipper 

ikke for den. Enten rummer man den, 

som jeg gjorde, indtil man er ved at blive 

ædt op indefra. Eller også bliver den i det 

skjulte udtrykt langt mere perfidt. 

Af praktiske eksempler på dæmoniseringen 

af vold kan nævnes fænomenet 

amputeret virkelighed 

P 

sykologer har bidraget ved udarbejdelsen 

af en TERM-model, en 

efteruddannelsesmodel for læger, 

der er hentet i England. Den skal bruges 

af praktiserende læger til at stille liaisonpsykiatriske 

diagnoser, hvorved mennesker 

med nye sygdomme og overfølsomheder 

vil blive frataget retten til udredning 

af deres lidelser. I stedet skal de 

behandles med psykofarmaka og kognitiv 

terapi, som kan forværre deres lidelser, og 

de kan udsættes for tvangsbehandling for 

at få udbetalt sygedagpenge. 

Det er tilladt for læger at udøve et 

skøn uden for eget speciale, og nu er det 

praktiserende lægers tur til ikke blot at 

udøve et skøn, men at diagnosticere liaisonpsykiatriske 

lidelser. TERM-modellen 

giver angivelig redskaber, så læger kan 

diagnosticere somatiseringer og funktionelle 

syndromer ud fra et subjektivt kli- 

nisk skøn. Det er lægevidenskabeligt 

uholdbart, men læger er angiveligt usikre 

på nye overfølsomhedssygdomme, og 

Sundhedsstyrelsen har nedlagt det allergologiske 

speciale. Med TERM-modellen 

vil de praktiserende læger blive mindre 

belastet af denne patientgruppe. Reelt er 

der tale om fejldiagnosticering og fejlbehandlinger. 

Hvem har tilladt psykiatrisk 

diagnosticering uden for eget speciale, og 

er det i overensstemmelse med god læge- 

og psykologetik? 

Læger og psykologer ved for lidt om 

tidens multisystemlidelser, og der er brug 

for opdateret viden. Mon problemet bliver 

løst med en ny ”Vejledning om Funktionelle 

lidelser”, som har til formål at 

spare penge i kommuner, sundhedsvæsenet 

og på forsikrings- og pensionsområdet? 

Speciallæge Henrik Isager har netop 

udgivet bogen ”Blinde Pletter” – Om 

”ikke-voldelig” kommunikation, hvor 

girafsproget vinder over det primitive 

ulvesprog. Jeg er ikke i tvivl om, at man 

har gjort alt dette i bedste mening. 

Konsekvensen er alligevel, at mange børn 

og mænd er blevet, og bliver stadig, ofret 

på det ”ikke-voldelige” alter. 

Hvis vi er interesserede i at gøre en 

forskel må køn for alvor komme på dagsordenen. 

Især det mandlige køn, som 

(altid?) har været kraftig forsømt i psykologien. 

Vores værktøjskasse er mildest talt 

mangelfuld. Lige nu er vi en del af problemet. 

Hvis vi vil være en del af løsningen, 

må vi gøre tingene fundamentalt anderledes. 

Frej Prahl 

lægevidenskabens og sundhedssektorens 

amputerede virkelighed” på forlaget Hovedland. 

Også psykologer har en amputeret 

virkelighed vedrørende nye overfølsomheder 

som EHS, ElektroHyperSensitivity 

og MCS, Multiple Chemical Sensitivity. 

Miljøofre skal hverken diskrimineres 

eller fejlbehandles hos læger og psykologer. 

De har ret til udredning af deres lidelser 

og optimal behandling. Når belastende 

miljøfaktorer fjernes, så får mennesker 

med EHS og MCS det meget bedre. 

Fejlbehandling ud fra en amputeret 

virkelighed kan koste dyrt på lang sigt. 

Bente-Ingrid Bruun

RefeRat af 

foRRetnings - 

uDvalgsmøDe 

26. septemBeR 2011 

Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen 

og Arne Grønborg Johansen. Fra sekretariatet: 

Marie Zelander, referat. Afbud: Eva 

Secher Mathiasen på grund af barsel. 

1. Godkendelse af dagsorden. 

Dagsordenen blev godkendt. 

2. Godkendelse af referat. 

Der var ingen bemærkninger til referat 

af 12. møde i forretningsudvalget, 29. 

august 2011, som blev godkendt. 

3. Børne- og Familiepsykologisk 

Fagnævn. 

Forretningsudvalget godkendte, at 

Mathilde Sandager og Mariann Rugård 

Jensen indtræder som nye medlemmer af 

Børne- og Familiepsykologisk fagnævn. 

4. Gerontopsykologisk Fagnævn. 

Forretningsudvalget godkendte, at 

Iben Estrup Andersen indtræder som nyt 

medlem af Gerontopsykologisk Fagnævn 

efter Ingrid Lauridsen. 

Dorthe Olesen død 

P 

sykolog Dorthe Olesen, Ågerup 

ved Holbæk er pludselig død, blot 

44 år gammel. 

Hele livet var Dorthe et aktivt og 

engageret menneske, uanset om det var 

som psykologistuderende, som medarbejder 

eller leder i psykologfagligt regi. 

Efter uddannelsen som cand.psych. 

ved Københavns Universitet i 1993 blev 

hun ansat i Tølløse Kommune, hvor jeg 

lærte hende at kende. Allerede dengang 

som ret ung psykolog havde Dorthe markeret 

sig på ”sine” skoler og institu tioner. 

Det gode samarbejde i kommunalt 

regi medførte, at vi aftalte på et tidspunkt 

at ville etablere os som selvstændige psykologer 

sammen. Der gik ikke længe, fra 

ideen var skabt, til Dorthe havde besluttet 

sig for, at nu skulle hun være selvstændig. 

Sammen skabte vi i 2001 ”Psykologerne 

4.a. ”En af os”-projektet. 

Rie Rasmussen orienterede om projektet 

”En af os” om afstigmatisering af 

psykisk sygdom, og som ligger under 

Komiteen for Sundhedsoplysning. Dansk 

Psykolog Forening er blevet opfordret til 

at udpege en psykolog til følgegruppen, 

og Hospitalssektionen og Fagligt Selskab 

for Psykologisk Psykiatri er blevet bedt 

om i fællesskab at pege på en kandidat. 

Forretningsudvalget gav grønt lys til 

at den, som sektionen og selskabet peger 

på, kan udpeges til følgegruppen. 

4.b. Konference om psykologi. 

Roal Ulrichsen orienterede om, at 

EFPA og EU i fællesskab afholder en 

konference for EU parlamentarikere om 

psykologi. EFPA’s medlemsorganisationer 

er blevet bedt om at byde ind med relevante 

emner og oplægsholdere. 

Forretningsudvalget tiltrådte Roal 

Ulrichsens forslag om, at Danmark bidrager 

med undersøgelsen: ”Evaluering af 

ordning med psykologbehandling af personer 

med let til moderat depression” 

ved Fjorden” i Holbæk, hvor vi havde 

klinikfællesskab i flere år. 

Dorthe havde en usædvanlig evne til 

at være respektfuld over for andre på en 

sådan måde, at det, som var vigtigt for 

den anden, fik plads. Hun har sammen 

med sin mand haft flere plejebørn boende 

og brændte for at være i kontakt med 

og gøre en forskel for unge mennesker, 

som havde fået en skæv start på livet. 

Hun var også en dygtig supervisor for 

kommunalt ansatte støttepersoner, lærere 

og pædagoger på flere opholdssteder og 

specialskoler, bl.a. lærerne på specialskolen 

”Farmen”, og hun var psykolog for 

eleverne på opholdsstederne 

”Ousbjerggaard”, som samarbejdede med 

”Farmen”. Eleverne på disse institutioner 

er socialt belastede og psykisk syge unge. 

I 2008 fik hun tilbudt jobbet som 

› MØDER & MEDDELELSER 

som blandt andet Rita Fjeldsted står bag, 

samt at hun og Roal Ulrichsen deltager 

fra Dansk Psykolog Forening. 

4.c. NAC – personalia. 

Forretningsudvalget godkendte indstillingen 

fra UFU, om at Svend 

Brinkmann indtræder i NAC i stedet for 

Jens Kvorning. Forretningsudvalget kunne 

dog ikke tiltræde den anden kandidat, 

der var bragt i forslag, da denne ikke er 

psykolog. 

5. Bestyrelsesseminar, oktober 2011. 

Det aftaltes, at formanden, næstformanden 

og direktøren udarbejder program. 

6. Udkast til BM-dagsorden. 

Forretningsudvalget tilrettede bestyrelsesdagsordenen 

(15. møde). 

7. Eventuelt. 

Forretningsudvalgsmødet rykkes til 

25. oktober 2011. 

› MINDEORD 

behandlingsansvarlig 

leder for 

alle tre ovennævnteinstitutioner. 

Hun var 

med til at udvikle 

”Farmen” og 

de to opholdssteder 

i samarbejde 

med den økonomiske leder, og det har 

været en krævende opgave i sparetider. 

Skønt økonomien var stram, ville Dorthe 

ikke gå på kompromis med kvaliteten af 

institutionernes arbejde. Der var ingen, 

som var i tvivl om, at Dorthe altid var på 

de unges side og talte som deres ”advokat”. 

Alt, alt for ung er Dorthe nu død. Hun 

vil blive husket og savnet af mange. 

Annette Klink 

PRIVaTFOTO 


› MØDER & MEDDELELSER 

KReDse 

Kreds Vestsjælland 

› Fyraftenskomsammen 

For psykologer med arbejdsplads i Vestsjælland. 

Tirsdag 13. december 2012 kl. 17.00 i 

Psykologisk Klinik, Nytorv 13, 2. sal, 

Slagelse. Efter velkomst i Psykologisk 

Klinik Slagelse spiser vi en hyggelig middag 

på udvalgt restaurant i Slagelse. 

Alle psykologer med arbejdsplads i 

området for det gamle Vestsjællands Amt 

opfordres til at deltage i arrangementet – 

kom og mød psykologer fra forskellige 

typer arbejdspladser, og hør mere om, 

hvad din kreds kan tilbyde af kurser. Formålet 

med arrangementet er at net værke: 

Vi får mulighed for at høre om hinandens 

arbejdspladser, at dele frustrationer 

og glæder, at lære hinanden at kende, at 

hygge og snakke. 

Arrangementet er gratis inkl. forplejning, 

tilmelding dog nødvendig til psykolog@bodilbergofriis.dk 

senest tre dage før 

af hensyn til bordbestilling mv. 

Kredsstyrelsen, v/Heidi Jeppesen 

Kreds Aarhus 

› Arrangementer 2011-2012 

Temaeftermiddag 30. november 2011 kl. 

13.00-16.00: Supervision af andre faggrupper 

v/Benedicte Schilling, specialist 

og supervisor i børnefamiliepsykologi. 

Fyraftensmøde 8. december 2011 kl. 

16.00-18.30: Undersøgelse og udredning 

af voksne med en anden etnisk baggrund 

end dansk, v. cand.psych. /Lottesophia 

Gordon. 

Kursus 6.-7. februar 2012 kl. 9.00- 

16.00: Supervision af andre faggrupper v/ 

Benedicte Schilling. 

Fyraftensmøde 15. marts 2012 kl. 

16.00-19.00: Diagnosesamfundet v/Svend 

Brinkmann, professor i psykologi. 

For yderligere information. Se kredsens 

hjemmeside på www.dp.dk. 

Lottesophia Gordon 


Kreds Fyn 

› Foredrag: Unge i moderniteten 

Andet foredrag i en række holdes den 19. 

januar 2012 kl. 9-16 i Mødecenter Odense, 

Buchwaldsgade 48, Odense. Pris 500 

kr. Tilmelding: susanne@wichpsyk.dk. 

Emnet denne dag er: Unge i moderniteten 

– moderne mistrivselsytringer, 

identificering og intervention. Ved psykolog 

Ida Koch. 

Flere og flere store børn og unge reagerer 

med indadvendte symptomer, når 

livet bliver for svært. De går ´stille´ og 

diskret med deres problemer, har svært 

ved at række ud efter hjælp og har ofte 

meget lidt tillid til at hjælp hjælper. For 

nogle er den traditionelle psykologiske 

tilgang fremmed og ubehagsskabende. 

Hvordan ’spotte’ disse unge og hjælpe 

dem videre? 

Tilmeldingsfrist: 9. januar 2012. 

Susanne Wich 

selsKaBeR 

Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 

› Foredrag 

Brug pc-programmet Mplus til at lave 

psykologiske modeller – se demonstration 

af hvordan v/Jan Ivanouw. 

Psykologiske modeller handler om at 

opstille og afprøve sammenhænge mellem 

begreber. Der er to trin: 1. Begreberne skal 

måles. 2. Man skal undersøge, hvilke sammenhænge 

der er mellem de målte begreber. 

Man finder imidlertid i mange undersøgelser 

ikke de sammenhænge, som man 

ville vente, fordi det første trin ikke fungerer. 

Målinger er fejlbehæftede. Der er dels 

usystematiske fejl (støj), dels reagerer målemetoderne 

ofte også på andre faktorer 

end de ønskede. 

Med pc-programmet Mplus kan man 

gennemføre begge trin i en psykologisk 

undersøgelse. Hovedpunktet bliver demonstration 

af anvendelsen af Mplus. 

Interesserede kan medbringe egen bærbar 

pc. Læs mere fyldestgørende herom på 

www.forskningsmetode.dk. 

Tid og sted: Onsdag 7. december 2011 

kl. 19.30-22 i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. Gratis 

for selskabets medlemmer. Årligt kontingent 

er 100 kr. (50 kr. for studerende). 

Tytte Hetmar 

Dansk Psykodrama Selskab 

› Generalforsamling 

Selskabet indkalder til generalforsamling 

den 2. februar 2012 kl. 18.15 i Dansk 

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 

København Ø. Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Helle Gry Pedersen 

Fagligt Netværk for Konsultativ Metode 

i PPR 

› Debat- og temaeftermiddag & generalforsamling 

Tid og sted: 10. januar 2012 kl. 12-16 i 

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, København Ø. 

Vi har inviteret Ole Henrik Hansen, 

PhD-fellow, Aarhus Universitet, for oplæg 

og diskussion over temaet: Hvad er 

PPR’s mål og metoder i daginstitutioner, 

hvordan kan de udvikles? 

Ny forskning viser, at mange småbørns 

hverdag ikke møder de krav, som 

må stilles til et tilstrækkeligt stimulerende 

børnemiljø. Helt konkret har fx børn i 

nogle af de danske vuggestuer så lidt 

kontakt med voksne, at det vil gå ud over 

deres sprog. 

Arrangementet er gratis, tilmelding 

ikke nødvendig. Medlemmer af Netværk 

for Konsultativ Metode i PPR og andre 

interesserede kandidatmedlemmer i 

Dansk Psykolog Forening er velkomne. 

Arrangementet følges af generalforsamling 

i Fagligt Netværk for Konsultativ 

Metode i PPR kl. 16.30-18. Medlemmer i 

Netværket er velkomne til at deltage i 

generalforsamlingen. Dagsorden ifølge 

vedtægterne. 

Ingrid Busck

i øvRigt 

JoanSøstrenes Rådgivning i Aarhus 

› Temadag om vold og voldtægt mod kvinder 

Fredag 16. december 2011 kl. 10-16 på 

Aarhus Sygehus, Auditorium 1, Bygning 

4 Tage-Hansens Gade 2, Aarhus C. 

Program: Kl. 10.15: Behandling af 

mænd, der udøver partnervold v/Lone 

Algot Jeppesen, cand.psych., Dialog mod 

Vold. Kl. 11.45: Behovet for kvindekrisecentre, 

hvordan hjælper vi kvinder og 

børn? v/Lene Johannesson, sekretariatsleder, 

Landsorganisation af Kvindekrisecentre. 

Kl. 13.30: Traumeheling i kropsorienteret 

psykoterapi v/Marianne Dreyer, 

psykoterapeut og cand.pæd. Kl. 16.00: 

Afslutning. 

Se www.joan-soestrene8000.dk. 

Ingerlise Andersen 

Dansk Carl Rogers Forum 

› Åbent møde 

Fredag 6. januar 2012 kl. 13.30-17.00 

holdes åbent møde med temaet: ”Forskellene 

i opfattelser af Carl Rogers’ teorier 

om personlighed og psykoterapi”, v. cand. 

psych. Lisbeth Sommerbeck. 

Program: Der er tale om en fortsættelse 

af sidste møde, hvor der var så livlig 

drøftelse af oplæggets første punkter, at vi 

måtte udskyde drøftelsen af de sidste. 

Sted: ”Psyche og Eksistens”, Priorgade 

13 B, Sorø. Vi arrangerer transport til og 

fra stationen for deltagere, der kommer 

med tog. Meddelelse om ønske herom, 

med ankomsttidspunkt til Sorø Station, 

bedes givet til Allan Larsen, al@cpcp.dk, 

eller Lisbeth Sommerbeck, 57 80 11 60. 

Alle er velkomne, og deltagelse er 

gratis, bortset fra at man bedes lægge 40 

kr. i kassen til lidt at drikke og spise og til 

lokaleudgifter. 

Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck 

Kreds København- Frederiksberg 

› RUBRIKANNONCER 

Workshop: 

“Psychodynamic Trauma 

Therapy” 

v. Lutz Wittmann, PhD, MA 

Trauma has been a central concept for psychodynamic theory 

and practice for more than 100 years resulting in strong mutual 

influences between psychotraumatology and psychodynamic 

therapy. In this workshop, psychodynamic concepts and 

techniques will be illustrated avoiding school-specific terminology 

and evaluated for their evidence base. Prominent examples 

are the interaction of trauma and the personality of the trauma 

survivor and his relationship with the therapist. Using information 

from patient-therapist interaction for individually tailoring 

interventions and the role of therapists’ emotional reactions will 

be further topics. Large room will be given for participants to discuss 

cases of their own clinical work. Possibilities of integrating 

psychodynamic approaches into non-psychodynamic trauma 

therapy will be illustrated. 

Underviseren: 

Lutz Wittmann, PhD, MA. Department of Psychiatry and Psychotherapy. 

University Hospital Zurich, Zurich, Switzerland. Completed 

his MA in psychology at the University of Koblenz-Landau, 

Germany in 2001. In 2002 he was employed at the Department of 

Psychiatry and Psychotherapy of the University Hospital Zurich, 

Switzerland. Since that time, he received his PhD on psychopathology 

after accidental injuries at the University of Bern, and 

completed psychotherapy training at the Psychoanalytical Seminar 

Zurich. In summer 2008 he established the ISTSS Special Interest 

Group „Psychodynamic research and treatment“ which he 

has been chairing since. In 2009, he was awarded the Young 

Minds in Psychotraumatology Award by the European Society for 

Traumatic Stress Studies (ESTSS). In 2011 he was appointed psychological 

head of the outpatients trauma ward of the Department 

of Psychiatry and Psychotherapy of the University Hospital 

Zurich. In the same year, he was elected to the board of directors 

of the ESTSS. 

Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening under psykotraumatologi 

14.4.4.2.4. Valgfri del. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København 

Ø. Lokale 2A+B. 

Tid: Den 21. januar 2012 kl. 9.30-16.30. Vi begynder til tiden, og 

der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 9.15. 

Pris: Kr. 1200 inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline 

og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, 

såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med 

moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første 

dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. Bemærk den lave 

pris er baseret på, at vi alle hjælper til med det praktiske. 

Tilmelding: Senest torsdag 15. december 2011 kl. 18.00 til Louise 

Svendsen pr. mail: LS@LSRT.dk. Oplys: navn, e-mail og telefonnummer 

(fastnet + mobil), desuden arbejdssted og by, hvis du er 

ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør ’Lutz’ i emnefeltet på 

mailen. Der modtages kun individuelle tilmeldinger. Kredsmedlemmer 

har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse og selskaber 

er også velkomne. 



Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

afholder: 

Grundkursus i 

klinisk hypnose København 

EKSTRA KURSUS 

med cand.psych., specialist og supervisor 

i psykoterapi Inge Guldal 

Lørdag 25. februar kl. 10.00-17.00 og 

søndag 26. februar 2012 kl. 09.00-16.00 

i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø 

Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge 

hypnotiske teknikker i deres terapeutiske arbejde. 

Kursusform mv. 

Der vil blive tale om et intensivt kursus, hvor deltagerne bliver 

indført i de grundlæggende teknikker og metoder inden for klinisk 

hypnose. 

Kurset vil bl.a. omhandle: 

• Hypnosens historie 

• Hvordan og hvorfor hypnose virker 

• Det bevidste og ubevidste sind 

• Indikationer og kontraindikationer for brug af hypnose 

• Den terapeutiske relation 

• Hypnotiske induktionsteknikker 

• Brugen af suggestioner 

• Dehypnotisering 

• Selvhypnose 

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen 

i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk 

specialistuddannelse med 12 timer under 11.4.4.2.2. 

Psykopatologi specialist uddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3. 

Underviser 

Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag 

sig. www.ingeguldal.dk 

Hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt. 

Praktisk 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. 

for ikke-medlemmer inkl. frokost. Rabatpris for grund-og fortsættelseskursus: 

5.500 kr. for medlemmer af selskabet. 6.600 kr. for 

ikke-medlemmer. 

Kære psykolog, betal 200 kr. i medlemskab og 5500 kr. for del 1 

og 2, det er billigst for dig. 

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720 

eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com. 

Tilmeldingsfrist: Mandag 23. januar 2012. 

Deltagerantal: Max. 15. 


Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

afholder: 

Fortsættelseskursus i klinisk 

hypnose København 

EKSTRA KURSUS 

med cand.psych., specialist og supervisor 

i psykoterapi Inge Guldal 

Lørdag 28. april kl. 10.00-17.00 og 

søndag 29. april 2012 kl. 9.00-16.00 

i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø 

Kurset henvender sig til psykologer, der har taget grundkurset, 

og som gerne vil lære at bruge hypnotiske teknikker i deres terapeutiske 

arbejde. 

Kursusform mv. 

Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer 

og praktiske hypnoseøvelser og supervision. Aktiv multisensorisk 

undervisning, hvor deltagerne selv er meget med og på 

– hypnotisk indlæring. 

Kurset vil bl.a. omhandle: 

• Fordybelse i teori og praktik fra grundkurset 

• Nye induktions- og fordybelsesmetoder 

• Ideomotorisk respons 

• Direkte og indirekte suggestioner 

• Posthypnotiske suggestioner 

• Brug af hypnose i det kliniske arbejde 

• Hypnoseterapi 

• Personlig stil og egne forslag/scripts 

• Evaluering 

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen 

i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. 

Psykopatologi specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3. 

Underviser 

Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag 

sig. www.ingeguldal.dk 

Hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt. 

Praktisk 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. 

for ikke-medlemmer inkl. frokost. Rabatpris for grund-og fortsættelseskursus: 

5.500 kr. for medlemmer af selskabet. 6.600 kr. for 

ikke-medlemmer. 

Kære psykolog, betal 200 kr. i medlemskab og 5500 kr. for del 1 

og 2, det er billigst for dig. 

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org. under menupunktet ”Kursustilmelding” 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720 

eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com. 

Tilmeldingsfrist: Mandag 26. marts 2012. 

Deltagerantal: Max. 15.

Dansk Psykodrama Selskab 

inviterer til 2 dages workshop 

Den 03.02.-04.02.2012 med 

Eduardo Verdu, Leder af Norsk 

Psykodrama Institut 

Forbudte Følelser 

I vores spejlbilleder er vi søde, generøse, glade, tolerante og 

åbne! Intet had og prestige-jag, ingen kynisme, hån, fordomme, 

dømmesyge eller jalousi får lov at blive synlig… Man vil jo gerne 

elskes! Dette kræver en stor personlig disciplinering af de forbudte 

følelser hos hver enkelt af os. Vi vil hverken tage ejerskab af – 

eller vise – det forbudte. Samtidig er vi kollektivt fascinerede af 

vold igennem nyhedsformidlingen og underholdningsindustrien. 

Verden er præget af konflikt, og fængslerne er fulde af dem, der 

ikke klarede at holde det stygge borte… Hvordan ville verden se 

ud, hvis vi ikke fornægtede de forbudte følelser, men mødte had 

og foragt, menneskelig desperation – også vores egen – med 

barmhjertighed? 

Eduardo Verdu er 3. generations psykodramatiker. Han evner det 

klassiske psykodrama (Moreno) og er samtidig en fornyer inden 

for feltet. Han arbejder på én gang empatisk, dynamisk, kreativt 

og velstruktureret med stor respekt for vigtigheden af rammerne 

og etikken i det terapeutiske arbejde. Eduardo har gode og legende 

warm-ups. 

Eduardo har været gæst i Dansk Psykodrama Selskab flere gange 

med stor succes og tilslutning. Han er T.E.P. i psykodrama, leder 

og hovedpsykodramalærer på Norsk Psykodrama Institut, bachelor 

i systemisk familieterapi. Han holder psykodramaworkshops 

over det meste af Europa. 

Workshoppen finder sted: Fredag den 3. februar 2012 kl. 10-18 

og lørdag den 4. februar 2012 kl. 9-16. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København 

Ø. 

Pris: For medlemmer inkl. frokost, kaffe/te/kage samt morgenmad 

lørdag 975,00 kr., 1300,00 kr. for ikke-medlemmer. 

Medlemskab: 150,00 kr. 

Tilmelding sker ved betaling til Dansk Psykodrama Selskab: 

Konto i Lån & Spar Bank: 0400-4012612325. 

Sprog: Eduardo taler et letforståeligt norsk. 

Merit: 12 timer under tilvalg E, psykoterapi/gruppepsykoterapi. 

Max 20 deltagere. 

Hurtig tilmelding anbefales! 

Stort lokale ledigt 

midt i Svendborg 

Vi er 2 psykologer, som søger 

en 3. til deling af et repræsentativt 

lejemål på 204 m 2. 

Ring og hør nærmere: 

Louisa Henningsen & 

Lene Wester : 

4025 2150 / 6220 1096 

2-3 gode lokaler 

i nyindrettet lægeklinik 

centralt i Århus 

udlejes til psykologer. 

Fælles venteværelse, 

patienttoilet og køkkenalrum 

. Gode adgangs- og 

parkeringsforhold. 

Kontakt: 

kristiansandvej@dadlnet.dk 

tlf. 50 51 51 72 

efter klokken 16. 

v/psykologerne v/psykologerne Lene Iversen, Lene Peter Iversen, Rasmussen, Peter Lone Rasmussen, Husby og Lone psykiater Husby Bodil og psykiater Andersen Bodil Andersen 

København Centrum 

—————————————————————————————— 


Intensivt internat med mulighed for fordybelse 

Mindfulness Baseret Kognitiv 

Terapi / Stressreduktion – 

Kreta – Danmark 

Mindfulness-træneruddannelse, trin 1, 2 og 3 

eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære 

mindfulness? 

(Trinene kan tages uafhængigt af hinanden) 

Kognitiv Center Fyn udbyder på 9. år kurser i Mindfulness-baseret 

kognitiv terapi / stressreduktion med psykologerne Lene Iversen, 

Peter Hørslev Rasmussen og speciallæge i psykiatri MSc Bodil 

Andersen. 

Målgruppe: 

Psykologer, læger og tværfagligt sundhedspersonale. 

Kreta: 

Sted: www.eloundabluebay.gr (3 stjernet hotel 200 m. fra vandet, 

eneværelser med udsigt til hav og bjerge). 

Trin 1: 19.04 - 26.04.2012: Formål: At lære metoden og bruge den 

på sig selv. 

Trin 2: 04.10 - 11.10.2012: Formål: At lære at træne/ lave kurser for 

andre – for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation 

svarende til Trin 1. 

Kerteminde: 

Trin 1 A (4 dage): 28-29/2 + 14-15/3 2012. 

Trin 1 B: 19- 20/9 + 31/10-1/11 2012. 

Trin 2 A (5 dage): 7-8/3-2012 + 4-6/6-2012. 

Trin 2 B (5 dage): 11-12/3-2013+8-10/4-2013. 

TRIN 3 – Helnæs, Fyn: 

Trin 3 (4 dage): 11-14/6 2012. 

For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure: 

www.kognitivcenterfyn.dk 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

550 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 

Vil du vide mere om uddannelse til 

EMDR terapeut: 

klik ind på www.EMDRUddannelsescenter.dk eller på www.EMDR.dk 

Næste grundkursus er den 2. til 4. februar 2012. 


2 gode tilbud 

til næsten færdige og nyuddannede psykologer 

Vi anbefaler, at du melder dig til begge kurser, da de 

supplerer hinanden. (Kurserne gentages hvert halve år) 

Kandidatkursusdage: 

Ny i jobbet 

2 sammenhængende kursusdage, hvor du bliver indført i de forhold, 

som du bør kende, når du starter på arbejdsmarkedet. 

Kurset omhandler, hvad du bør vide om: 

• Hvordan vi kan hjælpe dig i din start på arbejdsmarkedet 

• Løn- og ansættelsesforhold 

• Efteruddannelse som autorisation og specialistuddannelse 

• A-kasse- og pensionsforhold 

• Psykologers faglige etik 

• Arbejdspladsens krav til en nyuddannet psykolog 

Hvor og hvornår: 

Kurset afholdes 2 gange, henholdsvis i København og Aarhus 

KØBENHAVN: 9. og 10. januar 2012, kl. 9.30-15.30. 

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. 

AARHUS: 23. og 24. januar 2012, kl. 9.30-15.30 

Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, Aarhus C. 

Tilmelding og praktisk: 

For medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Deltagelse er gratis. 

Der vil blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/te. 

Morgenmad serveres ½ time før kursusstart. 

Tilmelding nødvendig senest 2. januar 2012 til kurset i København 

og senest 16. januar 2012 til kurset i Aarhus. Følgende oplysninger 

er nødvendige: 

Navn • Adresse • Telefon • Medlemsnr.• Kandidatstatus (færdig 

kandidat eller mangler under/over 3 måneder af studium) • Ønske 

om deltagelse i København eller Aarhus. 

Tilmelding til: Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk. 

Kurset ledes af konsulenterne Jytte Andersen og Tine Andresen. 


Jobsøgningskurser: 

Kom gennem nåleøjet 

1 kursusdag i jobsøgning, hvor alle jobsøgningens processer 

gennemgås, og hvor du får feedback på din ansøgning og cv. 

Kurset omhandler, hvad du bør vide om: 

• Forskellige måder at søge job på 

• Hvordan skriver man en god ansøgning og et cv 

• Feedback på din ansøgning og cv i mindre grupper 

• Hvad er vigtigt i jobsamtalen, hvad gør du? 

Hvor og hvornår: 

Kurset afholdes 4 gange: 2 gange i København og 2 gange i Aarhus. 

KØBENHAVN: torsdag 23. februar 2012 eller fredag 24. februar 

2012, kl. 9.00-15.30. Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 

København Ø. 

AARHUS: mandag 20. februar 2012 eller tirsdag 21. februar 2012, kl. 

9.00-15.30. Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, Aarhus C. 

Tilmelding og praktisk: 

For medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Deltagelse er gratis. 

Der vil blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/ 

te. Morgenmad serveres ½ time før kursusstart. 

Tilmelding nødvendig senest 10. februar 2012 med følgende oplysninger: 

Navn • Adresse • Medlemsnr. • Kandidatstatus (færdig kandidat 

eller mangler under/over 3 måneder af studium) • Ønske om 

deltagelse i København eller Aarhus med angivelse af kursusdato. 

Tilmelding København til Mette Binding, mbi@dp.dk, og Aarhus 

til Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk. 

Kurset ledes af konsulenterne Jytte Andersen og Tine Andresen. 

NB. Det en forudsætning for deltagelse, at du senest 8 dage før kurset 

har mailet et udkast til en ansøgning og cv til en stilling. 

NB: Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forvisning af originale transportbilag 

i forbindelse med transport fra Aalborg til Aarhus.

Narrativ 

Familieterapi 

Workshop 

Narrativ 

Autorisations 

gruppe 

for nye psykologer 

14 dage - 86 timer 

Start 1 Februar 2012 

København 

Uddannelses 

forløb 

Tværfagligt basisår 

18 dage 

Start februar 2012 

København 

Deleuze 

& praksis 

Workshop 

1 dag 

7 juni 2012 

København 


Narrativ 

Supervision 

workshop 

2 dage 

20 - 21 september 2012 

København 

www.annesaxtorph.dk 

Ordre nr. 02958 • JOKI • 11.11 

NARRATIVEPERSPEKTIVER 

Konsultation Supervision Workshops Træning 

København - Helsingør - Århus 

2 dage 

24 - 25 januar 2012 

København 

annesaxtorph@gmail.com | Mobil 22160065 

BØRNEPSYKOLOGISK 

SPECIALISTUDDANNELSE 

VIA University College i Holstebro udbyder igen 

temaer i relation til Psykologisk specialistuddannelse: 

Autismespektret og børnepsykiatriske lidelser 

som en del af Det fælles børnemodul i foråret 2012 

Flere moduler i relation til psykologiske undersøgelsesmetoder 

udbydes ligeledes i foråret 2012. 

Ovenstående er godkendt af Børnepsykologisk 

Fagnævn. 

Læs mere på www.viauc.dk/videreuddannelse 

eller kontakt os på telefon 87551957 / 87551960 

www.viauc.dk/videreuddannelse 

Narrative 

Børnegrupper 

Workshop 

2 dage 

11-12 april 2012 

København 

Forskning og formidlingskursus 

Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU 

Tid og sted: 

Odense, kl. 9-16, 7 dage: 26-27/1; 27-28/2; 10-11/3 og 24/5 2012. 

Formål: 

At give deltagerne en sådan viden i forskningsmetodologi, at de er i 

stand til at vurdere empiriske undersøgelser, at foretage systematisk 

litteratursøgning og at undersøge, analysere og beskrive en 

faglig problemstilling på basis af et systematisk indsamlet materiale. 

Form: Foredrag, opgaver, læsning, diskussion, fremlæggelse, udarbejdelse 

af eget projekt, vejledning, gruppearbejde. 

Mål: 

Udarbejdelse af en skriftlig opgave eller lignende inden for et 

specialespecifikt område på postgraduat, videnskabeligt niveau. 

Undervisere: 

Ask Elklit og medarbejdere ved Videnscenter for Psykotraumatologi. 

Godkendelse: 

Kurset opfylder kravene til Specialistuddannelsen 

Tilmeldingsfrist: 20. januar 2012. 

Pris: Kr. 9.500,-. 

Tilmelding og nærmere oplysning: 

aelklit@health.sdu.dk; Tlf. 65 50 23 20. 



! 

10 dages intensiv uddannelse i 

Nordiske børne- og ungdomspsykoanalytikere 

Dialektisk Adfærdsterapi 

tilbyder kursus i 

med professor Alan Fruzzetti 

Forskning og formidling 

Start i januar 2011. 

I tilknytning til kurset ’Begreber og metode i psykodynamisk børne- og 

Uddannelsen er godkendt af 

ungdomspsykoterapi’ er der undervisning i kvalitative og kvantitative forsk- 

Dansk Psykolog Forening med henblik på specialistuddanningsmetoder (18 timer) samt mulighed for at få vejledning i forbindelse med 

nelsen med 30 timers teori og 30 timers live-supervision. 

at skrive en opgave (42 timer) og at få den eksamineret. Kurset er godkendt 

af fagnævnene i Dansk Psykolog Forening. Deltagelse i børnepsykoterapikur- 

Se www.casper-aaen.com for mere information. 

set er ingen forudsætning for at deltage i kurset i Forskning og formidling, 

men kan også tilbydes dem, som ønsker at skrive opgave inden for voksenområdet. 

Kurset ’Begreber og metode i psykodynamisk børne- og ungdomspsykoterapi’ 

KROP OG NARRATIVITET 

er godkendt af Børnepsykologisk Fagnævn: 6.4.4.2.2 Psykologiske undersø- 

Autorisationsgruppe Aarhus 

gelsesmetoder (18 timer) og 6.4.4.2.3 Psykoterapeutiske metoder (78 timer) 

Ny gruppe starter fredag den 6. februar 2012. 

og Psykoterapeutisk Fagnævn: 12.4.4.2.2 Grundlagsteori og klinisk teori (90 

timer). Se www.gudrun-bodin.dk. 

Læs mere på www.psykologkirsten.dk under Nyheder. 

Lærere og eksaminatorer er: 

Susanne Mathiasen 

Kirsten Børsting 

Rolf Sandell, psykoanalytiker i Svenska Psykoanalytiska Föreningen. Profes- 

Cand.psych. 

Cand.pæd.psych. 

sor emeritus i klinisk psykologi, Linköpings universitet. Visiting professor, 

Specialist i børnepsykologi 

Autoriseret 

University College London, Department of Psychology, Psychoanalysis Unit. 

Supervisor i børnepsykologi på speci- International diplomuddannelse i 

Bo Sigrell, Ph. Dr., psykoanalytiker i Svenska Psykoanalytiska Föreningen. 

alistniveau 

narrativ terapi v/Maggie Carey, 

Professor ved Stockholms universitet i i forskningskurset klinisk psykologi. 

Terapeutisk uddannelse ved Specular, Narrative Practices Adelaide 

Anders Zachrisson, Fil. lic. specialist i klinisk psykologi med psykoterapi, 

Aarhus 

børne-, ungdoms- og voksenpsykoanalytiker i Norsk Psykoanalytisk Forening. 

Tlf.nr. 2360 9516 

Tlf.nr. 5056 9932 

Lektor ved Oslo universitet. 

susannemathiasen@hotmail.dk kirsten@psykologkirsten.dk 

Pris: Kr. 14 000. 

Sted: Nordisk kursuscenter og lejrskole, Hillerød, www.hillerodhostel.dk 

Tilmelding inden den 1. februar 2012 til gudrun-bodin@mail.dk. 

Supervisionsgrupper 

Hvidovre eller Helsingør 

www.psykologerne-paa-vaerftet.dk 

Tid: januar - juni 2012 

Periode: Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timer 

Start: Fredag d. 13. januar 2012 

Pris: 2 rater a 10.000 kr. 

Deltagerantal: 3-5 

Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 21. december 2011 

Åben supervisionsgruppe 

Tid: 1. onsdag i hver måned kl. 13-17 

Deltagerantal: 3-8 

Pris: Kr. 5.500 for 5 gange (20 timer) 

Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi. 

Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi, 

supervisor i klinisk børnepsykologi. 

Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseretog 

narrativ terapi og supervision. 

Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21 - også for individuel 

supervision. 

Supervision tilbydes Aarhus 

individuel og/eller gruppe 

Lokaler til leje - 90 kr./timen. 

Anne Bovbjerg 

www.phuset.dk 

Tlf. 20 47 46 21 

Tlf. 2214 4180 

annebovbjerg@gmail.com 

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

NÅR DU SØGER JOB 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes 

henvendelse foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via 

telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved 

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og 

individuelle interesser. 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet 

have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne 

stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal 

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen 

uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod 

foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. 

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog 

Forening’s forhandling er afsluttet. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation 

eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller 

relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette 

henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så 

vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende 

stilling, før en forhandling er afsluttet. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig 

med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. 

Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette 

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles 

individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende 

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv 

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde 

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, 

ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. 

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten 

skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til 

forhandling@dp.dk: 

• Stillingsopslaget. 

• Din ansøgning. 

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste). 

• Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget 

af dig til stillingen. 

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ 

din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning 

om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 

› STILLINGSANNONCER 

Psykolog 

til Psykiatrien Øst, Roskilde 

Vil du være med til at starte et nyt opsøgende 

team med tidlig opsporing af psykose? 

Region Sjælland, Psykiatrien Øst søger en 

psykolog 01.01.12. 

Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk, 

Job og karriere - quicknr. 8603 

www.regionsjaelland.dk 


Center for Voldtægtsofre, AUH 

et arbejde med hjerne og hjerte 

forhandling@dp.dk 

Med tiltrædelse snarest, dog senest den 1. februar 

2012, søger vi en psykolog til et projekt med individuel- 

og gruppeterapi til unge mellem 13 og 24 år, der har 

været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Stillingen 

er en toårig projektstilling på 30 timer ugentligt. 

Der vil evt. være mulighed for fuldtid. 

Nærmere oplysninger fås ved psykolog Rikke Bak på 

78 46 48 35. Se www.voldtaegt.dk for mere information 

om Center for Voldtægtsofre. 

Ansøgningsfrist 4. december 2011. 

midtjob 

.dk 




Axess Medica er en del af Transmedicagruppen, der driver klinikker 

og sygehuse i Norden inden for specialerne øjenkirurgi, reumatologi, 

rehabilitering, reuma- og ortopædkirugi, neurorehabilitering 

og psykosocial rehabilitering af cancerpatienter. 

Axess Medica driver klinikker i forskellige samarbejdsformer i Norden 

og udvider aktuelt inden for psykiatrien i Danmark. Vi har fokus 

på høj kvalitet og kontinuerlig udvikling af vores virksomhed og har 

en stærk driftskultur baseret på den gode dialog. 

I forbindelse med udviklingen i Danmark søger Axess Medica selvstændige 

praktiserende psykologer i hele region Midtjylland med 

fokus på et samarbejde inden for det børne- og ungdomspsykiatriske 

område, som er lægeligt ledet. Der planlægges samarbejde i 

team. 

Samarbejdet vil omhandle følgende: 

• Undersøgelsesopgaver 

• Gennemførelse af test 

• Netværksmøder 

• Samtaler med børn og forældre 

• Behandlingsforløb 

Vi søger specielt efter: 

• Børne- og ungdomspsykologer 

• Neuropsykologer 

• Specialist psykologer 

Hvem er du? 

• du er autoriseret psykolog 

• du har klinisk erfaring inden for Børne- og ungdomspsykologi 

• du er ansvarsbevidst, beslutsom og arbejder selvstændigt 

• du har erfaring med supervision 

Vi forventer, at du: 

• er indstillet på og har erfaring med tværfagligt samarbejde med 

forskellige faggrupper 

• arbejder effektivt 

• har gode formuleringsevner, både skriftligt og mundtligt 

• er fleksibel i forhold til arbejdstilrettelæggelse 

For mere information, 

kontakt Jonas Waldeland på tlf. +45 41 85 18 05. 

Ansøgning sendes: 

Mail: jwa@transmedica.dk 

Post: Transmedica A/S, Vesterbrogade 6 D, 6. , 1620 København V. 

Ansøgninger behandles løbende. 



Dagbehandlingsskolen 

Fyrtaarnet 

søger en fuldtidspsykolog 

Dagbehandlingsskolen Fyrtaarnet er en del af Behandlingsskolerne. 

Fyrtaarnet er et miljøterapeutisk behandlingstilbud, hvor undervisningen 

er en integreret del. Aktiviteter i hverdagen veksler med 

særlige behandlingsaktiviteter. Der er endvidere mulighed for individuel 

terapi til børn, forældre, familieterapi, parterapi og forældrerådgivning. 

Psykologen har ansvaret for behandlingsopgaven for alle 28 børn. 

Børnene er diagnosticeret primært med autismespektrumforstyrrelser 

med comorbiditet. Børnene på Fyrtaarnet visiteres via SOF/PPR, 

der er vores primære samarbejdspartnere. Endvidere bestrider 

psykologen en ledelsesmæssig opgave af institutionen i tæt samarbejde 

med skoleinspektøren. Man skal i sin funktion være forberedt 

på samarbejde med psykiater og sygeplejerske samt være positivt 

indstillet i forhold til behandling med medicin ordineret af lægefagligt 

personale. 

Vi ønsker en psykolog, der har/der er 

• Autorisation 

• Cand.psych. eller cand.pæd.psych. 

• Har stor erfaring med ADHD og Autismespektrumsforstyrrelser 

• Flair for tværfagligt og teambaseret samarbejde/ledelse 

• Fleksibel, samarbejdsorienteret og tydelig 

• Kan omsætte psykologisk viden til en pædagogisk praksis 

• Har interesse for og erfaring med børn med neuropsykologiske 

og familiemæssige problemstillinger. 

• Som psykolog har lyst til aktivt at arbejde med børnene og personalet 

i praksisfeltet. 

• Er tydelig og præcis i sin kommunikation. 

• Kan fungere i en hierarkisk struktur, samt at kunne præstere i en 

til tider stresset hverdag. 

• Fleksibel og tilgængelig, når der er brug for en i forbindelse med 

akut opståede problemstillinger. 

• Erfaring med specialundervisning i forbindelse med ADHD/ 

Autisme 

• Erfaring fra PPR eller lignende arbejde. 

• I stand til at komme med forslag til interventioner i forhold til 

praksisfeltet, selvom problemstillingerne er meget komplekse. 

Vi tilbyder: 

• Tværfagligt samarbejde 

• Supervision 

• Afvekslende og spændende arbejdsopgaver 

• Deltagelse i tværfaglige behandlerkonferencer 

• En innovativ arbejdsplads med udviklingsmuligheder 

• Videreuddannelse i forhold til specialistuddannelse 

• En krævende arbejdsplads både på det intellektuelle og personlige 

plan 

Ansættelsen: 1. februar 2012. 

Ansøgningsfrist: 12. december 2011. 

Ansøgningen sendes til: 

Leder af Behandlingsskolerne Iben Friis-Hansen, Linde Allé 53, 2720 

Vanløse eller på mail: Iben@behandlingsskolerne.dk. 

Henvendelser vedr. stillingen kan rettes til 

chefpsykolog Mads-Frederik Damgaard på tlf.: 22 80 38 70 eller 

chefpsykolog Rie Ørskov på tlf.: 23 42 20 18. 

forhandling@dp.dk

Genopslag 


søges til Børne- og Ungehuset 

Mælkebøtten i Nuuk 

Er du til udfordringer, problemløsninger og udvikling inden for 

børne- og ungeområdet, så læs videre. 

Den selvejende institution Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i 

Nuuk udvider aktiviteterne omkring hjælpen til socialt udsatte 

børn og unge og søger derfor en psykolog på fuld tid og med 

snarlig tiltrædelse. 

Børne- og ungehuset Mælkebøtten er en kombination af et kreativt 

værested for alle børn og unge og et krisecenter for socialt 

udsatte børn og unge. Der kan i alt bo 9 børn i krisecentret. Derudover 

er der tilknyttet en bo-enhed med plads til 6 anbragte 

børn. 

Psykologen har ansvaret for at medvirke i udviklingen af Mælkebøtteorganisationens 

psykologrådgivning, så de sociale og psykologiske 

problemstillinger i Mælkebøtten og bo-enheden tilgodeses, 

og der findes hensigtsmæssige løsninger for både børn forældre 

og personale. 

Læs det fulde stillingsopslag og jobbeskrivelse på www.mb.gl 

TR. Annette Broberg, anro@sermersooq.gl 

Er du vores nye praksiskandidat? 

Neuropsykologisk Klinik i Horsens søger pr. 15. februar 2012 en psykolog, der som 

led i sin videreuddannelse vil være praksiskandidat hos os. Som praksiskandidat i 

vores klinik vil du opnå erfaring i privatpraksis med henblik på autorisation. 

Vi tilbyder en 1-årig ansættelse på fuld tid inkl. forberedelse, udarbejdelse af journaler 

m.m. 

Du kommer til at indgå i en velfungerende klinik i stor udvikling med fire kollegaer 

omkring dig. Klinikken ligger i skønne lokaler centralt i Horsens midtby, få minutters 

gang fra banegården. 

Dit arbejdsområde vil primært være inden for det kliniske felt, og du vil hovedsageligt 

skulle varetage samtaler med voksne og unge klienter gennem sygesikring. I klinikken 

laver vi desuden undersøgelser, hvilket du har mulighed for at få indblik i. Du 

må derfor også gerne interessere dig for testning/psykologisk udredning. 

Udover dit arbejde med klienterne vil du få et bredt kendskab til andre arbejdsområder 

i klinikken - administrative og organisatoriske etc. 

Vi forestiller os, at du: 

◊ er et empatisk og socialt menneske med humoristisk sans 

◊ involverer dig i vores arbejdsplads og tager konstruktiv del i hverdagen 

◊ udviser ansvarlighed og respekt og har en høj etik i forhold til dine klienter og din 

arbejdsplads 

◊ har klinisk erfaring eller anden relevant arbejdserfaring 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit cv. 

Ansøgningsfristen er mandag den 19. december 2011. 

Du kan sende din ansøgning til: 

Per Bernth Jensen 

Neuropsykologisk Klinik 

Løvenørnsgade 1B, st. 

8700 Horsens 

eller via mail til rakel@neuropsykologiskklinik.dk 

Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 6. januar 2012. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 86 11 80 00. 


Teamleder til TUBA 

• Vil du være med til at gøre en forskel for unge, 

der er vokset op i alkoholfamilier? 

• Vil du være en del af et stærkt team, der sammen 

skaber et unikt tilbud til de unge. 

• Brænder du for teamledelse i en terapeutisk 

organisation? 

Så læs hele jobopslaget på www.tuba.dk/tubajob 

Arbejdsstedet er i Århus eller Aalborg. 

Ansøgningsfrist: 5. december 2011 kl. 12. 

Mener du, at familien er central for unges udvikling? 

Og har du lyst til at arbejde i en evidensbaseret behandlingsramme? 

Familie- & 

evidenscenter (Fec) 

søger 

TUBA DANMARK 

www.tuba.dk 

TERAPI & RÅDGIVNING FOR UNGE DER ER BØRN AF ALKOHOLMISBRUGERE 


Familieterapeuter 

Familie og Evidens Center Familie- og Evidenscenter Danmark (FEC) er 

en privat organisation med ca. 15 fastansatte medarbejdere, der ligger 

i København NV. Vi ønsker at fremme evidensbaseret socialt arbejde til 

gavn for børn, unge og familier. Dokumentation, mål og kvalitetssikring 

er derfor vigtige og værdsatte ord i vores daglige arbejde. 

Vi arbejder såvel med Multisystemisk Terapi (MST) og Multidimensional 

Treatment Foster Care (MTFC), hvor målgruppen er udadreagerende 

unge mellem 12 og 17 år. Den unges forældre, familie og familiens netværk 

er centrale fokuspunkter i vores arbejde for at hjælpe den unge 

ud af kriminalitet, misbrug, skoleproblemer, konflikter og en antisocial 

vennekreds. 

Vi er specialiseret i evidensbaseret familiebehandling og leder efter 

2 familieterapeuter til vores MST-teams. En uddybende stillingsprofil 

finder du på vores hjemmeside www.fec-dk.dk. Men kontakt også gerne 

Henrik Luplau på tlf. 2063 0189 eller e-mail hl@fec-dk.dk, hvis du er 

interesseret i supplerende oplysninger. 

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk 



Psykolog med 

teamkoordinatorfunktion 

søges i Pædagogisk 

Psykologisk Fagenhed, 

Børn & Familie, 

Ringkøbing-Skjern 

Kommune 

Vi søger en psykolog med teamkoordinatorfunktion for 

psykologer og pædagogiske udviklingskonsulenter. 

Stillingen er på 37 timer ugentlig, hvor teamkoordinatordelen 

udgør ca. halvdelen af det ugentlige timetal. 

Som teamkoordinator har du det faglige ansvar for drift og 

udvikling i teamet, og vil være en del af et ledelsesteam med 

to andre teamkoordinatorer samt fagleder. 

Det fulde stillingsopslag kan læses på Ringkøbing-Skjern 

Kommunes hjemmeside www.rksk.dk. 



Praksiskandidatstilling tilbydes 

I velfungerende psykologpraksis i Herlev tilbydes praksiskandidatstilling 

i 1 år med start d. 1.01.2012 – eller snarest derefter. 

2 timers ugtl. supervision. 

Du vil blive stillet over for mange forskellige og ganske krævende 

problemstillinger. Der arbejdes korttidsterapeutisk ud fra hovedsagelig 

psykodynamisk og kognitiv terapeutisk forståelsesrammer. 

Selv om du modtager supervision, er det vigtigt, at du er i stand til 

at arbejde selvstændigt og med god evne til at skabe kontakt. Du 

skal helst have erfaringer med terapeutisk arbejde, men det er vigtigt, 

at du er indstillet på at lære nye færdigheder. 

Klinikken har til huse i moderne lokaler, ligger centralt i Herlev, 5 

minutters gang fra S-togsstation og tæt ved busforbindelser. 

Yderligere oplysninger på telefon 44 91 38 03. 

Motiveret ansøgning med cv sendes snarest og inden d. 

5.12.2011 til: 

Psykologisk Klinik Herlev/Ballerup 

Herlev Ringvej 2C, 1. sal. 

2730 Herlev 

www.svendostenfeld.dk 

Svend Ostenfeld 

Cand. psych., ph.d. i medicin 

Overenskomst med Sygesikringen 

Specialist i sundhedspsykologi 

og psykoterapi 

25 års erfaring 

Red Barnet søger frivillige børnefaglige konsulenter 

til Red Barnets venskabsfamilieprogram i København og Aarhus 

Har du tid til frivilligt, ulønnet arbejde og vil du gøre en forskel for børn med 

behov for et ekstra familienetværk, så er dette måske noget for dig. 

Det er et krav, at du har erfaring med socialt arbejde og forældresamarbejde. 

Du er måske uddannet pædagog, socialrådgiver eller har en anden faglig 

relevant uddannelse. Du er måske på efterløn eller pension. 

Opgaverne er: 

• Besøg hos børn og forældre, som ønsker at få en venskabsfamilie. 

• Være kontaktperson for forældre og venskabsfamilier. 

• Deltage i første kontaktbesøg mellem forældre og venskabsfamilier. 

• Være kontaktperson for forældre og venskabsfamilier i forløbet, yde rådgivning 

til forældre og venskabsfamilier. 

Red Barnet yder træning og supervision til dig som konsulent. Transport og 

telefonudgifter refunderes. Du vil indgå i et team med de øvrige frivillige 

børnefaglige konsulenter samt ansatte i Red Barnet. 

Red Barnets venskabsfamilier åbner deres hjem for børn med behov for et 

ekstra familienetværk. 

Læs mere om Red Barnets venskabsfamilier på www.redbarnet.dk eller 

kontakt projektkoordinator Mette Hingebjerg på telefon: 88 24 85 72. 

Red Barnet - Rosenørns Allé 12, 1634 København V, Danmark - 

Telefon 35 36 55 55 - Fax 35 39 11 19 - www.redbarnet.dk - 

redbarnet@redbarnet.dk 

Red Barnet er en del af den verdensomspæn- 

dende organisation Save the Children - et 

netværk af 29 medlemsorganisationer, som 

arbejder i flere end 120 lande. Red Barnet 

kæmper for børns rettigheder og giver akut 

og langsigtet hjælp til udsatte børn i Danmark 

og resten af verden. 

forhandling@dp.dk

nyt joB 

› offentlig ansættelse 

Cand.psych. 

Vegard Bye Aarseth 

Børnefamiliecenter København 

Københavns Kommune 

Pr. 1.9.2011 

Cand.psych. 

Hanne Kith Andrés 

Socialforvaltningen, Ilulissat 

Qaasuitsup Kommunia 

Pr. 1.10.2011 

Cand.psych. 

Signe Brandt 

Psykiatrisk Klinik 

Psykiatrien Vest 

Region Sjælland 

Pr. 1.10.2011 

Cand.psych. 

Anne Goul-Jensen 

PPR, Furesø Kommune 

Pr. 24.10.2011 

Cand.psych. 

Pernille Holm 

Psykiatrisk Center Hvidovre 

Region Hovedstaden 

Pr. 1.9.2011 

Cand.psych. 

Andrea Svendsen-Tune 

Psykiatrien Distrikt Øst, afd. K2 

Region Sjælland 

Pr. 1.9.2011 

Cand.psych. 

Line Levring Sørensen 

PPR, Holstebro Kommune 

Pr. 1.11.2011 

› privat ansættelse 

Cand.psych. 

Nanna Persson 

Lænkeambulatorierne 

4000 Roskilde 

Pr. 1.10.2011 

Cand.psych. 

Eva Schimmell Raakjær 

Villa Venire 

1411 København K 

Pr. 15.8.2011 

› selvstændig virksomhed 

Cand.psych. 

Line Eiby Andersen 

Psykologerne ved Kongens Nytorv 

Store Kongensgade 36-38, 2. tv. 


Pr. 12.9.2011 

Cand.psych. 

Kathrine Marie Elmer 

Kenox Psykologcenter 

Toldbodgade 63, 3 


Pr. 3.10.2011 

Cand.psych. 

Vibeke Vie Hansen 

Psykolog Centrum 

Vestergade 55, 1 

5000 Odense C 

Pr. 1.10.2011 

Cand.psych. 

Vibeke Bie Hansen 

Privat Praksis 

Østergade 33, 3 

8000 Aarhus C 

Pr. 1.10.2011 

Cand.psych. 

Charlotte Lund Tougaard 

Psykologerne i Jens Bangs Stenhus 

Østerågade 9, 2 

9000 Aalborg 

Pr. 1.10.2011 

Cand.pæd.psych. 

Matilde Matthison 

Privat Praksis Back on Track 

Marievej 16 

2900 Hellerup 

Pr. 1.10.2011 

Cand.psych. 

Johanne Præstgaard Nielsen 

GR Psykologerne 

Nordbanevej 15 

7800 Skive 

Pr. 15.8.2011 

Cand.psych. 

Grete Vangsø Nielsen 

Empower Erhvervspsykologi 

Dalgas Avenue 50, 2 

8000 Aarhus C 

Pr. 1.2.2011 

Cand.psych. 

Trine Pilegaard 

Neuropsykologisk Praksis Aarhus 

Gammel Munkegade 6 D, 1 

8000 Aarhus C 

Pr. 1.8.2011 

Cand.psych. 

Gitte Kampman Rønde 

Psykologerne på Torvet 

Jernbanegade 24, 1 

2480 Fredensborg 

Pr. 1.9.2011 

Cand.psych. 

Andrea Svendsen-Tune 

Psykologerne på Østerbrogade 

Østerbrogade 149, 1 

2100 København Ø 

Pr. 1.8.2011 

dansk psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 

Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk 

Mandag-torsdag kl. 10-16 

Fredag kl. 10-13 

Direktør 

Marie Zelander 

Århus-kontoret 

arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 aarhus c 

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 

BESTYRELSE 

Formand: 

Mag.art. roal ulrichsen 

ru@dp.dk 

Tlf. 35 26 99 55 

cand.psych. arne grønborg johansen 

agr@mail.tele.dk 

Tlf. 29 47 79 58 

cand.psych. eva secher Mathiasen 

Eva.s.mathiasen@gmail.com 

Tlf. 60 61 05 32 

cand.psych. jacob risbjerg nørregaard 

jacobvardrup@gmail.com 

Tlf. 61 42 68 85 

cand.psych. rie rasmussen 

rie@forum.dk 

Tlf. 29 71 45 30 

cand.psych. Henriette palner stick 

henriettestick@yahoo.dk 

Tlf. 24 83 11 58 

cand.psych. anne Merete strømming 

merete@stroemming.dk 

Tlf. 35 35 20 94 

cand.psych. ditte söderhamn 

ditte_soderhamn@mail-online.dk 

Tlf. 66 19 17 76 

cand.psych. anne thrane 

annethrane@mail.dk 

Tlf. 30 59 70 60 

Studenterrepræsentanter: 

Stud.psych. nina jürs 

nina_jurs@hotmail.com 

Tlf. 25 39 23 23 

Stud.psych. Helene Quist Langhoff straarup 

helene_straarup@hotmail.com 

Tlf. 23 64 11 67 

etiknÆVn 

Formand: 

Lisbeth Sten Jensen 

Næstformand: 

Jytte Gandløse 

Øvrige medlemmer: 

Finn christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen, 

Henning Damkjær 

Suppleanter: 

annitta Nordkvist Permin, Else andersen 

Telefonrådgivning 

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage 

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller 

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com 


Al HenvenDelSe tIl: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

SORteRet MAgASInPOSt SMP

Psykolog Nyt - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?