Udvidelse af energiproduktionen på Junckers ... - Naturstyrelsen

Udvidelse af energiproduktionen 

på Junckers Industrier A/S 

Regionplantillæg nr. 6 til 

Regionplan 1997 for Roskilde Amt 

Retningslinier og 

VVM-redegørelse 

oktober 2000


på Junckers Industrier A/S

Indholdsfortegnelse 

Lovgrundlag ................................................................ 4 

To offentlige høringer .................................................. 5 

Retningslinier .............................................................. 8 

Ikke teknisk resumé .................................................. 10 

Amtets vurdering af VVM-redegørelsen .................... 12 

VVM-Redegørelse ..................................................... 14 

Miljøpåvirkninger ........................................................ 28 

Forholdet til anden planlægning ................................. 40 

Redaktion og grafisk 

tilrettelæggelse 

Udgivet af 

Telefon 

e-mail 

Trykning 

Oplag 

Kort 

ISBN 


på Junckers Industrier A/S 

Regionplantillæg nr. 6 til 

Regionplan 1997 for Roskilde Amt 

Retningslinier og 


Roskilde Amt, Miljø- og Plankontoret 

samt Hovedstadens Udviklingsråd 

Plandivisionen 

Hovedstadens Udviklingsråd 

Gl. Køge Landevej 3 

2500 Valby 

36 13 14 00 

hur@hur.dk 

Vester Kopi 

400 

Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens 

tilladelse G13-00 Copyright 

87-90269-38-1 

2 Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan 1997

Forord 

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har den 26. oktober 2000 vedtaget dette 

regionplantillæg i forbindelse med Junckers Industrier A/S (Junckers) ønske 

om etablering af et nyt biomassefyret energianlæg. Idegrundlaget for 

projektet er at producere fjernvarme og udvide elproduktionen udfra overskudsvarme 

i form af damp og afbrænding af træbrændsel (flis) fra træforarbejdningen 

på Junckers. Junckers forventer øgede mængder af biomasse, og 

bl.a. derfor ønsker virksomheden at udvide energiproduktionen. 

Anlægget kan først etableres når der er vedtaget et regionplantillæg, der 

fastsætter retningslinier for anlæggets placering og udformning. Anlægget 

skal også miljøgodkendes af Roskilde Amt i henhold til miljøbeskyttelsesloven. 

Miljøgodkendelsen vil indeholde nærmere vilkår for driften af anlægget. 

De regionplanmæssige retningslinier for anlægget er ledsaget af en VVMredegørelse. 

VVM står for vurdering af virkningerne på miljøet. 

Roskilde Amt påbegyndte planlægningen for anlægget i foråret 2000. Den 1. 

juli 2000 har HUR imidlertid overtaget regionplankompetencen i hovedstadsområdet, 

og dermed er det HUR, der har færdiggjort planlægningen. Det 

vedtagede regionplantillæg er i al væsentlighed identisk med det forslag til regionplantillæg 

med VVM, som Roskilde Amt har haft i offentlig høring. 

Yderligere oplysninger om Regionplantillæg nr. 6 til 

Roskilde Amts Regionplan 1997 kan indhentes hos: 

Hovedstadens Udviklingsråd 

Plandivisionen, tlf. 36 13 18 15 

Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan 1997 3

4 Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan 1997 

Lovgrundlaget 

Roskilde Amt har vurderet at etablering af en biomassefyret kraftvarmekedel 

på Junckers er omfattet af VVM-reglerne, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse 

nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om 

planlægning (samlebekendtgørelsen). 

VVM 

VVM (Vurdering af Virkningen på Miljø) er en bredere miljøvurdering end 

man normalt anvender ved planlægningen for forurenende anlæg. Ved miljø 

forstås omgivelserne i bred forstand herunder befolkning, fauna, flora, vand, 

klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv og landskabet 

og offentlighedens adgang hertil. 

En VVM- redegørelse skal desuden indeholde en beskrivelse af væsentlige 

alternative løsningsmuligheder og placeringer som har været undersøgt. Herudover 

skal det såkaldte 0-alternativ belyses d.v.s hvilke konsekvenser det 

ville have hvis det påtænkte projekt ikke gennemføres, samt oplysninger om 

de vigtigste grunde til valget af løsningsmodel under hensyntagen til virkningen 

på miljøet. 

VVM-redegørelsen skal desuden indeholde et ikke teknisk resume. 

VVM og Junckers 

Junckers råder i dag over kedelanlæggene kedel 7 (k7) og kedel 8 (k8) på 

henholdsvis 43 MW og 55 MW. Ved etablering af endnu en kedel 9 (k9) vil 

den samlede kraftvarmeproduktion opnå en indfyret effekt på 133 MW. Anlæg 

over 120 MW er VVM-pligtige. 

Amtet har vurderet at etablering af endnu et kedelanlæg på Junckers grund 

vil være at betragte som en ændring/udvidelse af de eksisterende anlæg, og 

at k7, 8 og 9 således skal ses som et samlet anlæg. 

Anlæg og projekter der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres før der er tilvejebragt 

retningslinier i regionplanen om beliggenheden og udformningen af 

anlægget med tilhørende VVM-redegørelse, jf. planloven.

To offentlige høringer 

I henhold til planloven har planlægningen omfattet to offentlige høringer. Den 

forudgående debatperiode blev igangsat med amtets debatoplæg i lokale aviser, 

og blev afsluttet d. 15 maj 2000. Formålet med debatoplægget var at indkalde 

ideer og forslag til planlægningen. På baggrund heraf udarbejdede amtet 

et forslag til regionplantillæg med VVM, der dannede grundlaget for næste 

offentlighedsperiode. 

Forudgående debatperiode 

Den første høring fandt sted i perioden fra den 11. april 2000 til den 15. maj 

2000. Amtets oplæg til den forudgående debatperiode indeholdt en beskrivelse 

af det ønskede anlæg, samt nogle af de hovedspørgsmål der, efter amtets 

opfattelse kunne være interessante at diskutere i den første høringsperiode: 

Hvilke konsekvenser vil produktionen af kraftvarme have for Køge 

Midtby? 

Hvilke undersøgelser bør foretages for at belyse konsekvenserne? 

Hvor langt skal der være fra anlægget til forureningsfølsom arealanvendelse? 

Er der alternative muligheder for at udnytte overskudsvarmen og 

biomasse? 

Vil det nye anlæg påvirke visuelt og hvordan kan anlægget visualiseres? 

Er der andre problemstillinger der bør belyses i den videre planlægning? 

Hovedformålet med den første offentlige høring er, at amtet efterfølgende 

har haft et udgangspunkt for at foretage en planlægning, der dels tager udgangspunkt 

i ovenstående hovedspørgsmål, og dels de problemstillinger der 

er indfanget i høringsperioden. Med andre ord har ovenstående hovedspørgsmål 

samt indkomne ideer og forslag være med til at disponere over 

hvilke problemstillinger der er undersøgt nærmere i VVM-materialet. 

I den forudgående debatperiode indkom ideer, forslag og bemærkninger fra 2 

indsendere. Overordnet set har bemærkningerne omhandlet 3 temaer: 

1. Begge indsendere har bemærkninger, der tager afsæt i de hovedspørgsmål 

for planlægningen, som amtets har skitseret i debatoplæg forud for planlægningen. 

I en retningslinie i Roskilde Amts Regionplan1997 angives, at der 

ikke inden for 500 m fra kraft- og kraftvarmeværker med en indfyret effekt 

på mere end 100 MW må udlægges arealer til forureningsfølsom arealenvendelse, 

med mindre det ved særlige undersøgelser kan godtgøres at det er 

miljømæssigt forsvarligt. For anlæg med en indfyret effekt på mellem 20 

MW og 100 MW er miljøkonsekvenszonen 200 m. Retningslinien har umiddelbart 

konsekvenser for Køge Kommune, idet kommunen på baggrund af 

retningslinien ikke kan udlægge og planlægge for forureningsfølsom arealanvendele 

inden for 500 m fra Junckers Kraftvarmekedler, hvis der udvides fra 

de nuværende 98 MW til 133 MW. Retningslinien har ligeledes indirekte indflydelse 

på beboere indenfor 500 m zonen, idet retningslinien indikerer, at der 



kan forventes en vis forurening indenfor zonen. Roskilde Amt har netop 

præsenteret problemstillingen omkring 500 m zonen i debatoplægget til den 

forudgående debatperiode, idet hensigten har været at foretage de undersøgelser 

der kan godtgøre, om der vil være særlige miljømæssige problemer indenfor 

500 m fra Junckers samlede energianlæg. 

2. Det er i bemærkningerne til planlægningen ligeledes anført at anlægget vil 

støje, skabe luftforurening bl.a. i form af flyveaske. Der er redegjort for disse 

problemstillinger i VVM-redegørelsen. Det vises, at miljøkonsekvenserne 

er minimale. Det kan nævnes at nærværende planlægning kun omhandler 

energianlæggene på Junckers. Det er velkendt af andre dele af Junckers 

produktionsapparat har problemer med at overholde eksempelvis grænseværdier 

for støj. Dette vedrører imidlertid ikke direkte planlægningen for udvidelsen 

af energiproduktionen. Støjforholdene i forbindelse med udvidelsen 

er beskrevet, og det er vurderet at det nye kedelanlæg kun bidrager marginalt 

til den støj der udsendes fra hele Junckers. 

3. En indsender ønsker dokumentation for at lokaliseringen af det påtænkte 

anlæg er korrekt, ud fra en overordnet sammenfattende planlægning. I forlængelse 

her spørger den anden indsender, om Junckers med tiden vil ændre 

deres traditionelle produktion af trægulve mv., og overgå til at være en 

forsyningsvirksomhed der udelukkende lever af at producere og sælge energi. 

Det kan nævnes at amtets planlægning ikke involverer den overordnede 

energipolitik. Før anlægget kan etableres kræves energistyrelsens godkendelse. 

I forbindelse med denne godkendelse vil energistyrelsen afveje de overordnede 

samfunds- og miljømæssige interesser inden godkendelse gives. Det 

vurderes dermed ikke at amtet bør inddrage den overordnede varme- og 

energiplanlægning i VVM-redegørelsen, men koncentrere arbejdet om de 

kort- og langsigtede miljøpåvirkninger som det konkrete anlæg vil medføre. 

Det bør også nævnes at amtets udgangspunkt for planlægningen i forbindelse 

med Junckers ønske om udvidelse af energiproduktionen er, at der ikke er 

tale om en decideret forsyningsvirksomhed. For det første er der tale om en 

udvidelse på ca. 30 % af en produktion, der allerede eksisterer på lokaliteten. 

Et andet vigtigt aspekt for lokaliseringen er de symbiotiske forhold der 

er en del af idégrundlaget for udvidelse af energiproduktionen. Virksomheden 

har i dag et overskud af varme, der havner i Køge Bugt. Denne varme 

skal med det nye kedelanlæg udnyttes til fjernvarme. Endvidere forefindes 

brændslet på virksomheden. Det kan nævnes at det nye anlæg har en indfyret 

effekt på 35 MW, men leverer el og varme på i alt 90 MW. I kraft af 

symbiosen med Junckers øvrige produktion, opnås 55 MW “gratis” effekt, 

som ellers havner i Køge Bugt. Dette er det overordnede planlægningsmæssige 

argument for at der kan lokaliseres endnu et energianlæg på Junckers.

Med hensyn til spørgsmålet om Junckers med tiden vil blive en forsyningsvirksomhed, 

kan det nævnes at Roskilde Amt gennem regionplantillæggets 

retningslinier vil fastholde den symbiotiske tilgang mellem Junckers energiog 

trævareproduktion. 

Anden høringsperiode 

Forslag til regionplantillæg nr 6 med VVM har været i høring indtil 1. september 

2000. Da HUR har overtaget regionplankompetencen er det HUR, 

der har behandlet de indkomne indsigelser og bemærkninger til planlægningen, 

ligesom det er HUR der har endelig vedtaget Regionplantillægget. HUR 

har resumeret og vurderet indsigelser og bemærkninger i en Hvidbog, der er 

sendt til de aktører, der har hendvendt sig i høringsperioden. Overordnet set 

har anden høringsperiode beskæftiget sig med samme temaer som i den første 

høring. HUR har i Hvidbogen vurderet, at bemærkningerne ikke giver 

anledning til ændringer i hverken retningslinie- eller VVM-delen af det forslag 

som Roskilde Amt har haft i høring. 



Retningslinier 

Der foreslås følgende nye Regionplanretningslinier med tilhørende bemærkninger 

i forhold til Roskilde Amts Regionplan 1997: 

På Junckers Industrier A/S, Værftsvej i Køge kan der, jf. nedenstående 

kort etableres en biomassefyret (træflis) kraftvarmeanlæg på 35 MW. 

Junckers energiproduktion kan således udvides fra 98 MW til 133 MW 

indfyret effekt. 

Inden for en zone på 200 m fra Junckers energianlæg kan der ikke udlægges 

arealer til forureningsfølsom arealanvendelse, med mindre det 

kan sandsynliggøres at det er miljømæssigt forsvarligt. 

Bemærkninger 

Det forudsættes at den ny kedel etableres indenfor de rammer der er beskrevet 

i VVM-redegørelsen. Det forudsættes ligeledes at energianlæggene 

på Junckers vil fyres med biomasse primært fra Junckers produktion i øvrigt. 

Miljøkonsekvenszonen omkring energianlæggene på Junckers er skabt på 

baggrund af VVM-redegørelsens undersøgelser. Heraf fremgår det at energianlæggene 

ikke vil generere væsentlige miljøkonsekvenser udenfor en 

200 m zone.

Figur 1 

Beliggenhed af k9 



Ikke teknisk resumé 

Beskrivelse af anlægget 

Et kraftvarmeanlæg består af flere dele: en flisgrav, et transportsystem til 

kedlen, en kedel, en turbine og en fjernvarmeturbine. Derudover er der tilknyttet 

et separat kølevandssystem og der er også et specifikt rensesystem 

til rensning af vand, så det kan anvendes som spædevand til kedlen. 

På grund af Junckers øgede produktion af gulvbrædder er det nødvendigt på 

sigt at opføre endnu en ny kedel, som kan omdanne overskudsflisen til el og 

varme. Den nye kedel skal opføres ved siden af de eksisterende kedler, og 

som noget nyt, skal Junckers levere fjernvarme til VEKS A/S. 

Ved opførelsen af en ny kedel vil overskudsvarmen, som i dag ledes ud i 

Køge Bugt, blive omdannet til el. 

Kedlen skal udelukkende brænde træflis og vil kun kunne anvende gasolie i 

nødsituationer. 

Ved forbrænding af træflisen udvikles meget varm luft. Luften opvarmer kedelvandet, 

og der dannes et enormt tryk, som bl.a. får turbinerne til at danne 

el. 

Røggassen sendes ud gennem et filter, som fjerner alle partiklerne, og restproduktet 

fra kedlen udledes direkte til en container. 

VVM-redegørelsen indeholder beskrivelser, undersøgelser, beregninger og 

vurderinger af det eksisterende anlægs miljøpåvirkninger i forhold til, at der 

skal opføres endnu et kraftvarmeanlæg. Undersøgelsen viser at anlægget ikke 

vil få væsentlige virkninger på miljøet. 

Luft 

I forbindelse med et kraftvarmeanlæg er de væsentligste emissioner til luften 

svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), Støvpartikler mv. Der er i redegørelsen 

foretaget beregninger, der viser, at bidraget til omgivelserne omkring 

virksomheden er under grænseværdien for de pågældende stoffer. Skorstenshøjden 

er beregnet til at skulle være minimum 40 meter. 

Beregningen er foretaget under værst tænkelige forhold ved fyring med gasolie, 

som bidrager med svovldioxid (SO 2 ) til luften, og er udført i Miljøstyrelsens 

program OML-multi. 

Støj 

Støj fra Junckers øvrige produktionsapparater bidrager i dag med et så stort 

støjniveau, at Junckers ikke overholder rammerne for støjbelastningen af 

omgivelserne i dag. Den nye kedel er næsten identisk med de eksisterende 

kedler, og må forventes at yde det samme støjbidrag til omgivelserne som k7 

og k8. De nye støjkilder vil fx være tagventilatorer, skorsten mv.

Beregningerne i VVM-redegørelsen omkring støjforhold viser, at der ved 

opførelsen af k9 ikke vil være støjproblemer under normal driftssituation, og 

at støjniveauet ikke vil blive højere end det er i dag. 

Under anlægsarbejdet vil der være støjgener fra byggeaktiviteterne, og i den 

daglige drift vil der også være støj fra trafik til og fra anlægget. 

Trafik 

Ud fra trafiktællinger fra Køge Kommune og driften af det eksisterende anlæg 

i dag, vurderes det, at den samlede trafik på Værftsvej kun vil blive øget 

marginalt. 

Trafikken til og fra anlægget er meget forskellig i anlægsfasen og i driftsfasen, 

og vil ikke være uden gener for omgivelserne i byggeperioden. 

Den daglige trafik vurderes ikke at stige væsentligt, men der vil være en mindre 

stigning i den interne trafik med flisbiler. 

Kølevand 

Udledningen af kølevand til Køge Bugt få positive konsekvenser for miljøet, 

da kølevandsmængderne bliver næsten halveret og temperaturen er den 

samme. I redegørelsen er udført en beskrivelse og en vurdering af opførelsen 

af endnu en kedel. Det vurderes, at der ikke er nogen miljømæssige negative 

konsekvenser af dette. 

Natur og kultur 

Det vurderes, at der ikke vil være nogen væsentlige påvirkninger af planteog 

dyrelivet omkring. Området er ikke beliggende i et arkæologisk eller kulturhistorisk 

interesseområde. 

Transmissionsledning 

Fra Junckers i Køge til Solrød Fjernvarmeværk skal der etableres en helt ny 

fjernvarmeledning. Det forudsættes at ledningen placeres i vej, således at det 

omkringliggende landskab bliver påvirket mindst muligt. Fra Solrød til Kildebrønde 

vil ledningen lægges i eksisterende fjernvarmetracé. Den endelige 

ledningsføring er endnu ikke færdigprojekteret, men vurderes ikke at medføre 

væsentlige miljømæssige konsekvenser. 

Visuel påvirkning 

Opførelsen af endnu et anlæg vil forstærke den eksisterende visuelle barriere, 

men vil ikke i væsentlig grad ændre indtrykket af området ved Køge 

Havn som i forvejen er et industripræget område. 

Andre forhold 

Højtanken, som opbevarer Gasolie, opføres på et tæt underlag med opkant, 

således at det som minimum kan tilbageholde hele indeholdet af højtanken, 

hvis der skulle opstå en utæthed. Det vurderes at der ikke er risiko for påvirkning 

af jord og grundvandsforhold. 



Amtets vurdering af 

VVM-redegørelsen 

Hovedstadens Udviklingsråd vurderer - ligesom Roskilde Amt - at etableringen 

af k 9 ikke vil generere væsentlige miljømæssige konsekvenser for omgivelserne. 

I VVM-redegørelsen er anlægget vurderet især i forhold til støj, 

luftforurening, ændrede kølevandsforhold, samt den visuelle påvirkning. Amtet 

har på baggrund af de undersøgelser der er foretaget i redegørelsen opretholdt 

den miljøkonsekvenszone omkring Junckers energiproducerende anlæg 

på 200 m som i forvejen eksisterede. 

Zonen er i henhold til retningslinier i Regionplan 1997 for Roskilde Amt 500 

m for kraftvarmeanlæg anlæg med en indfyret effekt over 100 MW og 200 

m for kraftvarmeanlæg på mellem 30 og 100 MW. Junckers anlæg vil efter 

etableringen af k9 være på 133 MW indfyret effekt. 

VVM-redegørelsen beskæftiger sig med zoneproblematikken på to fronter. 

Dels undersøges den reelle miljøpåvirkning, og dels undersøges baggrunden 

for retningslinien. 

Retningslinien stammer fra "Håndbog om miljø og Planlægning" fra 1991. 

Her forudsættes kraftværker fyret med kul, olie eller naturgas. Disse brændselstyper 

genererer andre og væsentligere miljøproblemer end et biomassefyret 

anlæg. 

VVM-redegørelsen viser også at anlæggene ikke vil skabe problemer med 

luftforurening, herunder støvproblemer. HUR vurderer at det nye anlæg kan 

overholde de krav til emission som fremgår af bekendtgørelsen om emission 

fra større fyringsanlæg. HUR finder dette sandsynliggjort på baggrund af 

den valgte teknik og driftserfaringerne fra de to andre kedelanlæg. 

Beregninger for alle tre kedelanlæg viser at den samlede belastning for de 

tre forureningsparametre fra bekendtgørelsen om emission fra større fyringsanlæg 

kan overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier (B-værdier) 

med god margin. For støv, svovldioxid og kvælstofilter er den maksimale 

belastning i forhold til de vejledende grænseværdier henholdsvis 15%, 61% 

og 71%. 

Med hensyn til støj viser beregninger at anlægget ikke bidrager særligt til den 

støj som Junckers samlede produktionsapparat udsender. Energianlæggene 

vil således “gemme” sig bag virksomhedens øvrige støjkilder. Det kan nævnes 

at Junckers arbejder på at minimere den samlede støjbelastning, så virksomheden 

kan overholde miljøgodkendelsens støjkrav. Der er i redegørelsen 

lavet beregninger over støjbidraget som kedelanlæggene isoleret set vil generere. 

Her ses at anlæggene hovedsagelig støjer indenfor virksomhedens areal. 

På baggrund af energianlæggenes samlede miljøpåvirkning, samt set i lyset 

af baggrunden for Regionplanens retningslinie, herunder at der fyres med 

biomasse på det aktuelle anlæg, anser HUR det for godtgjort at anlægget 

ikke påvirker nærmiljøet i en grad der fordrer en 500 m miljøkonsekvenszone. 

Derfor har HUR i retningslinierne til dette tillæg fastsat en zone på 200

m omkring anlægget, hvori der ikke kan planlægges for forureningsfølsom 

arealanvendelse, jf. Regionplanens retningslinie for mindre kraftvarmeanlæg. 

Etablering af k 9 vil også generere positive konsekvenser for miljøet. Især 

kølevandsforholdene ændres. Produktionsudvidelsen minimerer mængderne 

af varmeudledning i Køge Bugt, idet virksomhedens nuværende dampoverskud 

kan udnyttes som følge af k 9. Dermed vil den termiske påvirkning af 

Køge Bugt blive væsentlig mindre. 

Den ny kedel 9 vil også betyde en vis visuel påvirkning af området. Bygninger 

og skorsten vil forstærke områdets industrielle karakter. I VVM-redegørelsen 

er der lavet visualiseringer der illustrerer påvirkningen af det nye anlæg 

set fra både land- og vandsiden. 

HURS - og amtets - valg af løsningsmodel skal især ses i lyset af symbiosen 

mellem Junckers øvrige produktion og mulighederne producere el og varme. 

Det vurderes at etablering af endnu et energianlæg - ud fra en miljømæssig 

betragtning - vil have positive perspektiver. Da det nye kedelanlæg har en 

indfyret effekt på 35 MW, og da produktionen er på 90 MW, opnås således 

en "gratis" effekt på 55 MW. 

Endvidere vil udvidelsen af energiproduktionen betyde bedre dispositionsmuligheder 

for Junckers produktion i øvrigt. 




I det følgende materiale vurderes anlæggets virkninger på miljøet. Først beskrives 

Junckers samlede kedelanlæg og dernæst beskrives og vurderes de 

kort- og langsigtede miljøpåvirkninger som anlægget må formodes at have. 

Beskrivelse af anlægget 

Junckers har i dag kedlerne k7 og k8, mens k5 og k6 kun bruges som nødkedler. 

K7 og k8 modtager trærester i form af bl.a. savsmuld, flis og tilhørende 

støv. K7 producerer højtryksdamp, som udnyttes til elproduktion inden 

anvendelsen som procesdamp. Den producerede elektricitet sælges til 

den offentlige forsyning som 50 KV højspænding. K7 har en nominel termisk 

effekt på ca. 43 MW. 

K8 har en nominel termisk effekt på ca. 55 MW, og ligner k7 bortset fra, at 

k8 har en kondensationsturbine. Samlet modtager k7 og k8 en mængde på 

ca. 210.000 tons trærester pr. år. De eksisterende kedlers (K7 og k8) termiske 

effekt andrager henholdsvi 12,5 og 14,2 MW. 

De nye planer går i al sin enkelhed ud på at opføre et nyt kraftvarmeanlæg 

(nyanlæg) ved siden af Junckers eksisterende kedelcentral. Kraftvarmeanlægget 

vil fra Junckers træforarbejdning modtage ca. 100.000 tons flis pr. 

år, overskudsdamp og kølevand og den ny kedel kan producere op til 1850 

TJ fjernvarme og op til 150 GWh elektricitet. Den indfyrede effekt på kedlen 

vil blive ca. 35 MW, hvilket er svarende til en produktion af damp på ca. 

40 tons pr. time. Energiforbruget forventes at blive ca. 5.000 MWh pr. år. 

Den elektriske effekt vil blive ca. 17 MW og fjernvarme (FV) effekten vil 

blive ca. 73 MW. Samlet set producerer det nye anlæg altså 90 MW, selvom 

den indfyrede effekt kun er på 35 MW. Udnyttelsesgraden er således på 257 

%, hvilket skyldes tilledning af overskydende damp fra eksisterende kedelanlæg.

Sideløbende med opførelsen af den nye kedel skal der etableres transmissionsledninger 

på strækningen fra Køge til Kildebrønde. Transmissionsledningerne 

forventes at blive etableret af VEKS A/S og skal modtage og distribuere 

varme til forbrugerne. 

Anlæggets fysiske udformning 

Den eksisterende kraftvarmecentral (k7+k8) består af hovedbestanddelene: 

flisgrube, savsmuldsilo, brændselstransportanlæg, kedel, røggasrensing, 

skorsten, turbine, kølevandssystem. 

Det nye anlæg vil blive opført i tilknytning til kedel 7 og kedel 8 og vil ligne 

det eksisterende anlæg bortset fra, at der i forbindelse med kedel 9 vil blive 

etableret en fjernvarmeturbine inkl. varmevekslere med tilhørende pumpestation 

for levering af fjernvarmen til VEKS A/S. Ligeledes kommer den 

nye kedel til at benytte det eksisterende kedelanlægs kølevandssystem 

K7 og k8 modtager trærester som hovedbrændsel, der er sammensat af savsmuld, 

flis, og fibre/støv i den takt det produceres. Kedlerne kan også fyres 

med olie. K9 vil kun kunne fyres flis og med gasolie, som nødbrændsel. 

Bygningshøjderne for k9 vil skønsmæssigt blive følgende: Kedlen ca. 24 m, 

skorsten ca. 40-50 m, turbinesalen ca. 20 m, elfilter ca. 12 m, flisgrav ca. 10 

m og højtanken ca. 8 m. 

K7 og k8 har en bygningshøjde på henholdsvis 27 m og 28,5 m på kedlen, 

som det højeste. Bygningshøjden for den nye kedel bliver ca. 4 meter lavere 

end de eksisterende kedler. 

Kedel- og turbinebygningen vil blive udført i en let konstruktion, eksempelvis 

en pladebeklædt jernkonstruktion eller tilsvarende. 

Den nye flisgrube udføres som den eksisterende, og den får et volumen på 

ca. 500 m 3 og vil blive overdækket og forsynet med faste sider undtagen ved 

flisgrubens aflæsningssider. I bunden af flisgruben vil der blive etableret en 

form for lukket transportsystem, som transporterer flisen fra gruben til kedlen. 

Den planlagte brændselshåndtering medfører, at flisen håndteres i lukkede 

systemer fra og med flisgraven for at undgå åbne flisoplag på terrænet. Der 

vil blive opført en olietank (højtank) til opbevaring af gasolie. Olietanken 

forventes at kunne rumme et volumen på ca. 50 m 3 . 

Det er kun de eksisterende kedler der har brændselssiloer. 

K7 og k8 har en indfyret effekt på henholdsvis 43 MW og 55 MW, hvorimod 

det nye anlæg kun har en indfyret effekt på 35 MW. Nedenfor beskrives 

anlæggets nye kedel: 

Nederst i fyrrummet opføres en skråtstillet, 28 m 2 stor vandkølet vibrationsrist. 

Lige over denne indkastes brændslet ved hjælp af spreaderstokere. Dette 

indfyringsanlæg er dimensioneret til alene at kunne opretholde fuld 

dampproduktion uden nødbrændsel med én spreader ude af drift. 

Det indkastede brændsel brænder dels i luftrummet over risten, dels på selve 

risten. Da denne vibrerer med intervaller tranporteres slagge og aske til en 

vådafslagger, hvorfra materialet udmades i en container. 



Øverst i fyrrummet (gashalsen) placeres oliebrænderne, hvor der kan indfyres 

2600 kg gasolie pr. time. Hertil svarer en indfyret effekt på 30 MW svarende 

til ca. 80% af den maksimale belastning. Gasolien vil kun blive brugt 

som nødbrændsel. 

Der tilføres forbændingsluft dels op igennem risten, dels i spreaderstokere 

og brænderne. Endvidere tilsættes recirkuleret røggas på passende sted i 

kedlen. 

Idet risten er vandkølet, kan luftmængden gennem risten afpasses i forhold 

til forbrændingen uden hensyn til køling af risten. 

Det forholdsvis høje fyrrum sikrer en god udbrænding i kedlens første træk, 

inden røggassen går videre til andet træk. 

Efter luftforvarmeren kan der udtages og recirkuleres en delstrøm af røggassen. 

Herved kan NO x -dannelsen ved forbrændingen nedbringes med ca. 

35% i forhold til den røggas, der må forventes uden recirkulation. Røggassen 

renses derefter for støv i et elektrofilter. 

Elektrofilret opføres i en mindre bygning i umiddelbar nærhed af kedlen. 

Det udskilte støv befugtes og udmades i en container, som opsættes inden i 

bygningen. 

I forlængelse af elektrofilret etableres en bygning med en sugetræksblæser 

med tilhørende lyddæmper. Sugetræksblæseren suger røggassen ud gennem 

røggassystemet, som afsluttes med en ca. 40-50 m høj skorsten. 

Modtryksturbine og fjernvarmeturbinen anbringes i samme bygning som 

kedlen. 

Den ny kedel er udlagt for 40 t/h/92 bar/525 o C damp, som ledes til en modtryksturbine 

med en el-effekt på 5 MW. Efter denne udnyttes dampen sammen 

med supplerende damp fra Junckers i en fjernvarmeturbine. 

Fjernvarmeturbinen er udlagt for 94 t/h/ 13 bar/ 260 o C. Den er endvidere 

udlagt for indfødning af 25 t/h/ 3 bar/ 170 o C, som tilføres turbinen på passende 

sted, fra de respektive dampfordelere der fødes fra udtag på Junckers 

turbine 1 (T1) og turbine 2 (T2). Efter dampens ekspansion gennem turbinen 

udnyttes dampens fordampningsvarme i 2 stk. fjernvarmevekslere. 

Fjernløbstemperaturen vil være 95 - 115 o C og returløbstemperaturen ca. 

60 o C. 

Den nye turbines el-effekt vil være ca. 17 MW og den termiske effekt ca. 

73 MW. 

Der anvendes havvand til køling af olien og luftkøleren for generatoren. Kølevandet 

indtages fra Køge Nordhavn, opvarmes under brugen og udledes 

således med en vis overtemperatur. 

Kølevandet udledes ved kystlinien umiddelbart nord for den dæmning, der 

afgrænser det område mod nord, der er under opfyldning. Udløbsledningen 

har en diameter på 450 mm, og vandhastigheden vil kunne nå op på ca. 3,5 

m/s. Ledningssystemet består af et indtag med diverse filtre, en 196 m lang 

tilgangsledning og en 590 m lang afgangsledning. 

Som spædevand til kedlerne benyttes drikkevand, som demineraliseres i et 

ionbytteranlæg i k7.

Yderligere skal der etableres en turbinekælder under turbinerne. Turbinekælderen 

rummer ud over fjernvarmeturbinens varmevekslere alt til turbinen 

hørende hjælpemaskineri såsom øvrige varmevekslere for køling af olie, 

pakdåsekondensator, ejektorkondensator m.m. Herudover rummer turbinekælderen 

det til anlægget hørende rørsystem, såsom dampfordelere, tilgående 

dampledninger fra Junckers T1 og T2, interne dampledninger, fjernvarmeledninger. 

Turbinekælderen rummer også alle til anlægget hørende pumper 

og kølerørsforbindelser. 

Fjernvarmepumperne, som er en del af VEKS anlæg, forventes opstillet i 

turbine-kælderen. 

Der indrettes kontrolrum og driftskontorer ved siden af turbinesalen. Herfra 

overvåges hele driften af anlægget. 

Alle transmissionsledningerne forventes at blive etableret af VEKS A/S. 

VEKS´s system modtager og distribuere varme til forbrugerne. 


Fra Junckers Industrier A/S i Køge til Solrød fjernvarmeværk skal der etableres 

en helt ny ledning, hvorimod ledningsstrækningen fra Solrød til Kildebrønde 

lægges i det eksisterende tracé. 

Ledningen vil frem til Solrød fjernvarmeværk følge det tracé, som fremgår 

af figur 4, side 50. Det forudsættes at ledningen placeres i vej, således at det 

omkringliggende landskab bliver påvirket mindst muligt. På strækningen fra 

Solrød til Kildebrønde vil ledningen lægges i det eksisterende fjernvarmeledningstracé, 

som således bliver et tre rørssystem. 

Ledningen lægges i følgende veje: Værftsvej, Københavnsvejen (som går 

over i Jersie Strandvej), Parkvej, og sidst Tåstrupvej, hvilken følges til Solrød 

fjernvarmeværk. 

Det forventes, at Junckers vil levere ca. 1800 TJ om året til VEKS´s system 

med en levering på ca. 70 MW i 9 måneder og ca. 25 MW i 2 måneder. I juli 

måned forventes en lille varmeleverance. 

De dimensionerende temperaturer for VEKS er oplyst til 115/60°C svarende 

til en afkøling på 55°C om vinteren, og henholdsvis 90-95/60°C, svarende 

til en afkøling på 30-35°C om sommeren. 

Det forventes, at ledningerne vil blive dimensioneret efter en afkøling på 

35°C, hvilket betyder, at dimensioneringen af ledningen forventes at blive 

en Dn 400 mm fra Junckers til Solrød Fjernvarmeværk (2 stk. nye rør, Dn 

400 mm). 

Fra Solrød Fjernvarmeværk og frem til Kildebrønde Afgreningsbygværk 

forventes der kun at blive etableret en supplerende transmissionsledning i 

Dn 400 mm (1 stk. nyt rør, Dn 400 mm). De nuværende ledninger fra Solrød 

til Kildebrønde anvendes begge til returledninger, således at det fremtidige 

transmissionssystem på denne strækning bliver 3-rørs-system. 

Fra Kildebrønde er de eksisterende ledninger tilstrækkelige til den videre 

energitransport (Dn 450 mm). 


Station 

Junckers Industrier 

Solrød 

Langager 

Egehøj 

Mosede Bypark 

Mosede Fjernvarme 

Greve Strandby 

Hundige 

Tjørnelyparken 

Ishøj 

Strækning 

Juncker-Solrød 

Solrød-Langager 

Langager-Mosede 

Mosede-Greve, 

Strandby 

Greve Strandby- 

Kildebrønde 

Kildebrønde- 

Tranegilde 


Behovet for etablering af nye transmissionsledninger illustreres nedenfor: 

Der vil endvidere blive etableret pumper og diverse afspærringsventiler m.v. 

på Junckers efter behov. 

Adgangen til Junckers kraftvarmeanlæg sker via Junckers eksisterende vejnet 

og den offentlige vej - Værftsvej. 

Arealbehov 

Det aktuelle nye anlæg k9 skal bruge et samlet bebygget areal på ca. 1.250 

m 2 , og de eksisterende kedler k7 og k8 udgør et samlet bebygget areal på ca. 

2.895 m 2 . 

Det interne vejsystem tilrettelægges så der sikres en hensigtsmæssig og sikker 

arbejdsgang ved til- og frakørsel af trærester til flisgruberne. 

Forbrug 

(MW) 

50 

1,4 

0,1 

0,1 

0,1 

0,3 

1,1 

8,0 

0,1 

7,2 

Transport 

(MW) 

50 

48,6 

48,4 

48,0 

46,9 

31,6 

Eksisterende 

rør 

2 stk 

Dn 250 

2 stk 

Dn 250 

2 stk 

Dn 250 

2 stk 

Dn 300 

2 stk 

Dn 450 

Nye rør 

2 stk 

Dn 400 

1 stk 

Dn 400 

1 stk 

Dn 400 

1 stk 

Dn 400 

1 stk 

Dn 400

Drift af anlægget 

Driften af kraftvarmeanlægget foregår i stor udstrækning automatisk. Anlægget 

forventes at arbejde i kontinuerlig drift bortset fra et stop på 3 uger i 

sommerperioden. I alt kan regnes med en driftstid på ca. 8000 timer pr. år 

for alle 3 kedler. 

De enkelte forurenede anlæg, herunder støjkilder, har samme driftstid som 

anlæggets samlede driftstid. 

Nedenfor er skitseret et flowdiagram over produktionsprocessen samlet for 

k7, k8 og k9: 

El 

Træflis 

Savsmuld, flis og støv 

El 

Ionbyttet vand 

El 

Havvand 

El 

Havvand 

Damp 

Flisgrube 

Kedel 

Turbine 

Fjernvarmeturbine 

Fjernvarmevand 

til VEKS 

Støv 

Aske/slagge 

Støj 

Emission 

støv/NO x /SO 2 /CO 

Støj 

Damp 

El 

Støj 



I kraftvarmecentralen skal der produceres energi i form af elektricitet og 

fjernvarme baseret på overskudsdamp fra Junckers og damp produceret direkte 

fra flis. 

Det forventes, at der på grundlag af afbrænding 100.000 tons træflis i k9 vil 

blive produceret ca. 350.000 t damp. Denne mængde går først gennem den 

nye turbine T3 og derefter til den nye turbine T4´s 13 bar udtag. 

Træflisen leveres direkte til flisgruben og transporteres med kopelevator op 

i siloen. Herfra udmades træflisen fra bunden og køres på gummitransportbånd 

op til kedlen. 

Kedelfødevandet, som leveres af k7, opvarmes og omdannes til damp i kedlen. 

Dampen bliver i turbinerne enten omdannet til elektricitet eller til fjernvarme. 

Det samlede forventede forbrug af kedelvand vil være meget begrænset, 

da dampen kondenseres og anvendes som kedelfødevand igen (lukket 

system). 

Røggassen fra forbrændingen af træflis vil blive renset i et elektrofilter, og 

asken herfra vil blive udskilt i en container. Flyveasken opblandes med 

bundasken og udgør ca. 900 ton pr. år. 

Fra forbrændingen emitteres SO 2 , NO x og støv i øvrigt, og der ledes kølevand 

(havvand) til Køge Bugt. 

Tømning for bund og flyveaske 

Den største mængde affald, der genereres fra anlægget vil være flyveasken 

og bundasken. Denne udtages befugtet og deponeres på I/S KARA’s kontrollerede 

losseplads i Hedeland. 

På grundlag af en forventet afbrænding af 320.000 tons træflis pr. år vil der 

fremkomme en samlet mængde flyveaske og bundaske på ca. 3.000 tons pr. 

år. 

Der vil ikke forekomme nogen nævneværdig oplagring af affald og/eller 

restprodukter på virksomheden, da affaldet afhentes løbende med lastbil. 

Flyve- og bundasken opbevares indendørs. 

Påvirkninger ved etablering af anlægget (anlægsfasen) 

Miljøpåvirkninger ved anlæggelse af det planlagte kraftvarmeanlæg kan opdeles 

i tre hovedgrupper: 

1 Påvirkninger fra transport til og fra byggepladsen 

2 Støjpåvirkninger fra jordmaskiner mv. 

3 Støvpåvirkninger fra byggepladsen 

Ad 1 

Anlæggelsen af nyt kraftvarmeanlæg omfatter jordarbejder med tungt materiel 

såsom gravemaskiner, lastbiler til jordtransport og materialer mv. En 

stor del af det meget tunge udstyr til kedlen vil blive sejlet til Junckers. Skibet 

vil lægge til kaj i Nordhavnen. 

Arbejdet omhandler i hovedtræk opgravning af jord, støbning af fundament, 

opførelsen af bygninger og skorsten og diverse øvrige transporter af materialer 

og materiel. 

I forbindelse med transporten kan der på de nærmeste veje forekomme en 

hel transport af meget tunge materialer og tungt materiel, hvorfor at der kan 

forekomme bilkøer, som normalt er kendetegnet ved denne slags arbejder.

Ad 2 

I anlægsfasen vil støjen primært forekomme i dagtimerne på hverdage. 

Ad 3 

I anlægsfasen vil støvbelastningen primært forekomme i dagtimerne på 

hverdage. 

På virkninger ved driften af anlægget 

Udover den rent fysiske påvirkning af området som følge af de permanente 

ændringer ved kraftcentralen på Junckers er der en række forhold i forbindelse 

med driften af anlægget, som belyses i de nedenstående afsnit. Senere 

i redegørelsen uddybes de væsentligste miljøpåvirkninger. 

Emissionen 

Emissioner fra kraftvarmeanlægget omfatter støj, støv, NO x , SO 2 , opvarmet 

kølevand, lys, spildevand, bund og flyveaske. 

Støj 

Ved driften af kraftvarmeanlægget frembringes støj. I den daglige drift af 

det eksisterende anlæg forekommer der overvejende støj fra tagventilatorer, 

dampafkast, skorsten, reduktionsventiler og intern transport. 

Samtlige støjkilder på det eksisterende energianlæg er dæmpet optimalt, i 

forhold til hvad der er økonomisk muligt og rentabelt. 

Tilsvarende dæmpningsforstaltninger af støjkilderne vil blive udført på den 

nye k9, og såfremt der mod forventningerne viser sig at være støjproblemer 

fra k9, vil der blive foretaget en yderligere støjdæmpning. 

Træflisen transporteres med traktor til flisgruben, og bidrager også med støj 

til omgivelserne. Hvordan støjbelastningen fra den interne trafik øges, er 

vanskeligt at vurdere, da det afhænger af, hvilket område på fabrikken træflisen 

skal afhentes. Det er muligt, at der senere viser sig et behov for at indkøbe 

ekstra træflis til supplering. Under alle omstændigheder øges gulvbræddeproduktionen, 

hvilket resulterer i et overskud af træflis, som skal 

bringes til flisgruben. 

Luft 

Ved forbrænding af trærester dannes der stofferne støv, svovldioxid og 

kvælstofoxider (NO x ), som udsendes gennem skorsten på kraftvarmeanlægget. 

Endvidere vil der blive emitteret en del vanddamp, idet røggassen afkøles 

på vejen ud gennem skorstenen. Der dannes også CO 2 i forbrændingsprocessen. 

Som støtte brændsel anvendes der fuelolie på de eksisterende kedler, som 

ved forbrænding danner svovldioxid (SO 2 ). På den nye kedel vil der blive 

anvendt gasolie, som har indhold af svovl på 0,2 % mod fueloliens indhold 

af svovl på max. 1%. 

For de eksisterende k7 og k8 er de forventede emissionsværdier beregnet på 

grundlag af de faktiske emissioner under værst tænkelige driftssituation. Emissionen 

af svovldioxid (SO 2 ) beregnes på grundlag af forbruget af fuelolie. 

For det nye anlæg er de forventede emissionsværdier beregnet på grundlag 

af de garantikrav, som Junckers stiller til leverandørerne af anlægget. Disse 

garantikrav er de samme emissionsværdier, der er stillet i bekendtgørelsen 

nr. 689 af 15. oktober 991 om større fyringsanlæg mv. Ligeledes her er beregningen 

baseret på værst tænkelige driftsituation. Emissionen af svovldioxid 

(SO 2 ) beregnes på grundlag af forbruget af gasolie. 



Senere i nærværende materiale vises ovennævnte emissionsværdier for støv, 

kvælstofoxider (NO x ) og svovldioxid (SO 2 ) til illustration af konsekvenserne 

for etableringen af yderligere en kedel. 

Emissionen af kuldioxid (CO 2 ) til omgivelserne vurderes at være CO 2 neutralt, 

idet træ er en fornybar ressource. 

Kølevand 

Junckers eksisterende kedler anvender havvand fra Køge Bugt til køling af 

pumper, kondensatorer mv. 

Kølevandet returneres til Køge Bugt med en vis overtemperatur i forhold til 

temperaturen på havvandet ved indløbet til Junckers. 

Ved etablering af en ny kedel ved siden af det eksisterende anlæg, vil denne 

overtemperatur på havvandet være den samme, men det samlede forbrug af 

kølevand til k7, k8 g k9 vil falde markant. Dette betyder, at den samlede termiske 

påvirkning af Køge Bugt bliver reduceret væsentligt, idet det nye anlæg 

vil være i stand til at udnytte den overksudsvarme, som i dag udledes til 

Køge Bugt. 

Kølevandetsforbruget til de to nye turbiner tages direkte fra Junckers eksisterende 

turbine (T1), og bortskaffes via det eksisterende ledningssystem. 

Der skal ikke ændres på de eksisterende forhold af kølevandssystemet. 

Lys 

Forbrændingen af trærester foregår i et lukket kammer, og vil ikke udsende 

lys til omgivelserne. Dog vil der blive opsat udendørs belysning i området 

omkring anlægget, som vil udsende en minimal mængde lys i løbet af natten. 

Den udendørs belysning vil blive etableret under hensyntagen til mindst mulig 

gene virkning for naboerne. 

Anlægget i sig selv vil ikke producere lys. 

Spildevand 

Der vil blive udledt to forskellige typer af vand fra anlægget, - det ene er almindeligt 

sanitært spildevand til det offentlige kloaksystem og det andet er 

kølevand til Køge Bugt. Da anlægget ikke er designet endeligt, er der ikke 

udarbejdet en spildevandsplan. 

På grundlag af en vurderet arbejdskraft på ca. 10 ansatte skønnes det, at der 

vil blive udledt ca. 100 m 3 pr. år (ca. 0,3 m 3 pr. døgn) af sanitært spildevand 

til det offentlige spildevandssystem. 

Spildevandets sammensætning og karakterisering kan kort beskrives som at 

være sammenligneligt med almindeligt sanitært husspildevand. Det offentlige 

ledningsnettet skal kun opsamle og aflede spildevand fra afløb fra bad, 

håndvask og toilet. 

Bund og flyveaske 

Junckers Industrier A/S vil i fremtiden undersøge mulighederne for at anvende 

bundasken som fyldmateriale, idet indholdet af stenpartikler er relativt 

stort, eller til jordbrugsformål i henhold til askebekendtgørelsen nr. 39 

af 20. januar 2000.

I samme forbindelse er der lavet en analyse på asken, som viser et tørstofindhold 

på 70% og et gløbetab på 4,7%. Endvidere er der fundet en koncentration 

af phosphor på 0,62 vægt % af ts, kalium på 52,6 g K/kg ts, bly på 60 

mg Pb/kg ts, cadmium på 0,81 Cd/kg ts, crom på 1,6 mg Cr/kg ts, kviksølv 

på


Kedel 7 

• Kedlens forbrugssilo for flis og savsmuld til spreaderfyring er sikret 

mod brand ved indbygning af skumslukningsanlæg, der udløses af 

termostat i beholderen. 

• De tre spreaders er udrustet med sprinklere til slukning af brand for 

årsaget af tilbagebrænding. 

• Til forebyggelse af tilbagebrænding, er der på hver spreader indbyg 

get pneumatisk styrede spjæld, der ved stop af spreader lukker. 

• Støvfyringsanlægget er som sådan ikke udstyret med nogen form for 

brandslukningsfaciliteter, men sikkerhed mod tilbagefyring er tilgo 

deset ved bl.a. at tilbageføre materialet (luft/støvblanding) med så 

stor hastighed, at denne er større end den teoretiske tilbagebrændings 

hastighed. Endvidere er brænderstyringen koblet således, at materia 

let først tilføres efter at et forudbestemt tryk i transportsystemet er op 

nået. 

Kedel 8 

• Kedlens forbrugssilo for flis og savsmuld til spreaderfyring er sikret mod 

brand ved indbygning af brandslukningsfaciliteter, idet der benyttes både 

damp og vand til slukning. Slukning udløses automatisk af termostat ind 

bygget i brændselsbeholderen. 

• De tre spreaders er udrustet med sprinklere til slukning af brand forårsa 

get af tilbagebrænding. 

• Til forebyggelse af tilbagebrænding, er der på hver spreader indbygget 

pneumatisk styrede spjæld, der ved stop af spreader lukker. 

• På støvfyringsanlægget gælder stort set samme forhold, som beskrevet 

under k7, om end anlægget er af en anden konstruktion på k8. 

• Til slukning af brand i elektrofiltret er indbygget et system med dampin 

jektion. Temperaturen i elektrofilret vises på SRO anlæggets skærm, og 

her iagttages, når branden er slukket. 

• Det fælles transportsystem for flis/savsmuld til begge kedler er forsynet 

med et sprinklerrør ovenover den lange skrå transportør. Ved brand for 

bindes sprinklerrøret med brandhanen udenfor bygningen. Øverst på det 

skrå transportørbånd er der umiddelbart før afkast til reversible tværbånd 

et faldlem, der udløses af en smeltesikring. 

Kedel 9 

• Kedlens forbrugssilo for flis sikres mod brand ved indbygning af et 

sprinklersystem for vand eller ved indbygning af dampinjektion. Syste 

merne vil udløses automatisk grundet indbygget termostat. 

Spreadere tænkes forsynet med indbyggede sprinklere for vand med 

automatisk udløsning, ligesom automatisk spjæld ved stop af spreadere 

vil hindre tilbagebrænding. 

På k9 vil der ikke være støvfyringsanlæg. 

• Transportsystem for flis tænkes sikret ved sprinklerrør og faldlem som 

på eksisterende anlæ. 

Det vurdere således, at anlægget er sikret mod brand- og eksplosionsfare. 

Mht. risikobekendtgørelsen åbner vejledningen mulighed for, at såfremt 

virksomheden finder, at dens anlæg ikke er omfattet af reglerne fx fordi 

stofferne forefindes i ringe mængde, kan virksomheden over for myndighederne 

redegøre herfor. 

Som det fremgår af nærværende materiale vurderes det, at anlægget ikke 

omfattet af §4 og §5 i risikobekendtgørelsen, når der tages udgangspunkt i 

oplag af farlige stoffer på anlægget.

Overvågning 

Driften af anlægget overvåges kontinuerligt via et styring, regulering og 

overvågningssystem. Ligeledes måles emissionen af støv, kvælstofoxider 

og svovldioxid til omgivelserne via en gasanalysator. 

Denne overvågning bevirker, at det er muligt at reagere hurtigt såfremt der 

skulle opstå en fejl i systemet, som kan få miljømæssige konsekvenser i 

større eller mindre grad. 

Alarmer fra driften af anlægget samles i et PC-system og sendes herfra til 

driftschefen. 

Det vurderes ikke, at der kan forekomme driftsforstyrrelser eller uheld, der 

kan medføre en væsentligt forøget forurening i forhold til normal drift. 

Alternativer og alternative placeringer 

Junckers undersøgt forskellige muligheder for på anden måde: 

• at nyttiggøre den overskudsvarme der i dag tilføres Køge Bugt, som kølevand 

fra kondensationsturbinerne 

• at forøge dampforbruget på Junckers. Dette skal ses som en erstatning 

af det dampforbrug, der ophørte ved papirmassefabrikkens lukning. En 

forøgelse af dampforbruget er nødvendigt, for at kunne kombinere el- og 

varmeproduktion 

• at forøge forbruget af biobrændsel i området. 

Selvom Junckers forventer en produktionsstigning på gulvområdet, vil en 

øget produktion ikke skaffe dampunderlag til de mængder der idag er i overskud. 

En forøgelse af MDF-produktionen, og dermed en forøgelse af dampforbruget 

er ikke et realistisk alternativ, på grund af den konkurrencesituation, der 

er på MDF-markedet i dag. 

En forøgelse af MDF-produktionen ville betyde bygning af en MDF-fabrik 

med en kapacitet på 300.000 m 3 , der er standardstørrelsen i dag. Placering 

af en sådan fabrik ville yderligere kræve flistilførsler på 500.000 t flis pr. år. 

Dette er af logistiske årsager ikke muligt. Endvidere er der stor konkurrence 

på MDF-området, og grundet markedspriserne er produktionen af MDF-plader 

usikker. 

En forøgelse af dampforbruget vurderes derfor at kunne ske gennem et 

fjernvarmesamarbejde med VEKS. Eventuelle dampleverancer til Sun Chemical 

og mindre fjernvarmeanlæg i Køge Kommune er tidligere undersøgt 

og er ikke økonomiske. 

Køge By har ikke fjernvarme og er udbygget som naturgasområde i varmeplanlægningen. 

Ved etableringen af et nyt kedelanlæg skabes der mulighed for at ombringe 

ca. 100.000 t flis produceret på Junckers. Dette giver muligheder for at disponere 

omkring MDF-fabrikkens fremtid, der idag aftager store mængder af 

flis. 

Med hensyn til disponering af træflis til den nye kedel kan der kort og præcist 

opstilles to scenarier: - den værst tænkelige situation og den bedst tænkelige 

situation. Den værst tænkelige situation indebærer, at der skal indkøbes 

ca. 200.000 tons træflis, og den bedst tænkelige situation betinger, at 

MDF-produktionen indstilles. 



VEKS er den eneste alternative varmeforbruger i området, der har et varmeforbrug, 

der er stort nok til at være interessant for Junckers. 

Alternative placeringsmuligheder vurderes at være urealistiske. Dels er området 

i henhold til den eksisterende lokalplan udtaget til erhverv/industri og 

dels er en tæt placering på Junckers eksisterende kraftvarmeværk en fysisk 

forudsætning for at realisere projektet, idet der skal etableres store dampledninger 

til 3 bar og 13 bar damp, der af tekniske årsager skal være så korte 

som muligt. Ligeledes skal anlæggene placeres tæt på hinanden, for at kunne 

udnytte det eksisterende højspændingsfordelingsanlæg ved elleverancer 

til Køge kommunale el-varme og antenneforsyning. 

Nul - alternativet 

Nul alternativet belyses er den situation hvor Junckers ikke opfører et nyt 

kraftvarmeanlæg. Konsekvensen af, at anlægget ikke opføres er, at den tilgængelige 

overskudsdamp ikke nyttiggøres. Dette vil betyde en fortsat påvirkning 

af omgivelserne i form af: 

• Termisk påvirkning af Køge Bugt 

• Fjernvarmen skal produceres et andet sted, hvor der måske ikke er tale 

om nyttiggørelse af overskudsdamp med deraf mulig større miljøpåvirkninger 

og konsekvenser, og hvor den alternative fjernvarmeproduktion 

ikke vil foregå ved hjælp af biobrændsel 

• En forøget elproduktion på biobrændsel vil fortrænge en elproduktion 

baseret på kul, og dermed være mere miljøvenlig 

• At der ikke er dispositionsfrihed for Junckers i anvendelsen af den flis 

der i dag anvendes til MDF. 

Konsekvenserne af ikke at etablere anlægget vil også være at de i VVM-redegørelsen 

beskrevne miljøpåvirkninger ikke kommer til udtryk i omgivelserne. 

Nul-alternativet er udgangspunktet, der ligger til grund for de efterfølgende 

vurderingerne og bedømmelserne af alle virkningerne på miljøet 

ved opførelsen af kedel 9.



Miljøpåvirkninger 

I de følgende afsnit fokuseres på de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger 

som det samlede anlæg må formodes at have. Påvirkningerne relateres til: 

før opførelsen af kedel 9 og efter opførelsen af kedel 9. 

Udledning af kølevand til Køge Bugt 

Kølevandet fra Junckers turbiner antager p.t. en mængde på ca. 2000 m 3 /h, 

som udledes ved kystlinien umiddelbart nord for den dæmning, der afgrænser 

det under opfyldning værende område mod nord. Udløbsledningen har 

en diameter på 450 mm, og vandhastigheden vil kunne nå op på ca. 3,5 m/s. 

Kølevandet indtages fra Køge Nordhavn, opvarmes under brugen og udledes 

således med en vis overtemperatur. 

Den totale udløbsmængde af kølevand fra Junckers vil blive reduceret væsentligt 

ved etablering af det nye anlæg. Nedenfor angives de forventede udløbsmængder 

fordelt på kedlerne (turbinerne) og den tilhørende overtemperatur: 

• K7 og k9 ca. 270 m 3 /h max. 20 o C i temperaturstigning 

• K8 ca. 130 m 3 /h max. 24 o C i temperaturstigning 

Kølevandet tilsættes ikke korrosionshæmmende midler eller lignende. Genudledning 

af frafiltreret materiale ved kølevandsindtaget i Køge Nordhavn 

giver heller ikke anledning til anderledes hygiejniske forhold i havnen. 

Udledningen af kølevand vil medføre en lokal opvarmning af havvandet i 

området nær udledningspunktet. Junckers udledningspunkt er placeret ved 

kystlinien, lige nord for den igangværende opfyldning øst for Junckers areal. 

Junckers kølevand fra kedel 8, vil kunne have en overtemperatur på op 

til 24 o C. Virkningen heraf er beregnet i en model og vurderet i rapporten 

fra Dansk Hydraulisk Institut (DHI ref.5213) fra juni 1997 (Junckers kedel 

8) på grundlag af opstillede krav fra Roskilde Amt i 1997. 

Roskilde Amt fandt det i sin tid nødvendigt, at Junckers foretog en modellering, 

der redegjorde for spredningen/ opblandingen af kølevandet i Køge 

Bugt, d.v.s. for afgrænsningen af nærfeltsområdet, jf. Miljøstyrelsens vejledning 

i recipientkvalitets-planlægning, Del II Kystvande, 1983. 

Konklusionen på rapporten fra DHI blev, at alle nedenstående krav fra Roskilde 

Amt kunne overholdes: 

• Krav om at overtemperaturen 150 m fra havneudmundingerne ikke over 

stiger + 1 o C. 

• Krav om nærmere afgrænsning af nærfeltet, defineret som det område 

udenfor hvilket en overtemperatur på +1 o C ikke overskrides mindst 80% 

af tiden. 

• Krav om at overtemperaturen tæt på udløbet - umiddelbart efter initial 

fortyndingen ikke på noget tidspunkt overstiger 30 o C.

For så vidt angår kølevandsudledning til Køge Bugt vurderer amtet, at anlægget 

af kedel 9 totalt set vil have en positiv virkning set i forhold til den 

bestående situation. Der er imidlertid tale om en ændring af udledningsforholdene, 

hvorfor amtet har foretaget en ny miljømæssige vurdering, dog begrænset 

til en skrivebordsopgørelse uden fornyede modelberegninger. 

Junckers Industrier er placeret langs kysten mellem Køge Havn og den lidt 

nordligere lystbådehavn. Den pågældende kyststrækning er historisk stærkt 

påvirket af havneudbygninger og opfyldninger. Siden 1997 har der dog ikke 

været tale om væsentlige menneskeskabte forlægninger af kystlinjen, idet 

indfatningen til „nuværende opfyldning“ allerede var etableret på det tidspunkt. 

Yderligere er planerne om en evt. fremtidig opfyldning op mod lystbådehavnen 

i nord stillet i bero. En hensigtserklæring vedrørende denne opfyldning 

er trukket tilbage. Den eneste kystlinieudvikling siden 1997 er en delvis 

opfyldning af det inderste lille nordlige havnebassin i Køge Havn, hvad 

der ingen betydning har for Junckers’ kølevandsudledninger nord for selve 

den større opfyldning næsten en kilometer nord for Køge Havns munding. 

Med berostillingen af den evt. fremtidige opfyldning er også den i 1997 

planlagte ændring af udløbspunktet for Junckers kølevandsudledninger blevet 

opgivet. Kølevandsudledningerne sker derfor fortsat som i 1997, og der 

ventes ingen ændringer deri. 

Ved en vurdering er det interessant at sammenligne de fremtidige udledningsmængder 

og overtemperaturer med de tilsvarende nuværende værdier 

og med de beregningsmæssige udledninger svarende til den nuværende situation 

i forbindelse med modelundersøgelserne i 1997. Dette er gjort i nedenstående 

skema. 

Ved undersøgelsen i 1997 er kølevandsudledningerne vurderet i forhold til 

tre givne kriterier fra Roskilde amt, som beskrevet ovenfor. Hvis udledningerne 

sammenholdes med før opførelsen af k9 og efter opførelsen af k9 vil 

konsekvenserne være som anført nedenfor: 

Ad 1 

Kravet blev fundet at være rigeligt opfyldt i 1997. Dette gælder i endnu højere 

grad efter anlæg af Kedel 9, hvor den tilbagetrukne udløbsplacering 

planlægges bibeholdt for alle udledninger, og den samlede maksimale udledning 

reduceres. 

Skønsmæssigt vil overtemperaturen 150 meter fra havnemundingerne efter 

anlæg af Kedel 9 ikke overstige +0.1 o C. (Ca. 30% af den tilsvarende overtemperatur 

i 1997 undersøgelsen) 

Ad 2 

Området, hvor overtemperaturen i overfladen er +1 o C, eller mere, skønnedes 

i 1997 for det bestående udløbspunkt, at kunne nå en udstrækning på 

cirka 20 hektar. Dette overtemperatur areal vil reduceres til ca. 1½ ha efter 

etableringen af k9. 

Ad 3 

Der kunne i 1997 ikke gives noget absolut udsagn om, at 30 o C i overfladen 

ikke kan blive overskredet ganske kortvarigt, primært på grund af stærk solopvarmning 

om sommeren. Som døgnmiddel skulle det dog ikke kunne 

forekomme. 



Danmarks Meteorologiske Instituts, DMI’s, temperaturmålinger fra den lidt 

sydligere Rødvig Havn på Stevns indikerer en maksimal naturlig vandtemperatur 

i august på 22-23 o C, målt kl. 8 om morgenen. Med udgangspunkt i 

den DMI-statistik, og i overtemperaturen ved udløbet, kræves en mindste 

initialfortynding på cirka 3 gange, og 1997-beregninger viste at initialfortyndingen 

vil være mindst 6 gange. Den resulterende temperatur nær udløbet, 

efter initialfortynding, vil derfor ikke komme til at overskride de 30 o C, 

når målinger og kontrolmålinger ifølge DMI’s princip foretages kl. 8 om 

morgenen. 

Initialfortyndingen vil være tilnærmelsesvist upåvirket ved en nær-halvering 

af den dimensionsgivende udledning, og det vil fortsat være ekstrem solpåvirkning, 

der kan give anledning til den kraftigste opvarmning i overfladen 

på bestemte tider af døgnet. Vurderingen fra 1997 vil derfor være gældende 

uændret også efter anlægget af Kedel 9. 

Når man sammenligner udledningsmængderne i undersøgelsen i 1997 med 

situationen efter anlæg af Kedel 9 således at produkterne af udledningsmængde 

og overtemperatur ved de forskellige kedler summeres, så findes 

den samlede nettovarmeudledning efter anlæg af Kedel 9 at udgøre 52% af 

den samlede dimensionsgivende udledning ved 1997-undersøgelsen. Det 

kan derfor ikke undre, at vurderingen af påvirkningen af havmiljøet på to af 

tre punkter er fundet at blive gunstigere efter anlæg af Kedel 9 end i den nuværende 

situation. På det sidste punkt bedømmes forholdene at være upåvirkede 

af ændringen. 

Der ses ikke at være andre forhold end de betragtede, hvor der skulle være 

grund til at tro, anlægget af kedel 9 måtte kunne forringe vandmiljøet i Køge 

Bugt. 

Som overordnet konklusion kan det derfor siges for så vidt angår udledningen 

af kølevand til Køge Bugt fra Junckers Industrier, at anlægget af Kedel 

9 ikke vil medføre negative konsekvenser for vandmiljøet, men derimod på 

visse punkter indebærer en forbedring af forholdene sammenlignet med den 

nuværende situation (som vurderet tidligere ved modelberegninger i 1997). 

Ved en forbedring forstås, at den samlede miljøpåvirkning reduceres, og at 

forholdene i bugten kommer nærmere på en hypotetisk upåvirket situation, 

end de er i dag. 

Luftforurening 

Den væsentligste luftforurening er røggassen fra kedelanlægget. Denne indeholder 

bl.a. SO 2 , NO x og støv i øvrigt (aske). Svovlindholdet heri er angivet 

til ca. 70 t/år svarende til max. 0,05%. Ca. 40% heraf vil forekomme 

som sulfat og forventes at gå i asken fra forbrændingen. 

Da det samlede anlæg således udgør 133 MW, er det nye fyringsanlæg omfattet 

af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 15. oktober 1990 om 

begrænsning af emissioner af svovldioxid, kvælstofoxider og støv fra store 

fyringsanlæg (som ændret ved bekendtgørelse nr. 518 af 20. juni 1995). 

Emissionskoncentrationen af kvælstofoxider (NO x ) vil ikke overstige 400 

mg/Nm 3 ved træfyring eller oliefyring, og i begge tilfælde regnet som NO 2 . 

For støv forventes ved alle brændselstyper (fuelolie, gasolie, trærester) 

overholdt en emissionsgrænse på 50 mg/Nm 3 . 

Anlægget forventes desuden at kunne overholde en emissionsgrænseværdi 

for SO 2 , som er 1700 mg/Nm 3 .

Stof 

Nyt afkast 

36-7 

36-11 

Skorstensafkast 

Skorstenshøjde 

40 

64 

70 

DSI 

m 

1,8 

1,3 

1,7 

DSO 

m 

1,8 

1,3 

2,9 

Luftmængde 

m/s 

Som tidligere anført vil der ske emissionsbegrænsning ved at røggassen renses 

for støv i et elektrofilter (elfilter) inden den udledes. 

Herudover kan der blive emitteret støv i forbindelse med håndtering af træbrændsel 

og aske på KE A/S lejede areal. Brændselshåndteringen finder 

sted hele døgnet, og brændslet modtages direkte i det delvist lukkede system 

af en delvis underjordisk flisgrav. Slagge og aske udtages i befugtet tilstand. 

Det vurderes derfor, at disse kilder ikke vil bidrage med nogen form for 

støvgener. 

Erfaringen fra eksisterende anlæg viser, at der ikke er nogen væsentlige afvigelser 

set i relation til emissionerne fra skorsten ved opstart og nedlukning 

af anlægget. 

På grundlag af emissionsgrænseværdierne for støv og NO x og forbruget af 

fuelolie/naturgas er immissioner med SO 2 , NO x og støv beregnet ved hjælp 

af OML-multikildemodellen. De udførte beregninger gælder for anlæggets 

skorstene (k7+k8+k9). 

Der er ikke medtaget øvrige kilder i forbindelse med driften af anlægget, 

hverken for stofferne støv, NO x eller SO 2 . 

Beregningerne for anlægget er udført udfra krav om, at leverandøren overholder 

emissionsgrænseværdierne for støv og NO x . 

Emissionsmassestrømmene af NO x og støv er beregnet ved multiplikation af 

emissionsgrænseværdier med design-kapaciteten for anlæggenes sugetræksblæsere. 

Volumenmængden er korrigeret for temperaturen af røggassen. For 

NO x gælder tillige, at alt NO x er regnet som NO 2 . Som følge heraf er de forudsatte 

emissioner at betragte som værst tænkelige situation. 

For SO 2 ’s vedkommende er der regnet med, at der fyres med fuelolie med et 

svovlindhold på 1,0% på det eksisterende anlæg - altså det maksimalt forekommende 

i den benyttede olie (normalt 0,5%). For det nye anlæg er der 

regnet med gasolie med et svovlindhold på maksimalt 0,2%. Det er vurderet, 

at forbruget af fuelolie (k7+k8) er 4.600 kg/år og at forbruget af gasolie 

(k9) er 2.600 kg/år. 

Skorstenshøjden for den nye skorsten er sat til 40 m. Skorstenens indvendige 

diameter og røggastemperaturen er sat til henholdsvis 1,8 m og 140 o C. 

Dette giver en beregnet røggashastighed i skorstenen på 6,5 m/s. Denne 

forekommer at være realistisk, specielt set i lyset af de øvrige forudsætninger, 

der er gjort. 

Beregningerne for den samlede emission fra k7, k8 og k9 gav følgende hovedresultater 

(største 99-percentilværdier på månedsbasis): 

6,5 

13,6 

10,4 

Temperatur 

o C 

140 

135 

140 


Enhed: mg/m 3 

Støv 

SO 2 

NO x 

Note: Nulpunktet er placeret i landkoordinaterne 

(95230,115500) 

Afstand fra nulpunktet 

50 m - 500 m 

0,012 

0,152 

0,089 


Afstand fra nulpunktet 

650 m - 1100 m 

0,011 

0,153 

0,077 

I henhold til ovenstående beregninger overholder virksomheden de gældende 

B-værdier. Indenfor de 500 m er de maksimale immissionskoncentrationsværdier 

af støv 0,012 mg/m 3 af NO x 0,089 mg/m 3 og af SO 2 0,153 mg/ 

m 3 . Det ses, at B-værdierne overholdes i alle tilfælde. Skorstenshøjden på 

40 m er derfor af en tilstrækkelig højde. Det ses også af de beregnede størrelser 

at emissionerne ikke adskiller sig væsentligt som funktion af afstanden. 

Træ indeholder ca. 50% kulstof (C), som dannes ved fotosyntese af den atmosfæriske 

luft CO 2 . Energien til dette fås fra sollys. I gennemsnit svarer 1 

ton træ (50% C) til 1,8 ton CO 2 . , som betyder at hvert ton træ reducerer det 

atmosfæriske CO 2 . indhold med 1,8 ton. Omvendt frigives der 1,8 ton 

CO 2 .ved forbrænding af 1 ton træ. Derfor siger man at træ er CO 2 .neutralt, 

idet det ikke bidrager med en forøgelse CO 2 .niveauet, men er i balance med 

sig selv. 

Der dannes ikke dioxin eller formaldehyd ved forbrædning af træflis, hvorfor 

disse stoffer ikke vil forekomme i røggassen. 

Luftforurening fra trafik 

Hovedparten af den eksterne trafik vil komme fra og køre til ukendte fjernpunkter 

via Værftsvej. 

Hverdagsgennemsnittet af en trafiktælling udført på Værftsvej – viser, at 

der kører 3793 køretøjer mod nord, og dette gælder det totale antal tællinger 

af køretøjer. Jævnfør Køge Kommune andrager antallet af lastbiler, der kører 

mod nord på Værftsvej ca. 10% af 3793 køretøjer, hvilket svarer til 379 

lastbiler pr. uge i gennemsnit i henhold til trafiktælling udført af Køge 

Kommune i perioden 30/11 – 8/12 1999. 

Til- og frakørsel af lastbiler for afhentning af bund- og flyveaske vurderes at 

være den mest belastende trafik i forbindelse med driften af anlægget. Der 

skal bortkøres ca. 900 tons mere bund og flyveaske om året svarende til, at 

trafikken på Værftsvej øges med ca. 2 lastbiler om ugen. Lastbilerne skal 

have til- og frakørselsmulighed til anlægget via det eksisterende vejnet. 

Den eksterne trafik til og fra anlægget vurderes derfor at være meget beskedent 

i forhold til den daglige trafik på Værftsvej. Den eksterne trafik i anlægsfasen 

og driftsfasen vil ligeledes være næsten forsvindende i forhold til 

trafikken på Værftsvej. 

Trafik i anlægsfasen 

Ved opførelse af det planlagte kraftvarmeanlæg kan miljøpåvirkningerne til 

luften opdeles i 3 hovedgrupper: 

• Påvirkninger fra transport til og fra byggepladsen 

• Påvirkninger fra selve anlægsarbejdet 

• Støvpåvirkninger fra byggepladsen 

B - værdi 

0,080 

0,250 

0,125

Der vil i den periode, hvor anlægsarbejdet står på, ca. 1½ år, forekomme 

tung trafik til og fra anlægget samt kørsel på virksomheden. 

Den tunge trafik forventes at omfatte kørsel med tungt materiel som gravemaskiner 

og hjælpematerialer. Ligeledes vil der blive en del kørsel med 

kran til flytning af elementer. 

Arbejdet omhandler i hovedtræk nedrivning af eksisterende bygning, jordrømning, 

støbning af fundamenter, fastgørelse af betonelementer mv. 

Samlet set er det vurderet, at trafikken i hele anlægsfasen vil omfatte tilkørsel 

af materiel og materialer med ca. 1.000 lastbillæs. Dette svarer til ca. 3-4 

ugers trafik på Værftsvej. 

Der vil i anlægsfasen være emissioner til luft fra materiellet. Dieseldrevnet 

maskinel, der anvendes til anlægsarbejdet, vil være den største kilde til gasformige 

forureninger; kuldioxid, kulmonooxid, kvælstofoxider, svovldioxid, 

uforbrændte partikler mv. 

Luftforureningsniveauet vil i anlægsfasen være lidt forhøjet i forhold til 

normalniveau, men luftimmissionsbidraget fra anlægsarbejdet anses for 

ubetydelig i sammenligning med anden trafik i området. 

Der vil kunne forekomme støv i anlægsfasen ved nedrivning, opgravning, 

transport mv. internt på virksomheden. Støvproblemer fra transport af støvende 

materialer kan forebygges ved at stille krav til entreprenøren om, at anlægsarbejdet 

ikke må give anledning til støvgener til omgivelserne. 

I driftsfasen skal der bortkøres bund og flyveaske, og der vil være transport i 

forbindelse med den daglige drift og vedligeholdelse af anlægget. Ligeledes 

vil der forekomme intern trafik af træflis til flisgrube. 

Bortkørsel af bund og flyveaske foregår ca. fire gange om ugen. Ved driften 

af det nye anlæg vil antallet af tømninger blive øget til ca. seks tømninger 

om ugen. 

Den øvrige trafik med varebiler eller personbiler foregår i forbindelse med 

den daglige drift og vedligeholdelse af anlægget og finder sted dagligt hele 

døgnet rundt. Al trafik i driftsfasen foregår hele døgnet rundt på alle ugens 

dage. 

Omfanget af trafik og det dertilhørende brændstofforbrug er ikke opgjort, da 

emissionsbidraget fra denne aktivitet ligeledes anses for ubetydelig i forhold 

til anden trafik i området. 

Trafikal vurdering af anlægget 

Anlæg og drift af yderligere et kraftvarmeanlæg vil medføre øget trafik på 

det omkringliggende vejnet både internt og eksternt. Denne merbelastning 

er i det følgende søgt kvantificeret og vurderet trafikalt. 

Trafikken til og fra anlægget 

Antallet af køretøjer til og fra anlægget vil stort set være det samme som i 

dag, og dette er set ud fra det perspektiv, at træflisen til det nye kraftvarmeanlæg 

ikke er medtaget, idet overskudsflisen alligevel skal transporteres internt 

på virksomheden. 

Det er kun i det omfang, at det bliver nødvendigt at købe træflis, at der vil 

ske en markant øget til og frakørsel til kraftvarmeanlægget. 



Anlægsfasen 

I anlægsfasen skal der tilkøres en del materialer på lastbiler og varebiler, ligesom 

der vil være transport af mandskab med person- og varebiler. Det er 

muligt, at en del af det tekniske udstyr vil blive fragtet med skib til Nord 

Havnen. 

Tilkørsel af materialer vil primært omfatte teknisk procesudstyr, betonelementer 

mv. Herudover skal tilkøres færdigblandet beton til støbningsprojekterne 

og en mindre mængde andre transportkrævende materialer til tekniske 

installationer mv. Samlet set vurderes det, at den tunge trafik med lastbiler 

vil omfatte tilkørsel af materialer mv. med ca. 1.000 lastbiler over en anlægsperiode 

på 1½ år. 

Den tunge trafik med lastbiler, kranbiler mv. vil være koncentreret over en 

periode på ca. ½ år, hvor alle elementerne skal fragtes til byggepladsen. I 

denne periode kan der forventes at komme op i mod 10-20 lastbiler, kranbiler, 

blokvogne mv. til pladsen pr. arbejdsdag. I de resterende måneder af anlægsperioden 

vil lastbiltrafikken være mere beskeden, i gennemsnit ca. 5 

lastbiler pr. dag. 

Den øvrige trafik med person- og varebiler til pladsen er vanskelig at kvantificere. 

Det skønnes dog, at der maksimalt vil komme ca. 30 person-/varebiler 

til pladsen på en enkelt arbejdsdag, og at gennemsnittet over hele anlægsperioden 

næppe kommer væsentligt over ca. 10 person-/varebiler pr. arbejdsdag. 

Trafikken til og fra byggepladsen i anlægsfasen forventes alene at foregå inden 

for dagtimerne kl. 07 – kl. 18 på hverdage. 

Driftsfasen 

I driftsfasen sker der, ved tømning af containere for bund og flyveaske fra 

det eksisterende kraftvarmeanlæg, bortkørsel på lastbiler. 

Tømning af containere finder sted i dagtimerne, og sker ca. 4 gange om 

ugen. Dette vil med den nye kraftvarmecentral blive øget til ca. 6 gange om 

ugen. 

Den øgede gulvbræddeproduktion vil bidrage med et overkud af træflis, som 

skal transporteres med traktor til den nye flisgrube. Da det nye anlæg er dimensioneret 

til ca. 100.000 tons træflis om året og da traktoren kan rumme 

ca. 5 tons træflis, vil dette resultere i en øget intern transport af træflis til 

den nye kraftvarmecentral. 

Den øvrige trafik i forbindelse med driften af anlægget vil foregå dagligt og 

i weekender og nogenlunde jævnt over hele året. Der vil ikke ske nogen væsentlig 

ændring her, idet antallet af medarbejdere på kraftvarmeanlægget ikke 

forventes at stige med mere end et par medarbejdere. 

Det vurderes, at mertrafikken både internt og eksternt vil være meget beskedent 

i forhold til de eksisterende trafikforhold på virksomheden og Køge 

Kommunes trafikopgørelse. 

Til- og frakørselsforhold 

De lokale vejstrækninger og virksomhedens egne vejanlæg benyttes af trafikken 

til og fra kraftvarmeanlægget. Dette vil fortsætte som hidtil, og vurderes 

ikke at ville have væsentlig indflydelse på de eksisterende trafikale 

forhold i dag.

Støjforhold 

Junckers Industrier A/S er en af landets mest komplekse virksomheder hvad 

angår ekstern støj. Der forekommer kørsel med egne lastbiler og biler fra 

fremmede vognmænd og leverandører (råtræsleverandører og afhentning af 

færdigvarer), kørsel med store læssemaskiner, trucks, traktorer, fejemaskiner 

samt godstog (skinneskrig og støj fra lokomotiver). 

De stationære kilder er bl.a. flishuggere, råtræssorteringsanlæggene, rundsave 

(afkortere) mv. 

Kildestyrkerne er stærkt varierende fra i sig selv ubetydelige afkastmundinger 

til meget kraftige enkeltkilder. Det store antal af mindre støjende kilder, 

der i sig selv er ubetydende, medfører imidlertid, at summen af bidrag af 

disse kilder er betydende. 

Det nye anlæg vil bevirke en minimal forøgelse af det samlede støjbidrag 

fra Junckers. Beregninger viser at det meste bidrag stiger med er 0,1 dB(A). 

Dette betyder også, at når Junckers har afsluttet alle tiltag, der skal til for at 

støjvilkårene kan overholdes, vil kedel 9 stadig give et minimalt bidrag til 

den samlede støjbelastning fra virksomheden. 

Der er lavet støjberegninger af støjbidraget fra den samlede kedelcentral 

(k7,k8 og k9) efter idriftsættelsen af kedel 9. Heraf fremgår at støjbelastningen 

fra kedelcentralen er størst - 45 dB(A) - nogenlunde der hvor Køge station 

ligger, se figur 1. 

Metode og forudsætninger 

Alle beregninger af støjbidrag - både forventede og aktuelle - er lavet med 

et støjberegningsprogram, dk-LYD-win, der er udviklet af dk-TEKNIK. Alle 

målinger af aktuelle kilder, der er indlagt i programmet, er beregnet efter 

metoden beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, “Beregning af 

ekstern støj fra virksomheder. Fælles nordisk beregningsmetode.” 

Ved beregning af støjbidraget fra Kedel 9 er anvendt følgende forudsætninger: 

Figur 1 



• Placering og højde af bygninger, skorsten m.v. er sket ud fra foreløbige 

tegninger 

• Antal kilder, typer af kilder og kildestyrker er valgt så de er som på 

Kedel 8 

• Ved placering af kilderne på bygningerne, er der valgt det sted der for 

ventes at give det største bidrag, hvis der har været flere muligheder at 

vælge imellem 

Driftsmæssige forudsætninger 

Ved beregningerne af støjbidraget er der regnet med at alle kilder er i drift 

24 timer i døgnet. Desuden er de indlagte kildestyrker målt mens Kedel 8 

har kørt med fuld last. 

Anlægsfasen 

I anlægsfasen vil der være støj fra byggeriet, dvs. kørsel med tungt materiel, 

kraner m.v. samt støj fra byggeaktiviteten. Desuden vil der på vejene til 

virksomheden forekomme kørsel med tunge lastvogne. Hvis der skal spunses, 

vil der også fremkomme støj fra dette anlægsarbejde. 

Erfaringerne fra bygningen af Kedel 8 viser at der ikke er de store problemer 

med støj under byggeriet. 

Efter at byggeriet er afsluttet, og inden anlægget kan tages i drift skal turbinen 

dampblæses, hvilket erfaringsmæssigt giver anledning til en del støj. 

Støjen er dog begrænset til ca. 10 minutter 2 gange i døgnet (morgen og aften), 

i en periode på 2 - 3 uger. 

Normal driftsfase - faste installationer: 

Under normal drift vil de væsentligste kilder til støj være: 

• tagventilatorer (2 stk) 

• dampafkast (2 stk) 

• skorstenstop 

Resten af kilderne giver et bidrag på under 20 dB(A) i det nærmeste imissionspunkt. 

Kørselsaktiviteter 

Kørsel i forbindelse med den daglige drift vil fortrinsvis være transport af 

flis til flisgruben, med traktor og NOPA-vogne, samt transport af slagge og 

aske til kontrolleret losseplads. Da flisgruben er placeret tæt ved savværkerne, 

der leverer den flis som kedlen skal bruge, er den interne transport reduceret 

til det mindst mulige. 

Aske og slagge skal deponeres på lossepladsen i Sengeløse. 

Tømning af containere med bund og flyveaske 

Tømningen af containere med aske og slagge vil ikke give anledning til væsentlige 

støjbidrag, da aktiviteten vil blive minimal og da portene formentlig 

vil komme til at vende væk fra byen. 

Beregninger af støj fra anlæggets drift: 

Kedel 9 vil give anledning til følgende støjbidrag i de 4 imissionspunkter: 

Punkt 1 Korsvej 4 39 dB(A) 

Punkt 2 Tangmosevej 52-54 25 dB(A) 

Punkt 3 Nordre Havnevej 36 dB(A) 

Punkt 4 Lystbådehavnen 23 dB(A)

Efter idriftsættelsen af kedel 9 ser 

støjpåvirkningen således ud (efter 

korrektion for ubestemtheden på den 

samlede beregning 

Støjens karakter 

Da de væsentlige støjbidrag alle er afkast fra ventilatorer m.v. må det forventes 

at støjen fra Kedel 9 vil opleves som en svag susen, når man kommer 

uden for virksomhedens område. 

Ubestemthed 

Det er vanskeligt at sige præcis hvor stor ubestemtheden på beregningen er, 

men da der er regnet konservativt hele vejen igennem, må det forventes at 

støjbidraget i hvert fald ikke bliver højere. Da kedel 9 kun giver anledning 

til et ekstra støjbidrag fra Junckers på 0,1 dB(A) er det kun af akademisk interesse 

at finde ud af hvor meget for stort bidraget evt. er. 

Eksisterende forhold 

Da der foregår andre aktiviteter på Junckers er det interessant at vurdere det 

samlede bidrag fra hele virksomheden, og dermed hvordan energianlægget 

k9 vil indvirke på det samlede bidrag fra virksomheden. 

Punkt 1 

Punkt 2 

Punkt 3 

Punkt 4 

Junckers skal overholde følgende 

støjgrænser i de fire imissionspunkter, 

se figur 2, side 39 Punkt 1 

Punkt 2 

Punkt 3 

Punkt 4 

Man-tor 

Fre 

Lø 

Sø 

Man-tor 

Fre 

Lø 

Sø 

Man-tor 

Fre 

Lø 

Sø 

Man-tor 

Fre 

Lø 

Sø 

Man-tor 

Fre 

Lø 

Sø 

Man-tor 

Fre 

Lø 

Sø 

Man-tor 

Fre 

Lø 

Sø 

Man-tor 

Fre 

Lø 

Sø 

Dag 

58,0 

57,4 

56,6 

54,8 

51,9 

51,7 

50,2 

43,8 

56,4 

55,6 

54,8 

51,2 

51,3 

51,2 

50,3 

46,4 

Dag 

55 

55 

55 

50 

50 

50 

50 

45 

55 

55 

55 

50 

50 

50 

50 

45 

Eftermiddag 

- 

- 

55,2 

- 

- 

- 

45,7 

- 

- 

- 

52,1 

- 

- 

- 

47,1 

- 

Eftermiddag 

- 

- 

50 

- 

- 

- 

45 

- 

- 

- 

50 

- 

- 

- 

45 

- 

Aften 

57,2 

56,1 

54,7 

54,7 

48,6 

48,1 

43,5 

43,5 

56,0 

53,8 

51,2 

51,2 

50,2 

49,9 

45,8 

45,8 

Aften 

50 

50 

50 

50 

45 

45 

45 

45 

50 

50 

50 

50 

45 

45 

45 

45 

Nat 

56,5 

55,1 

54,8 

55,2 

45,9 

44,4 

43,6 

44,9 

55,6 

52,8 

51,6 

52,2 

46,8 

46,1 

45,8 

46,2 

Nat 

45 

45 

45 

45 

40 

40 

40 

40 

45 

45 

45 

45 

40 

40 

40 

40 



Junckers kan endnu ikke overholde alle grænserne, men der er igangsat adskillige 

initiativer for at nedbringe støjbidraget fra virksomheden. I indeværende 

år skal følgende tre projekter afsluttes: 

• dæmpning af filter på bordpladefabrik 

• dæmpning af rør ved pressetørringsscrubber 

• dæmpning af filter på MDF-fabrik 

• desuden er der tiltag i gang omkring flistransportøren. 

I henhold til beregninger fra virksomheden giver kedlen, når den indregnes i 

den nuværende støjmodel for hele virksomheden, kun en marginal ændring i 

det samlede støjbillede i referencepunkterne, se figur 2, side 39. 

Det vurderes at Junckers energianlæg ikke vil ændre støjbilledet i området 

væsentligt. Junckers har problemer med at overholde støjkrav, men initiativer 

til nedbringelse af støj er igangsat. 

Natur og kultur 

Det eksisterende kraftvarmeanlæg er beliggende i et industriområde mellem 

kyststrækningen og Køge by. Selve naturområderne i umiddelbar nærhed af 

anlægget berøres dog ikke direkte, men alligevel kan det ikke udelukkes, at 

det nye anlæg kan få konsekvenser, positive såvel som negative for de dyr 

og planter som lever i naturområderne. 

Anlægsfasen 

I anlægsfasen kan kørsel med maskiner være en trussel for de dyr fra naturområderne, 

som fra tid til anden færdes i naboområderne. Dette kan således 

næppe undgås, men arbejdet vil ikke medføre en trussel mod områdets dyreliv. 

Driftsfasen 

I driftsfasen vurderes kraftvarmeanlægget ikke at udgøre et problem for dyre- 

og plantelivet. Ved placering af anlægget så tæt på det eksisternde anlæg, 

må det formodes, at såfremt der er konstateret negative konsekvenser 

ved driften af anlægget, måtte disse være velkendte i dag. 

Samlet vurdering 

Det vurderes, at det nye kraftvarmeanlæg ikke vil få store negative konsekvenser 

for dyre- og plantelivet. 

Kulturhistoriske forhold 

Junckers er ikke beliggende i et arkæologisk interesseområde, da hovedparten 

af området udgøres af opfyldte arealer, og ikke indeholder kulturhistoriske 

spor. Der er ligeledes heller ikke registreret andre kulturhistoriske interesser 

i området. 

Andre forhold 

I ovenstående gennemgang af de væsentligste miljøpåvirkninger, er forholdet 

til grund og drikkevandsinteresser ikke medtaget. Det vurderes at anlægget 

ikke er grundvandstruende. Der skal etableres en overjordisk højtank 

ved flisgruben til opbevaring af gasolie. Tanken og de tilhørende rørsystemer 

vil blive etableret i henhold til gældende lovgivning om indretning, 

etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines ved Miljøstyrelsens 

bek. nr. 829 af 24. oktober 1999, og vurderes derfor ikke at indebære 

nogen risiko for forurening af jord og/eller grundvand. 

Højtanken skal kunne rumme et volumen på 50 m 3 . 

Alle flydende råvarer og/eller affaldsprodukter opbevares på en overdækket 

og/eller indendørs oplagsplads med fast bund og en opkant, der kan tilbage-

Figur 2 

Referencepunkt med nummer 

46,8 Støjbelastning om natten før etablering af kedel 9 

46,8 Støjbelastning om natten efter etablering af kedel 9 

holde minimum indholdet i den største opbevaringsenhed på oplagspladsen, 

og uden afløb til kloak. 

Hele området, hvorpå det eksisterende kraftvarmeanlæg er opført, består af 

opfyldningsmaterialer. Der er ej heller nogen indvindingsinteresser af 

grundvand i området, idet lokaliteten er kystnær. 



Forholdet til anden planlægning 

I det nedenstående gøres rede for de relevante planforhold i forhold til Junckers 

energianlæg, beskrevet i de gældende region- , kommune- og lokalplaner. 

Dernæst er det vurderet i hvilket omfang etablering af kedel 9 på Junckers 

Industrier a/s's arealer er i konflikt med de givne planforhold. Endvidere er 

der redegjort for de planmæssige forhold, som der skal tages hensyn til ved 

en vurdering af etablering af transmissionsledningen. 

Nedenfor gennemgås kort forholdet til anden planlægning, specifikt energiplanlægning 

og naturfredningsloven, mens øvrige forhold er berørt i forbindelse 

med regionplan, kommuneplan og lokalplan. 

Energi 

Regeringens energihandlingsplan fastlægger de nationale mål for energiforsyningen 

med henblik på bl.a. at arbejde for en reducering af CO2 udslippet. 

Det langsigtede perspektiv over en 30 års periode er at udvikle et energisystem, 

hvor en stigende del af energiforsyningen dækkes af vedvarende 

energi. 

Regeringens initiativer på biomasseområdet retter sig mod 1) konvertering 

fra rene varmeproducerende anlæg til kraftvarme, 2) en øget udnyttelse af 

halm, biogas og lossepladsgas og 3) reduktion af omkostninger til frembringelse 

af biomasse til energiformål. 

Det flisfyrede kraftvarmeværk hos Junckers Industrier A/S med de tre kedler 

og en samlet kapacitet på 133 MW passer fint med regeringens mål om 

en stigende anvendelse af halm og flis til produktion af kraftvarme. 

Før det ønskede projekt - både kedelanlæg og transmissionsledning - kan realiseres 

kræver det en godkendelse af de berørte kommuner samt energistyrelsen, 

jf. Energiministeriets bekendtgørelse nr. 582 af 22. juni 2000 - Projektbekendtgørelsen. 

I forbindelse med denne godkendelse skal der tages 

stilling til projektets overordnede samfundsøkonomiske og overordnede miljømæssige 

konsekvenser samt forholdet til varmeplanlægningen. Nærværende 

VVM-redegørelse vil således ikke redegøre nærmere for disse forhold, 

idet det forudsættes at ske i henhold til projektbekendtgørelsen. 

Lov om naturbeskyttelse 

Lov om naturbeskyttelse indeholder bl.a. en række bestemmelser om beskyttelse 

af kystområder og kirker, hvilke har betydning for vurdering af 

placering af kedelanlægget på Junckers Industrier A/S. 

Forbudet i §15 om at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder 

og andre kyststrækninger (stk. 1) gælder ikke for (stk. 2) havneanlæg 

og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Etablering 

af k9 ændrer ikke tilstanden af strandbred og kyststrækning.

Figur 3 

300 m Kirkebyggelinie 

Kirkebyggelinie 

I henhold til § 19 i lov om naturbeskyttelse må der ikke opføres bebyggelse 

med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre 

kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. 

Det fremtidige kedelanlæg ligger ikke indenfor 300 m byggelinie omkring 

Køge Kirke, som det fremgår af figur 3. 

500 m zone omkring ny kedel 9 på Junckers Industrier A/S 

200 m zone omkring ny kedel 9 på Junckers Industrier A/S 



Regionplan 1997 

Der er i nedenstående afsnit redegjort for udvidelsens indvirkning i forhold 

til Regionplan 1997 for Roskilde Amt. Der er kun medtaget en vurdering af 

de forhold som anses for værende relevante. 

Kystområder 

Regionplanen angiver retningslinier for landområder indenfor en afstand af 

3 km fra kysten. Området omkring Junckers Industrier A/S er defineret som 

kystnær del af byzonen. 

Hensigten med retningslinierne for kystområdet er: ”at begrænse bebyggelse 

og anlæg i kystområder til det helt nødvendige, og at sikre, at de anlæg, som 

har behov for kystnær placering, lokaliseres således, at det påvirker kystlandskabet 

mindst muligt.” Derudover skal offentlighedens adgang til kystlinien 

sikres. 

Kystlinien udenfor Junckers Industrier A/S er i Regionplanen (1997) angivet 

som kyst med dårlig adgangsmulighed. 

Påvirkningen af kystlandskabet vurderes af det visuelle indtryk. 

Vandområder og spildevand 

I henhold til Regionplanens kortbilag vedr. vandområder er vandområdet 

umiddelbart ud for Junckers Industrier A/S defineret som kystvand med 

skærpet målsætning som fastlagt i recipient kvalitetsplanen. 

Der er for Køge Bugt opstillet retningslinier for forekomst af ålegræs, bundfauna 

og alger samt sigtedybde. I Køge Havn må iltindholdet i overfladen 

ikke falde til under 5 mg O 2 pr. liter. Planlægningen af spildevandsudledningerne 

skal sikre at ovenstående krav for vandområderne overholdes og at 

grundvandet beskyttes. 

Der skal under de nye driftsbetingelser ledes 400 m 3 pr. time kølevand til 

Køge Bugt mod de nuværende 2000 m 3 pr. time. På baggrund af vurderingen 

af konsekvenserne af ændringen i kølevandsudledning, side ? findes der 

ikke anledning til at foretage ændringer i målsætningen for kystvandet omkring 

Junckers Industrier A/S. 

De for Køge Bugt opstillede krav for forekomst af alger, ålegræs, bundfauna 

og sigtedybde er primært knyttet til udledninger af spildevand fra rensningsanlæg 

med indhold af næringsstoffer og anses ikke for at være relevante i 

forbindelse med udledning af kølevand fra Junckers Industrier A/S. 

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav omfatter virksomheder, der 

må forventes at påvirke de nære omgivelser med støj, luftforurening, spildevand, 

trafik eller risiko for grundvandsforurening. I Regionplanen er angivet 

en række områder, som anses for værende egnede til lokalisering af virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav, hvilket ikke inkluderer det område, 

hvor Junckers Industrier A/S er placeret. 

Hovedstadsrådet, hvis funktioner vedr. planlægningen blev overtaget (1990) 

af Roskilde Amt, udarbejdede retningslinier for placering af særligt forurenende 

virksomheder. Disse retningslinier er indarbejdet i regionplanlægning 

og kommuneplan og omfatter blandt andet område 3 E03, (Junckers Industrier 

A/S) i kommuneplan for Køge Kommune 1993-2005. 

Vurdering i forhold til virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

Retningslinie 5.1.9 i Regionplanen (1997) angiver at ”omkring planlagte

kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret 

effekt må der ikke indenfor en afstand af 500 meter udlægges arealer til forureningsfølsom 

anvendelse, med mindre det ved særlige undersøgelser kan 

godtgøres, at det er miljømæssigt forsvarligt”. For kraft-, kraftvarme- og 

fjernvarmeværker mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 

200 meter,” se figur 3, side 41. 

For affaldsforbrændingsanlæg er angivet afstandskrav i Regionplanens retningslinie 

5.1.2: 

”Der må ikke i kommune- eller lokalplanlægningen udlægges områder til 

forureningsfølsom arealanvendelse inden for følgende afstande fra eksisterende 

og planlagte affaldsanlæg: 

“Forbrændingsanlæg og fyldpladser 150 m, med mindre det kan sandsynliggøres, 

at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed.” 

Retningslinierne er formuleret med udgangspunkt i ”Håndbog om Miljø og 

Planlægning” (Planstyrelsen og Miljøstyrelsen, 1991). Håndbogen tager udgangspunkt 

i en klassificering af en række virksomhedstyper, herunder virksomheder 

som er pligtige til at have en miljøgodkendelse inden produktionsstart 

(jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5). Håndbogen indeholder en 

kort beskrivelse af virksomhedstypernes miljøforhold: 

Kraftværker forudsættes fyrede med kul, olie eller naturgas til fremstilling 

af el og kraftvarme. De væsentligste miljøpåvirkninger er luftforurening, 

herunder støv og tungmetaller, samt støj og udledning af kølevand. Disse 

konventionelle kraftværker klassificeres i klasse 7 med et afstandskrav til 

forureningsfølsom arealanvendelse på 500 m. Dette er baggrunden for retningslinien 

i Roskilde Amts Regionplan 1997. 

Det flisfyrede kraftvarmeværk på Junckers Industrier A/S bruger olie som 

nødbrændsel, men kan bedre sammenlignes med et halmfyret varmeværk 

end et konventionelt kraftværk. I begge udnyttes biobrændsler, hvis miljøpåvirkninger 

adskiller sig væsentligt fra kulfyrede kraftværkers miljøpåvirkninger. 

Beskrivelsen af halmvarmeværker i ”Håndbog om Miljø og Planlægning” 

er kort: 

Halmvarmeværker bør indgå i en varmeforsyningsplan. Ved mindre halmfyr 

med dårlig virkningsgrad kan dannes uforbrændte kulbrinter. Der kan også 

være tale om lugt fra et halmfyr. Der bør tages forholdsregler mod brand og 

støveksplosioner. ”Håndbog om Miljø og Planlægning” anfører, at luftforureningen 

bedst begrænses ved store anlæg, der gør det muligt at køre kontinuert 

og styre forbrændingen, samt have tilstrækkelig røggasrensning. De 

store fællesanlæg bør placeres i industriområder, eller områder der er udlagt 

til varmeværker. Disse klassificeres i klasse 6 med et afstandskrav til forureningsfølsom 

arealanvendelse på 300 m. 

Affaldsforbrændingsanlæg medfører en miljøpåvirkning hovedsageligt i 

form af støj fra transport og luftforurening i form af støv indeholdende tungmetaller, 

samt uforbrændte organiske stoffer, dioxin og lugt. Anlæggene bør 

placeres i industriområder og adgangsvejene bør ligge fornuftigt i forhold til 

boligområder på grund af støj fra den tunge transport. I ”Håndbog om Miljø 

og Planlægning” vurderes, at den teknologiske udvikling har gjort at nye 

affaldsforbrændingsanlæg kan klassificeres lavere end tidligere (da var afstandskravet 

500 m). Anlæggene klassificeres i klasse 5 med et afstandskrav 

på 150 meter. 



”Håndbog om Miljø og Planlægning” gør opmærksom på, at der altid skal 

ske en vurdering af det enkelte anlæg, specielt hvis det placeres i et eksisterende 

industriområde. Der er mulighed for at vurdere afstandskravene mildere, 

hvis der for eksempel er tale om en mindre virksomhed og hvis der 

sker en bedre røggasrensning og dæmpning af støjen end traditionelt for den 

pågældende type virksomheder. 

Store træflisfyrede kedler er mere effektive og har en bedre forbrænding end 

de små, der er bedre røggasrensning og der er bedre (økonomisk) mulighed 

for støjdæmpning. Det skal sikres at lagret af træflis er adskilt fra kedlen 

(placeret i selvstændig bygning 10 m fra kedlen af hensyn til adgang for 

brandslukningskøretøjer). Der skal enten bruges elektrofiltre eller ved posefiltre 

sikres, at der ikke går ild i disse ved at opsætte gnistfang før poserne. 

Der skal endvidere være alarm for høje støvkoncentrationer. Disse forhold 

er tilgodeset på kedlerne på Junckers Industrier A/S. 

Der skal ved etablering af nye anlæg sikres en støjdæmpning af nye støjkilder, 

der betyder at disse ikke eller kun marginalt bidrager til støjbelastningen 

af omgivelserne. Disse forhold er også tilgodeset ved den ny kedel. 

Det vurderes at de kedeltyper som Junckers udnytter til energiproduktion - 

miljømæssigt - ikke kan sammenlignes med de kraftværker, som retningslinien 

om 500 m zonen refererer til. Det er endvidere påvist i afsnittene om 

støj og luftforurening, at Junckers samlede energiproduktion ikke vil medføre 

miljømæssige konsekvenser indenfor 500 m zonen. Det vurderes dermed 

at den 200 m zone som i dag gælder, vil være hensigtsmæssig at fastholde. 

Det vil imidlertid kræve en ændring af den konkrete regionplanretningslinie. 

Den nye retningslinie skal således præcisere den eksakte miljøkonsekvenszone 

omkring Junckers energianlæg. 

Plante og dyreliv 

Interesseområder er i den forbindelse sammenhængende naturområder og 

spredningskorridorer. Junckers Industrier A/S er beliggende i kystnært område 

ved Køge Havn, som er en industrihavn. Området er ikke i Regionplanen 

defineret som et kerneområde eller et område, der anvendes som korridor 

mellem kysten og naturområder i land. 

Kommuneplan 1993-2005 

Kommunen har som mål at udnytte de nuværende erhvervsområder bedst 

muligt. Arealet ved Junckers Industrier A/S defineres i Kommuneplanen 

som et eksisterende erhvervsområde beliggende i den kystnære byzone. 

Anvendelsen af området omkring virksomheden er fastlagt til større erhvervsvirksomheder 

og erhvervsvirksomhed af regional og international orientering, 

herunder virksomhed med betydeligt transportbehov, inden for fremstillings-, 

transport- og oplagsvirksomhed samt engroshandel og lignende. 

Serviceanlæg og fællesanlæg, der er rettet mod det pågældende erhvervsområde 

kan endvidere tillades indpasset i området. 

I henhold til Kommuneplanen ønsker kommunen at bibeholde eksisterende 

erhvervsområder som sådanne, men skal, såfremt de er beliggende i den 

kystnære zone og ønsker en udvidelse, i hver enkelt tilfælde vurdere udvidelsens 

påvirkning af kystlandskabet. 

På virksomhedens areal må bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom 

ikke overstige 50 og højest 40% af den enkeltes ejendoms grundareal må 

bebygges.

Der er fastsat en maksimal bygningshøjde på 12,5 m i erhvervsområderne. 

For Junckers Industrier A/S er der givet mulighed for bygningshøjde på 20 

m. Dog kan der tillades opført bygninger i større højde, såfremt hensynet til 

virksomheden eller anlæggets drift taler for det. 

Kommuneplanens mål er bl.a., at der ved udlæg og indretning af veldisponerede 

erhvervsarealer altid kan anvises velegnede arealer til virksomheder 

af forskellig størrelse, herunder virksomheder med særlig beliggenhedskrav. 

Jf. retningslinier i Kommuneplanen kan udvidelse af eksisterende anlæg i 

kystnærhedszonen kun ske ved lokalplanlægning. 

I henhold til Kommuneplanen skal fremtidig bebyggelse i de kystnære byzoner 

indpasses i den kystlandskabelige helhed, der skal tages hensyn til naturinteresser 

og til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og offentligheden 

skal sikres adgang til kysten. 

Placeringen af kedel 9 og kraftvarmeværket som helhed vurderes ikke at 

stride imod bestemmelser i Kommuneplanen. 

Den nuværende Lokalplan tager højde for etablering af adgang til kysten, 

men jf. Kommuneplanens bestemmelse kan det være nødvendigt at justere 

den gældende Lokalplan ved etablering af kedel 9. 

Lokalplan 

Lokalplanens formål var at tilvejebringe de nødvendige planlægningsmæssige 

grundlag for opfyldning af arealet øst for Junckers Industrier A/S samt 

opførelse af kedel 7 på Junckers Industrier A/S’ arealer. Derudover fastlægger 

den områdets anvendelse til industri, bebyggelse, oplag og beplantning. 

Endelig skal den sikre offentlighedens adgang til kystlinien. 

I henhold til Lokalplanen må der på Junckers Industrier A/S’s arealer kun 

udøves erhverv i form af større industri- og værkstedsvirksomhed, oplag og 

kontorer. 

Der må indenfor området placeres særligt forurenende virksomhed, hvortil 

der af hensyn til forebyggelse af forurening stilles særlige beliggenhedskrav. 

Der må dog ikke placeres virksomheder, som giver anledning til væsentlige 

støj- luftforurenings- eller lugtgener. 

I Lokalplanens retningslinier stilles der krav om at bygninger ikke må opføres 

i mere end 2½ etage, og højden må ikke overstige 12,5 m. En bygning 

eller dele heraf kan dog efter byrådets særlige tilladelse opføres i større højde, 

hvis særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør 

dette. 

Som i Kommuneplanen må bebyggelsesprocenten ikke overstige 50 og det 

bebyggede areal må ikke overstige 40% af grundarealet. 

I forhold til nærområdet er det relevant at vurdere, hvorvidt etablering af 

kedlen har betydning for belastning af omgivelserne og overholdelse af Bværdierne 

(grænseværdi (belastningsværdi) for indhold af forurenende stoffer 

i omgivelserne i en kubikmeter luft). Ligeledes er det vigtigt at vurdere 

støjforholdene. 

Den ny kedel placeres som angivet på kort der ledsager regionplanretningslinierne. 

Bygningernes højde forventes at blive 24 m for bygning A og 20 m 

for bygning B. Derudover placeres en skorsten på minimum 40 meters højde. 


Oplevelse af anlægget fra vandet 


Efter opførelse af anlægget 


I forhold til bestemmelse 3.3 anses støj- og luftemissionerne ikke at være 

væsentlige, hvorfor det anses for værende indenfor Lokalplanens bestemmelser 

at etablere en ny kedel 9. 

Vurdering af det visuelle indtryk 

Kystlandskabet ved Køge bugt er fladt uden markante terrænformer som 

skrænter, klitter eller klinter. Køges byfront mod kysten udgøres af en tæt 

men relativ lav bystruktur med bygninger i 1-4 etager. Byens profil domineres 

af en række markante anlæg og bygninger bl.a. Junckers Industrier A/S, 

og Sun Chemicals skorstene, tankanlæggene på havnene, kirketårnet, vandtårnene 

samt Valsemøllens bygning. 

Køge vil få tilført endnu et industrianlæg i byens profil. Selve kedelbygningen 

er 24 m høj og fremtræder som et kompakt, kasseformet anlæg med en 

40 m høj skorsten. Det nye anlæg vil blive placeret tættere på Køge Kirke 

end det eksisterende anlæg, hvilket betyder at synsindtrykket af kirketårnet 

fra vandsiden vil blive yderligere domineret af skorstene og industribygninger.

Oplevelse af anlægget fra landsiden 

og Køge By 


Efter opførelse af anlægget 

Industrianlæggene ved Køge Havn udgør i dag en kraftig visuel barriere for 

udsigten fra Køge By over Køge Bugt. På de fleste steder er oplevelsen af, 

at byen ligger ved vandet helt forsvundet, samtidig med at adgangen til kystlinien 

er begrænset. 

Opførelsen af endnu et anlæg vil forstærke den eksisterende visuelle barriere, 

men vil ikke i væsentlig grad ændre indtrykket af området ved Køge 

Havn som i forvejen er et industripræget område. Opførelsen af endnu en 

skorsten vil give et mere rodet indtryk, pga. af den varierende skorstens højde 

(Junkers Industrier vil i fremtiden have fem høje skorstene i forskellige 

højder). Det er positivt for den visuelle oplevelse af selve anlægget, at det 

får et roligt udtryk ved at flest mulige rør m.m. er gemt i selve bygningens 

kasseformede struktur. 




Som det fremgår af figur 4, side 50 vil ledningen på strækningen langs Københavnsvejen 

/Jersie Strandvej ligge tæt på det fredede område mod øst 

omkring Ølsemagle revle. 

Fra Skensved Å og nord på vil det fredede område inddrage noget af kysten, 

men det fredede område omfatter ikke Jersie Strandvej. Lige omkring Jersie 

Strandpark vil det fredede område gå helt op til Jersie Strandvej. Syd for 

Skensved Å begrænser det fredede område sig til Revlen samt vandet inkl. 

øer mellem revle og kyst. Området op til Københavnsvejen langs Ølsemagle 

revle er defineret som særligt værdifuldt område. 

Derudover er området fra Københavnsvejen og et stykke ud over Ølsemagle 

revle udlagt som et større geologisk interesseområde. 

Vest for tracéet passeres området omkring Skensved Å, der i Regionplanen 

(1997) er defineret som værdifuldt landskab og et kulturhistorisk interesseområde. 

Et stykke omkring Københavnsvej fra Snogebæk til Skensved Å er defineret 

som lavbundsareal, hvilket typisk er kunstigt afvandet eller drænet eng, mose 

eller havområde. Ved anlæg af ledning skal det sikres, at denne ikke forhindre 

en eventuel fremtidig naturgenopretning i området.Endelig er både 

området omkring Skensved Å og området mellem Københavnsvejen og Ølsemagle 

revle interesseområde for planter og dyr. 

Tracéet passerer fire vandløb. Ellebæk, Snogebækken, Solrød Bæk og Skensved 

Å. De tre først nævnte er vandløb med lempet målsætning; Skensved Å 

har generel målsætning: Laksefiskevand.Endelig skal ledningstracéet passere 

tre områder som er beskyttet af grundvandshensyn.Ledningstracéet vil på 

strækningen passere § 3 områder i henhold til Lov om Naturbeskyttelse nr. 

9 af 3. Januar 1992 som det fremgår af figur 4, side 50. 

Affaldsdepoter/forurenede grunde fremgår af Figur 5, side 51. I en 100 m 

zone omkring tracéet forefindes 4 områder som der skal tages hensyn til. 

Der er ikke fundet jorddiger og fortidsminder langs den strækning som tracéet 

skal følge. 

I henhold til ovenstående skal der tages hensyn til følgende forhold: 

• Der skal sikres fri passage af vandløb ved at tracé enten lægges under 

vandløbet eller i rørbroer. 

• Der skal, hvor tracé passerer kanten af §3 omfattede engarealer tages 

hensyn til en evt. dræneffekt forårsaget af nedlægning af fjernvarmeled 

ning. Ledningen forudsættes at blive lagt i vej således at de pågældende 

områder ikke påvirkes direkte. 

• I anlægsfasen kan der opstå behov for afdræning af vand. Det skal i den 

ne forbindelse sikres at vand afledes, således at det ikke påvirker de om 

kringliggende recipienter væsentligt. 

• Der er ved passage af forurenede grunde risiko for opgravning af forure 

net jord, hvilket skal håndteres og bortskaffes hensigtsmæssigt. 

Transmissionsledningen nedlægges i eksisterende befærdede veje. Trafikforholdene 

skal i denne forbindelse afklares og planlægges i samråd med de 

berørte myndigheder, herunder især de berørte kommuner.

Miljøafledte socioøkonomiske forhold 

Etablering af et kraftvarmeanlæg ved Junckers vil kunne påvirke områdets 

socioøkonomiske forhold i nogen grad. De væsentligste påvirkninger vil 

sandsynligvis være betydningen af oplevelsen af området visuelt. 

Manglende oplysninger 

Nedenstående redegøres kort for de manglende oplysninger og vurderinger i 

det foreliggende materiale. Roskilde Amt har fokuseret på de væsentligste 

problemstillinger i forbindelse med etableringen af k9. 

Lugt: Der er ikke udført beregninger af lugtemissioner af det eksisterende 

krafvarmeanlæg, hvorfor bidraget herfra til omgivelserne ikke er vurderet. 

Lugt betragtes ikke som et problem i forhold til aktiviteterne på Junckers 

energianlæg. 

Emissioner fra trafik: En detaljeret beregning af bidrag til luftforureningen 

fra trafik har ikke været mulig, da den nuværende trafiksituation internt og 

eksternt ikke er kortlagt, og det ikke vides, hvor meget de enkelte køretøjer 

benyttes i anlægs- og driftsfase. 

Klima: Det har ikke været muligt at beskrive de klimatiske ændringer som 

anlægget må formodes at have. Det vurderes dog, at etableringen af endnu 

et anlæg vil have en positiv effekt på det globale miljø, idet anlægget vil bidrage 

til en yderligere reduktion af CO 2 bidraget til omgivelserne, og dermed 

til opnåelse af Danmarks CO 2 -kvote i år 2005. Reduktionen af CO 2 er 

vanskelig at kvantificere, idet det endnu ikke vides hvilken brændselsform 

k9 vil erstatte. Påvirkningen af det lokale klima er ligeledes vanskelig at beskrive, 

men vurderes ikke at være et problem. 

Spildevand: En nøje gennemgang af spildevandsudledningerne fra den nye 

kraftvarmecentral er ikke blevet udført, idet det vurderes at være overvejende 

sanitært spildevand, der vil blive udledt fra toilet, bad mv. Sanitært spildevand 

på virksomheden udledes til offentlig rensningsanlæg. 

Overflade- og grundvand: Anlægget har ikke konsekvenser overfor grundvandet. 

I forbindelse med Køge Bugt er det vurderet at anlægget har positive 

effekter i forhold til den nuværende termiske påvirkning. Vurderingen er 

ikke relateret til planteog dyreliv i Køge Bugt, og der er heller ikke foretaget 

nye modelberegninger, der eventuelt kunne sige mere præcist hvad den 

reelle effekt i Køge Bugt må formodes at blive. 

Transmissionsledning: VVM-redegørelsen har beskrevet de interesserområder 

etablering af fjernvarmeledningen vil påvirke. Selve påvirkningen er ikke 

vurderet. Ledningsprojektet er ikke endelig færdig projekteret, og dermed 

er det vanskeligt at forudsige dels hvor traceet præcis bliver placeret og 

dels hvilke påvirkninger etableringen må formodes at få. 

Alternativer: Der er ikke behandlet alternativer til Junckers ønske om k9. 

Virksomheden har beskrevet at der ikke eksisterer realistiske alternative 

muligheder for at forøge dampforbruget og biomasseforbruget i området. 

Endvidere er der ikke indkommet alternative forslagsmuligheder i debatperioden. 

Alternative løsningsmodeller er således ikke miljøkonsekvensvurderet. 

Befolkning: Af de miljøkonsekvenser anlægget må formodes at have kan 

udledes at der ikke vil være konsekvenser for befolkningen. Dette aspekt er 

således ikke prioriteret i VVM-redegørelsen. 

Flora og Fauna: Anlægget vil ikke have væsentlige konsekvenser for planter 

og dyr, og således heller ikke akut truede eller fredede arter. 


Figur 4 

Planlagt fjernvarmeledning 

Fredet område 

EF-Habitatområde 


§3 beskyttet område 

Lavbundsareal 

Vandløb

Figur 5 

Planlagt fjernvarmeledning 

Registreret depot 

Kulturhistorisk interesseområde 

Beskyttelseszone omkring vandværksboring 

Større geologisk interesseområde 


52 Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan 1997

Udvidelse af energiproduktionen på Junckers ... - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?