Fortællinger om prostitution - Reden København

Lise Barlach
Fortællinger om prostitution
En sociologisk analyse af tre selvbiografier
Arbejdspapir

© VFC Socialt Udsatte 2004
Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse
Lise Barlach
Fortællinger om prostitution
En sociologisk analyse af tre selvbiografier
Arbejdspapir
1. udgave
Kun elektronisk version
(Print on demand)
Arbejdspapiret kan downloades fra www.vfcudsatte.dk
eller rekvireres ved henvendelse til:
VFC Socialt Udsatte
Suhmsgade 3
1125 København K
Tlf. 33 17 09 00
Fax 33 17 09 01
kbh@vfcudsatte.dk
CVR/SE: 2718 10 07
Centrets arbejdspapirer er skriftlige arbejder, som institutionen ønsker at stille til rådighed for offentligheden i en
mindre ressourcekrævende form end institutionens rapporter. Arbejdspapirer er ikke omfattet af centrets sædvanlige
procedurer for tryk, redigering og offentliggørelse.
VFC Socialt Udsatte er en selvejende institution under Socialministeriet.
Centrets formål er at indsamle, udvikle og formidle viden og praksiserfaring om socialt udsatte grupper. Centret skal
desuden bidrage til udvikling af det sociale arbejdes metoder og medvirke til udvikling af handlingsperspektiver og
konkrete løsningsforslag.
Vi udfører undersøgelser, evalueringer, analyser og kortlægninger. Desuden tilbydes konsulentbistand i forbindelse
med bl.a. metodeudvikling og udviklingsopgaver, faglig vejledning og undervisning.. Vi løser opgaver i hele det
offentlige system, særligt for statslige, amtslige og kommunale myndigheder, samt for private og frivillige
organisationer. Vi arbejder både med rekvirerede opgaver og efter aftale med Socialministeriet.
Læs mere på www.vfcudsatte.dk

1
Prostitutionsliv.............................................................................................................................3
"…det har sine omkostninger at sælge sin krop. Det sætter mærker på kroppen, og
det giver ar på sjælen...”...........................................................................................................3
Indledning ...................................................................................................................................3
Prostituerede kvinders egne fortællinger...............................................................................3
Kvinderne bag selvbiografierne...............................................................................................4
Analysens fokus og baggrundsmateriale...............................................................................4
Selvbiografier som analysemateriale .....................................................................................6
Narrativ biografimetode ............................................................................................................8
Cases...........................................................................................................................................9
Fortolkning ................................................................................................................................11
Kvindernes forskellige prostitutionsformer...........................................................................12
Fokus på tidligere prostituerede kvinder..............................................................................12
Handlekraftige kvinder – ikke ofre ........................................................................................13
Introduktion af de tre forfattere ..............................................................................................14
Erindringer fra barndom og opvækst ..................................................................................15
Jackie.........................................................................................................................................15
Susanne ....................................................................................................................................17
Nikki ...........................................................................................................................................21
Baggrund for prostitutionsdebut ............................................................................................23
Prostitutionsdebut og ”karriere”...........................................................................................25
Jackie.........................................................................................................................................26
Susanne ....................................................................................................................................26
Nikki ...........................................................................................................................................27
Fra debut til ”karriere” .............................................................................................................27
Før og efter debut....................................................................................................................30
Prostitutionsmiljø......................................................................................................................32
Et tolerant miljø på godt og ondt ...........................................................................................32
Normer og socialisering inden for prostitutionslivet ...........................................................35
Miljøets forbindelse til kriminalitet og rusmidler ..................................................................38
Risiko for vold og voldtægt.....................................................................................................40
Udbrændthed og prostitutionsafhængighed........................................................................42
Pengeafhængighed...........................................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Kompensatorisk forbrug .........................................................................................................46
Professionsideologier..............................................................................................................49
Grænser flyttes.........................................................................................................................51
Distanceringer ..........................................................................................................................54
Prostitutionsliv og privatliv ....................................................................................................56
Prostitutionslivet og privatlivet – magt og afmagt...............................................................56
Dobbeltmoral og lav prestige.................................................................................................61
Selvmordsforsøg......................................................................................................................62
Sociale følger – dobbeltidentitet eller prostitutionsidentitet ..............................................63
Psykiske følger – følelser og parforhold...............................................................................65
Seksuelle følger – seksualitet i privatlivet............................................................................68
Barrierer for at stoppe prostitution ......................................................................................69
Prostitutionspauser..................................................................................................................70
Kriser og tilbagefald.................................................................................................................71
Prostitutionserfaringer og manglende alternativer .............................................................73
Barrierer ....................................................................................................................................74
Hjælp kræver gensidig tillid....................................................................................................76
Prostitutionsophør ...................................................................................................................77
Livet efter prostitution .............................................................................................................78

2
En fortid, der ikke kan slettes.................................................................................................78
Reproduktion eller brud med familien...................................................................................82
Konklusion ................................................................................................................................83
Litteraturliste ..............................................................................................................................87

Prostitutionsliv
3
“…det har sine omkostninger at sælge sin krop. Det sætter mærker på
kroppen, og det giver ar på sjælen...”
Indledning
Denne rapport er udarbejdet af cand.scient.soc. Lise Barlach for Formidlings- og
Videnscenter for Socialt Udsatte, Tema: Prostitution i 2003. Hensigten med
rapporten er at opdatere og nuancere den allerede eksisterende viden om
prostitution ved at give stemme til kvinder, der selv tidligere har været prostituerede.
Rapporten er skrevet i overensstemmelse med forfatterens holdning om at
prostitution er et socialt problem, som medfører skader og omkostninger for de
prostituerede, og i overensstemmelse med Videns - og Formidlingscentrets virke.
Centrets tema om prostitution har bl. a. til formål at forebygge udbredelsen af
prostitution, afbøde skadevirkninger og støtte kvinder og mænd i prostitution samt
hjælpe til prostitutionsophør samt at indsamle og formidle viden om prostitution.
Prostituerede kvinders egne fortællinger
Rapporten handler om danske forhold med hovedvægt på at belyse, hvordan tre
tidligere prostituerede kvinder med egne ord beskriver deres oplevelser af
prostituering, forklaringer på deres prostituering og livet i prostitution. Analysen
centrerer sig om at belyse disse prostituerede kvinders opvækstvilkår,
prostitutionsdebut, prostitutionsliv samt de barrierer, der er for at komme ud af
prostitutionen. Rapporten tager udgangspunkt i tre selvbiografiske fortællinger,
nemlig: ”Købt og betalt – mit liv som prostitueret” (1998) Jackie Siwens, ”Hustler. Min
tid som luksusprostitueret” (2000) Nikki, samt ”Jeg søgte trøst og kærlighed” (2003),
Susanne Rasmussen 1 . Disse tre selvbiografier er valgt, idet de udgør de nyeste
skildringer, der på skrivetidspunktet fandtes om prostitution og prostitutionslivet
fortalt af kvinder, der tidligere har været i prostitution i Danmark.

Kvinderne bag selvbiografierne
4
Sammenlignet med ordinært interviewmateriale har udvælgelsen af kvinderne her
været begrænset til, hvem der har skrevet en bog om sine oplevelser. Dette giver
anledning til at problematisere, hvilke kvinder der fortæller, og hvorfor de ønsker at
fortælle om deres liv i prostitution. Det vil ikke være alle beskåret at have kræfterne,
lysten, endsige at få idéen til at fortælle om prostitution. Kvinderne har en eller anden
form for energi, der gør, de har skrevet bøgerne; måske fordi de har et budskab, de
ønsker at videregive til omverdenen, måske fordi de ønsker at forklare sig til
omverdenen. Jackies og Susannes bøger, der er dedikeret til deres børn, kan være
forklaringer blandt andet til deres børn, som de måske søger tilgivelse fra. Nikki og
Jackie, som står frem med deres fulde identitet, har et budskab til omverdenen og
kæmper på sin vis samme sag: De har et ønske om at hjælpe andre prostituerede
ved at videregive deres erfaringer. På trods af, at de begge ser prostitution som et
samfundsskabt og socialt problem, ender de dog i hver deres boldgade. Hvor Jackie
har kæmpet for prostitutionens lovliggørelse og erhvervsmæssige status, mener Nikki
at prostitution er uacceptabelt, er et produkt af ulige økonomiske ressourcer og et
symptom på et skævt og uacceptabelt magtforhold kvinder og mænd imellem. Det
kunne tænkes, at kvinder, der ønsker at fortælle deres historie, enten havde fortrudt
deres liv i prostitution eller ønskede at ophøje prostitution til noget glamourøst. Så
entydigt er materialet dog ikke, og der er ingen af kvinderne, der fortæller glamourøst
om deres liv i prostitution. Fortællingerne er alle nuancerede beretninger, der
omfatter godt og ondt om livet i prostitution.
Kendetegnende for de tre kvinder er dog, at alle tre er ophørt med prostitution. Dette
kan antyde, at det fortrinsvis er kvinder, der er kommet ud af prostitution, som udtaler
sig om og beskriver deres tid eller liv i prostituion. De tre selvbiografier danner
tilsammen et nuanceret materiale, der giver mulighed for et større indblik i livet som
prostitueret samt om de følger, et sådan liv kan medføre.
Analysens fokus og baggrundsmateriale
Hensigten med rapporten er at høre prostitueredes egne beskrivelser af deres
oplevelser, og analysen centreres derfor om citater fra de selvbiografiske bøger.
Formålet er at belyse kvindernes opvækstvilkår, baggrund for og prostitutionsdebut,
prostitutionslivet samt fysiske og psykiske følger heraf, ophør og barrierer herfor samt

5
livet efter prostitution. Nogle af temaerne i analysen har derfor været givet på
forhånd. Analysen er desuden foretaget i det perspektiv at belyse de eventuelle
problematikker, der opstår i forbindelse med prostitution.
Undervejs i analysen inddrages citater fra kvinder, der er blevet interviewet i
forbindelse med videnskabelige undersøgelser om prostitution. Disse undersøgelser
danner tillige baggrund for analysen af de tre selvbiografier.
De Interviewundersøgelser, som selvbiografierne perspektiveres i forhold til og
hvorfra citater er inddraget, er Daphnecentrets undersøgelse fra 1992:
”Prostitutionsdebut”, Daphnecentrets undersøgelse fra 1994: ”Daphne-Syndromet.
Om følger af et liv i prostitution” samt sociolog Claus Lautrups undersøgelse fra
2000: ”Jeg gør det jo kun engang imellem...En kvalitativ sociologisk undersøgelse
om prostitutionens fastholdende faktorer” 2 . I disse undersøgelser er det forskellige
kvinder, der bliver interviewet, og det er kvinder, der på interviewtidspunktet er eller
har været i prostitution.
I de selvbiografiske bøger er det oplagt at følge den enkelte kvindes livshistorie og
beskrivelser af sine oplevelser. Det er således blevet valgt at tydeliggøre kvindernes
egne beskrivelser ved at se på ambivalenser og selvmodsigelser, hvilke
sammenhænge de selv fortæller om samt positive og negative beskrivelser af deres
oplevelser. Kvindernes beskrivelser af deres oplevelser og liv på, sættes ligeledes i
perspektiv på to måder: den ene er, at deres beskrivelser tematiseres, d.v.s, at de
oplevelser og beskrivelser, der opstår på tværs af de tre selvbiografier tydeliggøres
ved at opdele disse i temaer. Den anden måde er, at tematiseringer såvel som
kvindernes livshistorier perspektiveres på baggrund af allerede foreliggende viden
om prostituerede kvinders oplevelser. Konkret er dette gjort ved at belyse kvindernes
fortællinger på grundlag af de ovennævnte undersøgelser. Den foreliggende viden
danner således en ramme, som kvindernes fortællinger perspektiveres i. Med andre
ord har analysen to centrale omdrejningspunkter. Den ene er at belyse kvindernes
livshistorier og den anden at perspektivere disse livshistorier, dels i forhold til
gennemgående temaer på tværs af de tre livshistorier, dels i forhold til disse
gennemgående temaer på baggrund af foreliggende viden om prostitution og
prostitutionsliv.
De tre kvinders baggrund for at betynde i prostitution er opsummeret som tre cases,
der præsenteres først i rapporten. Dernæst er tematiseringer og gennemgående

6
mønstre perspektiveret på tværs af selvbiografierne og i forhold til den foreliggende
viden.
De udsagn, der foreligger i interviewundersøgelserne, er tematiserede fremfor at
præsentere den enkelte informants oplevelser og liv. Dette er gjort for at fremhæve
de mønstre, der fremtræder inden for de prostituerede eller tidligere prostituerede
kvinders beskrivelser, og som viser sig at gå på tværs af de interviewedes
beskrivelser og oplevelser. Ved at tematisere analysen tydeliggøres karakteristiske
mønstre for disse kvinders prostitutionsliv og karakteristiske måder, de beskriver
deres oplevelser på. Disse kendetegner prostitutionen på trods af, at de enkelte
informanter har forskellige oplevelser, tilbyder forskellige former for seksuelle ydelser
og selvsagt har forskellige baggrunde og deres egen unikke livshistorie.
Selvbiografier som analysemateriale
Selvbiografier er selvsagt retrospektive fortællinger, hvor kvinderne,fortæller om
deres deres oplevelser og erfaringer efter, at disse er gennemlevet. Fortællingerne
er reflekterede og er ustyrede fortællinger, i modsætning til for eksempel interviews,
hvor en interviewer har været med til at styre valget af emner. I selvbiografierne er
det kvindernes egne valg af, hvad der fortælles, og hvad der er udeladt. At kvinderne
selv har forfattet bøgerne betyder, at de har haft mulighed for at revidere det skrevne
i modsætning til, hvis det var en spontan fortælling.
Disse forhold giver ophav til problematikken om, hvilken virkelighed, det er, der kan
ses i fortællingerne. At det er retrospektive fortællinger kan betyde, at kvinderne
erindrer på en anden måde, end de ville have gjort, hvis fortællingerne handlede om
aktuelle oplevelser. Der er tale om oplevelser, som er bevidsthedsmæssigt
bearbejdede samt udvalgt og redigeret af kvinderne. Denne problematik er
imødegået ved at anlægge videnskabsteoretiske synsvinkler og analysemetoder,
som netop er velegnede til at belyse og analysere fænomener ud fra et perspektiv,
der fokuserer på meningsforståelse og subjektive beretninger.
Analysen er foretaget ud fra en hermeneutisk videnskabsteoretisk synsvinkel, hvor
jder er søgt efter forståelse, meningssammenhænge, subjektive udlægninger og
sammenkædninger samt kvindernes bevidsthedsmæssige beskrivelser og forståelser
af deres situation og livsverden. Der indgår i analyseprocesen et fænomenologisk

7
perspektiv, hvor der tillige er søgt efter at forstå og tydeliggøre de væsenstræk i
prostitution ved at gå ind i fænomenet og forstå det på dets egne præmisser og ud
fra fænomenets logikker.
Metodisk er analysen kombineret mellem den realistiske / dokumenterende metode
og den narrative metode. Den realistiske metode er anvendt på det biografiske
materiale som dokument over tidligere hændelser, og den narrative metode er
anvendt til at analysere teksterne som meningsskabende konstruktioner. Ud fra den
realistiske metode vil det fremgå, at der i kvindernes opvækst og baggrund har været
nogle faktorer, som minder om hinanden, og som har været medvirkende årsager til
at prostitution er opstået som en valgmulighed for dem. For eksempel viser der sig
parallelle fortællinger om seksuelle overgreb i barndommen og om vold og en
alkoholiseret familiebaggund. I Jackies og Susannes fortællinger er der tillige tale om
svigt, om at være vokset op med bedsteforældre som forældre, om manglende
tilknytning til arbejdsmarkedet, om fattigdom og om at skulle klare sig selv og kunne
forsørge sine børn. Ud fra den realistiske metode er der søgt efter de faktuelle
begivenheder og oplysninger i kvindernes fortællinger, som for eksempel hvor gamle
kvinderne er på det tispunkt hvor de debuterer i prostitution OBS, eller hvor de
prostituerer sig, etc.
Den narrative metode er i modsætning til den realistiske metode velegnet til at
analysere, hvordan kvindernes bevidsthedsmæssige bearbejdninger konstrueres
som meningsskabende fortællinger. Med denne metode fokuseres på, hvordan
kvinderne fortæller om deres forskellige oplevelser, hvordan de selv kæder
hændelser sammen og hvilken betydning, de tillægger disse oplevelser og
hændelser. Ud fra denne analyse viser det sig, at kvindernes prostitutionsdebut
opstår som en række af begivenheder, som et led i kæden i den enkelte kvindes
livsforløb.
I analyseprocessen er det en kombination og en vekselvirkning af disse to metoder –
disse forskellige blik på materialet - der til sammen giver den foreliggende analyse.
Da den realistiske metode umiddelbart er mere åbenlys og lettere at efterprøve – her
tages kvindernes ord for givet, og der ligger mindre tolkning af kvindernes
beretninger – skal dennes anvendelse ikke beskrives nærmere her. Da narrativ

8
biografimetode kan anvendes på mange forskellige måder, uddybes den anvendte
metode.
Narrativ biografimetode
Analyseprocessen er ledet af selvbiografierne, hvilket vil sige af kvindernes egne
udlægninger og sammenkædninger af temaer, dels af de temaer, der på forhånd var
udvalgte som interessante. Derved har nogle temaer været givet på forhånd, mens
andre er opstået undervejs i analyseprocessen.
Ud fra den narrative metode er der set på, hvilke temaer, der sætter erindringsspor i
kvindernes fortællinger, der er set efter hvilke langtidsholdbare spor kvindernes
prostitutionsliv har sat. ”Spor er noget der sættes, og spor er noget, der med
sansernes hjælp, kan opspores” 3 . Det vil sige. At der er søgt efter ”[...] de spor
(mærker, aftryk, prægninger i form af oplevelser og erfaring) [...]” 4 , som
prostitutionslivet har sat. Sporbegrebet er inspireret af Ricouer, der fremhæver, at det
særlige og originale ved spor netop er sammenknytningen af to tidsregistre. Sporet
eller mærket af tidligere hændelser eksisterer, netop som et spor som nogen eller
noget har efterladt, men konteksten, mennesker, øjebliksfølelser eller handlinger,
findes ikke længere. Et spor har et dobbelt tilhørsforhold til fortid og nutid og er
noget nærværende, der gælder for det fraværende 5 . Kvindernes erindringer om
deres liv i prostitution er ”[...] et produkt af sammenføjninger af fortid og nutid.
Erindringerne er både en genskabelse / en rekonstruktion af det, som skete
dengang, men også en nyskabelse eller konstruktion, hvor der indgår elementer fra
nuet og fra det liv, som er levet siden tiden [...]” 6 . På den måde har selvbiografierne
ikke status som værende objektive sandheder, ligesom det ikke er muligt ud fra
selvbiografierne at vide, hvad der ”virkelig” er sket i kvindernes liv. Fortællingerne har
snarere status af at være subjektive og sandfærdige beretninger.
Den narrative biografimetode lægger dermed op til at søge efter spor og mønstre,
som kan bidrage til en større forståelse af prostitutionslivet, og er en metode som
især er velegnet til at fokusere på oplevelsesperspektivet og på at give kvinderne
stemme.
Inspireret af Kim Rasmussen og Søren Smidt 7 er der skelnet mellem, hvorvidt et
minde er et episodisk minde, eller om det er et generaliseret minde. Et episodisk
minde er ét konkret eksempel. Jackie fortæller: ”Men jeg husker stadig tydeligt den

9
dag i oktober 1962, hvor jeg for første gang gik på gaden [...] Jeg trippede ned ad
Oehlenschlægersgade med kurs mod Halmtorvet, iført mine nye stiletter, mens jeg
øvede mig i at vrikke frækt med røven. 18 år var jeg. Og på vej ud på flisen for første
gang” 8 . Et generaliseret minde er et minde om det kvinderne gjorde hver dag eller
almindeligvis gjorde flere gange i en periode. Jackie fortæller: ”Når vi piger på gaden
frøs, varmede vi lårene på de nærliggende værtshuse, steder der var forbeholdt
ludere og lommetyve og så naturligvis alfonserne, de prangende karle, der sad og
raflede, mens deres piger trak i ”strassen”, som vi kaldte vores arbejdsplads” 9 . Ud
over at skelne mellem hvorvidt et minde er et episodisk eller et generaliseret minde,
er der i analyseprocessen skelnet mellem, hvorvidt temaerne i kvindernes
fortællinger udgør et enkelt eksempel, repræsenterer et mønster (flere eksempler),
repræsenterer en tendens (mange eksempler), eller om temaet synes at være et
konstituerende træk ved prostitutionslivet. På den måde kan de tre selvbiografier
fortælle om prostitutionsdebut, prostitutionslivet og vejen ud af prostitution: ”[...] når
sporene efter mange forskellige temaer hos den enkelte kædes sammen med
tilsvarende temaer fra [...andre kvinders prostitutionserindringer, red.], da fører
sammenkædningen af individuelle spor til muligheden for at se bestemte mønstre og
tendenser i materialet. Og dermed også til muligheden for at lokalisere mønstre og
tendenser i erfaringerne fra [...prostitutionslivet, red.]” 10 . De tre selvbiografier er ud fra
denne metode ikke kun tre unikke livshistorier, men kan som nævnt også fortælle
noget om livet før, i og efter prostitution generelt.
Cases
De tre kvinders fortællinger om deres liv og tid i prostitution kan anskues som tre
cases på fænomenet kvinder i prostitution. De kan ikke udsige noget om
repræsentativitet eller om, på hvilken måde disse fortællinger adskiller sig fra andre.
Men de kan fortælle noget om, hvordan disse tre kvinder har oplevet livet i
prostitution, om kvindernes erfaringer og om, hvordan de selv kæder oplevelser og
meninger sammen. Casehistoriens force er netop, at ”[...] den blotlægger det
subjektive perspektiv i genstanden, det perspektiv som sammenfatter aktørens
følelse, tanke og handling [...] Den blotlægger og gør brug af [...kvindernes, red.]
forståelse og selvforståelse” 11 .
De tre selvbiografier udgør tilsammen et intensivt casestudie 12 . Skønt
analysematerialet kun drejer sig om tre kvinders fortællinger om deres liv i

10
prostitution, er der i selvbiografierne så mange eksempler, oplevelser og
beskrivelser. at denne specifikke viden fra disse tre kvinder kan udsige noget
generelt om fænomenet og om livet i prostitution.
I analysen er der søgt efter mening og meningssammenhænge i den enkelte biografi
såvel som i biografierne samlet. Der er udvalgt nogle temaer som overordnede og
andre som underordnede og søgt efter omdrejningspunkter og pointer. Dele af
fortællingerne er valgt som væsentlige og andet som uvæsentligt. ”En case-historie
er en bestemt abstraktion. Abstraktionen er en proces, hvor en del af materialet
trækkes ud som væsentligt og relevant, andet lægges på hylden som irrelevant eller
optræder som baggrund for det, som er relevant. Det er en proces, som opdager og
trækker bestemte mønstre, bestemte logikker ud af en mere eller mindre kaotisk
mængde data. Eller som forstår den mening, som [...kvinderne, red.] giver udtryk for i
et andet lys, og dvs. ser et bestemt andet mønster” 13 .
Analysen er en bestemt organisering af kvindernes fortællinger, der både ser
kvindernes forståelse af deres liv i prostitution og som ser ud over den konkrete
fortælling. At kvindernes historier bliver sammenlignet og blikket rettes efter
bestemte omdrejningspunkter i deres fortællinger, og at de ses i lyset af den matrice,
den teoretiske og empiriske viden om prostitution udgør, og at disse ses som udtryk
for beskrivelser af kvinders liv ud fra en større kontekst betyder, at analysen
bibringer andet og mere end det, kvinderne selv fortæller. ”Case-historien er […] en
teoretisk båret organisering af et empirisk materiale, og den bestemte organisering,
som forskeren udarbejder, giver en indsigt i det beskrevne, som overgår den man
umiddelbart får ved blot at færdes i, deltage i, eller se på det beskrevne. Den
teoretiske og begrebslige indsigt, som forskeren har på forhånd, former […] den
måde, som det empiriske materiale bliver endeligt organiseret på. Case-historien
giver en beskrivelse, som giver noget andet og mere end en blot og bar beskrivende
historie. Den giver en historie med en pointe eller med et omdrejningspunkt” 14 .
Tolkningen af kvindernes fortællinger kan være overensstemmende med deres egne
tolkninger og meningssammenhænge, men kan også være uoverensstemmende.
Når Susanne for eksempel fortæller: ”Men jobbet som intimmassøse gav mig tro på
mig selv. Her var noget, jeg var rigtig god til, noget som mænd beundrede. Jeg fik
selvtillid og selvrespekt” 15 , kan det ses i den sammenhæng, at hun har været fysisk

11
og psykisk nedbrudt i et 5-årigt voldeligt og angstfyldt ægteskab, at hun ikke har haft
et for hende meningsfuldt arbejde tidligere, og at det kun er gennem prostitution, hun
føler, hun bliver komplimenteret, værdsat og er i stand til at tjene sine egne penge.
Denne for hende positive betydning bliver i dette lys en negativ beretning om en
kvinde, der ikke føler sig bedre værd end at prostitution er det, der kan give hende
selvværd og at det er et ”arbejde” der, sammenlignet med tidligere fabriksarbejde og
arbejdet som hjemmegående husmor for en voldelig og alkoholiseret ægtemand,
giver mening for hende i hverdagen.
Fortolkning
Analysen er en tolkning og fortolkning af kvindernes fortællinger, hvilket den også
skal være. Når man søger efter temaer i kvindernes fortællinger og ser, hvilke
temaer, der har overordnet eller underordnet status i forhold til hinanden, bliver
fortællingerne konstrueret i en ny og større sammenhæng, der går ud over den
enkelte kvindes subjektive fortælling. Denne sammenhæng er større, fordi en anden
kan betragte kvindernes liv udefra. Deres fortællinger betragtes i lyset af den
foreliggende teoretiske og empiriske viden, også fordi der søges efter de temaer, der
går på tværs af de tre selvbiografier. Analysen udelukker dermed ikke, at der kan
være andre måder at fortolke fortællingerne på.
Forfatterens teoretiske og empiriske viden om fænomenet, samt det faktum at hun
selv lever som kvinde i samme samfund som de tre forfattere, udgør til sammen
hendes forforståelse 16 om prostitution. Denne rapports forfatter har læst om
prostitution og om undersøgelser af fænomenet, har fulgt debatter i forskellige
medier og ved, hvordan det er at leve som kvinde i samme kultur som forfatterne.
Viden om at prostitution blandt andet har negative følger, som opstår i eller
accentueres under prostituering, har gjort det vigtigt at holde blikket åbent for mulige
positive værdier, som kvinderne også tillægger prostitutionen - for at søge at forstå
fænomenet fuldtud. Netop ved at inddrage forforståelsen af prostitution har det
været et eksplicit fokus i analysen at tematisere eventuelle positive oplevelser, som
kvinderne beskriver.
Skønt analysen er en fortolkning, er den ikke en arbitrær eller vilkårlig fortolkning af
materialet. Fortolkningen er begrænset af, og organiseret om, hvad kvinderne selv
fortæller. Den er begrænset af, hvad der kvalificeret og logisk kan tolkes ud af

12
kvindernes beretninger, hvilke og hvordan logikker og meninger kan skabes ud af
kvindernes fortællinger. Det vil ikke være muligt logisk at argumentere for en hvilken
som helst tolkning af fortællingerne. Én tolkning kunne være, at kvindernes
prostitutionsliv er betinget af og centreret omkring den altafgørende økonomiske
faktor. Et anden tolkning kunne være, at kvinderne på grund af svigt og incest i
barndommen, ”vælger” vejen ind i prostitution. Men på baggrund af kvindernes
fortællinger vil det ikke være muligt at hævde, at prostitutionen er uproblematisk for
dem eller at de ”vælger” prostitution velvidende om, hvilke omkostninger
prostitueringen har for dem.
Kvindernes forskellige prostitutionsformer
Der skelnes mellem forskellige former for prostitution, da prostitutionsmiljøet varierer i
forhold til om det er gadeprostitution, massageklinik, escort, barprostitution eller om
prostitutionen foregår hjemmefra. Inden for prostitutionsmiljøet er der hierarkiske
opdelinger mellem de forskellige prostitutionsformer, som fortrinsvis er baseret på,
hvor meget, der kan tjenes ved de forskellige prostitutionsformer.
I rapporten indgår udsagn fra undersøgelser med interviewede prostituerede kvinder,
som på interviewtidspunktet har arbejdet eller arbejder inden for alle de ovennævnte
prostitutionsformer.
Det, der kendetegner kvindernes fortællinger i selvbiografierne, er at de har arbejdet
inden for flere forskellige former for prostitution. Udfra dette materiale tegner der sig
således ikke en entydig ”karriere” eller prostitutionsform for den enkelte, snarere er
det typisk, at kvinderne veksler mellem forskellige former. De tre kvinder, som
analysen centreres om, har været i prostitution i forskellige tidsperioder. Jackie
debuterer i 1962 og er indtil ca. 1997 i prostitution. Susanne debuterer ca. i starten af
1970´erne og er i prostitution frem til 1995. Nikki debuterer som 28-årig i 1997 og er i
prostitution til 1999. Prostitutionsmiljøet kan dermed være forskelligt alt efter hvilken
periode, kvinderne er i miljøet på. Rapporten belyser ikke de enkelte
prostitutionsformer eller prostitutionsmiljøets forskellige tidsperioder enkeltvis,
derimod indgår der beskrivelser og oplevelser fra de tre kvinders fortællinger om
deres forskellige prostitutionsformer og om miljøet her indenfor.
Fokus på tidligere prostituerede kvinder
Rapporten omhandler prostituerede eller tidligere prostituerede kvinder, dels fordi
hovedparten af prostituerede er kvinder, der har mandlige kunder, dels fordi der

13
foreligger mest materiale om prostituerede kvinder. Analysens centrale fokus er de
tre tidligere prostituerede kvinder, der har forfattet de tre selvbiografier. Kvinderne fra
interviewundersøgelserne er på interviewtidspunktet enten i prostitution eller er
tidligere prostituerede og disse udsagn fra interviewundersøgelserne inddrages som
baggrund for de tværgående temaer i analysen.
Begrebet prostitution defineres i denne rapport som: ”...en transaktion med mindst to
handlende parter, der henholdsvis køber og sælger seksuelle ydelser. Handlen
foregår i en kort afgrænset tidsperiode, og betalingen for den seksuelle tjeneste sker
umiddelbart før eller efter den seksuelle tjeneste leveres” 17 . Jeg vil i rapporten
anvende ordet ”prostitution” om selve fænomenet og om væsenstræk herfor og ordet
”prostituering” om den handling som kvinden foretager for at betone, at det ikke er et
væsenstræk ved kvinden selv. Ordet ”prostitueret” anvender jeg om kvinder, der er i
prostitution.
Fra Daphnecentrets undersøgelse om prostitutionsdebut er der næppe tvivl om, at
det er nogle forskellige processer, der foregår for unge kvinder og mænd, der
begynder at prostituere sig. Processerne er forskellige, fordi der er biologisk forskel
på mænd og kvinder og på disses kønsdrift, og fordi mænd og kvinder tillægges
forskellige roller, forventninger og normer - drenge og piger opdrages forskelligt – det
vil sige, der er forskel på det socialt konstruerede køn.
På trods af, at der formentlig er paralleller og tilsvarende forhold, der gør sig
gældende for prostituerede mænd, kan de mønstre og oplevelser, der viser sig at
være karakteristiske for kvindernes beskrivelser, ikke overføres direkte eller
generaliseres i forholdet til prostituerede mænd.
Handlekraftige kvinder – ikke ofre
Kvinderne i selvbiografierne beskriver sig selv som selvstændige mennesker, der kan
klare sig selv. I disse tre fortællinger fremstår kvinderne ikke, og betragter ikke sig
selv som ofre og ser enddog heller ikke prostitutionen som det væsentligste problem
i deres liv. De betragter snarere sig selv som selvstændige kvinder, der via
prostitution opnår en vis form for magt gennem selve prostitutionsydelsen såvel som
ved at kunne tjene deres egne penge. I de tre fortællinger tegner der sig et billede af
nogle særdeles handlekraftige og selvstændige kvinder, der ikke lader sig knække,
men tager hånd om egen situation ved at prostituere sig.

14
Et problem der ligger i at kvinderne ”klarer sig selv” er, hvordan det bliver muligt at
hjælpe prostituerede? Velmente tiltag over for kvinderne kan af dem selv opfattes
som en stillen dem til skue, som en indgriben i deres liv, eller som en stempling af
dem – som ”påstande” om, at de har et problem eller ikke er ”gode nok”.
En anden problematik er, at ”bedrevidende” mennesker, der som forsker eller på
anden måde beskæftiger sig med prostitutionsfænomenet og prostituerede kvinders
liv, og som hævder, at en sådan tilværelse ikke er et værdigt liv for noget menneske.
Hvordan kan en udenforstående tillade sig at hævde noget sådant, hvis kvinderne
fremhæver, at de selv har valgt at prostituere sig? Den ene problematik, der vil
fremgå af rapporten er, ud fra hvilke muligheder kvinderne har ”valgt” prostitution, og
hvilke opvækstvilkår kvinderne har haft. Den anden problematik, der vil blive
tematiseret i rapporten, er de omkostninger prostitution har for kvinderne.
Omkostninger og en pris, der er alt for høj at betale, og som kvinderne før deres
debut er uvidende om.
Introduktion af de tre forfattere
De tre selvbiografiier er vidt forskellige og handler om tre kvinders personlige
beretninger om deres liv i prostitution. Samtidig er det slående, at mange af deres
oplevelser og beskrivelser er meget ens. Jackie Siwens er måske den mest kendte
tidligere prostituerede i Danmark. Hun har i flere perioder kæmpet de prostituerede
kvinders sag, har interviewet politikere på Christiansborg om lovgivning og
dobbeltmoral, var initiativtager til et fagblad for prostituerede, ”Vi står sammen” 18 .
Hun har i det hele taget været unik på den måde, at hun offentligt har stillet sig frem
og fortalt om sig selv og sit liv i prostitution. Dette er usædvanligt, da prostituerede
eller tidligere prostituerede sjældent træderoffentligt frem og fortæller om deres liv.
Susanne Rasmussens bog, ”Jeg søgte trøst og kærlighed” 19 , er skrevet under
pseudonym, og hun gør opmærksom på, at alle navne i fortællingen er ændrede af
hensyn til familien og involverede. Alt andet i bogen er autentisk, hvilket fotografierne
i bogen vidner om. Susanne er tidligere prostitueret, er 53 år og bor i Odense på
bogens udgivelsestidspunkt (2003).
”Hustler. Min tid som luksusprostitueret” er, som Susannes bog, skrevet under
pseudonym, Nikki. Hendes fortælling adskiller sig fra de to andre kvinders

15
beretninger, idet hun ikke fortæller om sin opvækst og barndom,. Hun debuterer som
”luksusprostitueret” på ”deltid” og hun er ”kun” i prostitution i 2 år, hvor Jackie og
Susanne er i prostitution i henholdsvis 35 og 18 år. Nikki er på bogens
udgivelsestidspunkt (2000) 32 år og har et almindeligt arbejde. Siden bogens
udgivelse er Nikki trådt frem med sin fulde identitet, Charlotte-Odile Poulsen, og har
givet interviews og holdt foredrag om prostitution i forskellige sammenhænge og
medier.
I alle tre fortællinger har kvinderne dækket over deres kunder. Kunder, der muligvis
kunne være genkendelige i deres fortællinger, har fået andre navne og historierne er
muligvis slørede, så det ikke kan afsløres, hvem kunderne har været. Som de selv
fortæller, er kunderne alle typer mænd fra alle lag i samfundet. Heri indgår også
kendte og offentlige mænd, som for eksempel politikere eller andre, som kvinderne
genkender fra fjernsynet, ligesom der også er en del ”pæne” mænd - gifte mænd,
familiefædre og mænd i gode stillinger. Kvinderne udviser en utrolig loyalitet,
kvinderne over for deres tidligere kunder, og det kan antyde en moral eller norm
inden for prostitution; selv hvor kvinderne ikke længere ernærer sig ved prostitution,
afsløres kunderne ikke.
Erindringer fra barndom og opvækst
Jackie
Jackie er vokset op sammen med sine bedsteforældre (mormor og morfar), som hun
betragtede som og kaldte for sin mor og far, sammen med bedsteforældrenes børn i
en lille fiskerby i Nordjylland. Hun beskriver sin barndom som tryg, rar og lykkelig og
fortæller, at hun fik en ”...streng, men kærlig opdragelse” 20 . Hendes bedsteforældre
tilhørte Indre Mission, og Jackie gik i mange år i søndagsskole og sang i byens lille
kirkekor. Jackie fortæller, at hun foretrak drengenes lege, ”...gadekampe, fodbold og
kapsejlads på havnen” 21 , skønt hun altid havde syntes, ”...at de fleste hankøn var
nogle værre tøsedrenge” 22 . Hun voksede op i den tro, at hendes bedsteforældre var
hendes rigtige forældre, og at hendes biologiske mor, Eva, var en fjern søster – og
familiens sorte får - fra København. Da hun var omkring 13-14 år døede begge
hendes (bedste-)forældre med et års mellemrum, og på (bedste-)moderens dødsleje
fortalte hun Jackie, at hendes søster var hendes biologiske mor. På dette tidspunkt
faldt Jackies verden sammen. Da det på sygehuset gik op for hende, at hendes
(bedste-)mor, skulle dø, begyndte hun at skrige vildt: ”Til sidst lukkede jeg helt af og

16
forsvandt ind i glemslens tåge. Intet fra de følgende dage husker jeg noget om, og
ved begravelsen var det som om jeg vaklede rundt i et absurdt mareridt, jeg ikke
kunne vågne fra. Måske er jeg slet ikke vågnet endnu? [...] Da min far døde, gik der
koks i min sjæl. Jeg havde endnu ikke fattet, at min mor var død, før jeg også skulle
bære på sorgen over min far. Det holdt jeg ikke til. Lægerne talte om at give mig en
chokbehandling. Hvorfor jeg ikke fik det, aner jeg ikke, men en eller anden form for
behandling kunne måske have hjulpet mig til at klare mine forældres død bedre. Min
barndom endte brat [...]” 23 . Jackies (bedste-)far havde inden sin død advaret hende
imod at tage med Eva til København og fortalt at, ”Hun og hendes mand er noget
rakkerpak” 24 . Men på trods af Jackies protester, tog Eva hende med sig hjem, og
Jackie fortæller: ”Min rejse mod helvedet var begyndt” 25 .
Inden sin (bedste-)faders død havde Jackie på hans foranledning taget 8.klasse på
efterskole og fået fine karakterer. Hun beskriver sig selv som lidt af en læsehest, og
hun ville egentligt gerne have læst videre. Hun reflekterer over, at det havde været
bedre for hende at komme på børnehjem end at komme med sin biologiske mor til
København. Hendes (bedste-)fader havde fortalt, at hans familie ville tage sig af
hende efter hans død – men det ønskede de ikke. Jackie boede herefter sammen
med sin mor, Eva, og stedfaderen, Børge. Både Eva og Børge drak voldsomt, og
stedfaderen bankede Eva. Børge lavede ingenting, mens Eva arbejdede i et
rengøringsjob for at tjene penge til manden. ”Vores hjem lavede han om til et
værtshus, hvor det myldrede med drukkenbolte, den ene mere sjofel og savlende
end den anden. At se Eva krybe for Børge som et slået dyr, der fik tæsk, når det
passede ham, gjorde mig så edderspændt rasende” 26 . Jackie mistede respekten for
og kærligheden til sin mor, der ikke kunne sige fra, forsvare sig, endsige trøste Jackie
eller drage omsorg for hende. Som 15-årig fik Jackie arbejde på en fabrik og måtte
aflevere lønnen til Eva og Børge, som drak pengene op.
Den første kæreste i Jackies liv, var en 15 år ældre mand, som hun dog hurtigt blev
træt af. Hun blev derefter som 15-årig gravid med en jævnaldrende dreng ved et
uheld, og hun ville have barnet, skønt Eva forsøgte at tvinge hende til at få abort, og
selvom drengen og hans familie ikke ville have noget med det at gøre. Herefter
startede et kaotisk liv for Jackie, i hendes forsøg på at klare sig selv. Hun kom på
børnehjem i Valby, fødte alene på Rigshospitalet og fik en ”...smuk og velskabt
datter” 27 . For at komme væk fra børnehjemmet, fik hun plads i huset hos en familie i

17
Hellerup og drømte om sit eget familieliv. Hun ønskede at slippe væk fra ”slaveriet” 28
i Hellerup og tog til Silkeborg med sin datter, hvor hun midlertidigt kunne bo hos en
fætter. Det lykkedes hende ikke at finde arbejde eller bolig her, da hun blev betragtet
som en ”tøjte” 29 . En knapt 17-årig med en ”uægte datter” 30 . Endelig søgte hun hjælp
fra bistandskontoret og hendes datter kom på børnehjem. Jackie fandt et værelse og
fik arbejde som stuepige på Missionshotellet. Efter et halvt år savnede hun sin datter
og ønskede ikke, hun skulle vokse op på børnehjem. Jackie tog datteren med sig
tilbage til Eva – hun vidste ikke, hvor hun ellers kunne bo. Da Børge i en brandert
erklærede, at han ville skilles fra Eva og giftes med Jackie, blev det for meget for
Jackie. Hun ville nu finde en mand, der kunne forsørge hende; den eneste mulighed,
hun kunne se, der var for hende. Hun mødte sin første mand, Poul, en 28-årig
chauffør, på et værtshus. Dagen før brylluppet havde han slået Jackie første gang.
Efter tre måneder blev hun og datteren smidt på gaden, og en kusine fandt et
pensionat til hende på Østerbro. Det var på dette tidspunkt, Jackie fik idéen om at
prostituere sig.
Susanne
Susanne beskriver sig selv som et uønsket barn, et barn, der skulle have været en
abort. Hun blev født udenfor ægteskab i 1950, og hverken hendes biologiske mor
eller faderen, som var gift i forvejen og havde to børn, ønskede at have noget med
hende at gøre. Hendes mor flyttede fra Odense til København sammen med en
mand, Susanne beskriver som en tyran og alkoholiker, der ikke kunne fordrage
hende.
Susanne indleder sin fortælling med spørgsmålet om, hvorfor hun blev født - et for
hende tilbagevendende spørgsmål. Hun siger, hun er vokset op med tryghed og
kærlighed, men at følelsen af svigt altid har været der. Ligesom Jackie voksede også
Susanne op hos sine bedsteforældre (mormor og morfar), der boede i Odense, og
som hun betragtede som sin mor og far. Deres fem børn, Susannes onkler og tanter,
betragtede Susanne som sine søskende og sig selv som lillesøster. Hendes
biologiske mor opfattede hun, ligesom Jackie, som en fjern søster, hun ikke havde
nogen egentlig kontakt med. (Bedste-)forældrene var fattige og boede i en
faldefærdig to-værelses lejlighed. ”Jeg var den stille og pæne pige. Vi var mange
mennesker sammen i den store familie og ejendommen, men egentlig talte vi aldrig
rigtig sammen. Vi gik en masse mennesker rundt op ad hinanden, men vi gik

18
samtidig rundt hver for sig” 31 . Susanne blev drillet af de andre børn, fordi hun havde
gamle forældre og gik i alt for pænt tøj, nylonkjoler, strutskørter og hvide strømper,
og fordi hun ikke kunne give dyre gaver til fødselsdage. Var der problemer med de
andre børn, sagde (bedste-)moderen, at hun selv måtte klare det og give dem nogen
på hovedet. Hun kom tit op at slås med de andre børn, også fordi hun tog sine
(bedste-)forældre i forsvar. Susanne holdt sig meget for sig selv og drømte sig ind i
sine egne fantasiverdener. Hun blev forkælet af (bedste-)faderen, som viste sine
følelser over for hende, og som var lidt af en ”sprællemand” 32 . (Bedste-)moderen
beskriver hun som meget viljestærk og skrap, og hun var den, der skældte ud – også
på (bedste-)faderen. Der blev ikke talt om følelser eller personlige ting, og Susanne
fortæller, hun ikke kunne betro sig til (bedste-)moderen.
Susanne kunne ikke forstå, hvorfor hun ikke kunne bo hos sin biologiske mor, og fik
først sidenhen at vide af en af sine større brødre (en onkel), at moderen af læger var
diagnosticeret som grænsende til debil 33 . Hun beskriver de få gange, hun var på ferie
eller på besøg hos sin mor og ”manden”, som moderen kaldte hendes stedfader, og
som moderen indordnede sig fuldstændig under. Hun fortæller om sig selv, at hun
var tidligt udviklet. ”Det blev sværere for mig at komme over til mor. ”Manden” havde
nogle brødre, der begyndte at interessere sig for mig seksuelt – jeg var ikke engang
blevet tolv år på det tidspunkt. Jeg afviste deres tilnærmelser, men jeg kunne mærke,
at det ikke gjorde deres holdning over for mig venligere” 34 .
Susanne fortæller, at en af hendes brødre (en onkel) lokkede hende med ud på
toilettet, hvor hun skulle tage tøjet af, mens han sad og fumlede med hånden mellem
benene. Hun forstod det ikke, var endnu ikke begyndt i skolen, og broderen sagde,
hun ikke skulle fortælle det til nogen. ”Jeg syntes, det var noget underligt noget, men
jeg kunne lide min bror, så jeg gjorde det uden at protestere” 35 . Hun havde mareridt,
som hun fortalte sin (bedste-)far om. Han tog hende alvorligt og beroligede hende.
Hun følte sig altid tryg ved ham, og han rørte hende aldrig. Skønt Børneværnet
havde bestemt, at Susanne skulle sove i sin egen seng, sov hun hos en af sine
brødre (onkler) når sengen gik i stykker. Hun begyndte sidenhen at erindre, hvad der
skete i disse tilfælde: ”Jeg mærkede ligesom en pølse mellem benene. Det var noget,
der ikke skulle være der. Jeg vågnede op om morgenen og var klistret mellem
benene, hvilket jeg fortalte til mor. ”Åh, hold op med sådan noget snak”, sagde hun.
”Gå hen og vask dig.” Jeg var vel mellem fire og seks år og min bror var ti år ældre.

19
Det skete mange gange, men jeg gjorde ikke modstand, for jeg kunne godt lide ham.
Jeg følte mig egentlig tryg i hans selskab. Men jeg kunne ikke lide klisteret på
benene og holdt op med at kravle over til ham. Jeg vågnede alligevel ofte ved, at han
lå mærkelig uroligt op ad mig. Han gjorde sådan set ikke noget, men jeg blev bare
våd, og jeg skulle ud og vaske mig” 36 . Susanne fortæller, at hun oplevede, hendes
brødre (onkler) beskyttede hende over for andre, forkælede hende med gaver og
hjalp hende med lektierne.
I 7.-8. klasse begyndte hun at interesse sig meget for drenge, vandt respekt i skolen
og gik sammen med de førende piger i klassen. Hun blev glad for en dreng, Martin,
som hun var kæreste med i tre år. Da de begge var 15 år, gik de i seng med
hinanden, en oplevelse, hun beskriver som dejlig, sød og uskyldig. Martins mor hørte
noget og forbød dem at ses.
Som 15-årig blev Susanne voldtaget til sin ældste brors (onkels) bryllup af en af
brudens brødre. Da hun råbte op i protest, og fordi hun var bange, sagde hun, at hun
kun én gang havde prøvet at have sex før. Brudens bror truede hende med at
fortælle om det, og derfor fortalte Susanne ikke nogen om voldtægten. Hendes otte
år ældre søster (tante) fandt hende og havde en fornemmelse af, hvad der var sket.
Hun sagde, at Susanne skulle vaske sig, og at hun måtte deltage i brylluppet – for
ikke at ødelægge det hele for familien. Derefter lå Susanne i sengen i flere dage, og
hun forsøgte at springe ud af vinduet. Hendes søster (tante) forhindrede dette.
Susanne fortæller endelig sin (bedste-) mor, at hun havde været i seng med en
dreng. (Bedste-)moderen reagerede med at kalde hende for en mær og en luder og
truede hende med at sende hende på opdragelsesanstalt. I en uge var der kold luft
imellem dem. Derefter begyndte Susanne at gå i seng med mange drenge, nogle
gange med flere forskellige på samme dag. Hun fortæller, at hun egentlig ikke véd
hvorfor. Måske ville hun se, om også hun kunne få noget ud af sex, selvom det ikke
var fordi, hun havde fået mere lyst. ”Jeg kørte på mænd, det var vist det, der tiltrak
mig. Nogle kunne få mig med i seng, andre kunne ikke. Men det var mig, der
bestemte. Hele vejen igennem var det mig, der var jægeren” 37
.
Susanne gik ud af skolen efter 9. klasse og kom i huset i et par år som ung pige.
Derefter gik hun på dekoratørskolen, hvilket hun var meget begejstret for. Hun var nu
venner med forskellige slæng på værtshuse og gik sammen med en klike af mænd

20
med motorcykler. Hun brugte en del af sin tid på at drikke og feste, blandt andet på
byens værtshuse, og hun fik status som en af de frække piger, fordi hun gik i seng
med mange af mændene og havde mange kærester. Denne status gav respekt,
fortæller hun. Som 17-årig havde hun sin første S/M–oplevelse sammen med en af
rockerne i kliken, hvor hun blev slået, og det var en oplevelse, som hun ikke var
forberedt på. Hun var chokeret over oplevelsen lang tid efter og beskriver den som
både skræmmende og intens.
Hun havde været forelsket mange gange og forelskede sig som 19-årig i Ali, som var
fra Tyrkiet. Denne forelskelse beskriver hun som speciel. De flyttede sammen og
Susanne blev gravid. Ali måtte tilbage til Tyrkiet for at være soldat i to å,r og Susanne
fødte imens sønnen Martin. Susanne fik efter dekoratørskolen arbejde på en fabrik,
men sluttede med arbejdet, da hun fik konstateret vorter i underlivet. På trods af at
Alis bror passede på hende og tog sig af hende, mens Ali var væk, følte Susanne sig
ensom og begyndte efterhånden også at kede sig. Det endte med hun giftede sig
med en anden mand, Carl, som var alkoholmisbruger. Susanne havde to rimelig
gode år med Carl; men han forandrede sig og begyndte at true og ydmyge hende.
Hun var hjemmegående husmor, han arbejdede en tid på et skibsværft, de var
relativt fattige og hun blev efterhånden bange for ham: ”Jeg blev mere og mere utryg
i vores forhold. Han gjorde mig bange og jeg græd tit” 38 .
Susanne blev gravid igen og vågnede en nat med en voldsom styrtblødning. Carl
nægtede først at hjælpe hende, men gjorde det modvilligt. Susanne blev indlagt, Carl
skulle den efterfølgende dag behandles for en kønssygdom, han havde fået, mens
han sejlede. Susanne måtte ligge ned under hele graviditeten og var på hospitalet en
stor del af tiden. Carl var der kun sjældent, og når han kom på besøg, var han fuld.
Fødslen var besværlig, og der var komplikationer. Pigen var skindød ved fødslen,
men blev genoplivet og skulle ligge i kuvøse i et par måneder. Susanne fik en
fødselspsykose. Tilbage i hjemmet udviklede hun angstneuroser. Maria, deres datter,
skreg meget, Carl kunne ikke hjælpe og skældte ud på Susanne, der blev trist og sur
og klagede sig over at have det dårligt. Carl drak mere og mere og blev mere
ondskabsfuld.
I en periode gik Susanne til psykiater. Udover at true Susanne, begyndte Carl nu
også at slå hende. Susanne endte med at være i det voldelige og angstfyldte

21
ægteskab i 5 år. Undervejs blev hun gode venner med Carls halvbror, Carsten, som
flyttede ind hos hende, og hun blev skilt fra Carl. Carsten var renovationsarbejder,
men sagde op på Susannes foranledning, da arbejdet havde den ulempe, at de drak
meget. Han var arbejdsløs i nogle år, og de manglede penge. Susanne så efter
arbejde i avisen, og fik øje på en annonce som telefondame, som hun svarede på.
På det tidspunkt begyndte hun i prostitution på en massageklinik.
Nikki
Nikki fortæller ikke om sin barndom og opvækst. Der er derfor ikke meget, der viser,
hvordan hendes familiebaggrund og opvækst har været. Men hendes tanker om og
beskrivelser af livet forud for prostitution antyder dog, hvorfor prostitution bliver et
muligt valg for hende. Nikki fortæller om og reflekterer over sine tanker og følelser i
forhold til kærlighed og til mænd. Hun havde valgt ikke at knytte sig følelsesmæssigt
til mænd, for ikke at blive skuffet og for at undgå ulykkelig kærlighed. En oplevelse,
hun havde haft flere gange. ”Men der havde også været et par stykker, som nåede
længere ind – dem jeg blev fascinerede af, og som siden hen knuste mit hjerte. For
mig var det med kærlighed en smertefuld følelse. Jeg tror faktisk slet ikke jeg følte
kærlighed, for bare mindet om kærligheden, som var engang for så mange år tilbage,
var afskrækkende nok til, at jeg ikke turde lade mig selv føle den igen” 39 . Igennem
hendes fortælling er der mindre sympati for mænd, end der er i Jackies og Susannes
fortællinger.
Nikki fortæller som Susanne, at hun kunne lide at være jægeren, at være den, der er
aktiv i forførelsessituationer, og at hun havde et behov for at være den dominerende
part. ”Men jeg var drevet af min trang til altid at have overtaget i forhold til mænd. Det
var vigtigt for mig aldrig at blive scoret, men altid være den, der scorede dem. Aldrig
vise følelser, men sende dem ud ad døren, inden de faldt i søvn. Og aldrig bede om
deres telefonnummer. Sejren ville altid være fuldendt, hvis de ville ses igen” 40 .
Ligesom Susanne havde Nikki været sammen med en del mænd før sin
prostitutionsdebut. Hun havde inden sin debut taget stærk følelsesmæssig afstand
fra mænd. Dette, hendes behov for at dominere mænd og for at være den aktive
forfører, resulterede i mange elskere: ”Jeg var umættelig i mit behov for at føle
suverænitet og i min søgen efter en elsker, som ville kunne trænge gennem mine
facader [...] Nogle så jeg igen – et par gange, og så måtte jeg afslutte den relation.
Jeg kunne aldrig sove med nogen, det var for sårbart. Det at sove sammen er så

22
meget mere intimt end at have sex. Med tiden begyndte jeg på det, hvis jeg var så
træt af fuldskab, at jeg var ligeglad” 41 .
Der er glimt af mandehad og -foragt i Nikkis fortælling. En sløret erindring om incest
fortælles om en pige, hun omtaler i tredie person. Den handler om hende selv, skønt
hun i beretningen siger ”hun” om pigen og ikke ”jeg”. Hun var omkring 5-6 år, og det
var hendes far, der gentagne gange misbrugte hende. ”Hun elskede sin far, hun var
også bange for ham, men når han var glad og ikke slog moren og broren, så elskede
hun ham. Han slog aldrig hende. Hun var hans prinsesse – hans ”kleinchen” […] Når
han lægger sin store hånd over hendes mund for at ingen skal høre hendes gråd, tror
hun at hun skal kvæles. Faren havde ingen grænser. Han havde ingen grænse for,
hvor gal han kunne blive, hvor voldsomt han ville slå, hvor jaloux han blev, hvor
meget han ville drikke, hvor mange kvinder han ville nedlægge, hvordan han ville
have sex med sin lille pige, hvor megen magt han ville opnå. Derfor kunne han heller
ikke se, at pigen havde en grænse. Der var ingen måde, han ikke kunne have sex
med hende på – alt det, han kunne gøre med en kvinde, gjorde han med hende. Der
var intet sted på hendes krop, som han ikke trængte ind i. Der var ritualer og
remedier til at stille hans lyst. Til gengæld var han generøs med ting, han købte
gaver til hende, som hun tog imod” 42 .
Nikkis erindring om incest og om hendes voldelige og dominerende far er i hendes
beretning de oplevelser, der ligger til grund for hendes tidlige had til mænd og for den
følelsesmæssige frakobling, der er i hendes seksualitet. ”Mit had til mænd havde altid
fulgt mig. Jeg tænkte først over det som voksen – barnet har så meget med sig, som
bare er naturligt, uanset hvor unaturligt det i virkeligheden er” 43 . Nikki havde, som
Susanne og Jackie, den samme tendens til at konkurrere med drenge og til at lege
deres lege. Og samtidig fortæller hun, som Jackie og Susanne, at hun var opdraget
til at være ”en pæn pige”, som gjorde det, der blev forventet af hende. Denne
forventning omfatter, at hun havde sex med mænd, hvis det var det, de ønskede.
”Som pige konkurrerede jeg med drengene – løb om kap, kæmpede om karakterer –
og kæmpede for at være fri for at have sex med dem. Jeg syntes de var latterlige i
deres jagt efter at udforske sexlivet. Jeg holdt mig fri, indtil jeg var seksten år. Så
måtte jeg lægge mig ned for en fyr, som jeg var forelsket i. Jeg vidste jo godt, at det
forventedes af mig, og jeg var en pæn pige, som gjorde, hvad der blev forventet, og

23
smilte til [...] Nå, jeg betragtede ham bare som endnu en dum fyr i mit liv, én i
rækken” 44 .
Nikki var sidenhen optaget af S/M – sort sex - og havde en fast elsker i en tid, hvor
hun afprøvede dette og fandt, at hun var meget tiltrukket af det. Det var hende, der
var sadisten, den der slog. ”I den sorte sex oplevede jeg at kunne føle kærlighed.
Samtidig vidste jeg et sted inde i mig selv, at det var forkert at skulle finde så
ekstreme rammer for at kunne give plads til min egen sårbarhed og ømhed. Jeg var
på ingen måde stærk nok til at kunne give mig hen til et andet menneske, men
aggressionerne sled fortsat i mig. At få tilfredsstillet min trang til at lege med sort sex
uden at skulle tage det følelsesmæssige ansvar i forhold til en anden person – det
var vigtigt for mig” 45 . Forholdet til elskeren ophørte, da Nikki ikke var i stand til at
binde sig. ”Men jeg kunne ikke rumme det ansvar, der fulgte med – at skulle have en
kærestelignende relation til ham. Hvordan skulle jeg kunne adskille følelser fra den
sex vi havde, som var så stærk og intens” 46 . Nikki viser igen, hvordan hun var bange
for at forpligte sig, bange for at indgå i et intimt og følelsesmæssigt forhold. Det var
vigtigt for hende, at hun evnede at adskille sine følelser fra sex.
I den periode, hvor Nikki eksperimenterede med S/M sex, havde hun en nær
veninde, Tine, som hun betragtede som sin store kærlighed. De havde kendt
hinanden i to år og var veninder og elskere. Men også hende holdt Nikki fra livet med
et, som hun siger, hav af mandlige elskere. Tine fortalte en dag Nikki i stor
fortrolighed, at hun var prostitueret. Nikki blev chokeret og tænkte derefter over det.
Hun var bange for at miste Tine, hvis hun forsøgte at overtale hende til at slutte. I
stedet besluttede hun sig for, at hun ville prostituere sig sammen med Tine for at
være med hende i det. De lavede en venindepagt, som gik ud på, at de prostituerede
sig sammen. Da det for Nikki i forvejen var nødvendigt at koble følelser fra sex, og da
hun interesserede sig for S/M, reflekterer hun: ”Så professionel sort sex var oplagt” 47 .
Tine indtroducerede Nikki på den klinik, hun selv var på.
Baggrund for prostitutionsdebut
Der er ikke enkeltstående årsager til, at kvinderne søger prostitution. Kvindernes
beretninger taler næsten for sig selv. Prostitutionsdebuten opstår som en
mangfoldighed af komplekse forhold, som bygger på barndomsoplevelser,
opvækstvilkår og familiebaggrunde, og som tilsammen er med til at tegne den

24
livshorisont, som er tilgængelig for kvinderne. Kvindernes beretninger indikerer,
hvordan de reproducerer de psykologiske og sociale mønstre, der eksisterede i
deres opvækst i deres egne voksenliv.
I alle de tre selvbiografier er der incest og overgreb. For Jackies vedkommende er
det sket på et senere tidspunkt end for de to andre kvinder, da hun var omkring 13-
15 år og bor hos sin mor og stedfader. Jackie fortæller: ”Som om alt dette ikke var
nok, kastede Børge sig ud i også at destruere mit liv. Han forgreb sig seksuelt på
mig, og Eva lukkede sine øjne for det, der foregik lige for næsen af hende. Mens hun
lavede morgenkaffe i køkkenet, måtte jeg hver morgen finde mig i at blive gramset på
af en stedfar, der stank af sved og gammel sprut [...] I stedet for at glæde mig over,
at jeg var blevet en attraktiv ung kvinde, opdagede jeg, at min kvindelighed kunne
være et våben. Med det skulle jeg nok få mændene ned med nakken, hævne mig på
alle de dumme svin som Børge og behandle dem, som han havde behandlet mig og
Eva. Gud fri mig vel, hvor var jeg naiv. Den eneste jeg virkelig fik ned med nakken
var mig selv!” 48 .
Fra interviewundersøgelserne fortæller flere, at de som børn har været udsat for
overgreb og incest og nogle fortæller, at dette har været værre end at prostituere sig.
Vold og incest i barndommen kan være medvirkende faktorer til, at kvinderne
prostituerer sig. Nolge af de interviewede kvinder i Daphnerapporten fortæller: ”Jeg
har haft en hård barndom. Min baggrund har så at sige været adgangskortet til
prostitutionen, - en barndom med en voldelig stedfar og en svag mor” 49 .”Jeg har brug
for psykologhjælp p.g.a. gammel angst, fordi jeg har været udsat for incest. Min far
udnyttede mig seksuelt” 50 . I disse tilfælde er skaden allerede sket; men samtidig er
det en skade, som accentueres i ”beskæftigelsen” som prostitueret. Incest og
overgreb kan være en af årsagerne til, at vejen ind i prostitution ikke er lang, samtidig
er overgreb og mandehad skader, der kan opstå som følge af prostitutionslivet.
Sammenhængen mellem incest og prostitution er dog ikke entydig, idet incest kan
forekomme uden at offeret ender i prostitution.
Ønsket om at få hævn og magt over mænd gennem seksualitet optræder i alle tre
kvinders beretninger. Oplevelserne af incest og overgreb kan være grunden til dette.
I det kvinderne fortæller, er der meget, der peger på, at overgrebene har været en
grundlæggende og medvirkende årsag til prostitutionen. Kvinderne reproducerer det

25
mønster, de har lært. De føler, at de bliver elsket og værdsat ved at lægge krop til
mænds seksuelle behov.
Det er samtidigt væsentligt at se på, ud fra hvilke muligheder og livsbetingelser den
enkelte kvinde ”vælger” at prostituere sig. I Jackies og Susannes beretnlinger er det
tydeligt, at deres forsørgerrolle er en væsentlig grund til prostitutionen samtidig med
deres manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, fraværet af alternative
indtjeningsmuligheder og relativ fattigdom. De er begge vokset op uden at kende
deres biologiske far, og begge oplevede fraværet af en mor, som ikke kunne og ikke
magtede, at drage omsorg for dem. Dette har de oplevet som et grundlæggende
svigt i deres barndom og opvækst, hvor de har følt sig uelskede eller uønskede, og
hvor de har manglet eller søgt efter deres familiemæssige tilhørsforhold. For alle tre
kvinder gælder, at de oplever voksne rollemodeller med voldelig adfærd,
alkoholmisbrug og overgreb. Jackies og Susannes foræller, at de samtidig mangler
voksne, som de kan betro sig til. Alle kvinderne beretter om, at disse mønstre bliver
gentaget i deres voksenliv. Jackie og Susanne kommer selv ind i forhold med
voldelige og alkoholiserede mænd. Nikkis beskrivelser viser ydeligt, hvordan hun før
sin prostitutionsdebut har koblet sine følelser fra seksualiteten, en skade hun
formentlig bærer med sig på grund af incestoplevelserne i sin barndom. I løbet af
hendes fortælling er hendes lave selvværd et grundlæggende element for hendes
”valg” af prostitution. Hun fortæller om sine følelser af ikke at være bedre værd, samt
om sin higen efter at opnå kærlighed. Disse selvopfattelser afspejles tillige i glimt i
Jackies og Susannes beretninger.
På den måde er der i kvindernes opvækstvilkår og barndomsoplevelser nogle
mønstre, som reproduceres, og kvindernes beretninger viser samtidig, hvordan
prostitution opstår som en mulighed, der er negativt begrundet og er begrundet i
modsætningsforholdet til det, som er værre: prostitutionen begrundes med
manglende selvværd, fraværet af alternative muligheder, i forholdet til f. eks.
fabriksarbejde virker prostititution som en bedre løsning. Kvinden føler sig ikke bedre
værd eller hun kan ikke opnå kærlighed, elller at prostitution i modsætning til at være
hjemmegående hustru for en voldelig og alkoholiseret ægtemand opleves som en
meningsfyldt ”beskæftigelse”.
Prostitutionsdebut og -karriere

Jackie
26
Jackie debuterer som 18-årig i gadeprostitution på Vesterbro i 1962 og hun beskriver
sig selv som en naiv pige fra bøhlandet, der ikke aner, hvor meget hun skal forlange
eller hvad hun skal gøre. Hun fortæller, at det ikke var svært for hende at fortsætte
som gadeprostitueret efter den første kunde. ”Jeg faldt hurtigt ind i arbejdsgangen på
Halmtorvet” 51
.
Hendes prostitutionsliv er derefter lige så kaotisk som hendes privatliv. Fra gaden på
Vesterbro, prostituerer hun sig siden i Pisserenden, da dette skulle være et bedre
miljø med flere penge. Siden arbejder hun på forskellige massageklinikker og starter
flere gange selv massageklinikker; hun arbejder som stripper, medvirker i en
pornofilm og er i escort. Hun fortæller, hvordan det hovedsageligt er af kunderne, hun
lærer ”faget”. Efter et langt liv i prostitution, reflekterer Jackie: ”Prostitution er et
socialt problem, ingen tvivl om det. Mit eget liv er et godt eksempel. Selv begyndte
jeg som prostitueret, fordi jeg ikke kunne finde andre måder at forsørge mit barn på.
Ingen fortalte mig nogensinde om omkostningerne. Jeg har siden mødt andre enlige
mødre, der ikke kunne få bistandshjælpen til at række, og som valgte prostitution for
at forbedre deres økonomi. Ingen af dem havde forestillet sig, hvilken pris de kom til
at betale for at få flere husholdningspenge. Og er man først vant til at have penge
mellem hænderne, er det svært at vende tilbage til fattigdommen” 52 .
Susanne
Susanne debuterer som prostitueret uden at ane, hvad hun gør. Hun går hen på den
adresse, hvor der annonceres efter en telefondame, og inden hun går hjem den
samme dag, har hun betjent ca. 10 kunder og tjent omkring 2.000,- kr. Hun debuterer
i begyndelsen af 1970´erne og er ca. 27 år. Efter Susanne har betjent den første
kunde, fortæller hun, at kunne hun gøre det med én, kunne hun vel også gøre det
med flere. Susanne og hendes kæreste Casten har meget få penge, og Susanne har
gæld fra sit første ægteskab med Carl. Med de mange penge, hun nu kan tjene,
bliver det først og fremmest pengene, der får hende til at fortsætte i prostitutionen. ”Vi
fik hurtigt klaret vores økonomiske problemer derhjemme. Vi havde haft en del gæld
[...] .Nu blev alting med økonomien meget lettere” 53
.
Susanne debuterer på en massageklinik og begynder senere på en anden og lidt
mere eksklusiv klinik i det indre Odense, hvor hun kan tjene flere penge, og hvor hun

27
også begynder at køre escort. Derefter bliver hun ansvarlig for og prostitueret i en
luksusklinik med badeværelser, sauna, swimmingpool og en stor have. Hun er
sidenhen med til at indrette en klinik i Odense centrum, et sted hun kun ”arbejder” i
kort tid. Derefter er hun på forskellige massageklinikker.
Nikki
Nikki debuterer med S/M sex – sort sex - hvor det er hende, der er sadisten, den der
slår. I starten sælger hun ikke andre seksuelle ydelser, ingen samleje eller anden
berøring. Hun debuterer på samme massageklinik som hendes veninde, Tine, er på,
slutningen af 1980´erne / starten af 1990´erne. Senere kører hun escort og er til sidst
i et ”hus” – et eksklusivt bordel.
Nikki: ”Jeg opgav drømmen om at jeg kunne forene mig med en mand, lige for lå så
at sælge min krop. Det gav gode penge, rigtig gode penge endda” 54 . Hun beskriver
sin første escort, hvor hun skal have samleje med kunden. Chaufføren, som kører
hende, er også hendes sikkerhed, en beskytter, hvis noget skulle gå galt. Hun er, i
modsætning til Susanne, helt bevidst om sin beslutning om at prostituere sig. Hun er
nervøs og er lige ved at fortryde. Da hun har fået pengene af kunden, 1.800,- kr. før
samlejet, stopper nervøsiteten: ”[...] ikke noget problem, jeg får mine penge. Alt kører
som det skal [...] Det er jo bare sex, tænker jeg, det er der intet ukendt i [...] En time
efter er jeg ude ad døren – penge på lommen, turen går tilbage til byen” 55 . Nikki
fortæller om sine følelser inden sin debut: ”For mig var det ikke så meget en følelse
af at miste uskyld. Jeg har aldrig haft en uskyld. Eller det ligger så mange år tilbage,
at det er før min erindring startede” 56 .
Nikki anvender det engelske slangudtryk, ”hustler” (som betyder luder) fremfor ordet,
prostitueret og anvender ordet i betydningen at prostituere sig (at hustle betyder at
trække), ligesom hun omtaler prostitutionsmiljøet som ”hustlermiljøet”. Efter at Nikki
har prostitueret sig, reflekterer hun på et tidspunkt over dét at begynde i prostitution:
”[…] følelsen af værdighed eksisterer ikke i én, når man vælger hustlerjobbet.
Hvornår den har eksisteret, er individuelt. Men havde den været der, inden man
tænkte på at starte, var man aldrig begyndt” 57 .
Fra debut til karriere

28
I alle tre kvinders beretninger er der en detaljeret beskrivelse af deres
prostitutionsdebut. Der indgår direkte tale og detaljerede beskrivelser af rum,
påklædning samt af de mennesker, de er sammen med (kunde og / eller deres
kolleger). I alle tre tilfælde er der tale om et minde om en helt konkret oplevelse.
Kvinderne beskriver deres nervøsitet før mødet med den første kunde. I ingen af
kvindernes beskrivelser knyttes der noget grænseoverskridende til selve den
seksuelle ydelse. De intime og personlige følelser, der almindeligvis er forbundet
med sex er påfaldende fraværende i kvindernes fortællinger. Det forhold, at
kvinderne har seksuel omgang med en fremmed mand, kunden, på hans præmisser,
uden at kvinderne selv opnår nogen seksuel nydelse, tematiseres heller ikke.
I Jackies og Susannes beskrivelser af deres debut, fortæller de deres naivitet over
for hva de skal foretage sig, og i det hele taget over for hvad prostitution indebærer.
Alle tre kvinder fortæller detaljeret om, at det er det mere tekniske ved deres debut,
der optager dem og som gør dem usikre eller nervøse,. eksempelvis hvor meget de
kan tage for en ydelse, om de får pengene, eller hvad de forskellige ydelser går ud
på. Jackie og Susanne er begge næsten undskyldende over for kunderne, og siger
bl. a., at kunden var så sød at forklare mig, hvordan jeg skulle gøre, eller hvordan det
skulle foregå. De fortæller, hvordan kunderne, på trods af deres manglende erfaring,
”finder sig i” betjeningen og betaler pengene, skønt de ikke har styr på, hvordan de
skal gøre. Nikki fortæller, at hun er på nippet til at fortryde på vej ud til kunden. Hun
bliver kørt af en chauffør, hun også føler antyder en seksuel objektliggørelse af
hende, som om hun er én af dem, man kan have sex med, når man vil. Hendes
nervøsitet går på, hvorvidt hun vil få pengene af kunden. Efter hun har fået pengene,
fortæller hun, forsvinder hendes nervøsitet. Straks efter har har ydet sit, er det de
penge hun har tjent, hun fokuserer på.
Den detaljerede beskrivelse samt det, at alle tre fortællinger har en beskrivelse af
den første prostitutionsoplevelse, indikerer, at denne første gang er signifikant, og at
det er et tema, der sætter spor i oplevelsen af prostitutionslivet. På den måde
indikerer fortællingerne, at den første gang er en grænseoverskridende handling. Da
de intime, personlige og følelsesmæssige oplevelser er fraværende i kvindernes
beskrivelser, antydes det samtidig, at kvinderne allerede første gang må distancere
sig for at kunne betjene en kunde. En distancering fra det personlige, intime og
følelsesmæssige til ydelsen af sex. I alle tre beretninger, fokuserer kvinderne straks

29
efter på de penge, de har tjent. Pengene bliver omdrejningspunktet, snarere end den
grænseoverskridende oplevelse.
Det beskrives, at effter den første gang føler kvinderne sig lettede elller føler, at det
var nemt. Det er ikke noget problem at fortsætte med at sælge seksuelle ydelser til
flere kunder. Den første gang er grænseoverskridende, derefter er kvinderne i gang
med prostitutionen. Disse kvinders beretninger viser, at der ikke er langt fra debut til
en ”karriere” inden for prostitution.
På sin vis peger de beskrivelserne af de fraværende følelser i retning af, at det især
er oplevelser og forhold før kvindernes debut, som er væsentlige for, at kvinderne
prostituerer sig, sammen med det forhold, alle tre kvinder peger på, nemlig at de ikke
ved prostitutionsdebuten er klare over, hvor store omkostninger, der er forbundet
med prostitutionen. Skønt den første gang er et konkret skridt, en irreversibel
handling, der er grænseoverskridende, hvor kvinderne én gang for penge betjener
en mand seksuelt, peger kvindernes beretninger på, at prostitution er en glidende
proces, hvor det først med tiden viser sig at blive selve prostitutionen, der bliver
fysisk og psykisk belastende.
For alle tre er deres kærester vidende om, hvad der foregår. Jackie præsenterer
idéen for sin daværende mand, som giver udtryk for, at han glæder sig til at få de
ekstra luksusting, de kan købe, når hun begynder at tjene penge. Susanne fortæller
sin daværende kæreste om sine oplevelser, efter at hun den første dag har været på
”arbejde” – et job, som hun troede, gik ud på, at passe telefon. De enes herefter om,
at det er en fin idé, så længe børnene er små. Susanne regner med, at hun
prostituerer sig for en kortere periode for at klare familiens gæld og økonomiske
belastede situation. Nikki indgår, som nævnt, en pagt med sin bedste veninde Tine
om at prostituere sig sammen med hende. Hvorvidt de på dette tidspunkt er
kærester, fremgår ikke af hendes fortælling. I Nikkis fortælling er pengene ikke den
væsentligste årsag til hendes prostitutionsdebut, og dette anskueliggør på sin vis
pengenes betydning i endnu højere grad. Allerede efter den første kunde bliver
indtjeningen – også for hende - en væsentlig begrundelse for, at hun fortsætter i
prostitution.Nikkis eksempel kan med andre ord vise, at pengeafhængigheden
fanger kvinderne med det samme. Pengene kan være et nødvendigt fokus for
kvinderne, da det forhold at de lægger krop til intime, seksuelle ydelser er kan være

30
vanskeligt at erkende. Nikki fortæller om, hvordan hun i hele prostitutionsforløbet må
lyve over for kunder, vennekreds, lyve inden for branchen og især må lyve over for
sig selv: ”Man lyver over for sig selv. Man har styr på alt, hvad der foregår. Eller det
siger man, at man har. Man undlader at tale om, hvad der virkelig rører sig i én, og
det eksisterer derved ikke. Man lyver om sin værdighed og ideen om, at penge kan
købe værdighed” 58 .
Kvindernes prostitutionsdebut beskrives som en nem og hurtig indgang til at tjene
penge; en indgang der ikke kræver nogen træning, uddannelsespapirer eller formelle
ansættelsesforhold. De er i gang allerede efter den første kunde og fokuserer med
det samme på de penge, de kan tjene. Prostitutionen kan i værste fald ende med at
blive kvindernes eneste mulige overlevelsesstrategi, hvor det ikke længere er muligt
for dem at holde op. På den måde er der en sammenhæng mellem
prostitutionsdebut og livslange overlevelsesstrategier, og der er en tendens til, at der
opstår en form for afhængighed af prostitutionen, især på grund af mangel på penge,
på grund af manglende uddannelse, eller på grund af kriser i den enkelte kvindes liv.
Det er derfor vigtigt at belyse de barrierer, der er for at slutte prostitutionen.
Før og efter prostitutionsdebuten
Prostitution er almindeligvis omgærdet af megen hemmeligholdelse og mystik.
Resultatet af dette kan medføre en uvidenhed om prostitution i befolkning i
almindelighed, men også for den kvinde, der overvejer muligheden for eller
nødvendigheden af at prostituere sig. Denne uvidenhed om, hvad prostitution
egentligt indebærer for de involverede kan betyde, at prostitution af nogle forbindes
med glamourøse forestillinger om smukke, feterede kvinder, der via deres udseende
og krop har magt og selvbestemmelse, og som lever i sus og dus. Et sådant billede
præsenteres ofte i pornografien og i romantiserende erotisk litteratur. Denne
forestilling omfatter tillige selve prostitutionen, idet et væsentligt element i fænomenet
netop er de illusioner, som kønshandelen baseres på, for eksempel illusioner om, at
den prostituerede kvinde nyder den seksuelle aktivitet lige så meget som kunden,
eller at hver enkelt kunde er ”noget særligt” for den prostituerede.
I prostitutionen og for den enkelte prostituerede er det væsentligt, at sådanne
illusioner opretholdes på trods af, at kvinderne fortæller om chokerende eller
angstvækkende oplevelser og om et belastende prostitutionsmiljø. Det væsentlige

31
her er ikke at adskille de positive og negative beskrivelser, men derimod at belyse,
hvordan kvinderne selv beskriver disse modsatrettede tendenser, og hvordan de
håndterer en virkelighed, der omfatter at holde en glamourøs facade, samtidig med
at kvinderne oplever eventuelle krænkelser.
Jackie og Nikki, der begge tager en beslutning om at prostituere sig, reflekterer over
deres forestillinger om prostitution, før de debuterede. Deres udsagn viser deres
glamourøse forestillinger om prostitution, som er et udtryk for deres uvidenhed.
Jackie fortæller: ”Jeg var sikker på, at livet som luder var brolagt med nemme penge,
smykker, champagne, galante herrer og glamour. Jeg knoklede i årevis – men fandt
ingen af delene 59 ”. Nikki beskriver sine tidlige fantasier: ”Jeg tror jeg var atten-nitten
år, da jeg første gang tænkte på at blive luksusluder. Det var det eneste ord, jeg
kendte for det dengang. Jeg havde en romantisk forestilling om, at det var et
luksuriøst liv, med en masse penge, tid – og mystik. Nok som når andre piger
drømmer om at blive fotomodel. Bare med den forskel, at luderen arbejder i mørket,
væk fra offentligheden [...] Der er masser af tid, masser af muligheder – og masser af
magt” 60 .
Susanne har ikke som Jackie og Nikki fantaseret om prostitution som en mulig
indtægtskilde inden sin debut. Da hun ankommer på massageklinikken den første
dag, er hun overbevist om, at hun skal passe telefon. Hun fortæller, at hun ikke
forstår, hvad der foregår og ikke ved, hvad det handler om. Hun gør, som
indehaveren beder hende om, åbner døren for forskellige mænd, når det ringer på og
følger dem hen til et forhæng. Hun siger til indehaveren, at hun ikke er god til sprog.
Indehaveren beder hende om at tage sig af en af mændene, og Susanne fortæller
om sin naivitet, skønt det efterhånden er gået op for hende, at det handler om sex.
”Manden forklarede, at det ikke drejede sig om sprog. Jeg var virkelig naiv, men han
var nødt til at forklare mig, hvad tingene betød. For eksempel at tysk betød spanking.
Hvad det præcist gik ud på, var jeg også usikker på, og det var for øvrigt det, han
skulle have [...] Jeg var nødt til at sige til manden, at jeg ikke kunne finde ud af at slå
ham. Han tog det pænt, men prøvede at instruere mig i, hvordan jeg skulle gøre [...]
Manden var forstående og syntes vist, at jeg var sød, selvom han måtte klare en del
af det selv” 61 .

32
Susannes fortælling afspejler, som Jackies og Nikkis, hendes uvidenhed om, hvad
prostitution indebærer. Den afspejler samtidig hendes autoritetstro, og hun siger ikke
fra over for arbejdet, men betjener første dag mekanisk mellem 10 og 20 mænd. Hun
fortæller ikke, at det var mærkelig at betjene så mange mænd seksuelt, men derimod
om, at hun syntes, det var mærkeligt, at hun ikke skulle kysse mændene, og at det
smagte sært at sutte på et kondom. Hendes første møde med prostitution efterlader
et indtryk af en ekstrem loyalitet over for hendes ”arbejdsgiver” og af et stort ønske
om at tilfredsstille andre – i dette tilfælde kunderne og indehaveren - uden tanke på
sig selv, sin krop og sine følelser.
Prostitutionsmiljøet
Et tolerant miljø på godt og ondt
Prostitutionsmiljøet beskrives som et tolerant miljø. Kvinderne bliver umiddelbart
accepteret af de andre prostituerede, idet de træder ind af døren på en
massageklinik. Der kan være en god tone på klinikkerne, og en form for
sammenhold. Her behøver kvinderne ikke at forklare sig, og de behøver ikke at
fortælle om deres privatliv eller fortid. Kvinderne i prostitutionsmiljøet står sammen,
og der er glimt af sjove og gode oplevelser kvinderne imellem. I modsætning hertil
står det ”almindelige” samfund, det øvrige samfund med dets normer og logik.
Jackie fortæller: ”At være sammen med mennesker uden for mit eget miljø er jeg ikke
god til. Vi har ikke noget til fælles. I prostitutionsmiljøet derimod, blandt mine egne,
føler jeg mig tryg og hjemme. Her forstår jeg jargonen og kan være mig selv” 62 . I
Jackies beretning skinner det igennem, at hun identificerer sig med
prostitutionsmiljøet. Sammenholdet i miljøet kan til dels være baseret på miljøets
modsætningsforhold til det øvrige samfund. Det, at prostitutionsmiljøet er et
marginaliseret miljø i forholdet til det øvrige samfund, kan give ophav til et fællesskab
og sammenhold, der centreres om og baseres på modmagt i forhold til det øvrige
samfund, dets autoriteter og normer.
På trods af den rå tone på værtshusene føler Jackie sig hurtigt hjemme her og
oplever et sammenhold og kammeratskab. ”Ifølge paragrafferne var vi allesammen et
bundt kriminelle udskud, men det betød kun, at vi rykkede sammen og passede på
hinanden. Vi havde et kammeratskab, jeg aldrig har fundet andre steder […] Det er
her [værtshusene red.], vi henter trøst, kammeratskab, varme og sprut […] der gik

33
ikke lang tid, så kendte jeg gud og hvermand de to steder. En underlig blandet
landhandel var vi, ludere, lommetyve, trækkerdrenge, plattenslagere, alkoholikere og
folk, der bare ville ind og have en lille en på vej hjem fra arbejde [...] Når vi ludere og
trækkerdrenge var fulde sammen, gav vi den hele armen og havde det skideskægt,
livet blev til en leg uden problemer og vi følte os som verdensmestre i at hive penge
ud af kundernes lommer. Vi bildte også hinanden ind, at vi bedre kunne spille på
charmen, når vi var fulde, hvad der selvfølgelig var en lodret løgn, men noget skulle
vi jo finde på som undskyldning for vores druk” 63
.
Susanne fortæller om en episode på den anden massageklinik, hun er på, hvor hun
smider en kunde ud, fordi han taler nedladende til hende og klinikindehaveren, som
også betjener kunder. ”Jeg var lidt lamslået over mig selv, for godt nok havde jeg
næsten et venindeforhold til indehaveren, men jeg vidste jo ikke, om hun så på ham
[kunden red.] på samme måde som mig. Da stodderen var ude af døren, knækkede
vi begge sammen af grin” 64 . Kammeratskabet og sammenholdet, som kvinderne
fortæller om, kan være centreret om at stå sammen over for kunder, der er
ubehagelige eller om den særlige humor, der kan opstå, når illusionerne i
prostitutionen brister over for en kunde. Eksempelvis som Nikki fortæller, da en af de
prostituerede kvinder, efter at have betjent en kunde, kommer til at gå ud til samme
kunde og byde ham velkommen igen. Hun kunne ikke genkende kunden, og de
andre kvinder på klinikken bryder ud i grin. Nikki fortæller om sammenholdet på den
første massageklinik, hun er på: ”Vi havde det sjovt sammen på klinikken – der var
megen tid, hvor der intet var at lave, som vi så fordrev med tv og snak om kunder og
den slags. Miljøet var nyt for mig, jeg kom i kontakt med mennesker, som jeg ellers
aldrig ville omgås” 65 . Nikki og hendes veninde Tine arbejder på samme klinik, og
deler deres oplevelser, positive og negative. ”Jeg lavede en masse sjov, når vi
arbejdede sammen – det var måden, hvorpå vi kunne kapere alt det absurde vi
havde gang i” 66 . Det fremgår af Nikkis beretning, at humoren gør, at kvinderne kan
holde prostitutionen ud , og som de kan holde konsekvenserne af prostitution på
afstand med. Hun fortæller om, hvordan kvindernes særlige forhold til mænd – og til
kunder – er et af de emner, som de sammen griner af. ”Vi grinede meget ad
mændene, det var også vores redskab. Vi lavede konkurrencer om, hvem der kunne
stønne mest højlydt, lave de vildeste fakede orgasmer, men selvfølgelig altid på en
måde, så kunden ikke opfattede det. I vores pauser kunne vi sidde og få
latterkramper over alle de tåbeligheder, vi kunne udsætte gæsterne for” 67 .

34
Susanne fortæller om det prostitutionsmiljø, hun er i i Odense, og som har
forbindelser med alfonser blandt andet fra rockermiljøet. Hun mener, at hun har
klaret sig, fordi hun kender tonen og forstår at begå sig i miljøet. ”Jeg kunne klare
mig på gaden, fordi jeg talte samme sprog. Når man skal snakke med alfonser, skal
man demonstrere, at man er vant til at klare sig her, og at man ikke føler sig bedre
end dem. Når det skal være, kan jeg altid snakke frit uden at være bange for noget.
Jeg tror, det har været en betingelse for at jeg kunne klare at være massøse i så
mange år” 68
.
Via prostitutionen og i prostitutionsmiljøet, som kvinderne har til fælles, er der et
sammenhold mellem kvinderne. Dette sammenhold og kammeratskab kan dog
forsvinde ved ophør med prostitution, da det netop er skabt på grundlag af
prostitutionen og af prostitutionsmiljøets normer og værdisæt. Det er i
prostitutionsmiljøet kvinderne føler sig forstået og ikke behøver forklare sig. Nikki
fortæller om de kvinder, hun møder på en af de klinikker, hun er på, og om hvad
disse kvinder har til fælles. ”Vi var en broget forsamling og alligevel så ens. Der var
på en måde en enorm styrke og på en anden måde en enorm skrøbelighed i os. Tit
snakkede vi om, hvorfor vi arbejdede, hvornår vi ville holde op. Vi vidste alle, at vi
ville stoppe en dag, for ”det er kun for en tid, det her” [...] Men vi havde jo det til
fælles, at vi kneppede med mænd for penge. Vores foragt for dem var fælles, og vi
brugte hinanden til at opretholde illusionen om at det var o.k. at arbejde på denne
måde. Vores foragt for mændene var også et redskab hertil. Ved at være dem
overlegne var vi gode nok 69 . I pauserne på en klinik, fortæller Nikki, hvad kvinderne
snakker om og om hvilke oplevelser, de alle har haft med mænd. ”Her blev udvekslet
erfaringer om overgreb enten fra barndommen eller som voksen. Eller under arbejdet
som prostitueret. Vi talte om kærester eller mænd, vi havde haft affærer med –
mænd, som alle havde det til fælles, at de ikke havde været troværdige eller
respektfulde over for os. Vi talte om hadet, om smertende underliv, migræner og vi
snakkede om drømme” 70
.
Sammenholdet og det ”tolerante miljø” inden for prostitution – at kvinderne
umiddelbart føler sig accepteret, uden at behøve at forklare sig - kan udgøre en
barriere mod at ophøre i prostitution.

35
Normer og socialisering inden for prostitutionslivet
Kvindernes beretninger viser nogle af de normer, der hersker inden for
prostitutionsmiljøet. Det er sæt uskrevne moralkodeks og regler, der ikke
nødvendigvis videregives verbalt, som kvinderne ved eksisterer i miljøet og hurtigt
tilegner sig. Normerne er retningslinjer for, hvordan man gebærder sig, regler for
hvad man gør og ikke gør. Der kan være sanktionsformer tilknyttet de, og overholdes
de ikke, kan man blive udstødt af miljøet, ”blacklistet” af klinikejere og andre
prostituerede, eller blive fyret. Nikki udtrykker det således: ”Inden for branchen er der
en masse, der er anderledes end i andre menneskers verden. Måske er det, fordi
hele værdigrundlaget og normsættet er anderledes” 71 .
Omvendt kan der være prestige knyttet til normerne., Der kan være høj prestige i at
være god til at begå sig inden for de gældende normer. Dermed er disse også udtryk
for nogle af de underliggende værdisæt, som viser sig i miljøet. Kvinderne oplæres
først og fremmest af kunderne, eller man kunne sige, at der ikke foregår nogen
egentlig oplæring. De finder hver især selv frem til, hvordan de må tackle en kunde,
og hvordan de betjener kunder med forskellige seksuelle ydelser. Fordi prostitution
er så intimt og personligt, foregår selve aktiviteterne typisk på to-mandshånd. På
trods af manglende oplæring, lærer kvinderne om miljøets normer fra de andre
kvinder, der er i prostitution. For eksempel lærer de noget om, hvilke seksuelle
ydelser, der sælges, og hvilke priser man kan tage for forskellige ydelser. ”Oplæring”
foregår hovedsageligt som konkret praksis, - ”learning by doing”. Der er ingen lange
forklaringer eller teknik, der først skal læres. Kvinderne kan gå lige ind i prostitution
med tre korte læresætninger: ”Få altid pengene først”, ”vend aldrig ryggen til en
kunde”, ”brug altid kondom og glidecreme.”
Priserne på de forskellige seksuelle ydelser er afhængig af efterspørgsel og udbud,
men også af, hvad kvinderne i prostitution finder er grænseoverskridende. Jo mere
grænseoverskridende, jo højere er prisen. En moral er, at man ikke underbyder
eksisterende priser. Selvom priserne også er afhængige af prostitutionsformen,
(escort kan f. eks. være dyrere end andre former), er det en norm, at man ikke
sælger for billigt og at man bruger kondom, for ikke at underbyde eller udkonkurrere
andre prostituerede. Pengene på massageklinikker skal deles efter de givneregler på
den enkelteklinik, og det er umoralsk at snyde og lægge penge fra til sig selv.

36
Nikki fortæller om nogle af de normer, der er i prostitutionsmiljøet. ”Naturligvis er der
ikke mange, der går rundt og skilter med deres ludervirksomhed. Men ligesom i så
mange andre miljøer er der også i ludermiljøet en helt klar hierarkisk opdeling. De
fleste mennesker synes måske, at det er mere acceptabelt at være stripper end
luder. Men ikke i hustlermiljøet. At være stripper er simpelthen for tåbeligt, idet du
derved udstiller dig selv offentligt. Som hustler kan du gemme dig væk og har kun en
meget diskret kontaktflade. Men det er så også af betydning hvilken slags luder du
er. Lavest rangerer naturligvis gadepigerne, nej, egentlig er udenlandske piger som
thai eller polakker endnu længere nede. Dette skyldes, at de udkonkurrerer de
danske piger med lavere priser. Der har altid hersket normer for hvor meget de
forskellige ydelser skulle koste, alt efter i hvilket lag af branchen du befandt dig. Men
da du har din værdi i kraft af, hvor mange penge du laver, har du også en større
værdi ved at være luksushustler [...] For at kunne komme til de bedre steder skal
pigen have et godt udseende samt være stoffri. En pige på stoffer kan ikke holde
distancen særlig længe – det vil blive afsløret og hun ryger ud. For at kunne forlange
en højere pris for den samme vare må du også levere en god kvalitet – det er klart” 72
.
Da Jackie efter gadeprostitution åbner sin første massageklinik, hvor hun arbejder
sammen med Anette, fortæller hun, hvordan kunderne spørger om flere specielle
ydelser og om hvordan hun og Anette lader kunderne forklare sig, hvordan de skal
gøre: ”Vi besluttede at virke selvsikre og seje, uanset hvad kunden bad om. Vi lod os
aldrig mærke med, når vi blev rystede og chokerede. Hvad vi faktisk ret ofte blev.
Men jeg kom hurtigt efter det. Snart blev jeg en endnu mere erfaren pige, selvom jeg
allerede havde været i faget i mange år. Men der er forskel på at trække i ”strassen”,
hvor det er begrænset, hvad man kan tilbyde, og at arbejde på en massageklinik,
hvor alle former for seksuelle ydelser kan lade sig gøre. Men jeg var i stand til at
omstille mig og blev hurtigt en af de barske piger i branchen” 73 .
Især Jackie og Susanne fortæller, at de er stolte over at kunne klare sig i et barsk
miljø. Dette giver dem respekt, status og anerkendelse. Jackie fortæller om, at hun
bliver en af de ”seje” og ”barske piger”. Anerkendelsen handler om at kunne klare sig
i et barsk miljø og i det hele taget om, at kvinderne ikke siger fra, beklager sig eller
beder om hjælp. Der stilles ikke spørgsmål ved, hvad det er, kvinderne skal klare. På
trods af at de bliver rystede eller chokerede, lader de sig ud ad til ikke mærke med
dette. Dette peger på en fælles norm om, at kvinderne ikke skal anse sig selv som

37
bedre, finere eller sartere end de andre prostituerede, og at de vel nok kan klare
mosten, når de andre kvinder kan. Denne normviser sig i udsagn som f. eks. ”…du
har vel prøvet det her før” eller i udsagn om, at ”...når de andre kunne, kunne jeg vel
også”.
Jackie bliver på sin vis socialiseret ind i prostitutionsmiljøet. Hun er 18 år, da hun
debuterer, og de voksne rollemodeller, hun fortæller om, er på det tidspunkt hendes
biologiske mor, som hun foragter for at være svag og for at blive udnyttet af
stedfaderen, som er voldelig, alkoholiseret, og som forgriber sig på Jackie. Hun
søger tilflugt på værtshuse og falder hurtigt til her og i gadeprostitutionsmiljøet. Skønt
hun flere gange tager afstand fra seksuelle ydelser, bliver chokeret eller rystet,
lægger hun vægt på at være barsk, at kunne klare det hårde miljø og på, at kunne
klare sig selv. Jackie ender med at være i prostitution i 35 år kun afbrudt af nogle
pauser. Som hun fortæller i starten af sin historie bliver hendes prostitutionsnavn,
Jackie, efterhånden til hendes egentlige navn: ”På min dåbsattest står der også mit
oprindelige navn, Kirsten. Men Kirsten eksisterer ikke mere og jeg forbinder ikke
længere det navn med mig selv. Da jeg begyndte at arbejde som prostitueret,
forsvandt Kirsten og jeg kaldte mig i stedet Jackie. I dag er jeg Jackie” 74 . Hendes
tidlige prostitution og socialisering ind i miljøet kan være medvirkende til, at hun
identificerer sig med prostitutionsmiljøet, at hendes identitet forankres i prostitutionen
- hun er Jackie - og med at hun forbliver i prostituion så længe.
Nikki 28 år da hun debuterer. I kraft af sit ordinære arbejde, har hun hele tiden et ben
uden for miljøet. Det er tydeligt, at prostitutionsmiljøet med dets særlige normer og
værdisæt er anderledes for hende, Hun fortæller om det med større distance, og som
en person, der i starten får et indblik i en helt anden verden. Skønt den drager hende
og er med til at fastholde hende i prostitutionen i længere tid, end hun umiddelbart
havde forventet, bliver det måske netop denne dobbeltidentitet, der bliver hendes
redning. Hun er ”kun” i prostitution i 2 år. Skønt pengene også for hende er en
væsentlig fastholdende faktor, er hun dog ikke fuldstændig afhængig af denne
indtægt. Samtidig er der intet, der i hendes beretning, som tyder på, at hun har børn,
hun skal forsørge, da hun starter.
Susanne glider ind i prostitutionsmiljøet, og er ret naiv, da hun starter. I forhold til de
miljøer, værtshuse og rockerklubber, hun tidligere har været i, er nogle af normerne i

38
prostitutionsmiljøet parallelle. Susanne fortæller, hvordan hun inden sin
prostitutionsdebut er en af de få piger, der kunne klare sig i en længere periode i
rockermiljøet, hvor hun havde status af at være ”fræk pige” og fik respekt. Dette er
en norm, der minder prostitutionsmiljøets. Hun opnår her en tilsvarende status,
respekt og anderkendelse gennem sex, som hun har opnået i de tidligere miljøer,
hun har færdedes i. Hun fortæller detaljeret om, hvordan kvinderne skal gebærde sig
på de ”finere” klinikker, hvor de skal lære at være høflige over for kunderne og at
klæde sig mere eksklusivt i ”fine” kjoler. Som i Jackies fortælling fremstår de
”eksklusive” prostitutionsformer som mere fremmedartede for Jackie og Susanne,
end de gør for Nikki. Dette afsåekæer de forskellige klassetilhør, kvinderne har.
Klassetilhøret kan medvirke til at betinge, hvordan kvinderne klarer sig i samfundet.
Mennesker med ressourcestærke baggrunde klarer sig generelt bedre end
mennesker med ressourcesvage familiebaggrunde. Det er muligt, at Nikki har en
ressourcestærk baggrund og opvækst, der på trods af svigt og overgreb er
medvirkende til, at hun kommer hurtigere ud af prostitution end Jackie og Susanne.
Miljøets forbindelse til kriminalitet og rusmidler
Prostitutionsmiljøet kan have nære forbindelser til kriminalitet, vold, psykopater og
rusmidler, som for eksempel narkotika og alkolhol. Susanne beretter om den første
klinik, hun er på: ”Indehaverne af klinikken var en tidligere mesterbokser og hans
kone, der tog sig af tingene i forkontoret. De røg en del hash [...]” 75 . Hun fortæller om,
hvordan miljøet i Odense ændrer sig i slutningen af firserne og i begyndelsen af
halvfemserne, hvor miljøet bliver hårdere. Flere og flere klinikker ejes af rockere, og
prostitutionsmiljøet får større sammenhæng med kriminelle aktiviteter, handel med
narkotika og muligvis drab. Susanne arbejder en tid på en klinik som ejes af Odenses
største alfons, en ”[...] gennemført usympatisk fyr [...] kendt i hele Odenses
underverden [...] og som alle var bange for, men som ikke desto mindre var temmelig
paranoid.” 76 . Susanne og hendes vennekreds og prostitutionsmiljøet har forbindelse
med rockermiljøet og med byens ”hotte” 77 natklubber. I den periode kører en af
hendes veninder og prostitutionskolleger galt i bil og bliver dræbt, efter hun var blevet
alkoholiker, havde røget en del hash og blev slået af alfonsen, som hun var kæreste
med. To andre af Susannes venner, Richard og Jørgen, bliver myrdet, og der er en
del rygter om narkotikahandel og gældsinddrivelse i miljøet. Susanne er sikker på, at
mordet på Richard er et lejemord, og Jørgen bliver stukket ned i en port i Odense
centrum. Susanne fortæller, at hun stadig har mange forbindelser til miljøet 78 .

39
Hendes beskrivelser af det prostitutionsmiljø, hun er i, antyder at hun, som Jackie
socialiseres ind i denne verden – eller underverden, som hun kalder den – og at
hendes sociale relationer består af mennesker her. Dette kan indikere, hvorfor
Susanne er i prostitution længe (i 18 år) ligsom Jackie. Hun omtaler miljøet som et,
hun er bekendt med og ikke som en ”helt ny verden”, som Nikki gør.
Nikki fortæller om den første massageklinik, hun er på: ”På et tidspunkt blev klinikken
solgt til to fyre med en noget gråzonet baggrund. Pludselig kom pusherverdenen ind i
”vores” lille verden på klinikken. Også det blev jeg fascineret af. Ikke fordi jeg tog
stoffer – men hele måden de her fyre tænkte og levede på. Det kom bag på mig, hvor
kolde og ligegyldige de var over for andre mennesker – hvordan alt handlede om
penge, om at have magt og være en frygtet person” 79
.
Prostitutionsmiljøet er nær sammenhængende med, hvilken prostitutionsform
kvinden er i. I gademiljøet er kvinderne mindst beskyttede, og miljøet på
massageklinikker kan være hårdere end f. eks. escort, da kvinderne på
massageklinikker kan have eller kan føle sig presset til at tage mange kunder på en
vagt og / eller tage for mange vagter. Escort kan på den anden side indebære, at den
prostituerede går på restaurant, arrangementer eller rejser med kunder, hvor det som
en del af ydelsen forventes, at hun deltager i middage med drinks. Skønt kvinderne,
for at beskytte sig selv, forsøger at adskille alkohol eller andre bedøvelsesmidler fra
prostitutionsarbejdet, er der i Jackies fortælling passager, der viser, at der også
drikkes i forbindelse med ”arbejdet”. Jackie er i en periode så belastet i sit liv og i sin
prostituion, at hun drikker hver dag. Hun går med til at indspille to pornofilm, hvoraf
den ene handler om urinsex. Under optagelserne skal hun tisse ned i munden på en
mandlig medspiller. Indspilningen må de imidertid opgive, da Jackie efterhånden er
blevet ”hamrende beruset” 80 .
I selvbiografierne og i interviewundersøgelserne er der næppe nogen tvivl om, at
prostitutionsmiljøet kan være barskt , og at livet som prostitueret er hårdt. Der er en
uadskillelig sammenhæng mellem skadevirkninger og prostitutionsmiljøet. Nogle
prostituerer sig, fordi de i forvejen er stofafhængige, mens nogle efterhånden bliver
stofafhængige, fordi de bedøver sig for at kunne klare prostitutionen. En kvinde i en
interviewundersøgelse siger: ”Jeg kan ikke klare at have en kunde uden at være lidt
påvirket. Jeg har prøvet. Men det går bare ikke. Jeg kan ikke klare det!” 81 . Skønt

40
adskillelsen mellem rusmidler og prostitution søges opretholdt af kvinderne –
hovedsageligt af sikkerhedsmæssige grunde – viser beretningerne om miljøet, at
risikoen for at blive misbruger er stor. Karakteristisk for prostitution er, at der dels kan
være let adgang til rusmidler, dels at prostitution med tiden kan medføre et misbrug
som en art skjold over for den fysisk og psykisk belastende ”beskæftigelse”.
Jackie fortæller, hvordan hun som 18-årig lærer at drikke på de værtshuse, som var
kvindernes tilholdssted, når de havde pauser fra prostitutionen på gaden. ”For en
uerfaren 18-årig pige fra bøhlandet, var det et skrapt miljø at slå sig ned i. Men jeg
var ikke bange af mig, og jeg kunne godt li´ den rå tone [...] Vi drak tæt, men kendte
intet til stoffer [...] Det var på Kiki, jeg for alvor lærte at drikke. Mig, der ellers aldrig
havde kunnet få så meget som en øl ned, og som var vokset op i et hjem, hvor der
aldrig blev drukket, nu sad jeg på Kiki og drak mig skidefuld hver dag” 82
.
Nikki fortæller om en escortkunde, hun betjener med særdeles hård masochisme, og
om hvordan han forventer, hun indtager kokain sammen med ham som en del af
ydelsen. Hun er forberedt på dette, da telefondamen på klinikken har fortalt hende
om det. Skønt det ærgrer kunden, er hun i stand til at sige fra over for kokainen og i
stand til at fastholde dette i den periode, hun betjener kunden. I stedet drikker hun
hvidvin sammen med ham, når hun er der.
Sammenhængen mellem prostitutionsmiljøet, hhv. alkohol og rusmidler kan have at
gøre med, at kvinderne debuterer på forskellige tidspunkter. Jackie debuterer, som
nævnt, i gadeprostitution i 1960´erne og begynder på dette tidspunkt at holde til på
værtshuse. Kvinderne fortællier om forskelle på de forskellige prostitutionsformer, og
at alkohol og andre rusmidler f. eks.l ikke må indtages under ”arbejdet” på de mere
eksklusive klinikker.. Det er muligt, at der i prostitutionsmiljøer i dag ikke indgår
alkohol i samme grad, som i de miljøer, Jackie beskriver.
Risiko for vold og voldtægt
Miljøets forbindelse med vold, overgreb og anden kriminalitet hænger især sammen
med kunderne og med det dobbeltliv, der er forbundet med prostitution. Har en
kvinde været udsat for trusler fra en kunde eller voldtægt, er det typisk, hun
konkluderer, hun må beskytte sig selv bedre, være mere på vagt eller medbringe en
form for afværgevåben. Sådanne trusler, overfald eller for eksempel

41
grænseoverskridelser fra kunder, der forsøger at påtvinge sig ydelser, der ikke på
forhånd er aftalt, kommer sjældent uden for prostititutionsmiljøet. Dette accepteres af
kvinderne som en del af miljøet. På massageklinikker kan kvinderne advare
hinanden om sådanne kunder og, , de har, som Susanne beretter, ét sted
regnskaber med koder, der viser, hvem der kan være farlige og i det hele taget,
beskriver kunderne. En escortbesøg til en psykopatisk kunde i hans hjem kan være
særdeles risiko- og angstfuld for kvinderne, men anses igen som en del af
prostitutionen.
Susanne fortæller om sin tid på den anden massageklinik, hun er på. ”En mere
ubehagelig type var en ung fyr, der viste sig kun at være tretten år. Han så betydelig
ældre ud, men jeg oplevede flere gange, at han virkede truende og voldelig. Han
overfaldt min kollega på vagten og gjorde os i det hele taget temmelig utrygge [...]
For at kunne klare den slags tilfælde havde vi foruden alarmer altid to store hunde i
klinikken. Uvisheden omkring hvilke ubehagelige typer, der kunne dukke op, var der
konstant, og man fulgte altid nogle bestemte forholdsregler for at undgå, at noget
kunne gå galt. Man vendte aldrig ryggen til en kunde, og under bondage lod vi piger
os aldrig binde. Det kunne være farligt, hvis manden skulle vise sig at være psykopat
[…] Der lå selvfølgelig altid en vis risiko indbygget i situationen, hvis det viste sig, at
fyren var psykopat” 83 .
Jackie fortæller om gademiljøet omkring Pisserenden, som hun opsøger efter, at hun
har været på Halmtorvet. En kunde havde fortalt hende, at det er muligt at tjene flere
penge her. ”Pigerne i Pisserenden var mænd for at klare sig selv, skal jeg love for.
Alligevel ville jeg lyve, hvis jeg påstod, at angsten for at løbe ind i en psykopat ikke lå
dybt i os alle sammen. Det skete jo, at en kollega blev voldtaget eller overfaldet – i
værste fald myrdet. Når det skete, løb angsten langs husmurene i alle gader, og vi
gik ud i natten med alle sanser i højeste beredskab. At holde op med at arbejde end
ikke overvejede vi. Derimod fulgte vi intenst med i politiets jagt på gerningsmanden
og åndede lettede op, når han blev fanget. Så levede vi ubekymret videre og glemte
alt om farlige mænd, lige indtil en eller anden idiot slog til igen” 84 .
Nikkis veninde, Tine, er ude for en ubehagelig oplevelse: ”[…] som satte tingene i
perspektiv for os – det kunne jo faktisk gå galt. Vi kunne risikere at en psykopat lagde
sin vej forbi os. Jeg følte mig nu ret tryg, for jeg havde jo min kunder bundet solidt op.
Ikke desto mindre begyndte jeg at tage en tåregas med mig” 85 .

42
Udbrændthed og prostitutionsafhængighed
I selvbiografierne er der flere beretninger om udbrændthed, som viser sig på
forskellige måder. Prostitution viser sig derved at være en særdeles fysisk og psykisk
belastende og stressene måde at tjene penge. Kvinderne må bedøve sig, mere end
de selv mener er almindeligt for dem, for at kunne klare jobbet. Eller de er ikke i
stand til at levere hele den illusion, som prostitutionen fordrer, hvilket kunderne kan
mærke. De bliver nogle gange presset af klinikejeren til at tage for mange vagter,
eller ser sig nødsaget til at tage for mange kunder for at kunne tjene tilstrækkeligt;
de trænger til at holde pause - eller forretningen taber kunder og køres i sænk på
grund af udbrændthed.
Efter halvanden måned på en massageklinik besvimer Susanne og får to ketoganer
af en af de andre piger. Hun lader sig presse til at blive på arbejde, indtil hendes vagt
er ovre, på trods af smerter. Da en læge undersøger hende, bliver hun kørt direkte
på hospitalet i ambulance og får at vide, at hun bør opereres i underlivet for
sammenvoksninger i livmoderen, og at hun bør holde sig i ro. Susanne prøver på
dette tidspunkt at bakke ud af prostitutionen, men lader sig presse til at fortsætte af
klinikejerne. Samtidig føler hun, at hun får mere selvtillid af arbejdet, fordi klinikejerne
og de andre piger har respekt for hende, og fordi nogle kunder ringer og spørger
specielt efter hende. ”Nogle sagde, de savnede mig. Det var dejligt, at nogen
savnede en” 86 . Susanne har på det tidspunkt en 15-20 kunder på en 6-timers vagt.
Senere arbejder hun på en lidt mere eksklusiv massageklinik, men må sygemelde
sig i 3 måneder på grund af smerter i underlivet. ”På nogle måder havde jeg det godt
med arbejdet, fordi det gav mig selvværd. På andre måder var det hårdt. Især fordi
de mange samlejer, jeg var begyndt at give, gav mig smerter. Klinikkens indehaver
ville gerne have mig tilbage, fordi jeg var populær blandt kunderne” 87 .
Der er grænser for, hvor meget den enkelte kan klare, og for hvordan hun kan klare
det. Jackie fortæller, hvordan hun på et tidspunkt er blevet alkoholiker, og at hun
supplerer alkoholen med hash. Det er efter hendes voldelige eksmand Bongos død
og efter endnu et voldeligt tre-måneders ægteskab. Da hun er for påvirket under
aktiviteterne på den massageklinik, hun har startet, er der en kunde, der snyder
hende og får kondomet af. Hun bliver gravid og må vælge abort, skønt hun er meget
imod det. Hun er på flere måder udbrændt i sit arbejde. ”Over for kunderne begyndte

43
jeg at blive direkte ondskabsfuld. Den går jo ikke i det lange løb. Fra at have en
blomstrende forretning, gik det stærkt ned ad bakke. Værre var, at jeg igen begyndte
at drikke sherry til kaffen, og gå rundt med en kylling i tasken. Til sidst krævede det
efterhånden store mængder spiritus, før jeg kunne tage mig sammen til at gå på
arbejde. Det endte med, at jeg støt og roligt kørte min forretning nedenom og hjem.
Mutter her var blevet alkoholiker” 88 .
Susanne fortæller om, hvordan hun flere gange er tæt på at brænde ihjel i sit hjem,
fordi hun ryger i sengen, fordi hun på grund af prostitutionen i en periode må bedøve
sig med nervemedicin. ”Ind i mellem dagens mange job var det oplagt lige at tænde
en smøg. Det hjalp med at dulme nerverne, og det var rart, når man havde så mange
små pauser. Jeg har derfor gennem mange år røget fyrre-halvtreds cigaretter om
dagen [...] Jeg tog nervemedicin i den periode, fordi jobbet gik mig på, og medicinen
havde gjort mig døsig” 89
.
Samtidig sidder kvinderne ofte disse advarsler fra deres krop og sjæl overhørig og
fortsætter med flere kunder eller i længere tid, end de selv føler, de skulle have gjort.
Presset fra prostitutionsmiljøet opleves på denne måde som særligt stort, og i nogle
tilfælde kan man tale om en form for prostitutionsafhængighed, der ikke kun
forbindes med indtægterne. Denne afhængighed kan medvirke til, at kvinden
fortstætter prostitution på trods af, at hun har en fornemmelse af, at hun burde
stoppe eller af, at den ødelægger hende fysisk og psykisk. Nikki fortæller om,
hvordan hun selv og hendes veninde Tine, har det med prostitutionen: ”Inde bag
vores pagt og bag den sjov, vi lavede for at håndtere det vi foretog os, vidste vi godt,
at vi var tæt på en destruktion. At det ikke i evighed kunne blive ved med at gå godt
[…] Vi snakkede tit om, at det kun var for en periode – højst et halvt år. Alligevel
arbejdede vi nogle år, afbrudt af små pauser” 90 .
Nikki er mindre afhængig af pengene end Jackie og Susanne, og hun har en
mulighed for at vælge prostitutionen fra i kraft af sit arbejde. For hende er det både
pengene, som gør, at hun fortsætter i længere tid, end hun havde forestillet sig, og
selve miljøet, som er anderledes og en verden for sig selv for hende. Nikki fortæller:
”Miljøet med mennesketyper, jeg aldrig før havde være i kontakt med, drog mig
voldsomt. Min nysgerrighed førte mig, jeg skulle opleve dette her, uanset hvor absurd
jeg samtidig kunne synes det var [...] På trods af at ingen af os [Nikki og hendes

44
veninde Tine, red.] tog stoffer eller havde økonomiske vanskeligheder, var vi draget
af pengene. Men lige så meget af absurditeten. Man bliver ganske langsomt
afhængig af det hele, og derved kan man ikke få sig selv til at stoppe” 91 . Skønt Nikki
”kun” er i prostitution i 2 år, er det længe nok til, at også hun oplever udbrændthed,
selvlede og et voksende had til mænd. ”Fælles for de piger, jeg har mødt i branchen
– mig selv inklusive – var, at vi alle havde en uendelig mangel på selvværd. Uanset
vores facader – og med tiden voldsomme lede ved mændene – fik vi også meget
bekræftelse. Vi blev overdænget med komplimenter, og et eller andet sted voksede
vi ved at være fysisk attraktive samt være lige præcis dét på lagnet, som de fleste
mænd drømmer om. Men igen. Det er en kortvarig og dyrt købt selvværdsfølelse.
Leden vokser gradvis og viser sig tydeligere og tydeligere. Man fastholder sig selv i
en illusion om, at man kun var god nok som luder, når man ikke kunne relatere til
mænd i sit privatliv længere. Det var en nedadgående spiral” 92 . Nikki fortæller om,
hvordan hun med tiden bliver mere og mere udbrændt af prostitutionen, og om
hvordan hun derved allerede er kommet alt for langt ind i de selvdestruktive mønstre.
I modsætning til Jackie og Susanne oplever Nikki hendes voksende vrede over for
mænd, en reaktion, der muligvis er meget sund, hendes barndomsoplevelser taget i
betragtning. ” ”En skide luder, det er hvad jeg er, ikke en skid andet.” [...] Jeg følte
mig så værdiløs, som stod jeg med tomme hænder og intet sted at gå hen. Jeg var
ingenting, kunne ingenting, bare et skidt menneske, med en evne til at narre mig selv
og andre til at tro, jeg var noget. Min selvlede kunne i dag ikke længere ignoreres [...]
Nu kunne det kun gå nedad, og det gjorde det. Jeg var så led ved det hele, at min
krop smertede på mange måder og bare fortalte mig, at det var forkert at arbejde.
Jeg begyndte at fantasere om at skade mænd temmelig fatalt. Jeg forestillede mig,
hvordan jeg sparkede tænderne ud på dem, prikkede deres øjne ud med mine fingre,
lossede dem i skridtet, sparkede dem i ryggen – jeg ville have, at de skulle bløde,
føle smerte som jeg smertede. Jeg hadede så voldsomt og så inderligt, og jeg gav
dem hele skylden. Mænd var endelig blevet min største fjende, og de skulle på ingen
måde røre mig [...] Særlig når jeg var fuld, var det svært at styre” 93 .
Afhængighed af penge
Prostitution kan, som i Susannes og i Nikkis tilfælde, starte som en midlertidig
beskæftigelse. Men samtidig fortæller kvinderne om, hvordan pengene hurtigt bliver
en nødvendighed for dem. Typisk optræder nødvendigheden af at tjene penge, som
forklaringen på, at de overskrider deres egne grænser, at deudsætter sig for fysisk

45
ubehag, at de vender tilbage til prostitution, hvor de ville holde op, eller at de
fortsættet med alt for mange kunder på trods af følelsen af udbrændthed.
Jackie fortæller efter allerede den første kunde: ”Men jeg kan stadig huske det
vidunderlige sug, det gav i min mave, da min hånd lukkede sig om de første penge,
jeg tjente som prostitueret. Det var år og dage siden, jeg havde rørt ved en
hundredemand. Jeg følte mig rig og syntes jeg var kommet nemt til formuen. Lysten
til, at de første penge skulle blive til mange flere, greb mig omgående og vilde
drømme fløj igennem mit hoved. Nu var der ingen grænser for, hvad jeg kunne købe.
Jeg følte mig som en verdensmester. Uden tanke for hvor meget lort dette liv med
årene ville føre med sig. Jeg skulle senere lære, at det ikke var så nemt at komme ud
af som det var at komme ind i prostitution [...] Da jeg første gang fik menstruation,
spurgte jeg de andre piger, hvad de gjorde, når den tid kom. Så afhængig af
pengene var jeg allerede blevet, at panikken greb mig. ”Vi har sgu ikke råd til en
uges ferie om måneden. Og det har du heller ikke. Bare gør som os. Stik en O.B. op,
det mærker kunden ikke”. Det kan godt være, kunden ikke kunne mærke noget, men
det kunne jeg med sådan en raket i underlivet, der fløj længere og længere op, når
fyren stødte til under samlejet. Jeg kunne godt have valgt at holde fri i de dage, men
det var jeg for stolt til. Når de andre piger kunne holde det ud, kunne jeg også. Ingen
skulle grine ad mig eller kalde mig en pivskid” 94
.
Jackie begrunder sin overskridelse af sine egne grænser og manglende
opmærksomhed på sin krop med nødvendigheden af at kunne tjene penge. ”Ingen
kunde har nogensinde fået lov til at stikke sine fingre op i mit underliv. En ren
praktisk foranstaltning. Mange mænd har ikke rene negle, og jeg skulle ikke nyde
noget af at få mit underliv ødelagt af infektioner og sygdomme. Jeg havde fire børn,
der skulle forsørges, så der var ikke råd til at tage chancer” 95 . Dette kan ses som et
udtryk for en ekstrem høj ”arbejdsmoral” og et behov for penge, så hun kan forsørge
sine børn. Omvendt ser hun intet behov for at tage hensyn til sin egen krop. Den er
ikke i sig selv - som en menneskekrop per se - bevaringsværdi, og har ingen værdi i
sig selv. Kroppen er et middel til at tjene penge, og kun i denne henseende ses
nødvendigheden af at passe på den.
På et tidspunkt har Jackie sit ”[...] livs største moralske tømmermænd” 96 over for sine
børn, og fordi hun har valgt de materielle goder, fremfor fattigdom og nærvær over for

46
børnene. Hun spekulerer over ”[...] over hvad fanden det var for et liv, jeg bød mig
selv og mine unger. Hvorfor i alverden havde jeg ikke bare droppet det luderjob, givet
mine børn havregryn og ladet dem gå i slidt tøj, beholdt det faldefærdige hjem, sagt
nej til biografture og lommepenge og så ellers koncentreret mine kræfter om at give
børnene en ordentlig opvækst. For materielle goders skyld havde jeg ladet mine børn
vokse op med en mor, der var prostitueret og en far, der var alkoholiker. Jeg var helt
til rotterne” 97 . Skønt Jackie på det tidspunkt reflekterer over sin afhængighed af
penge og sin prostitution, søger hun derfter arbejde som stripdanser, hvor kvinderne
efter showet tager kunder med op på ”bolleværelserne” 98 . Jackie begynder nu at tage
stesolider sammen med alkohol og fortæller, at hun er fuld hver dag på jobbet. ”Ikke
alene var jeg blevet afhængig af sprut og piller, jeg var også afhængig af noget lige
så farligt: penge. Derfor mosede jeg fortsat på med jobbet, selvom jeg slet ikke
kunne holde til alt det, jeg fyldte mig med. Men fattig ville jeg bare ikke være [...]
Derhjemme sad mine børn i et pænt hjem og ventede på mor. Jo, jeg havde skam
fået råd til at købe fine møbler og dyre kjoler, men hvad hjalp det ungerne, når deres
mor kom dinglende beruset og skæv hjem hver aften” 99 .
Susanne fortæller om den 3-måneders pause, hun må tage på grund af smerter i
underlivet. I den periode får hun bistandshjælp samtidig med prostitutionen.
”Psykologisk set var det også svært at veksle mellem ikke at have råd til noget som
helst og så pludselig nærmest svømme i penge og så tilbage igen. Jobbet gav mig til
tider en rigtig høj indtægt. På gode dage tjente jeg vel 6.000-8.000 kroner, så jeg
kunne købe masser af dyre ting, for slet ikke at tale om de utrolig mange gaver jeg
fik. Diamantøreringe, mærkevaretøj, parfume, kosmetik, gryder og pander og mange
andre ting” 100
.
Pengene er en væsentlig grund til, at kvinderne fanges ind i og fortsætter med
prostitution. Nikki fortæller: ”Jeg tjente gode penge – det var så fedt bare at have
penge hele tiden. Man kunne altid lave nogle flere, når forbruget var gået lidt højt. På
et tidspunkt mistede jeg overblikket og blev afhængig af pengene. Jeg brugte mange,
rigtig mange. Jeg købte, hvad jeg havde lyst til, tøvede aldrig. Mærkeligt at ingen
undrede sig over det” 101 .
Kompensatorisk forbrug

47
Af kvindernes beretninger fremgår, at de prostituerer sig for at tjene penge, og at de i
perioder opnår høje indtægter. Samtidig viser det sig, at pengene bliver brugt, lige så
hurtigt som de tjenes. Der bliver ikke sparet op eller lagt til side. Kvinderne kan ende
med at komme ud af prostitutionen lige så fattige, som de var, da de startede.
Susanne beretter om sin debut: ”Men for mig betød penge nu ikke så meget. Der
skulle bare være til mad på bordet. Det betød til gengæld også, at jeg havde let ved
at give penge ud. En dag fandt Carsten og jeg to Van Gill-jakkesæt og tre lækre
jakker i Magasin, så dem købte vi uden at tænke særligt over det. Vi anskaffede også
kostbare ting til hjemmet” 102 .
Jackie har på et tidspunkt en gift elsker, Klomsi, som foreslår, at hun skal spare
penge sammen fra prositutionen på massageklinikken til sin alderdom. Jackie er på
det tidspunkt midt i tredieverne. ”Det var nemmere sagt end gjort. Jeg var slet ikke
hverken moden eller rolig nok i mit sind til at spekulere i de baner. Og så var der jo
iøvrigt 100 år til jeg blev gammel. På det tidspunkt havde jeg mere travlt med at
komme gennem livet end spare op til alderdommen. I dag kunne det jo ha´ været
meget rart, hvis jeg havde fulgt hans fornuftige råd” 103
.
Det fjerde sted, Nikki arbejder, er på et luksusbordel, hvor indtjeningen er høj.
”Modsat escorten, hvor jeg lavede cirka tyve tusind om måneden, lavede jeg her
tredive til fyrre tusind. Den mest indbringende måned gav mig tres tusind kroner.
Penge mistede fuldstændig deres værdi, jeg brugte og brugte bare, for jeg kunne
altid lave flere. Og de penge, jeg hentede hjem, blev brugt til at dække over, at det
faktisk ikke var så let og ukompliceret længere” 104 . Nikki fortæller om, hvordan
pengene og forbruget bliver en erstatning for hende, et dække over, at det ikke er så
nemt og ukompliceret at være i prostitutionen, og hendes forbrug bliver en
kompensation for den kærlighed, hun ikke føler, hun kan opnå. ”Pengene fik jeg i
bytte for mangelen på kærlighed i mit liv” 105 . Det umættelige forbrug bliver til et
kompensatorisk forbrug. ”Ingen af os piger ville kunne indrømme, at vi ikke følte os
værdifulde som mennesker – jeg ved ikke, hvordan det skulle have været muligt at
sige det. Følelsen kunne måske godt leve i os og i ukontrollable glimt blotte sig for
én. Men sige det højt og derved vedstå sig denne sandhed, det gjorde vi ikke. I
stedet brugte vi pengene til at dække over følelsen. Som et gnavende sår man
sætter et plaster over, så man er fri for at se på det. Og vi målte værdi i hvor meget vi
tjente” 106 . Afhængigheden af penge, som kvinderne indfanges i, forstærkes af

48
behovet for et kompensatorisk forbrug, et behov der med tiden i prostitution
forstærkes. Afhængigheden af penge bliver således en uendelig selvforstærkende
spiral, hvor det kompensatorisk forbrug vokser i takt med, at kvinderne må distancere
sig fra de seksuelle ydelser og hvor forbruget på den anden side nødvendiggør, at de
fortsat prostituerer sig. Når Nikki ser tilbage på sin tid som prostitueret, forekommer
hele perioden uvirkeligt for hende. Det eneste, der beviseligt fastholder denne tid, er
hendes regnskaber over, hvor meget hun engang tjente. ”Jeg begyndte på et
tidspunkt at føre regnskab for at finde ud af, hvad jeg brugte mine penge på. Jeg
forstod ikke, hvordan tredive til tres tusind kroner kunne forsvinde på en måned. Jeg
forstår det egentlig stadig ikke. Min regnskabsbog indeholder bare tal, der fastholder
virkeligheden” 107 .

Professionsideologier
49
Et af de normsæt, der eksisterer i prostitionen, er at være ”en god luder”. Der er
prestige i at kunne tjene mange penge, og i at kunne få kunderne til at komme igen.
At kunne overtale en kunde, være i stand til at se, hvad han vil have, være god til
teknik og til at forstille sig over for kunden, omtales som udtryk for at en kvinde kan
sin metiér – på linje med at være god til et arbejde. Når prostitutionen italesættes,
fremstilles beskrivelserne ofte som handlinger, kvinderne er gode til, som det at have
lært sig at være professionel. Beskrivelserne fremstilles inden for faglige idealer, hvor
kvinderne er stolte af at kunne mestre deres profession eller stolte at at kunne
opretholde deres grænser.
Prestigen er nært beslægtet med materielle goder. Jackie fortæller om gademiljøet
på Vesterbro. ”Også for luderne på gaden var der prestige i at bære så meget guld
som muligt. Så kunne man se, at her var en pige, der kunne trække nogle penge
hjem og det gav respekt” 108 . Da normerme om prestige forbindes med at have lært
sig nogle bestemte teknikker og med en materiel værdisættelse, og da dette udgør
definitionen på at være professionel, kan disse normer kaldes for
professionsideologier. Disse anvendes af kvinderne som begrundelse for at være i
prostitution. De er af kvinderne forbundet med deres selvopfattelser, som for
eksempel med at ”...det at være god til noget er bedre end ingenting”, og de
forbindes med selvopfattelser som selvtillid og selvværd. Samtidig forbindes de med
en ydre anerkendelse fra andre prostituerede i prostitutionsmiljøet, hvor opfyldelsen
af professionsideologierne betyder, at kvinderne vinder prestige og respekt i andres
øjne.
Nikkis kalder disse professionsideologier for ”luderlogik” 109 . Nikki hører en dag på
massageklinikken én af de andre kvinder sige, at hun ikke har råd til at stoppe
prostitutionen, for så mister hun sin Mercedes. Nikki resonerer: ”Og det var så logisk
som noget, at det at kneppe en masse idiotiske mænd var en nem måde at
opretholde den form for levestandard, som hun mente at kunne forlange. For i bund
og grund var hun jo uden værdi, hvorimod en Mercedes var et accepteret symbol på
økonomisk værdi i alle samfundslag. Jeg ved ikke, om bilen købte hende værdighed,
eller om hun tabte sin værdighed for at kunne være økonomisk i stand til at købe
bilen” 110 .

50
Udsagn i interviewundersøgelser fra andre prostituerede kvinder viser, hvordan
kvinderne beskriver de seksuelle ydelser, de giver, med en faglig stolthed, som
udtryk for at være professionel. ”Ja, ja! Der er jo ikke nogen som mig, der kan lave
brændemærker, der er ingen som mig, der kan sy i dem, når de skal have syet
forhuden sammen, eller de skal have syet knapper i” 111 .”Jeg laver noget jeg er god
til. Jeg laver noget jeg har lavet i lang tid. Men ja, jeg er god til at arbejde med sex.
Jeg er god til at skulle beskrive det og gøre det på en interessant måde, så folk
synes det er spændende” 112 .”Jeg er god til det. Jeg kan kigge en kunde ud på flere
kilometers afstand” 113 .”Jeg vil sige, jeg er en dygtig luder. Hvis man kan snakke sig
fra det hele, hvis man kan klare det på 5 minutter, og kunden er tilfreds og kommer
igen, så er man blevet professionel. Så er man ved at være udlært i sit fag, - og det
er spændende hver gang, om han siger ja, og så se hvor hurtigt man kan ordne ham.
Det er faktisk spændende og tilfredsstillende” 114 .
Nikki omtaler professionsideologierne med distance. ”At være en god luder. Hvor
tomt det end kan lyde, så var der meget prestige i det. Én ting var at være luder, nå,
ja, det var jo ikke så attraktivt set udefra. Men hvis man så var en god luder, så var
man jo god til noget, man var noget. Man var mere end ingenting. Og definitionen af
en god luder ville så være at kunne tilfredsstille kunderne godt, så de kom igen. At
kunne en masse god teknik og forstille sig – ja, så var du god. Andet handlede det
ikke om – kun teknik og evnen til at forstille sig” 115 .
Susanne fortæller, hvordan hun oplever at få mere selvtillid af prostitutionen, fordi
hun vinder respekt fra de andre prostituerede kvinder, er efterspurgt af kunder og af
andre klinikejere. ”Jeg tror nok, at jeg igennem arbejdet havde fået status som en
person, man respekterede rundt omkring i branchen. Man kunne stole på mig.
Branchen var så lille, at den slags hurtigt blev kendt af alle, og jeg har aldrig haft
behov for at søge job. Jeg blev altid spurgt, om jeg havde lyst til at arbejde de
forskellige steder” 116
.
I prostitutionsmiljøet er det en væsentlig professionsideologi at legitimere
prostitutionen med at være en god luder. Det er en ideologi, som er knyttet til
ideologien om at kunne tjene mange penge og til at kunne fremvise materielle
statussymboler, som symbol på værdi og prestige. Samtidig er det en væsentlig

51
professionsideologi at hævde, at man som prostitueret er i stand til at kunne
opretholde sine grænser. Dette går igen i alle tre beretninger og fremhæves af
kvinderne som en yderst vigtig betingelse for at kunne klare sig i prostitutionen. Kan
kvinderne ikke det, er der ifølge dem selv, risiko for at de bliver for psykisk belastede
af prostitutionen og bukker under. Ideologien om at kunne opretholde sine grænser
står dog i modsætning til at være en god luder og om at kunne tjene mange penge.
Kvinderne kan tabe kunder på at opretholde deres grænser, og dette viser sig også i
alle tre beretninger, at de grænser, kvinderne umiddelbart har fra begyndelsen, ofte
overskrides med tiden eller overskrides i pressede situationer.
Professionsideologierne forbundet med at være en god luder og om at begrunde
prostitution med penge, hvadenten der er tale om en nødvendighed eller om ekstra
statussymboler, som pengene kan skaffe kvinderne, er væsentlige, fordi de
medvirker til at indfange, fastholde og trække kvinderne tilbage i prostitution. De
bliver en væsentlig del af kvindernes overlevelsesstrategi, og de bliver væsentlige
begrundelser for at fortsætte med prostitution. Professionsideologierne er dermed
centrale, ikke blot i forhold til prostitutionsdebut, men også - og især - som barrierer
for at komme ud af prostitution.
Grænser flyttes
Der er tendens til, at kvindernes grænser flytter sig i løbet af tiden i prostitution.
Overskridelse af grænser og grænser, der flyttes, beskrives af kvinderne både i
forhold til deres prostitutionsdebut og i forhold til at være stolte af at kunne deres
metiér. Beskrivelserne viser, at kvinderne både i starten og i løbet af deres ”karriere”
overskrider personlige, intime grænser og samtidig, at de tematiserer
grænseoverskridelserne med ”faglig stolthed” – som handlinger, de har måttet lære.
En kvinde i en af interviewundersøgelserne siger: ”Jeg kan godt holde mine
grænser...Før i tiden ville jeg ikke smide BH´en, men det har jeg måttet lære. I starten
var det meget vanskeligt” 117 . Kvindernes gennemgående udsagn om, at de kan
holde på deres grænser, viser sig snarere at være et udtryk for en
professionsideologi. Dette kommer til udtryk i, at kvinderne vender tilbage til emnet i
deres beretninger samt i, at alle tre kvinder hævder, at de har opretholdt og kan
opretholde deres grænser, og at alle betoner, hvor vigtigt dette er. Samtidig fremgår
det hos alle tre, at de nogle gange har indladt sig på at give seksuelle ydelser, de i
særlig grad ikke brød sig om. Grænserne flytter sig med tiden, og kan være afhænge

52
af, hvor presset situationen er, og afhænge af den prostitueredes aktuelle behov for
pengene, og afhænge af udbud og efterspørgse. Mindre efterspørgsel og større
udbud kan betyde, at grænserne ”må” rykkes. Er der stor efterspørgsel efter
bestemte seksuelle ydelser, kan grænser ligeledes rykkes med hensyn til, hvilke
ydelser, kvinderne indlader sig på, eller i forhold til de ydelser, der giver flest penge.
At kvindernes grænser rykker sig, viser sig også i, hvilke grænser, de opretholder, og
hvilke de ”lærer” at overskride. Jackie fortæller: ”Som massagepige er jeg blevet
opfordret til at gøre ting, jeg ikke har brudt mig om. Men der er sandelig også ting, jeg
har nægtet at være med til [...] Som prostitueret er det utrolig vigtigt, at man aldrig,
aldrig nogensinde lader en kunde træde over sine grænser. Hvor de går, bestemmer
den prostituerede – og ikke kunden” 118 . ”Jeg kan stadig huske, da jeg første gang
skulle slå en kunde. Han bad om at få en endefuld og lagde sig på maven. Jeg satte
mig på hans lår, mens jeg med hånden klappede ham nogle ordentlige nogle i
bagen. Han nød det, men jeg sad og græd. Siden har jeg vænnet mig til at slå et
andet menneske, når det indgår i de seksuelle lege [...] en vil overhældes med
flydende stearin, en vil piskes så ballerne bliver stribede af blod, andre skal stikkes
med nåle i forhud og brystvorter og så er der dem, som vil sparkes og spyttes på og
bagefter bruges som fodskammel. Måske skal de i halsbånd og trækkes rundt på alle
fire som hunde. Eller brændes på krop og kønsorganer med cigaretter, mens andre
igen finder stort behag i at få snøret kønsdelene godt og grundigt sammen” 119 . Hun
fortæller videre om de grænser, hun altid har opretholdt, nemlig om ikke at kysse
kunderne. ”Og så den sidste ting, jeg aldrig nogensinde har tilladt en kunde: at kysse
mig. For nogle kan det måske virke uforståeligt, at jeg ikke vil kysse, men det er altså
noget jeg konsekvent har håndhævet. Jeg skal ikke bytte mundvand med en
fremmed mand. Gjorde jeg det, ville jeg føle, at jeg overtrådte en grænse og mistede
min selvrespekt” 120 .
Da Nikki debuterer med hård S/M, er hun sikker på, at hun aldrig vil sælge samleje
som en ydelse. Efter to måneder, hvor hun giver S/M på massageklinik og i escort,
tager hun på sin første tur, hvor hun skal betjene en kunde med samleje. ”Det er
første gang, jeg lægger mig på lagnet. For bare to måneder siden svor jeg, at jeg
aldrig ville lægge mig” 121 . Nikki fortæller om en speciel kunde, som hun betjener med
hård sadisme i et par måneder i escort: ”Så skar jeg i ham med barberbladet eller
stak stoppenåle gennem hans brystvorter. Det skulle være dybt nok til at han fik

53
ar...og som han ville have det, sådan fik han det [...] Det skræmte mig at besøge
ham, samtidig med at jeg fik lov til at udleve mine aggressioner [...] Det krævede
samtidig mange af mine kræfter at opretholde min distance til ham. Jeg var opdraget
til at være en flink pige, der imødekom de krav, folk stillede til mig. At være
herskerinde var derfor en fuldstændig kontrast. Det var nemt nok i forhold til de
kunder, man havde i kort tid – sværere var det med ham, da jeg så ham så ofte. Og
fordi han var så manipulerende” 122 . Kunden fortæller på et tidspunkt Nikki om,
hvordan han gerne vil dø som 60-årig (han er 54 år gammel), at han har planlagt det
hele og at han gerne vil tortureres ihjel af hende. For dette ville hun få et fast
månedligt beløb, indtil han bliver 60, arve hans formue og få udbetalt hans
livsforsikring. Dette skræmmer Nikki. ”Det var sidste gang, jeg besøgte ham. Det var
også ved at være min sidste leg med S/M. Jeg havde fundet min grænse og følte en
kolossal væmmelse ved legen nu. Jeg kan stadig undre mig over det, der skete. Jeg
blev bange, rigtig bange, jeg følte han prøvede at narre mig ind i noget, jeg slet ikke
ville kunne overskue” 123 .
I starten på massageklinikken giver Susanne ikke dansk (samleje) på grund af
smerter i underlivet fra en nylig overstået operation. Efterhånden lader hun sig
overtale af kunderne og af, at hun kan tjene flere penge. ”På jobbet begyndte
kunderne at presse mig for at have samleje. Det var jeg bekymret for, fordi jeg vidste,
det kunne gøre ondt […] Jeg gav alligevel efter for presset og begyndte at give
dansk, og det betød selvfølgelig også, at jeg kunne tjene endnu flere penge” 124 .
Susanne arbejder sidenhen på en massageklinik, ejet af Odenses største alfons,
Jens. ”Jens´ klinik var til tider et barsk sted at arbejde. Der kom en del kunder med
temmelig specielle ønsker. Jeg husker en, der ville mishandles på den særlige facon,
at jeg skulle gå på hele hans krop i sko med sylespidse stilethæle. Jeg havde ikke
megen lyst til det, og det er for øvrigt også svært, fordi man kan selvfølgelig ikke
holde balancen […] Jeg var ikke tryg, mens jeg arbejdede hos Jens” 125 .
Det gennemgående udtryk om ”at kunne holde på sine grænser” viser sig som nævnt
at være udtryk for en professionsideologi, som på den ene side skal vise
omverdenen, at kvinderne kan styre prostitutionen og har kontrol over situationen, og
som på den anden side vinder dem en vis respekt inden for prostitutionsmiljøet. Som
ideologien – eller myten - om at kunne opretholde sine grænser fremstilles af Jackie,
kan en kvinde, der ikke kan opretholde sine grænser ikke distancere sig og vil med

54
tiden blive alkoholiseret. ”Desværre har jeg set piger, der ikke overholdt denne regel
nummer et i faget. Hver gang var mønsteret det samme. For at holde sig selv ud
begynder pigen at drikke. Til sidst kan hun ikke arbejde uden at være fuld og til
allersidst kan hun ikke arbejde, fordi hun er for fuld. Det gælder om at styre uden om
den fælde. Derfor har mit råd til de prostituerede piger da også altid lydt: Bestem
selv, hvad I vil være med til og tillad aldrig noget menneske at overskride jeres
grænser” 126 . I denne fremstilling gælder dette for andre prostituerede, men ikke for
hende selv.
Den eneste gennemgående grænse, der opretholdes, er kvinderne ikke vil kysse
kunderne, og den antyder den distancering – de mekanismer – kvinderne må
anvende, for at distancere sig fra visse seksuelle ydelser, til kunderne og til deres
egen krop.
Distancering
Der hersker mange myter om prostitution og prostituerede, blandt andet fordi
prostitutionsforholdet baseres på den illusion, at den prostituerede nyder ydekserne,
fordi hun må foregive dette, for at kunne servicere kunderne. Skønt nogle
prostituerede kvinder hævder, at de selv får tilfredsstillet deres seksuelle behov, er
der tendens til, at kvindelige prostituerede afviser en sådan behovstilfredsstillelse.
Skønt kvinderne kan have enkeltstående oplevelser med kunder, som de fortæller, at
de nyder, er der ikke meget, som peger på, at dette kan generaliseres. Om den
første kunde, Nikki yder samleje til, fortæller hun: ”Kunden er yderst tilfreds. Han får
lov til at kaste sig over min krop og bliver bekræftet i at være rigtig macho, da jeg
laver den første fakede orgasme i mit liv” 127 . Nikki reflekterer over det at være
prostitueret: ”Jeg tror ikke på at der er nogen lykkelige ludere, som nyder seksuel
kontakt med mange fremmede mænd uanset disses alder, udseende, hygiejne,
væsen – og behov” 128 .
I interviewundersøgelserne siger andre kvinder: ”Jeg holder stadig mine grænser,
men jeg mister også kunder på det. Jeg kan simpelthen ikke klare, hvis kunden siger,
det er vigtigt for ham, at kvinden også får noget ud af det. Så må jeg sige ”nej”. Jeg
er ved at brække mig” 129 .”Jeg bruger altid gummi. Jeg synes det er så ulækkert uden
– at gå rundt med en fremmed mands sæd oppe i sig, bvadr!” 130 .”Jeg synes,

55
kunderne de knepper sig selv inde i det kondom. Jeg har faktisk ikke så meget med
det at gøre, ha, ha!” 131 .
Disse udsagn tydeliggør, at kvinderne ikke prostituerer sig af lyst. Det er således ikke
kun en seksuel ydelse, kvinderne sælger, de skal samtidig levere den illusion, at de
selv nyder det seksuelle forhold på trods af, at de kan synes, det er ulækkert.
Susanne fortæller, hvordan hun i starten er bekymret over at skulle have samleje
som en ydelse på grund af de smerter, hun kan få af det. ”Mænd er forskellige af
størrelse, og det er ikke alle, der er gode til at tage hensyn. Nogle banker bare løs,
så man næsten bliver ødelagt. Lige så svært kan det være med store fede mænd
med små tissemænd, som man skulle ase og mase med for at få op at stå [...] det var
nu ikke altid udelukkende idyl. Jeg skal ikke diskriminere, men jeg må indrømme, at
jeg skulle vænne mig til at betjene kunder med forskellige typer handicaps. Jeg er
måske lidt sart, men det støder mig også, når en kunde ikke havde en pløk i
munden” 132 .
Da Jackie prostituerer sig i Pisserenden, fortæller hun, hvordan hun betjener
kunderne i en opgang, og om at det ikke var muligt at blive vasket. ”At arbejde med
skindhandsker på var for mig en måde at undgå nærkontakt med kunden. Jeg kunne
ikke fordrage at få sæd på hænderne, når jeg gav svensk, altså spillede pik på
kunden, og bagefter ikke kunne blive vasket. Vi havde jo ikke vand, kun papir at tørre
hænderne med. Så jeg gjorde det til mit speciale, at spille den af med sorte handsker
på. At kunden gad finde sig i det, fatter jeg ikke” 133 .
I udsagnene om at være god til sex, beskrives typisk aktive handlinger, færdigheder
og ydelser og sjældent selve det forhold, at den prostituerede i en begrænset tid,
stiller sin krop til disposition, sælger selve kroppen og giver en kunde råderet over
den. Det intime og personlige forhold, som almindeligvis forbindes med nærhed og
følelser, er påfaldende fraværende i beskrivelserne. Der tales ikke om penetrering,
om nær kropslig kontakt, berøring af bryster, penis osv. Nogle gange er de seksuelle
ydelser omskrevet til slang, at ”…ordne ham” . Dette kan være fordi ydelserne, det
seksuelle, foregår mere mekanisk for kvinderne. Det mekaniske kan have
sammenhæng med de tilbagetrækningsstrategier og den distancering, som
prostituerede må mestre for at kunne sælge seksuelle ydelser. Den grænse, som alle

56
tre kvinder opretholder med ikke at kysse mændene, er en nødvendig
tilbagetrækingsstrategi. Kvinderne distancerer sig ved at adskille hoved og krop
under de seksuelle ydelser og ved, at følelser og sex afkobles. En kvinde fortæller i
en af interviewundersøgelserne, hvordan hun adskiller hele kroppen fra sig selv i
prostitution: ”Jeg er totalt ligeglad med min krop. Det er næsten som om, det ikke er
min” 134 .Susanne fortæller: ”Folk fik det, de betalte for. De fik varen, men ikke mig.
Jeg brød aldrig princippet om ikke at kysse kunderne. De rigtige kys reserverede jeg
til mine børn eller min kæreste” 135 . Da Nikki begynder i prostitution i et escortbureau
for anden gang, hvor hun tilbyder samleje, peger hun samtidig på, at hun har sine
grænser: ”Naturligvis havde jeg mine grænser. Der var ingen kys, og ingen græsk
[analsex, red.]” 136 . Hun fortæller, hvordan hun var i stand til at sælge denne ydelse,
om hvordan hun kobler sig selv – og sine følelser – fra de ydelser, hun giver. ”Det
faldt mig let at lægge mig ned [give samleje, red.]. Jeg havde en utrolig evne til at
koble mit følelsesliv fra i situationen og kun opfange det fysiske nærvær. Derfor
kunne jeg uden problemer servicere ældre mænd, kraftige mænd, grimme mænd og
så videre. De dumme mænd – det var sværere. Heldigvis var de fleste af kunderne
nu o.k. De, der ikke har så mange penge, er egentlig også dem, der behandler én
mest respektfuldt” 137 .
Prostitutionsliv og privatliv
Prostitutionslivet og privatlivet – magt og afmagt
I kvindernes fortællinger er der en skarp adskillelse mellem privatliv og
prostitutionsliv, som beskrives som et arbejdsliv. Prostitution beskrives som et liv,
kvinderne kan håndtere. De fortæller for eksempel om farlige situationer med
potentielt voldelige eller psykopatiske kunder, som de er i stand til at mestre og om
grænser, de er i stand til at sætte og opretholde. Jackies og Susannes skildringer af
deres privatliv er i modsætning hertil kendetegnet ved grænseoverskridelser,
voldelige forhold, alkoholisering, nervesammenbrud m.m.
Jackie mener, at hun har været heldig, idet hun altid har undgået vold i
prostitutionen. Til gengæld har der været meget vold og alkoholmisbrug i hendes
privatliv. ”Har jeg undgået voldelige mænd i mit arbejde, er jeg til gengæld løbet lige i
armene på dem i mit private liv” 138 . Jackie er gift 13 gange, af praktiske grunde og
ikke af kærlighed, påpeger hun. Jackie fortæller om sin første mand, Poul, som hun
er gift med i 3 måneder. ”Poul gik virkelig op i sin rolle som alfons. Det meste af

57
dagen tilbragte han på værtshusene, hvor han drak mine penge op – derhjemme fik
han mest tiden til at gå med at tæve løs på mig. Når jeg mødte på arbejde med blå
øjne og buler i hovedet, stak pigerne til mig og kom med fantasifulde forslag til,
hvordan de kunne hjælpe Poul ud af mit liv. Først når jeg havde druknet mine sorger
i sprut, kunne jeg se det morsomme i deres forslag. Flere gange forsøgte jeg at
slippe fri af ham. Jeg gemte mine egne penge og drømte om en dag at kunne flygte
med Pia [hendes datter, red.], men hver gang lurede han mig, tog mine
spareskillinger og straffede mig med bank og blå mærker” 139 . Jackie bliver taget af
sædelighedspolitiet og får en tvungen underlivsundersøgelse, som viser, at hun er
smittet med gonorré af Poul. Hun bliver dømt til at bo på et hjem for unge kvinder,
indtil hun finder et arbejde og et værelse, og Poul kommer i fængsel i 3 måneder for
alfonseri. Herefter søger Jackie om skilsmisse og møder sin anden mand, Bongo,
som hun er gift med i to omgange i 13 år og som hun hurtigt får tre sønner med. ”Jeg
kalder dem mine 13 helvedes år [...] man skulle tro, at jeg var blevet klogere efter mit
første ægteskab. Men næh nej. Poul var det rene barnemad i forhold til den
charmerende psykopat, Bongo [...] Med årene steg hans alkoholforbrug til en flaske
sprut om dagen og arbejde det gad han ikke. Herregud, han havde jo også fået sig
en kone, der kunne slæbe grunkerne hjem” 140 .
Susanne udtrykker den magt, hun oplever, hun har via sex og dermed også via
prostitutionen, meget tydeligt: ”Sex kan også være et middel til at opnå respekt og
anerkendelse. En gang imellem kan vi næsten gå hen og glemme det, men sex har
jo temmelig meget med kærlighed at gøre [...] På den ene side har der i mit sind altid
været en konstant stræben efter kærlighed og anerkendelse hos andre mennesker.
På den anden side har jeg været tiltrukket af at dominere andre [...] Jeg har både
slavinden og herskerinden i mig, men herskerinden har nok været den stærkeste i en
stor del af min tilværelse. Når jeg er sammen med andre mennesker, er jeg ikke den
dominerende type, men jeg opdagede tidligt, at jeg havde et talent til at bestemme
over mænd. Jeg har haft skæbnesvangre og smertelige forhold til mænd, som jeg
bestemt ikke kunne udøve magt over. Men når det drejede sig om sex, kunne jeg
næsten altid dominere og spille rollen som jægeren der bestemte, hvem der skulle
nedlægges. Jeg ville lyve, hvis jeg hævdede, at jeg ikke nød det eller at jeg ikke
benyttede mig af det” 141 .

58
Nikki fortæller om starten af sin tid i prostitution, hvordan hun føler sig værdi- og
magtfuld og føler, at hun kan klare situationen. ”Jeg kunne godt lide mit hemmelige
arbejde, da jeg startede. Det var spændende. Jeg kunne godt lide at leve i
dobbeltidentiteten. Jeg følte mig ovenpå. Det gav mig et kick at undersøge den
verden. Og jeg følte en stolthed over at kunne få penge for sex. På dette tidspunkt
havde jeg ikke samleje eller anden indtrængning på mig – ikke engang oralsex. Jeg
følte mig værdifuld – følte, jeg havde magt over situationen” 142 .Sidenhen giver Nikki
også andre seksuelle ydelser. Hun fortæller med lettere sarkasme om, hvordan hun
oplever en magt, der bunder i hendes had til mænd, og en stolthed, når mænd kigger
efter hende på gaden og hun har tasken fyldt med penge. ”[...] - jeg havde vundet
den endelige kamp over de forhadte mænd. Min sejr bestod i, at de ikke længere
kunne få mig seksuelt uden at skulle betale mig for det. Årh, hvor det frydede mig –
det gjorde min position suveræn – jeg var så værdifuld for dem, at de ville have sex
med mig. O.k., det skulle de være velkomne til, men stadig kun på mine betingelser.
Og til mine betingelser hørte nu også betaling. Jeg kunne se deres sultne blikke glide
over mine ben, min røv, mit ansigt – ”Ja, det er er sgu dyrere, end hvad du har råd til,
svin.” Om det så var en flot fyr var tanken om, at han skulle betale mig for sex så
suveræn - jeg var suveræn” 143 .
Skønt kvindernes beretningerr er opdelt i prostitutionsliv og privatliv, er der samtidig
mange eksempler på, at adskillelsen af privatliv og prostitutionsliv ikke opretholdes.
For eksempel bliver kunder til kærester, kærester bliver involveret i prostitutionslivet
eller lever af kvindens indtægter, kærester bliver for jaloux på prostitutionslivet, og
forholdet går i stykker, eller der er problemer med at møde en kæreste, som kan
acceptere kvindens prostitutionsliv eller fortid.
Der er større sammenhæng mellem prostitutions- og privatliv end den adskillelse,
som især Jackies beretning lægger op til. Sociale, psykiske og seksuelle problemer
kan næppe adskilles i privat- og prostitutionsliv. Bliver en kvinde psykisk belastet af
for eksempel problemer i privatlivet, har det betydning for hendes prostitution,
fremgår det i beretningerne. Omvendt har prostitutionslivet også betydning for
privatlivet. På trods af, at kvinderne beskriver de to sfærer som adskilte, er
oplevelserne fra prostitutionslivet der stadig, når de har fri. Problemer med jalousi og
vold i forholdet til kærester er gennemgående i Jackies og Susannes beretnininger,
ligesom problemer med at binde sig, eller være afhængige af en kæreste er det for

59
alle tre. Alle mænd kan potentielt betragtes som kunder eller alfonser, og den magt,
kvinderne oplever, de anvender over mænd i seksuelle ydelser i prostitutionslivet,
kan også anvendes i privatlivet. Der indgår vold i kvindernes beretninger. De har alle
givet S/M i prostitutionslivet, og det er dem, der slår. I Jackies og Susannes privatliv
er der også vold. Jackie bliver slået af sine første to mænd, og Susanne bliver slået
af sin første mand. Sidenhen er Jackie og Susanne selv aktive voldsudøvere i deres
private forhold, hvor de slår eller angriber deres kærester. Jackie fortæller om et af
sine mange voldelige og vilde ægteskaber. ”Under et af vores forrygende skænderier
knaldede jeg en messinglysestage ned i hovedet på ham og var nær blevet morder.
Henrik måtte sys med 17 sting, og da han forskrækket kiggede på mig og sagde ”Er
du klar over, at du kunne ha´ slået mig ihjel,” tænkte jeg, at nu var det forhold blevet
for vildt. Vi blev skilt efter et års ægteskab” 144 .
Susanne fortæller om en 17-18 årig pige, Pernille, som flygter fra sit voldelige hjem,
hvor faderen er alkoholiker og misbruger børnene seksuelt. Susanne, som da er ca.
35 år og Pernille bliver veninder og elskere med Susanne som forføreren og den, der
dominerer. ”Jeg var den dominerende, hun var den, der skulle oplæres” 145 . Pernille
kommer efterhånden ud i gadeprostitution. En aften har Susanne og Pernille været i
byen, og de ender i et skænderi, da de kommer hjem. Susanne fortæller: ”Jeg
mistede kontrollen over mig selv. Jeg reagerede med at sparke hende i hovedet [...]
Normalt talte vi ikke sammen om, hvordan vores forhold egentlig var. Og vi talte slet
ikke sådan til hinanden. Fra begyndelsen havde vi haft et helt særligt venskab, af en
slags jeg ikke havde med nogen anden. Men undervejs blev jeg ængstelig for at få
hende for tæt på. Vi legede med noget sadomasochistisk i vores forhold, hvor hun
bad om at blive domineret og styret. Blodet og snotten løb ud i ansigtet på Pernille.
Hun fortsatte med at hulke, at hun elskede mig. Jeg kunne ikke styre mig længere.
Jeg tog hendes ansigt og dunkede det ned i gulvet. Pludselig løb vi rundt om sengen.
Hun fortsatte med sine kærlighedserklæringer, jeg greb hende igen og slog hendes
hoved flere gange i gulvet. Pludselig opdagede jeg, hvordan hun så ud. Øjnene
begyndte at hæve, hendes læber var flækket. Det blødte fra øjenbrynene. Vi måtte
begge af sted med ambulance. På hospitalet brækkede jeg mig, det var min reaktion
på alt det, der var sket” 146 .
Lignende voldelige episoder indgår i Nikkis beretning, hvor hun inden sin debut får
afløb for sine aggressioner ved hård sadisme i et forhold, hun i en periode har til en

60
mand. ”Jeg fik lov at prøve en masse fantasier af på ham, og han tog faktisk alt, hvad
jeg bød ham. Jeg var voldsom, tog ikke hensyn og var ligeglad med teknikker. Jeg
rasede af på hans krop, og jeg tændte så meget på det [...] For mig at se skulle
slaven have råt for usødet” 147 .

Dobbeltmoral og lav prestige
61
Kvinderne fortæller, at de oplever, at mennesker uden for miljøet ser ned på dem,
fordømmer dem om om den dobbeltmoral, der hersker over for prostituerede.
Prostitution er ikke kun omgærdet af glamour, men også af hemmeligholdelse og
uvidenhed, og prostitution har i samfundets øjne ingen høj prestige. Både kunder og
mennesker uden for prostitutionsmiljøet kan på samme tid mene, at prostitution er
acceptabelt og på den anden side mene, at prostituerede lider skade, og at det ikke
kan være en ønskværdig ”beskæftigelse”. På den ene side accepteres prostitution,
og der er mange kunder, på den anden side er prostitution ikke ”rigtigt” accepteret i
samfundet. Kvinderne oplever dette som en dobbeltmoral, som nedladenhed og
fordømmelse. I deres beretninger afspejles denne dobbeltmoral nogle gange i
kundernes holdning til dem. De beskriver, hvordan nogle kunder kan være
nedladende eller synes, at det er synd for kvinderne, at de prostituerer sig, samtidig
med at de køber seksuelle ydelser af dem. Jackie fortæller: ” ”Du er alt for sød en
pige til at trække.” Til at begynde med blev jeg genert, når kunderne sagde sådan til
mig. Men det savl blev jeg hurtigt træt af at høre på. Endnu mere irriterende var det,
at kunden i virkeligheden aldrig mente en disse med de kønne ord. Jeg tror,
kunderne fyrede alt det øregas af, fordi de håbede, at de så fik mere tid og ægte kys
og kram” 148 .
Jackies kommer med et udsagn, der viser hendes vrede over for mennesker, der vil
hjælpe prostituerede, eller som synes, det er synd for hende. Hun fortæller, at
hendes første kunde, som lærer hende, hvad hun skal gøre, hvordan det skal foregå
og hvor meget hun kan tage i betaling, efter den seksuelle ydelse siger til hende:
”Hvorfor sådan en pæn og sød pige som jeg dog havde valgt sådan et job. Om jeg
nu havde tænkt mig godt om? og videre i den dur [...] Han var den første, der
prædikede de ord, jeg altid fik kvalme af at høre [...]” 149 . Jackie har over for kunden
indrømmet, at det er hendes første gang.
Efter livet i prostitution fortæller Susanne om sine erfaringer og sit medlemsskab af
Pinsekirken. ”Jeg har mødt megen fordømmelse over for det, jeg har gjort i mit liv [...]
Når man er åben over for andre, bliver man også sårbar. Jeg bryder mig ikke om at
skjule noget, og jeg er meget dårlig til at lyve. Da jeg kom ind i den kristne
menighed, lagde jeg ikke skjul på min baggrund. Jeg mødte forståelse og fællesskab

62
hos nogle, men også fordømmelse og hykleri. Nogle få mennesker var ægte og de
svigtede ikke” 150 .
Nikki fortæller om den dobbeltmoral, der er på hoteller, hvor det er kutyme, at den
prostituerede betaler portieren for at få lov til at besøge en kunde. På flere hoteller
bliver de prostituerede set ned på, men bliver samtidig accepteret, når de betaler
penge til – eller bestikker – ansatte. Penge som den prostituerede lægger krop til at
tjene. ”Det er alment kendt inden for branchen, at man skal bestikke portieren med
hundrede eller to hundrede kroner for at få lov til at besøge deres gæster [...] Jeg
havde den indstilling, at et hotel ikke var finere end de gæster, det levede af. Så hvis
dets gæsters moral kunne rumme at betale for sex, hvorfor skulle hotellet så foregive
at besidde en attitude, der ikke var i overensstemmelse med virkeligheden? Jeg
tænkte, at jeg fandeme ikke ville betale for at en dobbeltmoralsk dårligt betalt portier
skulle se den anden vej med let selvtilfreds mine, mens han bare sad og så tv [...]
Der var ingen, der nedsættende skulle stemple mig som luder – jeg bar min stolthed
overbevisende [...]” 151 .
Selvmordsforsøg
På trods af at Jackie og Susanne fortæller, at de har oplevet, at de magter
prostitutionen, har de begge forsøgt at begå selvmord flere gange. I disse tilfælde er
det ikke kun deres privatliv, de ikke magter og som er medvirkende til, at de oplever
fortvivlelse, angst, depression eller nervesvækkelse, men også prostitutionen, som
de hader og som de ikke længere kan holde ud. Jackie kommer på et tidspunkt langt
ud i misbrug af alkolhol og stesolider, og hun har dårlig samvittighed over for sine
børn. Hun arbejder på en stripbar som stripper og som prostitueret. Det er her, hun
første gang, forsøger at begå selvmord. ”Efterhånden var det indlysende, også for
mig selv, at jeg havde brug for hjælp. Men søge læge og lægge kortene på bordet
kunne jeg ikke tage mig sammen til. Jeg trak det så langt ud, at jeg en dag ikke mere
kunne leve med den evige dårlige samvittighed over for børnene. Jeg åd en ordentlig
dosis piller og skar pulsårerne over” 152 . Efter Jackies første selvmordsforsøg bliver
hun fundet og kørt på hospitalet og kommer derefter på afvænning. Hun ophører
med prostitutionen på stripperbaren og begynder i stedet på en lidt mere eksklusiv
massageklinik. Fordelen her var, siger hun, at kvinderne ikke drak, og Jackie bliver
selv afholdende for en tid. På denne klinik arbejder hun i otte måneder og får i den tid
lidt mere styr på sit hjemmeliv og sin økonomi. Jackie fortæller, hendes 13 hårde år

63
med ægtemanden, Bongo, er årsag til, at hun flere gange forsøger at begå
selvmord. Samtidig er hendes prostitution i perioder blevet meningsløs. ”Jeg skreg
efter forståelse og hjælp, men hvem skreg jeg til? Hvem krævede jeg forståelse fra?
Mit liv syntes meningsløst. Det samme gjorde mit arbejde. Men både pengepungen
og bankbogen var tom, så jeg måtte i gang igen” 153 .
Susanne har følt sig svigtet af sin biologiske mor og fik nogle store psykiske ar af at
være gift i 5 år med en voldelig mand. Under dette ægteskab og inden hendes
prostitutionsdebut, forsøger hun første gang at begå selvmord. Hun fortæller, at hun
siden har forsøgt at begå selvmord flere gange, nogle gange som et råb om hjælp.
”Hvorfor blev jeg svigtet? Hvorfor ville mor ikke have mig, og hvorfor har jeg ikke
kunnet få et almindeligt liv med en mand, jeg elsker og som elsker mig?[...] Når
depressionen havde sit tag i mig, tænkte jeg selvfølgelig altid på mine børn, som jeg
følte ansvar for. Men nogle gange blev min depression så kraftig, at jeg syntes, at de
var bedre tjent med at få et liv uden mig. Jeg følte ikke, at jeg var til nytte for dem.
Tværtimod [...] Nogle gange var det et skrig om hjælp. Andre gange var jeg oprigtigt
optændt af et ønske om at dø” 154 . Susanne fortæller om en af de gange, hun
forsøger at begå selvmord: ”Tankerne kom væltende i hovedet på mig. Jeg kunne
ikke holde mit arbejde ud. Mænd havde svigtet mig. Mine børn havde ikke brug for
mig. Børnene havde før set, at jeg havde forsøgt at skære mig. De var vel omkring titolv
år på det tidspunkt” 155 . Nogle år efter forsøger hun igen: ”Børnene var blevet
større. Ensomheden var blevet en plage. Jeg følte mig ensom, også når jeg var
sammen med andre mennesker. Jeg følte ikke, at nogen elskede mig. Folk sagde
måske, at de holdt af mig. Men jeg var alligevel alene. Jeg kunne ikke se andet end
min egen fortvivlelse. Der var ikke noget tilbage at leve for 156 .
Nikki fortæller i modsætning til de to andre ikke om selvmordsforsøg.
Sociale følger – dobbeltidentitet eller prostitutionsidentitet
Nikki lever et socialt dobbeltliv, hvor hendes prostitutionsakitiviteter hemmeligholdes.
At leve et dobbeltliv medfører løgne og nogle gange tab af nære relationer. Dette kan
medføre social isolation fra den ”øvrige verden”, fra mennesker uden for
prostitutionsmiljøet. Hvis kvinderne fortæller om deres prostitution kan det betyde, at
de mister nære venner og relationer.

64
For de tre kvinder er det deres skiftende kærester, som er deres venner, og som véd,
de prostituerer sig. Nogle gange nævnes kunderne som deres venner og de kvinder,
de er sammen med i prostitutionen.
Susanne er prostitueret i et års tid, før hun fortæller sin familie og venner det. Indtil
da har hun levet med løgne over for dem. ”Det var meget besværligt. Jeg fik det rigtig
dårligt over at skulle finde på løgnehistorier [...] Sådan prøvede jeg at leve med løgn
og fordrejelser i et års tid. Til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere, men valgte
at fortælle sandheden” 157 . Da hun fortæller om det, vælger hun at fortælle det
positive og undgår bevidst at fortælle om det negative ved prostitution. ”Jeg fortalte
om de pæne ting på en positiv måde [...] Jeg nævnte, hvilke forskellige slags
oplevelser, jeg kunne komme ud for og om kammeratskabet på klinikken. Alt i alt
lagde jeg vægt på at give et positivt billede af miljøet. Jeg betonede, at jeg havde
foretaget et valg [...]” 158 .
Susanne fortæller sine børn, at hun er prostitueret, da de på et tidspunkt selv
spørger. Også Jackies børn véd, hvad hun laver. Nikki er den eneste af de tre, der
lever et dobbeltliv i prostitutionen. Hun fortæller om en af sine få, nære, mandlige
venner: ”Han var en dejlig ven. Han var meget smuk og gled så tæt ind på mig,
måske lidt for hurtigt. Vi havde sex et par gange, det var fint, meget fint. Han forstod
mig, uden at jeg skulle forklare mig. Da jeg begyndte at arbejde, ophørte kontakten.
Han kunne ikke holde ud, at jeg solgte mig selv” 159 . Udover veninden Tine, er der
ikke andre i Nikkis liv, der ved, hun prostituerer sig, mens hun er i prostitutionen. Hun
lever et dobbeltliv i de to år. ”Jeg havde samtidig et godt borgerligt job, en skærende
kontrast til min hemmelighed. Der var mange løgne, rigtig mange. Det undrede mig,
hvor let det var – i hvert fald i starten – med løgnene. Så blev jeg også fanget af dem
– jeg blev bange for, at løgnene ikke ville holde længere. Bange for en konfrontation
på gaden med en kunde” 160 . På gaden tør hun ikke se på mænd; de kunne have
været kunder. Hun fortæller, at kunderne altid kunne huske hende, selvom hun ikke
selv kan genkende eller erindre dem. Solbriller bliver en nødvendig del af hendes
påklædning.
På den ene side kan et dobbeltliv medføre mange løgne og angst for at blive opdaget
som prostitueret. Dette kan betyde, at ellers nære venner skubbes væk, da de jo ikke
kan deltage i eller være medvidende om en stor del af den prostitueredes verden.

65
Det er vanskeligt at have et ben inde i miljøet og et udenfor, da dette medfører en
dobbeltidentitet. For Nikki og Susanne viser det sig, at de begge mister nogle af
deres sociale relationer, da de fortæller om prostitutionen. I Jackies beretning er der
flere eksempler på, at hendes forskellige ægtemænd ikke altid accepterer hendes
prostitution; flere bliver meget jaloux, og nogle af dem ønsker, hun skal holde op. Da
hun ikke vil det på deres foranledning, må ægtemanden acceptere det – eller deres
ægteskab må ophøre.
Der er en tendens til, at de tre kvinder og kvinderne i undersøgelserne enten må leve
et dobbeltliv eller, at de med tiden ”bliver nødt til” at leve åbent med deres
prostitution. At den prostituerede fortæller om sin prostitution, at alle hun kender, véd
hun prostituerer sig, eller at hun udelukkende lever af prostitution kan på den anden
side indebære, at de fastholdende faktorer i prostitutionen bliver stærkere. Kvindens
sociale relationer kan med tiden komme til udelukkende bestå af mennesker, der selv
befinder sig i prostitutionsmiljøet eller som af forskellige grunde accepterer, at hun
prostituerer sig. Undervejs kan hun have mistet de relationer, som ikke kan
acceptere prostitutionen. I prostitutionsmiljøet viser blandt andet de omtalte
professionsideologier, at fortsat prostitution ofte begrundes med behovet for
indtægterne, med at kvinden er god til noget etc., og begrundelserne bekræftes på
trods af tegn på fysisk og psykisk udbrændthed. Hvis en prostitueret kvinde kun
indgår i sociale relationer, som accepterer at hun prostituerer sig, kan det betyde, at
hun ved prostitutionsophør skal begynde forfra, ikke kun i henseende et arbejdsliv,
men også med at opbygge sociale netværk og relationer. Derfor kan den sociale
accept af at leve åbent som prostitueret blive en fastholdende faktorer i forhold til
prostitution.
Psykiske følger – følelser og parforhold
De psykiske og følelsesmæssige skader, kvindernes fortæller om, kan være opstået
som følge af incest og overgreb. Men skaderne forstærkes af prostitutionen og følger
kvinderne efter de er ophørt i prostitution. De psykiske og følelsesmæssige skader er
mange og alvorlige. Prostitutionslivet indebærer for nogle, at de over tid ikke længere
er i stand til at knytte nære følelser til andre mennesker. Der er tendens til at
prostituerede har frakoblet seksualitet og følelser for at kunne prostituere sig, og med
tiden kan det blive vanskeligere og vanskeligere eller umuligt at forbinde sex med
følelser. Disse problemer er gennemgående for kvinderne.

66
Susanne fortæller: ”Den lykkelige luder – findes hun? Jeg tror det ikke. Jobbet med
at sælge sex kan man holde af, fordi man er fortryllet af de mange penge, det fører
med sig, og det fører også til gode stunder med andre mennesker. Man kan måske
ikke lide at indrømme det og man siger til sig selv, at man bare lige gør det i en
kortere periode af ens liv. Men det har sine omkostninger at sælge sin krop. Det
sætter mærker på kroppen, og det giver ar på sjælen” 161 .
Der kan opstå et had til mænd og mistillid til andre, følelser som cementeres af
længerevarende prostitution. Problemerne med mistillid og med at knytte nære bånd
til andre er gennemgående, og disse problemer kan igen medføre ensomhed og
følelser af isolation. Det kan også, som Nikki beskriver det, betyde at hun er ved at
miste sig selv. ”Men efter nogen tid blev det sværere og sværere for mig at holde fast
i mig selv. Følelsen af at mine grænser blev overskredet voksede i mig, og det blev
sværere at skjule. Vreden og hadet mod mænd blev stærkere end nogensinde før,
mens jeg arbejdede her [...] Det var utrolig vigtigt at holde en kæmpe distance –
samtidig med at de [kunderne, red.] krøb ind i mig, satte sig i mig og fik mig til at
krympe mig” 162 .
Kvinderne kan have svært ved at erkende, at prostitutionen har medført skader, men
der er en stærk tendens til, at de ikke er i stand til at knytte og fastholde nære
relationer til en kæreste eller mand. Jackie fortæller: ”I mit eget private liv har det
været småt med kærligheden. Om det skyldes, at jeg har levet som prostitueret, eller
det måske hænger sammen med, at jeg altid har været så forbandet bange for at
binde mig og ikke kan fordrage, når en mand bliver afhængig af mig, ved jeg ikke”
163 .
Sådanne beskrivelser går igen hos de interviewede kvinder i undersøgelserne:”Jeg
er så bange for at blive afhængig af nogen – jeg vil ikke være afhængig af nogen.
Den eneste måde jeg kan føle mig stærk på, er hvis jeg ved, at kæresten er helt
derude, hvor han er bange for mig. Det er rigtigt besværligt, fordi jeg også hele tiden
sætter nogle situationer op, som bliver så problematiske, at der kommer ballade ud
af det, og så bliver han bange for at miste mig. Man konstruerer nogle situationer,
som er pisse hårde for et forhold” 164 .”Jeg bliver kvalt, hvis der er en mand, der skal
have adresse hos mig, da er jeg for selvstændig. Men det jeg ikke kan have hos en

67
mand, det er, når de skal holde mig i hånden og holde om mig, og fortælle mig at de
elsker mig...Jeg tror aldrig, at jeg får et helt normalt afklaret forhold til en mand”
165 .”Jeg er heller ikke fysisk længere, som jeg var før. Jeg går ikke længere rundt og
giver folk et knus og er enormt tæt på nogen. Der går lang tid, før folk kommer
virkelig fysisk tæt på mig” 166
.
En kvinde svarer på spørgsmålene om en mand i sit private liv og om håbet på at
finde en kæreste: ”Nej, de hænger mig langt ud af halsen...Nej, det tror jeg sgu ikke
på! Nej, det vil jeg ikke, for som jeg siger, hvis det ringer på døren, så ved jeg ikke,
om det er den ene eller den anden kunde, der kommer. Og jeg kan ikke have noget
ordentligt normalt sexliv mere, det havde jeg førhen. Men jeg higer efter tryghed en
dag eller to, og så må de godt pille hjem igen. Nej, jeg synes det er en rimelig høj
pris, at jeg ikke kan blive forelsket. Det synes jeg er en høj pris” 167 .
Kvinderne har koblet seksualitet fra følelser som en nødvendig distanceringer for at
kunne være i prostitution. De har svært ved at ”leve op til” nærhed, intimitet,
forpligtelse og ansvar i kæresterelationer, og vanskeligt ved følelsesmæssigt at
håndtere den form for intimitet, som kærlighed fordrer.
Andre udsagn fra interviewundersøgelserne viser samme tendens: ”Ens følelser
bliver amputeret, og man bliver hård. Man bliver meget hård. Man kan også blive lidt
sær. Jeg er også blevet lidt sær, i hvert fald når det gælder mit private sexliv” 168 . ”De
siger man sælger sin krop. Men det er løgn, man sælger også sin sjæl” 169 .”Nogle
gange kan jeg bare ikke klare det. Så er jeg ved at brække mig, og hader kunderne
og føler mig beskidt helt ind under huden. – Så gælder det om at holde en pause!”
170
.”Man er bange for at blive misbrugt i et forhold. Ikke så meget seksuelt. Men man
er sårbar, og man skærer mænd over én kam. Så du vælger ikke at danne nye
bekendtskaber” 171 .
”Det er svært at give sig hen. Du isolerer dine følelser og det er svært at indgå i et
parforhold. Du føler mistillid til mænd. Tvivlen får altid overtaget, og du vil have noget
for noget” 172
.
Nikki fortæller, hvordan hendes selvbillede bliver forvrænget via prostitutionen. Det er
et selvbillede, hun tager med sig, når hun har fri og ser mænd på gaden kigge efter
hende. Billedet af sig selv som et sexobjekt og at alle mænd som potentielle kunder,

68
bærer hun med sig, og dette selvbillede bliver til en identitet: ”Det er en meget
forvrænget og selvspejlende identitet at skulle forstille sig, at skulle være et kunstigt
billede i kød og blod. Éns selvbillede bliver forvrænget og krukket, fordi man kun
spejles i liderlige blikke, der klæber til éns røv og éns bryster, og fordi man betales
mange penge for kun at være en illusion” 173 .
Skønt Jackie og Susanne beretter om forelskelser, er det typisk kortvarige
forelskelser eller forelskelser i gifte mænd. Det kan virke som om, kvinderne evner at
få disse følelser, men netop kun i situationer, hvor forholdet på forhånd er umuligt. På
den måde minder det om ulykkelig kærlighed eller distancerede følelser – om
kærlighed på afstand. Den fulde forpligtelse er typisk fraværende.
Seksuelle følger – seksualitet i privatlivet
Seksuelle følger af prostitutionen kan være helt konkrete fysiske problemer som
seksuelt overførbare sygdomme eller overbelastning af underlivet med smerter til
følge. Seksuelle følger kan, ligesom de psykiske og følelsemæssige, opstå under
prostitution og kan være skader, der forstærkes af prostitutionen eller som følger
kvinderne efter prostitutionen. Konkret fortæller kvinderne, at det mens de
prostituerer sig, kan være svært at kombinere dete med seksualitet på
hjemmefronten. Jackie fortæller: ”Seksuelt var vores korte ægteskab heller ingen
succes. Når jeg kom hjem efter at 10-20 mænd havde gennembollet mig, havde jeg
ligesom mistet lysten” 174 .
Nikki fortæller: ”Det var også kun i starten, da jeg lige var begyndt at arbejde, at jeg
gad have sex i mit privatliv. Siden hen lukkede jeg af, og mænd skulle bare holde sig
væk. Jeg nød mine penge, og havde kun økonomisk kontakt til mænd. På nær et par
mandlige venner, som jeg ikke havde sex med 175 .
I interviewundersøgelserne fortæller andre prostituerede kvinder:”Jeg tror ikke, man
kan have en kæreste og være prostitueret samtidig. På et tidspunkt var jeg sammen
med en fyr. Jeg følte mig iskold og mekanisk” 176 .”Det er en svær balancegang at
arbejde som prostitueret og så have privat sex med kæresten. Det er et stort arbejde
at få sin egen seksualitet i gang på hjemmefronten. – Og det bliver sværere med
årene” 177 .”Man får ødelagt sit seksualliv. Jeg har valgt ikke at have en mand, fordi
ægteskabet jo let bliver ligesom at have en kunde – bare uden penge!” 178 .

69
Selv om de seksuelle skadevirkninger er gennemgående, fortæller kvinderne også i
glimt om, hvordan de kan have enkeltstående nydelsesbetonede seksuelle
oplevelser, mens de er prostituerede. Det, der kendetegner disse oplevelser er dog,
at de ligesom de nære følelsesmæssige relationer er enkeltstående eller kortvarige.
Både Jackie og Susanne har på et tidspunkt en ung elsker, som de oplever
nydelsesbetonet sex med. For Susannes vedkommende er det en enkelt nat og for
Jackie en kortvarig periode. Kvinderne er ikke i stand til at binde sig i et
længerevarende forhold til deres elsker.
Nikki fortæller om den tid, hvor hun arbejder på et luksusbordel. ”Det var i denne
periode jeg begyndte at afholde mig helt fra mænd i mit privatliv. Jeg kunne slet ikke
have noget forhold til dem, og det var fuldstændig umuligt at gå i byen og score. Jeg
hadede sex [...] Selvom jeg aldrig blev seksuelt tilfredsstillet, var al den varesex så
dominerende i mit liv, at jeg bare trak mig væk. Mine aggressioner mod mænd var
også blevet sværere at skjule” 179 . Nikki begynder på et tidspunkt at få fysiske smerter
ved samleje. ”Men kroppen begyndte at sige fra – det gjorde ondt at have sex, mit
underliv udstødte dem. Hvor jeg før kunne være sammen med fem-seks kunder, før
det begyndte at gøre ondt, ville alene den første kunde nu gøre mig ondt” 180 . De
psykiske og seksuelle skader hænger sammen, Nikkis krop siger fra, mens hun
psykisk forsøger at fortrænge det: ”Hvad jeg ikke kunne mobilisere af sandhed i mit
sind, fortalte min krop mig ved smerte. Jeg begyndte at forstå, at jeg måtte stoppe, at
der var en stor, meget stor, bagside ved mit bijob” 181
.
De fysiske seksuelle skader som en følge af prostitution kan få store konsekvenser
for kvinderne. Susanne fortæller om, hvordan hendes underliv blev meget belastet.
”Selvom jeg var blevet advaret mod at blive gravid igen, ville jeg gerne have et eller
to børn mere. Fra de unge år var det min drøm at få fire børn. Gennem årene har jeg
haft tre ufrivillige aborter, hvilket selvfølgelig hænger sammen med mit arbejde.
Gennem mine atten år som intimmassøse har jeg næsten konstant døjet med stress
og underlivsproblemer, og selvom jeg forsøgte at skåne mig selv for den hårdeste
belastning, ved jeg godt, at det til tider har været hårdt” 182 .
Barrierer for at slutte med prostitution

Pauser
70
I de tre selvbiografier ophører kvinderne flere gange med prostitution. Det sker efter
en krise eller ubehagelig oplevelse i prostitutionen eller i privatlivet. Eller det sker, når
kvinderne forelsker sig. Ophøret med prostitutionen viser sig dog gentagne gange
kun at blive til en pause. Kvinderne er efter pauserne tilbage i prostitutionen igen.
Efter at have været gift for sjette gang med en mand, der dør af et urent fix stof,
forelsker Jackie sig i en gift mand, Klomsi, fra sædelighedspolitiet, som hun betjener
første dag, han kommer på klinikken. De er elskere, venner og kærester i to år.
Jackie accepterer stiltiende, at han er gift, og at han nok ikke vil lade sig skille.
Klomsi på sin side må acceptere Jackies prostitution og det, at hun gifter sig for
syvende gang, proforma. Da Klomsi kører galt en tåget aften på vej hjem fra Jackie
og bliver dræbt, bliver hun meget ked af det. Hun køber herefter en modeforretning.
Den arbejder hun med en tid, men mangler erfaring for at kunne få den til at løbe
rundt. Da hun mangler kapital til at købe et nyt varelager, vender hun tilbage på
massageklinikken - i første omgang kun på deltid. I en tid arbejder hun med
forretningen om formiddagen og på sin massageklinik resten af dagen. Hun
ansætter en pige til at passe sine børn. ”Efterhånden havde jeg fået opbygget en
trofast kundekreds, så der var god gang i biksen. Min modeforretning derimod
interesserede mig ikke længere. Efter 10 måneder som butiksejer, hentede jeg en
dag alt tøjet og lagde det ud til salg på værtshusene og så var den butik lukket” 183 .
Som 34-årig møder Susanne en 19-årig mand, Muhammed, som hun forelsker sig i
efter kort tid. Hun bor på det tidspunkt sammen med den unge pige Pernille, som hun
også har haft et forhold til. Susannes og Pernilles forhold ophører tilsyneladende,
efter at Susanne har slået Pernille. Hvad der videre sker i deres forhold fremgår ikke.
Susanne og Muhammed åbner sammen en tøjbutik i Odense, og Susanne håber, at
arbejdet i butikken kan blive en vej ud af prostitutionen for hende. De arbejder hårdt
med butikken i nogle år, men ender med at måtte lukke den, formentlig fordi den ikke
løber rundt: ”...tiderne var ikke lette...” 184 , fortæller Susanne. Hvorvidt hun stadig er
på en massageklinik, mens hun har butikken, fremgår ikke. Efter at butikken er
lukket, er hun dog på massageklinik igen og kæresten ved det. Deres forhold er
kompliceret, de vil gerne gifte sig og ønsker at få børn, men 3 graviditeter ender med
ufrivillig abort, hvilket belaster forholdet. ”Det var svært for os begge. Det er også en
af grundene til, at det ikke gik mellem os. Det var ikke let for mig at acceptere, at

71
komplikationerne ved min foregående fødsel og også det jeg havde udsat min krop
for gennem årene, havde gjort det umuligt for mig at få flere børn” 185 . Muhammed
rejser flere gange tilbage til sit hjemland for at besøge sin familie, som er imod hans
forhold til Susanne. Under én af rejserne opdager en af hans venner, hvad Susanne
lever af. Hun bliver bange for, at han vil fortælle det til Muhammeds familie, og for at
undgå det går hun i seng med ham. Hun fortæller, at det også er en slags hævn over
Muhammed, som hun ikke kan komme i kontakt med, mens han er væk. Muhammed
bliver såret og vred over hendes utroskab. Han kan ikke tilgive hende og deres
forhold slutter. Susanne oplever ikke det bryllup, hun drømte om.
Nikki slutter prostitutionen efter hun har haft en oplevelse med en kunde, som
skræmmer hende, da han foreslår, at hun skal torturere ham til døde. Samtidig er
miljøet på den massageklinik, hun er på, blevet hårdere, da klinikken er blevet
overtaget af to unge fyre, som også sælger narkotika. Stemningen bliver hård og
kvinderne bliver presset. Fyrene taler om at importere thaipiger. Nikki hører i radioen
om en større razzia, hvor der bliver fundet store mængder penge på klinikken, og
hun vil derfor slutte på den klinik. Hun starter dog kort tid efter igen i et nystartet
escortbureau, hvor hun mener, hun kan tjene rigtigt godt. Inden hun begynder igen
gør hun sig følgende tanker: ”Dagene gik med at tænke, at jeg savnede mit
hemmelige liv – det var den dér afhængighed, der havde fat i mig. Jeg mente, jeg
lige så godt kunne få nogle penge ud af at være sammen med mænd, når de nu ikke
kunne give mig noget andet. Når jeg kunne score i byen, kunne jeg lige så godt få
penge for det. Det var det samme princip” 186 . Efter endnu en ubehagelig oplevelse
på en escortbesøg på et hotel, skifter Nikki igen arbejdsplads og begynder – efter en
kort pause - på et luksusbordel.
Kriser og tilbagefald
Jackies fortæller, hvordan hun flere gange forsøger at komme ud af prostitutionen og
hvordan kriser i hendes private liv gør, at hun vender tilbage i prostitutionen igen.
Hun påpeger: ”Jeg har gjort mange forsøg på at slippe ud af prostitutionen. Men som
jeg før har sagt, så var det nemmere at komme ind end ud” 187 . Hun fortæller, at
hendes voldelige og alkoholiserede mand, Bongo, flere gange er årsag til, at hun
vender tilbage i prostitutionen, samt også at hun må forsørge sine fire børn. Bongo
drikker hendes penge op og tømmer på et tidspunkt bankbogen. Det er hårdt for
Jackie og børnene at leve med Bongo, som altid er involveret i kriminalitet. Jackie

72
fortæller, at Bongo engang på et år havde været afhentet af politiet 100 gange. Efter
en trafikulykke, hvor Jackie brækker begge arme og det ene ben, vender hun tilbage
til prostitutionen – med benet i gips. Iflg. Jackies beretning er det på grund af
ægteskabet med Bongo, hun bliver nervesvækket, og at hun til tider er ”lettere
sindssyg” 188 . ”Mine børn blev naturligvis påvirket af en opvækst med en far og mor,
der levede et så broget liv. De så jo, hvordan Kongens Foged gang på gang hentede
deres hjem, deres far drak og deres mor trak. Nok ikke det bedste miljø at vokse op i
[...] Hærdet, træt og syg ikke bare oven på ulykken, men også efter mange års
nervekrig, sejrede min fornuft, og jeg blev skilt [...] Til sidst havde Bongo gjort mig så
kulret, at jeg i perioder var lettere sindssyg” 189 . Jackie reflerekterer på dette tidspunkt:
”Måske ville alt have set anderledes ud for dem og os som famile, hvis jeg på det
tidspunkt havde valgt at lægge mit liv helt om” 190 . Da hun søger om skilsmisse, truer
Bongo hende flere gange, og først da han som 38-årig dør af hjertestop, får Jackie
og hendes børn fred fra ham. Det lykkes hende flere gange at komme ud af
prostitution. For eksempel arbejder hun i nogle år med fagbladet ”Vi står sammen”,
hvor hendes idé er at sine erfaringer fra prosititutionen for derigennem at hjælpe
andre prostituerede. Hun får megen opmærksomhed og positiv respons fra både
prostituerede, politikere og presse og ender med, på opfordring, at stille op til
kommunalvalget i Københavns Kommune for Kærlighedspartiet. Ifølge hende selv
må hun stoppe denne karrierebane, på grund af private sorger. Dette sker muligvis,
da hendes sjette ægtemand, Bjarne, som er narkoman, dør af et urent fix. For Jackie
betyder dette, at hun vender tilbage i prostitutionen.
Jackie fortæller, at hun på et tidspunkt er blevet alkoliker. Hun får den idé, at hun vil
læse til gymnastiklærer, da det vil optage hende så meget, at hun kan holde op med
at drikke, og da det kan være en vej ud af prostitutionen for hende. Hun begynder på
9. klasse om aftenen og fortsætter i prostitution om dagen – så hun kan tjene til
studierne. I 3 måneder går det godt, og hun formår at lægge alkoholen fra sig.
Imidlertid bliver hun syg, og det viser sig, at hun har en sjælden bakterie i øjnene.
Hun skal have penicillin og gå med solbriller i 3-6 måneder. Hun opgiver derfor
skolen og vender tilbage i prostitution på fuld tid. ”Kunderne fandt sig i at jeg bollede
med solbriller på, men i det halve år, hvor jeg praktisk taget intet kunne se, var det
umuligt for mig at passe skolen. Jeg opgav og faldt tilbage i mit gamle job på
fuldtid” 191 .

73
Som 42-årig gør Jackie endnu et forsøg på at komme ud af prostitutionen. Hun søger
et ufaglært arbejde på et plejehjem og får arbejde som ferieafløser. Dette job er hun
meget glad for og hun føler, at hun bliver værdsat af de ældre på plejehjemmet. ”Al
den kærlighed, der var inden i mig, men som jeg aldrig kunne finde afløb for, den
kastede jeg nu på de gamle mennesker. Sammen med de ældre følte jeg pludselig
en ro og sjælefred, jeg ikke havde kunnet finde andre steder. Det var en fantastisk
dejlig oplevelse. Endelig var jeg noget værd, jeg fandt ind til mig selv og kunne
mærke at glæden ved livet kom tilbage til mig” 192 . Hun fejrer både juleaften og sin
fødselsdag på plejehjemmet, og efter knap 2 år spørger forstanderen, om hun kunne
tænke sig at læse til sygehjælper og blive fastansat på plejehjemmet. Jackie springer
ud i det og begynder denne gang forfra med 10. klasse på aftenskole og arbejder om
dagen på plejehjemmet. Undervejs i hendes uddannelse har hun flere og flere
problemer med sin yngste søn, som er kriminel. Jackie er konstant med ham på
politistationen afhøringer eller for at bringe ham hjem. På et tidspunkt har politiet 33
kriminelle forhold på ham. Han kommer til Grækenland til en plejefamilie, men stikker
af tilbage til Danmark. Jackie fortæller, at det er problemerne med sønnen, som gør,
at hun opgiver sin uddannelse og sit arbejde. ”Til sidst hang mine nerver i laser af
den knægt. At være bekymret for ham og samtidig passe både skolen og arbejdet på
plejehjemmet var mere end jeg kunne gabe over. Skolen droppede jeg, og på
plejehjemmet sagde jeg op med den ærlige begrundelse, at jeg ikke mere magtede
jobbet” 193 .
Kriser i forbindelse med prostitution, som udbrændthed, en ubehagelig oplevelse
med en potentielt voldelig kunde, eller at miljøet på en klinik bliver hårdere i form af
pres på kvinderne fra ndehaverne, kan medføre, at kvinderne ønsker at slutte. I de
fleste tilfælde bliver kvindernes strategi dog i stedet, at de medbringer et
beskyttelsesvåben (for eksempel tåregas), skifter til en anden klinik eller skifter fra en
prostitutionsform til en anden, som for eksempel fra hotelescort til en massageklinik.
Prostitutionserfaringer og manglende alternativer
For flere kvinder er ikke kun deres debut u prostitution en overlevelsesstrategi, men
prostitution kan med tiden ende med at blive den eneste mulige overlevelsesstrategi,
der samtidig i forbindelse med længerevarende prostitution bliver yderligere
cementeret. Kvinderne vil gerne holde op og stopper også i perioder. Men hvis der
opstår en krise, økonomisk eller personligt, som når kæresten forlader dem, vender

74
de tilbage i prostitution. På denne måde kan en midlertidig prostitution ende med at
blive en livslang overlevelsestrategi, hvor prostitution er det, kvinderne kan, og det de
kender og en aktivitet, som ikke kræver referencer eller formelle uddannelseskrav.
Der er ingen tvivl om, at kvinderne har mange kompetencer og erfaringer fra
prostitutionen. Disse er blot ikke kompetencer, der kan bygges på i ordinære
stillinger.
Jackie fortæller for eksempel: ”Som prostitueret skal du være menneskekender,
socialrådgiver, seksualvejleder og psykolog. Du skal have sans for at spille de rigtige
roller de rigtige steder og på de rigtige tidspunkter. Men allervigtigst, du skal kunne
tale med kunderne og lynhurtigt sætte dig ind i deres ønsker og behov” 194 .
Kvinderne kan formentlig ikke fortælle en potentiel arbejdsgiver, at de tidligere har
prostitueret sig. Deres kompetencer skal så at sige omdefineres eller oversættes, for
at være anvendelige i ordinære jobs. Modsætningvis er deres erfaringer umiddelbart
anvendelige i prostitutionsmiljøet, og prostitution bliver deror den ”erhvervs-”horisont,
kvinderne får.
I Susannes og Jackies tilfælde er det tilsyneladende fraværet af alternative
muligheder, der gør, at de fortsætter med prostitution. Jackie fortæller, at hun ikke
véd, hvad hun ellers kan og vil. ”Men hvor ville jeg egentlig hen? Hvad var det, jeg
søgte efter og hvad ville jeg bruge mit liv til? Jeg kunne ikke finde ro med nogen eller
noget. Når jeg stillede mig selv spørgsmålet ”Hvad forventer du af livet – og hvad er
formålet?” kunne jeg ikke finde svaret. I stedet forsatte jeg ud ad samme spor med
druk, prostitution, sygdom, sorger og nye ægtemænd” 195 .
Både for Jackie og Susanne viser deres prostitutionsophør – og tilbagefald – at de
mangler alternativer i forhold til ordinært arbejde. Når de for eksempel ikke lykkes
med at bestyre en forretning, falder de tilbage i prostitutionen.
Barrierer
Der viser sig nogle gennemgående barrierer for at ophøre med prostitution, hvoraf
nogle udtrykkes som en ambivalens hos kvinderne. En gennemgående ambivalens,
som kvinderne beretter om, er, at de adskillige gange søger at komme ud af
prostitutionen og for eksempel leve et ”almindeligt” liv. Skønt de tre kvinder flere

75
steder giver udtryk for dette ønske, har de ofte forklaringer, som gør, at de ikke lige
på det aktuelle tidspunkt kan eller vil holde op.
Ambivalens optræder også i forhold til selve aktiviteterne som prostitueret.
Prostitutionslivet beskrives både som en nem og selvvalgt aktivitet, hvor der er rare
kunder, spændende og sjove oplevelser og samtidig som en aktivitet, hvor kvinderne
ofte bliver udbrændte, hader arbejdet og ikke kan holde kunderne ud. Skønt Jackie
giver udtryk for, at prostitution bør få erhvervsmæssig status, beskriver hun samtidig
et hårdt miljø med flere angstvækkende oplevelser. Det fortælles som nævnt glimtvis,
hvordan hun bliver alkoholiker, tager nervemedicin eller bedøver sig med hash, og
hvordan hun op til flere gange forsøger at begå selvmord. Ambivalenserne kan
hænge sammen med manglende erkendelse eller med, at det er for hårdt at erkende
konsekvenserne. Eller de kan have at gøre med den følelsesmæssige frakobling, der
også viser sig hos kvinderne, og som måske også sker i andre forhold.
Det tolerante prostitutionsmiljø beskrives som en grund til at fortsætte i prostitution. I
miljøet behøver kvinderne ikke forklare sig, de kan føle sig forstået af andre, som er i
samme situation som de selv. Skønt kvinderne måske kun har det til fælles, at de
prostituerer sig og / eller at de har oplevet overgreb og svigt, kan de føle, at de har et
fælles tilhør til prostitutionsmiljøet.
I perioder, hvor kvinderne er særdeles udbrændte, er det ofte
professionsideologierne bliver begrundelsen for deres fortsatte prostitution.
Professionsideologierne udgør som nævnt nogle af barrierererne for at komme ud af
prostitutionen. Nødvendigheden af at tjene pengene er en af de væsentlige
begrundelser for at fortsætte i prostitutionen. At indtægterne er nødvendige
begrundes af Jackie og Susanne med deres forsørgerrolle; de er nødt til at tjene
penge for at kunne forsørge deres børn. Men også i Nikkis fortælling er indtægen en
væsentlig begrundelse, fordi hun i det mindste kan føle sig værdifuld i kraft af
indtjeningen, og fordi mænd alligevel ikke kan give hende noget. I
professionsideologierne udtrykkes ofte modsætningen til de manglende alternativer
eller der gives en negativ begrundelse for at fortsætte. Som for eksempel
nødvendigheden af at tjene penge, eller at ”man” ellers ikke er noget. Indægterne er
via professionsideologierne knyttet til kvindernes selvværdsfølelse og til deres følelse
af, at de via prostitutionen er gode til noget. Ideologierne er bygget op som

76
modsætninger til ikke at føle sig som noget, ikke at føle sig værdsat, at føle sig som
en fiasko, at have svigtet sine børn, eller ikke at kunne opnå kærlighed. Kriser i
kvindernes liv er medvirkende til, at de fortsætter i prostitution snarere end at slutte.
Det kræver overskud, ressourcer samt alternativer til et andet og bedre liv at komme
ud af prostitution.
Hjælp kræver gensidig tillid
Ind imellem viser Jackie og Susanne vrede eller bebrejdelser over for det offentlige
system, rådgivende organisationer, sagsbehandlere, læger eller psykologer, som de
mener, de burde have haft hjælp fra, eller burde have fået en anden hjælp og
forståelse fra, end den, de blev tilbudt. Susanne fortæller: ”Når jeg har været dybt
fortvivlet over mit liv og mine tab, har jeg sommetider søgt trøst og rådgivning. Det
har været hos en præst, et krisecenter eller lignende. En gang var jeg på
selvmordets rand og ringede til Nikolaj-tjenesten. Jeg forklarede min situation og min
fortvivlelse [...] Hun kaldte mig ”pervers” og havde ikke skyggen af lyst til at forstå
mig. En anden gang ringede jeg til Neuroseforeningen [...] De sendte en frivillig
medarbejder ud for at snakke med mig [...] Når fortvivlelsen virkelig plagede mig og
jeg kontaktede krisecentre, Nikolaj-tjenesten eller Neuroseforeningen har jeg egentlig
aldrig oplevet, at jeg fik en reel hjælp. Ikke en gang i form af en fortrolig samtale” 196 .
Efter Jackies forsøg på at komme ud af prostitutionen gennem sit arbejde på et
plejehjem, gør hun endnu et forsøg. Denne gang spørger hun kommunen om hjælp
til en uddannelse som lægeeksamineret kosmetolog og får den bevilget. Hun
gennemfører uddannelsen og får gode resultater. Bagefter kan hun ikke finde
arbejde, og hun får den idé, at hun vil starte sin egen forretning. Hun fortæller, at
kommunen siger nej til et lån på 8.000 kr. til indretning af en klinik. ”Kommunen
havde postet tusindvis af kroner i min uddannelse, nu nægtede de at hjælpe mig det
sidste stykke på vej [...] Jeg blev ærlig talt temmelig paf og tabte helt gejsten.
Pludselig var det som om, socialrådgiveren i virkeligheden slet ikke troede på, jeg
magtede at skifte kurs. Jeg fik den fornemmelse, at hun kun havde bevilget mig en
uddannelse, fordi hun ville se, om en prostituteret virkelig kunne holde til at læse.
Som tak for indsatsen blev jeg tilbudt en førtidspension” 197 .
I Jackies beretning er der udsagn om, at det er et problem, at samfundet –
”almindelige mennesker” eller ”pæne borgere”- ser ned på kvinder, der prostituerer

77
sig. At kvinderne lægger vægt på at være selvstændige betyder også, at de ikke
søger hjælp i tilfælde, hvor de muligvis kunne være blevet hjulpet. Kendetegnende i
både Jackies og Susannes beretninger er også, at de, når de for eksempel er på
hospitalet, altid ønsker at blive udskrevet før tiden og før lægerne anbefaler. Måske
kan dette tolkes, som at de nærer mistillid til autoriteter generelt, hvor læger,
psykologer eller sagsbehandlere kan opfattes som autoritære repræsentanter for et
uigennemskueligt ”system”?
Jackie kommer på et tidspunkt så langt ud i alkoholisme, at hun i en periode arbejder
som prostitueret fra en lejlighed, hun har lejet i Istedgade og lever og sover på
”bumsebænken” 198 når hun har fri. ”Hvis ikke jeg sanseløs af druk faldt om på
bumsebænken, slæbte jeg alkoholikere med hjem i lejligheden, der efterhånden
lignede et herberg for subsistensløse. Vores fællesskab handlede kun om, hvordan vi
fik skaffet penge til smøger og sprut. Om morgenen talte vi vores småpenge sammen
og som regel rakte de lige til en flaske ”petroleum”, som vi kaldte supermarkedets
billigste hvidvin. Rystende gik flasken fra mund til mund, hvorefter vi aftalte, hvem der
skulle hente ambassadehjælpen, som vi kaldte vores bistandshjælp” 199 . ”Det blev
ikke til meget bolleri på den klinik. Jeg var uoplagt og ikke engageret i jobbet, og det
kunne kunderne mærke. Jeg fik lige lavet til huslejen, mad og sprut, dermed
færdig” 200 . Jackie fortæller, at hun her møder en psykopat, som hun bliver kærester
med, men da han viser hende en pistol, han ejer og siger, han bruger, beslutter hun
sig for at komme væk. Hun tager til Greve, hvor hun lejer et hus, som hun bruger til
massageklinik. Om aftenen drikker hun på byens værtshuse. Efter nogle måneder
bliver hun syg og opdager, at hun bløder efter samlejet med en kunde. ”I første
omgang slog jeg det hen, men da det gentog sig med den næste og den næste og
den næste kunde, blev jeg skrækslagen og forestillede mig straks, det måtte skyldes
en kræftknude. Mit underliv, min forretning var ødelagt. Jeg begyndte at forberede
min begravelse. Til lægen turde jeg ikke gå. Jeg ville ikke ha´ sandheden” 201 . Jackie
bliver først undersøgt, da hendes ældste søn får konstateret tuberkulose, og det viser
sig, at hun også er blevet smittet. Selv mener hun, at en af hendes ægtemænd, Per,
har været smittebæreren.
Prostitutionsophør
Positive oplevelser i kvindernes privatliv, som for eksempel at de møder en mand og
bliver forelskede, kan som nævnt være en katalysator for, at de ønsker at slutte, og

78
gør et forsøg på at komme ud af prostitutionen. For Nikki bliver en forelskelse
medvirkende til, at hun kommer endeligt ud af prostitutionen. Hun er i den periode
meget udbrændt af prostitutionen og er begyndt at væmmes mere og mere over
den: Hendes had til mænd vokser, hun føler selvlede, mindreværd og vrede. På trods
af dette bliver hun bliver forelsket i en mand. Iflg. hende selv bliver dette hendes
mulighed for endelig at komme ud af prostitutionen. Da hun siger op på bordellet, har
hun dårlig samvittighed over for ”Husets ejer” 202 . ”Jeg følte, at jeg svigtede, at jeg
ikke var god nok, når jeg nu ikke længere kunne skubbe det hele væk i dulmende
selvbedrag og knitrende pengesedler. Hun sagde til mig: ”Men Nikki – du er jo den
fødte luder. Jeg troede altid, du havde det så godt med det.” Jeg smilede sarkastisk,
da hun sagde det og jeg indså, hvor gennemført mine facader havde været. Vi tog os
en god snak om, hvordan det at arbejde kunne sætte nogle dybe spor, og at der var
en tid for at hustle og en tid for at stoppe” 203 . Det lykkes for Nikki at komme endeligt
ud af prostitution på dette tidspunkt.
Jackie og Susanne har flere ophør, men vender som nævnt tilbage til prostitution
gentagne gange. Jackie er ca. 53 år, da hun ophører med prostitution, og Susanne
er 45 år, da hun slutter efter 18 år. Susanne fortæller ikke, hvad der får hende til at
holde op.
Efter at Jackie har været indlagt sammen med sin søn og er blevet behandlet for
tuberkulose, prostituerer hun sig formentlig i endnu 3 år. Det fremgår ikke, hvad der
får hende til endeligt at ophøre, udover at hun efterhånden har været i prostitution i
mange år. ”Det var mange år siden, jeg som 18-årig var startet på Halmtorvet, så jeg
følte, jeg godt kunne tillade mig at takke af og trække mig tilbage. Måske kunne jeg
endnu nå at få noget positivt ud af tilværelsen. Af en kunde lånte jeg en sum penge
og dem skød jeg ind som udbetaling på et lille sommerhus på landet, hvor jeg
rykkede ind for at finde fred sammen med mine hunde og katte” 204 .
Livet efter prostitution
En fortid der ikke kan slettes
Der vil altid være en tråd tilbage til prostitutionen, og et langt liv i prostitution danner
en fortid, der ikke kan slettes eller glemmes. Det er ikke muligt for kvinderne at
fortrænge eller helt at fralægge sig de oplevelser de har haft i prostitutionen, og de
bærer følgerne med sig i deres videre liv. Skønt Nikki ”kun” er i prostitution i 2 år,

79
fortæller hun også om, hvordan dette har påvirket hende og har sat sig spor, hun
aldrig kan glemme.
Jackie, der som nævnt med flere pauser har været i prostitution i 35 år, fortæller: ”En
overgang troede jeg for alvor, at jeg kunne lægge prostitutionsmiljøet helt bag mig.
Lade min fortid forsvinde bag en lukket dør og starte på en frisk blandt ”almindelige”
mennesker. Den går bare ikke, har jeg indset. Man hverken kan eller skal fornægte
sin fortid. Den vil altid følge mig og være en del af mit liv – også i fremtiden” 205 .
Kvinderne fortæller, hvordan de lærer at leve med de ar, de har fået. Alligevel
fortæller de alle tre, at de ikke har fortrudt deres tid eller liv i prostitution. Jackie
fremhæver, at hun nok ikke valgte den nemmeste måde at leve på. På bogens
udgivelsestidspunkt (1998) lever hun meget spartansk og uden nogen form for
luksus, alene med sine hunde og katte. Hun fortæller, at hun nyder sin ensomhed. ”I
dag er jeg langt fra det liv, jeg levede engang. Men jeg undværer gerne alle
materielle goder. Vand må jeg selv hente udenfor, mit toilet må jeg selv tømme,
gasflaskerne skal skiftes ud, jeg er blevet en flittig gæst i genbrugsbutikkerne, ingen
dyre kjoler, ingen make up, ingen sus og dus” 206 .
”Som jeg nu sidder her og kigger mig selv over skulderen, bliver jeg helt forpustet.
Jeg har været gift 13 gange, men aldrig elsket en eneste af mine ægtemænd. Jeg fik
fire børn, som jeg godt nok elskede, men som jeg ikke formåede at give en tryg
opvækst […] Både mine børn og jeg har betalt en høj pris for mit turbulente liv […]
Jeg har prøvet at drukne mine sorger i spiritus og flere gange forsøgt at tage mit
eget liv […] Alligevel ser jeg ikke tilbage på mit liv med bitterhed, men glæder mig
over, at jeg trods alt stadig lever” 207 . Når Jackie tænker tilbage på sit liv, fortæller
hun, at hun valgte at leve livet hårdt, og at hun aldrig skånede sig selv. ”Måske har
jeg bevidst opsøgt alle de ubehageligheder, jeg overhovedet kunne opdrive, fordi jeg
inderst inde ønskede at straffe mig selv. Måske har jeg været bange for lykken. Jeg
kunne jo risikere at miste den igen” 208 .
Susanne stiller sig selv spørgsmål om livet i prostitution: ”Var jeg naiv, når jeg troede,
at arbejdet som intimmassøse ikke havde store omkostninger? Jeg syntes undervejs,
at det var spændende og betydningsfuldt for mange mennesker, men var ikke i stand
til at indse, at det sled på sjælen og nerverne. Var jeg naiv, når jeg forærede så
mange ting væk, dengang jeg tjente gode penge?” 209

.
80
Den mistillid, kvinderne kan opleve over for andre mennesker og de problemer, de
har med at forpligte sig, være afhængige af, eller have nære relationer, kan de stadig
bære med sig i livet efter prostitutionen. Susanne fortæller: ”I dag forsøger jeg at
undgå falske venner, som blot vil udnytte mig. Jeg vil hellere lukke min dør og have
en mindre kreds af venner og familie, som jeg kan stole på. På den måde er jeg fri og
min frihed betyder meget for mig. Jeg er også kommet i bedre balance med mig selv
og min tilværelse. Selvom jeg stadigvæk indimellem har mine mørke stunder” 210 .
Når kvinderne husker tilbage, har de haft så mange kunder, at de kun husker enkelte
episoder eller enkelte særlige kunder – for eksempel kunder, de har været forelskede
i, eller som de har været specielt bange for. Nikki fortæller, hvordan hun kun husker
tiden i fragmenter. ”Der har været så mange kunder, der er gået mange penge
igennem mine hænder i den tid, kun enkelte episoder står tilbage i min erindring –
fragmenter. Samtidig med at jeg har arbejdet, har jeg også glemt, hvem jeg har haft
seksuelle affærer med – det hele er forsvundet i sorte huller – jeg har vel tænkt på
noget andet, vil jeg tro” 211 . Det er først lang tid efter hendes tid som prostitueret, at
hun igen tør se på mænd på gaden. En eftervirkning af hendes dobbeltliv i
prostitution og med et almindeligt arbejde, hvor hun er bange for at blive genkendt af
kunderne.
Susanne fortæller, at hun er udbrændt fysisk og psykisk efter ophøret med
prostitutionen, og at hun ikke var i stand til at tage et almindeligt arbejde. ”I årene
efter jeg var holdt op med at arbejde, fik jeg det dårligt, og jeg har kæmpet meget for
at få styr på mit liv og finde ro i tilværelsen. Jeg er på vej, men det mørke dukker op
en gang imellem [...] Jeg var ude af stand til at tage et almindeligt arbejde, efter jeg
stoppede på klinikken. Helbredet svigtede, og jeg blev en sag i det offentlige system.
Men man får ikke bare hjælp uden videre, selvom man kan fremvise nok så mange
erklæringer på sin helbredstilstand. Jeg kæmper derfor stadigvæk for at få tilkendt
invalidepension på det niveau, som jeg og mange andre mener jeg er berettiget
til” 212 .
Nikki fortæller om de psykiske ar, hun har, efter prostitutionen, at det er en utrolig
vanskelig tid for hende at tænke tilbage på og vansekligt at forstå, hvordan hun
kunne gøre det. ”Men jeg gjorde det, og jeg betalte den største pris. Min krop kan

81
huske hænder og fremmede kroppe, der spænder sved over min hud som et
spindelvæv. Selvom jeg badede så mange gange i løbet af en dag, var det, som om
jeg stadig kunne lugte kundernes deodorant eller sperm” 213 . Skønt hun nu er klar
over, hvilke konsekvenser prostitutionen har haft for hende, kan tanken om at
prostituere sig igen stadig strejfe hende. Det forskrækker hende, at hun kan tænke
sådan, og hun sammenligner det med en afhængighed af et misbrug, der bunder i
selvdestruktion. Samtidig siger hun, hun dog ved, at hun ikke kan gøre det igen. ”Jeg
er ked af, at jeg skulle gøre mig selv så meget ondt, før jeg kunne forstå, hvad jeg
forstår nu. Man siger i branchen : ”Én gang luder, altid luder.” Det er en af
sandhederne i den verden, fordi det er det, der sker, man vender tilbage igen og
igen. Et forbandet drug, et forbandet misbrug næret af egen selvdestruktion” 214 .
Tankerne om at vende tilbage til prostitution kan komme på dage, hvor hun føler, hun
er mislykket og ikke føler sig elsket. ”De dage, hvor jeg føler, jeg mislykkes med at
gøre det, jeg virkelig drømmer om – den barnlige drøm om kærlighed” 215 . Nikki sluttet
helt i prostitution, men den har sat sig spor i hende, som hun må lære at leve med. ”I
dag er jeg stadig meget mistroisk og vogter min ryg. Faren for at blive misbrugt,
udnyttet, ligger der altid. Jeg har stadig svært ved at have sex. Jeg kan stadig lugte
sæden og sveden, det er stadig svært at give med kærlighed. Det bliver let til et offer
i forhold til hans behov – ikke en følelse af en lyst til at give. Blot et krav om, at jeg
som kvinde skal give pornosex. Kærlighed og sex kan ikke forenes – det er adskilt.
Jeg vil gerne opleve, at sex og kærlighed kan kombineres, at jeg kan føle mig
værdsat under akten, at jeg ikke skal leve op til en bunke forestillinger. Jeg vil gerne
opleve, at jeg er god nok som den, jeg er, ingen facader, blot nærhed [...] Fortiden
lever stadig i mine drømme. Aldrig som gode drømme. Og når jeg går på gaden, ser
jeg ikke mænd i øjnene, jeg vil ikke have, at nogen skal genkende mig som Nikki” 216 .

82
Reproduktion af mønstre eller brud med familien
Susanne har stadig kontakt med sin søn, som på bogens udgivelsestidspunkt (2003)
er omkring 30 år. De har et fortroligt forhold, fortæller hun. Men hun har på da mistet
kontakten med sin ca. 30-årige datter. Susanne fortæller, at hendes datter bebrejder
hende for at have svigtet, da datteren var barn.
Jackie fortæller flere gange, at hun har dårlig samvittighed over for sine fire børn. I
livet efter prostitutionen har hun mistet tre af sine børn. Hendes første barn, datteren
Pia, og hendes mellemste søn har begge afbrudt kontakten med hende. De har
begge fået en god uddannelse og arbejder i den sociale sektor. De har hver to børn,
som Jackie ikke kender. Hun fortæller, at hendes datter altid har foragtet hendes
arbejde. Den ældste søn, Sonny, blev dræbt i et internt rockeropgør (1992). Tilbage
er hendes yngste søn, som i hele sit liv har været inde og ude af behandlingshjem og
fængsler. Han er på bogens udgivelsestidspunkt narkoman og kriminel, fortæller
Jackie. Det er kun ham, hun har kontakt med, og hun er evigt bange for også at
miste ham.
Jackies og Susannes beretninger viser, at familiemønstrene reproduceres – eller at
børnene må bryde med familien og med den sociale arv for at lægge afstand til
deres mødres liv i prostitution. For Jackie og Susanne er det subjektivt set (set ud fra
deres synsvinkel) børnene, der er vigtigst for dem. De vil ikke svigte deres børn,
sådan som de selv blev svigtet, og det er ofte forsørgelsen af børnene, de anvender
som begrundelse for prostitutionen. De drømmer begge om egen kernefamilie og
ønsker, at kunne give deres børn en tryg opvækst eller forkæle dem med materielle
goder. Men objektivt set (set ude fra) magter de ikke at tage sig af børnene fordi de
selv har det dålilgtt, er nedbrudte, nervesvækkede eller lever i voldelige forhold med
alkoholiserede mænd. Deres egen barndom og opvækst reproduceres deres eget
familiemønster med svigt, alkoholmisbrug og voldelige voksne som rollemodeller for
deres børn.
Susanne fortæller ikke, hvordan det er gået hendes to børn, men Jackie peger på, at
det er lykkedes de to af hendes fire børn at bryde med den sociale arv. Dette betyder
dog samtidig, at de tilsyneladende har måttet bryde med og lægge afstand til Jackie
og til hendes liv.

83
Skønt ingen af de tre kvinder fortæller, at de har fortrudt deres liv, er prostitution
sandsynligvis ikke det, som kvinderne ville ønske for deres egne børn. Dette
tydeligggøres af Jackie, som er stolt af og glad for, at hendes datter ikke – som sin
mor – er endt i prostitution. Til andres spørgsmål om, hvad hendes børn laver, siger
hun: ”De kunne såmænd ligså godt ha´ spurgt ligeud om det, de i virkeligheden
gerne ville vide ”Er din datter også prostitueret?” Til det har jeg heldigvis kunnet
svare med et stort og rungende ”NEJ” ” 217 .
Sammenfatning
Debut i prostitution er resultat af komplekse forhold, som spiller sammen. Kvindernes
opvækstvilkår og barndom reproduceres før og på deres vej ind i prostitutionen. De
har alle oplevet voldelige mænd og seksuel misbrug og overgreb i deres tidlige
barndom og ungdom, og har haft voksne rollemodeller med alkoholmisbrug. Der er i
alle tre beretninger glimt af mandehad, mistillid til mænd og ønsker om at hævne sig
på mænd før kvinderne debuterer i prostitution. Dette ønske resulterer i og udleves
ved, at deres seksualitet anvendes som et magtmiddel over for mænd og som en
strategi, der i øjeblikke kan opleves som en reel form for magt. Kvindernes strategi til
at opnå hævn og magt over mænd bliver dog med tiden et tydeliggjort og forstærket
selvdestruktivt mønster, hvor de lider skade, fysisk, psykisk og følelsemæssigt, og
hvor de ender i misbrug og håbløshed. Kvindernes baggrund med oplevelser af svigt,
vold, alkoholmisbrug og incest eller overgreb,er nogle af de forhold, der influerer på,
at de debuterer i prostitution
.
For Jackies og Susannes vedkommende er der samtidig kravet om at kunne forsørge
deres børn. Deres manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, relative fattigdom samt
manglende alternativer medvirker til, at de trækkes ind i prostitution.
Den første gang/kunde viser sig at være bemærkelsesværdig, fordi kvinderne
overskrider en irreversibel grænse ved at få penge for en seksuel ydelse. Når de
først har overskredet denne grænse med en kunde, kan de gøre det igen og med
mange kunder. Kvinderne fanges hurtigt i denne ”mulighed” for at kunne tjene penge,
og afhængighed af penge bliver én af de væsentlige faktorer, som fastholder dem i
prostituetion. Kvinderne trækkes hurtigt længere og længere ind i prostitutionen.

84
Kvindernes beskrivelser og deres oplevelser viser, at prostitutionsmiljøet er et hårdt.
Prostitutionsmiljøet og prostitutionen medfører for alle tre kvinder stor angst og risici
for vold og voldtægt samt for andre grænseoverskridende oplevelser. Selvom
kvinderne opretholder en ideologi om, at de kan, og at det er vigtigt at opretholde
sine grænser, overskrider de i løbet af deres ”karriere” flere grænser, end de
umiddelbart ønskede. Opretholdelsen af grænser er i modstrid med prostitution per
se, idet de er i modstrid med at betjene og tjene penge på sekseulle ydelser og at
servicere kunderne. Ydelserne er bestemt og betinget af kundernes ønsker og behov
og af udbud og efterspørgsel.
I miljøet er især professionsideologierne medvirkende til at fastholde kvinderne i
prostitution på trods af fysisk og psykisk udbrændthed og andre skader. Den
”prostitutionsafhængighed”, som kvinderne drages ind i, er forbundet med
afhængigheden af penge, kompensatorisk forbrug og gæld. Kvinderne bliver
afhængige af de ”lettjente” penge og af det forbrug og de statussymboler, der kan
købes for pengene. Der bliver ikke sparet op eller investeret til dårligere tider.
Prostitutionsmiljøet og sammenholdet blandt kvinderne i prostitutionen er nogle af de
begrundelser, kvinderne bruger for at fortsætte i prostitution. Den særlige karakter,
prostitution har som et marginaliseret miljø, der af udenforstående kan betragtes med
dobbeltmoralske eller ureflekterede holdninger, betyder, at kvinderne kan miste
sociale relationer uden for miljøet ,og at de ved prostitutionsophør skal begynde
forfra både i henseende til at opnå arbejde og til at opbygge sociale relationer. De
sociale relationer i prostitutionsmiljøet kan være i modsætning til relationer uden for
miljøet og kan blive endnu en fastholdende faktor i prostitution.
Både Susanne og Nikki fortæller, at de troede, prostitution var en midlertidig
beskæftigelse. Samtidig fremhæver alle tre kvinder, at de var uvidende om
prostitutionens grænseoverskridelser, fysiske og psykiske følger og om den
afhængighed, de hurtigt oplever. Prostitutionen ender for alle tre med at blive en
længerevarende ”beskæftigelse”, som med tiden skader dem mere, end den gavner
dem. For Jackie og Susanne er deres debut i prostitution en overlevelsesstrategi, der
dog med tiden cementeres som den eneste mulige overlevelsesstrategi. Når
kvinderne er kommet langt ind i prostitutionen bliver presset så stort, at de i perioder
må bedøve sig med nervemedicin og / eller alkohol for at holde prostitutionen ud.

85
Kriser i kvindernes prostitutions- eller privatliv kan såvel medføre forsøg på at
ophøre som tilbagefald i prostitutionen. Kvinders beretninger tyder på, at et
succesfuldt prostitutionsophør fordrer, at kvinden har et ønske om at holde op, for
eksempel fordi hun er fysisk og psykisk udbrændt, men også at det kræver en
oplevelse af succes, feks. en forelskelse og mulig kæresterelation, før hun forsøger
at slutte. Samtidig kræver et ophør dog, at kvinden har et reelt alternaltiv til
prostitution. De kriser, kvinderne beskriver, deres oplevelser af lavt selvværd eller af
at være en fiasko, medvirker snarere til, at kvinderne falder tilbage i prostitution som
en form for bekræftelse på, at de ikke er bedre værd, end de fører til, at kvinderne
succesfuldt ophører med prostitution. Jackie og Susanne beretter, at når de oplever
økonomiske vanskeligheder eller en ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet ikke
lykkes, vender de tilbage i prostitutionen. Kriser og ringe selvværdsfølelse,
manglende alternativer, herunder alternative succesoplevelser og fraværet af
ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet udgør dermed barrierer for prostitutionsophør.
Følgerne af kvindernes prostitution bærer de med sig efter ophøret. Mistillid til andre
mennesker, problemer med at indgå i nære relationer, forpligte sig eller være
afhængige af andre er følelsesmæssige problemer, som kvinderne bærerpå. Både
Jackie og Susanne har i deres liv i prostitution været så fysisk udsatte, at de også
efterfølgende har fysiske følger af prostitutionen. Begge er nervesvækkede,
Susannes underliv er ødelagt og hun er i det hele taget så nedbrudt, at hun på
bogens udgivelsestidspunkt søger om højeste førtidspension OBS. Jackie er
tilsyneladende blevet alkoholiker som en følge af sit fysiske og psykiske hårdt
belastede liv.
For Jackie og Susanne indebærer både deres belastede og voldsomme prostitutionsog
privatliv, at de mister kontakten med deres børn og børnebørn. Subjektivt set er
det vigtigste for dem at give deres børn en tryg opvækst og ikke at svigte dem, som
de selv blev svigtet. Men deres egne opvækstvilkår og livsbetingelser præger deres
voksenliv i en sådan grad, at de objektivt set ikke i deres eget hårdt belastede
voksenliv kan magte at give børnene en sådan opvækst. Sociale og psykiske
mønstre reproduceres, og deres egne børn oplever svigt, vold og alkoholmisbrug og
oplever, at deres mødre flere gange forsøger at begå selvmord.

86
Af alle tre kvinders beretninger fremgår, at de positive, sjove eller spændende
oplevelser i prostitution, og de mange penge, som de i perioder har kunnet tjene, har
haft store omkostninger for dem. Det er omkostninger, som kvinderne ikke kan
glemme eller komme ud over, men som de må lære at leve med i tiden efter
prostitutionen. Omkostninger, som de fleste vil se som alt for høj pris.

Litteraturliste
Daphnecentret 1992: Prostitutionsdebut. København: Socialpolitisk forlag.
Daphnecentret 1994: Daphne-Syndromet Om følger af et liv i prostitution. Esbjerg:
Sydjysk Universitetscenter.
Fog, Jette 1994: Med samtalen som udgangspunkt. Det kvalitative
87
forskningsinterview. København: Akademisk Forlag
Gilje, Nils & Grimen, Harald 1993: Samfunnsvitenskapenes forutsetninger. Innføring i
samfunnsvitenskapenes vitenskapsfilosofi. Universitetsforlaget AS 1993.
Henriksen, Susanne van Deurs og Springborg, Susanne, 1988: Prostitutionsliv.
København: Gyldendal.
Kvale, Steiner 1997: Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
København: Hans Reitzels Forlag A/S.
Lautrup, Claus 2000: Jeg gør det jo kun engang imellem...En kvalitativ sociologisk
undersøgelse om prostitutionens fastholdende faktorer. Speciale i Sociologi,
Københavns Universitet, Sociologisk Institut.
Nikki 2000: Hustler. Min tid som luksusprostitueret. København: Rosinante.
Nørgaard, Erik, 1975: Nogen kalder os glædespiger. Thaning & Appel.
Rasmussen, Kim og Smidt, Søren i Dansk Sociologi 3/12 2001, Tema:
Biografiforskning: Institutionsanalyse og biografisk metode, s. 71-83.
Rasmussen, Susanne 2003: Jeg søgte trøst og kærlighed. Hun blev svigtet tit, men
sex gav magt og respekt. Hellerup: Documentas.
Siwens, Jackie 1998: Købt og betalt – mit liv som prostitueret. Viborg: L & R Fakta.

88
1 Siwens, Jackie 1998: Købt og betalt – mit liv som prostitueret. Viborg: L & R Fakta. Nikki 2000: Hustler. Min
tid som luksusprostitueret. København: Rosinante. Rasmussen, Susanne 2003: Jeg søgte trøst og kærlighed.
Hellerup: Documentas.
2 Daphnecentret 1992: Prostitutionsdebut. København: Socialpolitisk forlag. Daphnecentret 1994: Daphne-
Syndromet Om følger af et liv i prostitution. Esbjerg: Sydjysk Universitetscenter. Lautrup, Claus 2000: Jeg gør
det jo kun engang imellem...En kvalitativ sociologisk undersøgelse om prostitutionens fastholdende faktorer.
Speciale i Sociologi, Københavns Universitet, Sociologisk Institut.
3 Rasmussen, Kim og Smidt, Søren i Dansk Sociologi 3/12 2001, Tema: Biografiforskning: Institutionsanalyse
og biografisk metode, s. 77.
4 Ibid.
5
Ibid.
6
Ibid., s. 79.
7
Ibid., s. 71- 84.
8
Siwens, op.cit., s. 6-7.
9
Ibid., s. 9.
10
Rasmussen og Smidt, op.cit. s. 73.
11
Fog, Jette 1994: Med samtalen som udgangspunkt. Det kvalitative forskningsinterview. København:
Akademisk Forlag, s. 175.
12
Kvale, Steiner 1997: Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans
Reitzels Forlag A/S, s. 107-109.
13
Ibid., s. 182.
14
Ibid., s. 175.
15
Rasmussen, op.cit., s. 89.
16
Gilje, Nils & Grimen, Harald 1993: Samfunnsvitenskapenes forutsetninger. Innføring i samfunnsvitenskapenes
vitenskapsfilosofi. Universitetsforlaget AS 1993.
17
Lauptrup, op.cit. s. 6.
18
Siwens, op.cit., s. 69.
19
Rasmussen, 2003, op.cit.
20
Siwens, op.cit., s. 17.
21
Ibid.
22
Ibid.
23
Ibid., s. 18-19.
24
Ibid., s. 19.
25
Ibid.
26
Ibid., s. 32.
27
Ibid., s. 36.
28
Ibid., s. 37.
29
Ibid., s. 38.
30
Ibid.
31
Rasmussen, op.cit., s. 12.
32
Ibid., s. 13.
33
Ibid., s. 17.
34
Ibid, s. 18.
35
Ibid., s. 19.
36
Rasmussen, op.cit., s. 19-20.
37
Ibid., s. 24.
38
Ibid., s. 48.
39
Nikki, op.cit., s. 11.
40
Ibid., s. 10.
41
Ibid., s. 11, 10.
42
Ibid., s. 61.62.
43
Ibid., s. 25.
44
Ibid.
45
Ibid., s. 31.
46
Ibid., s. 30-31.
47
Ibid., s. 31.
48
Siwens, op.cit., s. 33-34.
49
Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 16.
50
Ibid., s. 17.
51
Ibid., s. 9.
52
Ibid., s. 67-68.
53
Rasmussen, op.cit., s. 67.

54 Nikki, op.cit., s. 10.
55 Ibid., s. 13.
56 Ibid., s. 24.
57 Ibid., s. 37.
58 Ibid., s. 94.
59 Siwens, op.cit., s. 40.
60 Nikki, op.cit., s. 18-19.
61 Rasmussen, op.cit. s. 63-64.
62 Siwens, op.cit., s. 6.
63 Ibid., s. 10, 12-13.
64 Rasmussen, op.cit., s. 90.
65 Nikki, op.cit., s. 45.
66 Ibid., s. 49.
67 Ibid., s. 98-99.
68 Rasmussen, op.cit., s. 125.
69 Nikki, op.cit., s. 97.
70 Ibid., s. 100.
71 Nikki, op.cit., s. 38.
72 Ibid., s. 40-41.
73 Siwens, op.cit., s. 50.
74 Ibid., s. 16.
75 Ibid., s. 66.
76 Ibid., s. 110-111.
77 Ibid., s. 115.
78 Ibid., s. 113.
79 Nikki, op.cit., s. 48-49.
80 Siwens, op.cit. s. 57.
81 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 27.
82 Siwens, op.cit., s. 10, 12-13.
83 Rasmussen, op.cit., s. 84-85.
84 Siwens, op.cit., s. 11.
85 Nikki, op.cit., s. 49.
86 Rasmussen, op.cit., s. 68-69.
87 Ibid., s. 91.
88 Siwens, op.cit., s. 55.
89 Rasmussen, op.cit., s. 142.
90 Nikki, op.cit., s. 49.
91 Ibid, s. 48-49.
92 Ibid., s. 100-101.
93 Ibid., s. 102-103.
94 Siwens, op.cit., s. 8, 10.
95 Ibid., s. 25.
96 Ibid., s. 54.
97 Ibid., s. 55.
98 Ibid., s. 56.
99 Ibid., s. 57, 56.
100 Rasmussen, op.cit., s. 91.
101 Nikki, op.cit., s. 19-20.
102 Rasmussen, op.cit., s. 67.
103 Siwens, op.cit., s. 86-87.
104 Nikki, op.cit., s. 90-91.
105 Ibid, s. 11.
106 Ibid., s. 38-39.
107 Ibid., s. 105.
108 Ibid., s. 9.
109 Nikki, op.cit., s. 36.
110 Ibid., s. 37.
111 Lautrup, op.cit., s. 71.
112 Ibid.
113 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 25.
114 Ibid.
115 Nikki, op.cit., s. 39.
89

116 Rasmussen, op.cit., s. 102-103.
117 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 21.
118 Siwens, op.cit., s. 25-26.
119 Ibid., s. 24-25.
120
Ibid., s.26.
121
Nikki, op.cit., s. 9.
122
Ibid., s. 54-55.
123
Ibid., s. 56-57.
124
Rasmussen, op.cit. s. 68.
125
Ibid., s. 111.
126
Siwens, s. 26.
127
Nikki, op.cit., s. 13.
128
Ibid., s. 19.
129
Daphnecentret 1994, op.cit., s. 19.
130
Ibid., s. 30.
131
Ibid., s. 35.
132
Rasmussen, op.cit., s. 68, 72.
133
Siwens, op.cit., s. 13.
134
Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 35.
135
Rasmussen, op.cit., s. 103.
136
Nikki, op.cit., s. 64.
137
Ibid., s. 66.
138
Siwens, op.cit., s. 12.
139
Ibid., s. 42-43.
140
Ibid., s. 43.
141
Rasmussen, op.cit., s. 6-7.
142
Nikki, op.cit., s. 48.
143
Ibid., s. 38.
144
Siwens, op.cit., s. 68.
145
Rasmussen, op.cit., s. 122.
146
Ibid., s. 130-131.
147
Nikki, op.cit., s. 30.
148
Siwens, op.cit., s. 15.
149
Ibid., s. 9.
150
Rasmussen, op.cit., s. 155- 156.
151
Nikki, op.cit., s. 73.
152
Siwens, op.cit., s. 57.
153
Ibid., s. 49.
154
Rasmussen, op.cit., s. 138-139.
155
Ibid., s.139.
156
Ibid., s. 140.
157
Ibid., s. 78.
158
Ibid., s. 80-81.
159
Nikki, op.cit., s. 21-22.
160
Ibid., s. 22.
161
Rasmussen, op.cit., s. 7.
162
Nikki, op.cit., s. 91.
163
Siwens, op.cit., s. 64.
164
Lautrup, op.cit., s. 80.
165
Ibid.
166
Ibid.
167
Ibid., s. 93.
168
Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 37.
169 Ibid.
170 Ibid., s. 37-38.
171 Ibid., s. 40.
172 Ibid.
173 Nikki, op.cit., s. 39.
174 Siwens, op.cit., s. 54.
175 Nikki, op.cit., s. 18.
176 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 39.
177 Ibid., s. 40.
90

178
Ibid.
179
Nikki, op.cit., s. 91-92.
180
Ibid., s. 108.
181
Ibid.
182
Rasmussen, op.cit., s. 120.
183
Ibid., s. 93.
184
Rasmussen, op.cit., s. 152.
185
Ibid., s. 153.
186
Nikki, op.cit., s. 63.
187
Siwens, op.cit., s. 88.
188
Siwens, op.cit., s. 47, 48.
189
Ibid., s. 46, 47, 48.
190
Ibid., s. 48.
191
Ibid., s. 99-100.
192
Ibid., s. 102.
193
Ibid., s. 104.
194
Ibid., s. 21.
195
Ibid., s. 100-101.
196
Rasmussen, op.cit., s. 121.
197
Siwens, op.cit., s. 105-106.
198
Ibid., s. 119.
199
Ibid., s. 119-120.
200
Ibid., s. 119.
201
Ibid., s. 122.
202
Ibid., s. 104.
203
Ibid.
204
Ibid., s. 125.
205
Ibid., s. 5-6.
206
Ibid., s. 5.
207
Ibid., s. 6.
208
Ibid., s. 19.
209
Rasmussen, op.cit. s. 155.
210
Ibid., s. 144.
211
Nikki, op.cit,. s. 18.
212
Rasmussen, op.cit., s. 155-156.
213
Nikki, op.cit., s. 106.
214
Ibid., s. 109.
215
Ibid.
216
Ibid,. s. 110-111.
217
Siwens, op.cit., s. 58.
91