Lokalblad 8270 - Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd

More documents

Recommendations

Info

Holme Kirke Grønlandsdragten Af Parnûna Abelsen, Holme. Nationaldragten er forskellig i Vest- og Østgrønland, og jeg vil gerne fortælle om den vestgrønlandske nationaldragt, som vi bruger i Sydgrønland. Min egen nationaldragt Min nationaldragt er min dyrebareste og smukkeste ejendel. Ikke på grund af prisen, men fordi den er en del af mig, en del af min nationalitet og kultur og ikke mindst en del af min afdøde farmor, som har lavet den til mig. Hver gang jeg bærer den, er det med ære og stolthed. Min første grønlandsdragt fik jeg til min 1. skoledag af min farmor, som også lavede den. Da jeg skulle konfirmeres for snart 19 år siden, lavede hun min nuværende grønlandsdragt. Jeg kan stadig passe den. Sidste gang jeg havde min grønlandsdragt på, var en meget stor dag, det var til vores søn, Nukkiaqs, dåb i Holme Kirke 2. juledag 2011. Jeg har min grønlandsdragt på til jul, påske, dåb, konfirmation, bryllup, begravelse, på Grønlands nationaldag og andre begivenheder. Jeg har valgt at have min grønlandsdragt i Grønland, da klimaet i Danmark ikke er så egnet til at opbevare den i, da den skal opbevares tørt og køligt. Mandens nationaldragt Mandens nationaldragt er ganske enkel og flot. Den består af en hvid anorak med hætte og to lommer foran. Til anorakken bruges sorte bukser. Dertil er der sorte kamikker med skindmønstre. Kamikkernes underste del er afhåret sælskind farvet i sort, hvor skindmønsteret er lavet af bittesmå afhårede hvide sælskind. Den øverste del af kamikken er sælpels, hvor drengenes og de yngre mænds er farvet i sort og mændenes er ufarvede. 6 Kvindens nationaldragt Kvindens nationaldragt er meget farverig og meget smuk. Den er et kunstværk. At lave en grønlandsdragt er et kæmpestort arbejde. Alt undtagen anorakken syes med hænderne. Først skal der fanges en sæl, den skal flænses, og så skal al spæk og fedt fjernes omhyggeligt uden at lave hul i skindet. Så skal det tørres på en bestemt måde. Dernæst skal noget af skindet, afhåres og/eller farves. Det kræver stor tålmodighed, dygtighed og erfaring at lave så smukke, detaljerede kunstværker, som sættes sammen til den smukkeste dragt. Dragten Overdel/vest - Inderst har man en lang hvid undertrøje, som stoppes godt ned i skindbukserne, så man ikke ser bar hud bagpå, hvis man er uheldig, at anorakken kommer for langt op, når man læner sig fremover. Så har man en lille vest på i hvid bomuld med en krave, som er broderet med fine blomstermønstrede fladsting. Blomstermønstret matcher broderierne på kamikkerne. Vesten går kun ned til under brysterne. Vesten sidder tæt ind til halsen og lukkes til med en broche. Vestens krave skal kunne ses over anorakkens pelskant/krave. Perlekrave - Når man ser en kvinde med grønlandsdragt på, er det første man lægger mærke til den meget farverige perlekrave. Perlerne er lavet af glas, og der bruges tusinder af perler til at sy en perlekrave, hvilket er et stort arbejde. Der findes ikke ens perlekraver, men der findes ens mønstre men i andre nuancer i en familie. Perlekraven er syet fast på en stofstrimmel, men er dækket af en sort skindkrave med hår, som er af hesteskind, men der findes også nogle med sælskind. Overgangen mellem perlekrave og skindkrave er dækket med perlebånd. Det hele sidder på et foer som er af vatteret stof, som ikke kan ses udefra. På ærmerne ved håndleddet er også syet perlekant, der matcher perlekraven - denne perlekant er også syet fast på en sort skindkrave. Anorak - Imellem perlekrave og foer er anorakken, som er af satin, fint viscosestof eller bomuld. På nederste del er syet en bred kant af bånd. Disse bånd kan være blomstrede, stribede eller ternede og farverne passer til anorakken. Skindbukser - Skindbukserne, som har en længde som shorts, er lavet af sælskind i naturfarve. Kanten om livet er af afhåret sælskind i sort, som dækkes af anorakken. Kanterne om låret er stof, som dækkes af kamikkerne. På forsiden af skindbukserne er skindbroderierne, hvor skindet er afhåret sælskind, som er farvet i forskellige farver. Disse skind er skåret i millimetertynde strimler, som syes fast med hænderne til flotte mønstre i forskellige længder og farver. Det er igen et stort arbejde at lave disse skindbroderier, da det er et præcisionsarbejde, der kræver tålmodighed. Broderierne er omkranset af hvidt, fint skind
med hår fra den nederste del af fårets ben. Det hvide skind er også omkranset af afhåret sælskind farvet i rød. Bagsiden af bukserne er ikke pyntet. Kamikkerne Yderkamik - Den yderste del er den synlige nederste del af kamikken, som går op til under knæet. Den er hvid og er lavet af afhåret sælskind og pyntet med smukke farverige skindbroderier. Sålen er brun og er også af afhåret sælskind, men er tykkere end den hvide. Som indersål imellem yder- og inderkamik bruger man en stor tot tørt langt græs. Den er isolerende og gør det lidt blødere at gå med kamikkerne. Inderkamik - Den inderste del går helt op til skridtet og er synlig fra under knæet og op. Indersiden af inderkamikken, som ikke er synlig, er lavet af blødgjort sælskind, hvor håret vender mod benet og derfor er dejlig varm. Ydersiden af inderkamikken er delt op i tre: Pelskant, hæklerier og broderier. Pelskanten er den øverste del og er lavet af sortfarvet hesteskind, men de findes også i sælskind. Hæklerierne er altid hvide og er lavet af det tyndeste hæklegarn. De er fine små kunstværker og er forskellige fra kamik til kamik. Imellem indersiden og hæklerierne er der foer, som er af samme farve som anorakken. Broderierne er farverige fladsting på tætvævet hvid bomuld. De er normalt blomstrede og er igen forskellige fra kamik til kamik. Farver Farverne på grønlandsdragten spiller også en rolle. En lille piges dragt er lyserød eller pink, og en ung piges dragt er rød - meget rød. En voksen kvindes dragt er gerne i mørkere rød eller dyb bordeaux. Især i ældre dage skiftede man til mørk rød/bordeaux, når man blev gift. Når en kvinde har nået en vis alder eller er blevet bedstemor, skifter farven til en lilla eller en blå, og tidligere var en enkes kamikker sorte. Uddannelse Idag er der desværre ikke mange, der kan lave en grønlandsdragt. Men i Sisimiut er der under Knud Rasmussens Højskole kommet en uddannelse, hvor man kan lære at fremstille en grønlandsdragt fra start til slut. Uddannelsen er blevet til for at bevare den grønlandske nationaldragt i fremtiden. Uddannelsen er nystartet, og man er SUberettiget under uddannelsen. Jeg håber, at jeg i fremtiden selv vil kunne lave en grønlandsdragt. 7
Page 1 and 2: HOLME HØJBJERG SKÅDE 2012 Juni |
Page 3 and 4: Diakonhøjskolen Så lykkedes det
Page 5: Lokalcenter Holme Det sker Juni ·
Page 9 and 10: Det sker Torsdagsklubben Torsdag d.
Page 11 and 12: Gudstjenester JUNI Søndag d. 3. ju
Page 13 and 14: Nyt fra menighedsrådets lokaleudva
Page 15 and 16: være at planlægge arrangementer o
Page 17 and 18: Gudstjenester JUNI Søndag den 3. (
Page 19 and 20: Lyseng Kirke Samarbejdet mellem Hol

Lokalblad 8270 - Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?