Terrarium, hvad er det nu for noget - Jan Lyngdorf

Terrarium, hvad er det nu for noget? Af Jan Lyngdorf
Goddaw, og som jeg plejer at sige; - Og nu til noget helt andet!
Jeg hedder Jan Lyngdorf og nu vil jeg prøve at tage Jer med ind i en helt anden verden. Der hvor det er
skønheden, der tæller.
Igennem de sidste 25 år har det mest været akvarierne, der har været i højsæde hos mig.
I ved, denne her vandets trolddomsverden, med den stille og smukke natur, de farvestrålende akvariefisk
og de mange flotte akvarieplanter. Samt, det her specielle lys, der om aftenerne lyser ud fra alle de stuer i
de tusinde hjem, hvor folk har deres akvarier stående.
Men, når man har været med i toppen inden for akvariehobbyen i så mange år, som jeg nu har, må der nye
udfordringer til.
Det jeg først kastede mig over var, at skabe et nyt system inden for akvarier.
Mit koncept var, den skrå forrude, det specielle bundfilter og så masser af lys på til planterne.
Dernæst blev jeg meget optaget af vores såkaldte akvarieplanter, for jeg fandt ud af, at jeg ville prøve at
lave en mere naturlig helhed.
- Det vil sige, prøv at forstille Jer, at man tog med en bulldozer og gravede en grabfuld ud af en tropisk
regnskov og placerede det hjemme i ens stue, efter at man havde sat glas rundt om det.
Det måtte prøves og til sidst lykkedes det faktisk.
Mit første terrarium, må man være stolt ?
Mit første terrarium.
Forstil Jer et multi terrarium der er 160 cm
langt, 80 cm højt og 70 cm dybt. Her i blev der
så anlagt en lille sø på 95 x 35 cm med en
vanddybde på 15 cm. Ud imod forruden i det
bagerste venstre hjørne blev der i Alfix fliseklæb
opført et bjerg, hvori der inden i kunne
være en stor 5 liters gulv-akvariepumpe.
Således, at vandet i søen kunne suges ind i
pumpen og derefter blev det ført op på toppen
af bjerget, hvor efter det så løb ned så det dannede
tre vandfald. Hvor vandet så endte i søen
igen, meget naturligt syndes jeg selv. Men
uden om søen og bjerget skulle der jo plantes
vegetation.
Da der jo var meget fugtigt her, forsøgte jeg mig med akvarieplanter og det blev en succes.
Men der skulle jo også være liv her og det blev der i form af: - At, i den lille sø svømmede der Paradisfisk,
oppe på brink og landdelen gik der Dværgvagtler og Eremitkrabber og oppe i træer og på grene, fløj
og hoppede der Kinesiske nattergale, nogle kalder dem også for, Solfugle. Det var utroligt smukt.
Men tilbage til planterne.
Akvarie-planter til terrarie brug.
De af Jer der har nået at være med på en tur til Akvarieplantegartneriet
Tropica, husker jo nok, at de fleste
af de akvarieplanter I så der, ja de blev faktisk dyrket
på sump.
Det vil sige kun med rødderne i vand og det er faktisk
det mest naturlige for mange af de såkaldte akvarieplanter,
for de er faktisk kun helt dækket af vand
når det er regntid eller når smeltevandet kommer
væltende ned fra bjergene. De såkaldte akvarieplanter i terrariet.

Dette forekommer måske i 5 til 8 uger om året, så i den resterende tid står de kun med fødderne, altså
rødderne, i vand.
Så i stedet for at I går hen, for at bestille specielle fugtkrævende planter i en blomsterbutik, ville
det måske være langt billigere, at gå hen til den nærmeste dyre-, eller akvariehandel.
For her kan I så bare købe nogle akvarieplanter til Jeres terrarium og her er udvalget som reglen meget
større og billigere.
Et godt fif når I står i butikken er, at når planten tages op af bassinet i butikken, så lad potten stå i Jeres
hånd og hvis bladene forbliver opretstående. Ja så er det temmelig sikkert en god plante til et fugtigt eller
våd terrarium.
Mantella farvefrøer, vores smukke, Guldklumper. Af Jan Lyngdorf
For nogle år siden begyndte min bedre halvdel, at interesserer sig for Mantellaer (farvefrøer) og så måtte
jeg i gang igen.
For ikke nok med at disse små frøer kostede deres vægt i guld, - næ, for man kunne også få (skrev jeg få,
ha) det hedder købe i dyre domme, miniorkideer. – Ok, de er nu meget kønne, men nu skulle der igen
kreeres.
Bemærk æggene i venstre øverste hjørne.
Disse Mantella farve frøer er jo ikke meget mere end 3-4 cm store, så
terrariet skulle jo ikke være alt for stort.
Så jeg lagde ud med at lave et med skrå forrude, der var 95 cm langt og
70 cm højt og med en dybde på 40 cm.
Da vi på mange af vores turer rundt til offentlige dyreparker og terrarier,
tit havde konstateret at det hurtigt kom til at lugte råddent i bunden
af sådanne regnskovsterrarier, på grund af det stillestående vand, måtte
der findes på en løsning og det blev der.
Opbygningen af en syvende variation af ”Det levende maleri”.
Jeg lavede terraiet således, at de nederste 10
cm var helt vandtæt ligesom et akvarie og i 6
cm højde blev der så limet en 20 x 10 mm
bred vinkel liste i plast hele vejen rundt.
Oven på denne blev der så lagt en perforeret
aluminiumsplade med 1 mm huller i en 1
mm tykkelse i hele bundarealets stør-relse.
Her nedeunder pladen har vi så vores vandreservoir.
Så igen i gang med at lave et bjerg, men
denne gang i Alfix fugecement, og denne
gang med små vandfalds søer.
Det gøres lettest ved at lime det hele op i de
såkaldte ”flamingo” plader. Den lim jeg bruger
til at lime pladerne sammen med, er den
hvide snedkerlim til udendørs brug.
Når den først er hærdet i et par døgn er den
ikke længre vandopløslig.
Fordelene ved at bruge flamingo er, at det er
billigt, nemt at forarbejde, vejer ikke ret meget.
Ulempen er at det sviner som bare
f…..(udtales søren), men når I nu har fået
limet de forskellige stykker sammen, så lad De 15 terrarier begynder at tage form.

det hærde et par dage, herefter er det bare at gå i gang med en sløv kniv og så bare at kratte ud til den facon
der tiltaler netop Jer.
Det sviner frygteligt, men det er ufarligt.
Lad være med at bruge en gasbrænder eller opløsningsmidler, som der måske er nogle der fortæller Jer, at
det er meget nemmere. Bruger I en gasbrænder har I sorte flyvende sodnullermænd rundt i hele huset
(konen bliver stik tosset), og bruger I opløsningsmidler, kan I træffe at blive dumme oppe i hjernen om
nogle år (malersyndrom).
Når dette er gjort blander I noget Alfix fugecement (til vådrum, den dyre) til den har en passende konsistens,
at den kan påsmøres med en pensel.
Lad Jeres ”bjerg” hærde et døgn imellem hver påsmøring, når I har en tykkelse på ca 5 mm burde det værer
nok. Lad være med at vælge forskellige farver i cementen til Jeres bjerg, for når først der er den rigtige
fugtighed i terrariet, vil der hurtigt gro de dejligste alger og mosser og I vil ikke kunne se de dyrt købte
nuancer.
Til de af Jer der ikke har den store erfaring
vil jeg gerne advarer Jer imod at købe den
almindelig billige cement, da den er fyldt
med tungmetaller og flyveaske og som I alle
ved, er det noget gris, at have med at gøre,
hvor der er levende dyr og planter.
Vandet bliver løftet op ved hjælp af den
mindste akvariepumpe, der kan købes herhjemme,
en der kun giver max 200 liter i
timen, men den kan alligevel løfte vandet op
i 60 cm højde.
Denne pumpe blev nu anbragt liggende på
siden nede i vandreservoiret. På pumpens
udstrømmerstuds blev der påmonteret et
stykke el-plastrør med 16 mm. hul. Der går
op igennem bjerget, hvor der helt oppe i
Det rå terrarium. toppen lukket langs plast rørret og Alfix
dekorationen, med akvariesilikone lim.
Fordi det er så stor en rør dimension, der blev brugt, flyder vandet i en meget blød stråle, således at vandet
risler stille og roligt ned igennem de små
søer, og frøerne nyder det, man fornemmer
ligefrem, at de sidder der med et lille stykke
håndsæbe i deres små hænder og vasker sig
når de bader.
Plante tips.
De lodrette sidevægge og bagvæggen blev
beklædt med bregnerodsplader, der blev
limet op med akvarie silicone lim, og i disse
blev der planter Figus pumilus, Hydrocotyle
vulgaris, samt guldet, miniorkideerne, disse
planter bliver to gange i døgnet overduschet
med kalkfrit vand.
Efter kort tid vil I se nye ukendte spændende
bregner skyde frem fra bregnerodspladerne.
Lidt mos og planter gør underværker

Nede på den perforeret alu-plade blev der nu anbragt bøgeblade, der først var blevet kogt for at få udryddet
de forskellige dårlige svampe og de snegle, der måtte være der. Især snegle skal man passe på med at
få ind i sit terrarium, for de elsker især miniorkideerne, man må desværre indrømme,
at de også har en god men dyr smag.
Bøgebladene bør blandes i forholdet 1:1 med
små ærte store plante Leca perler, da bøgebladene
ellers kan pakke for tæt. Blandingen
blev nu anbragt med en tykkelse af ca 2 cm
ved forkanten og op til 15 cm ved bagvæggen,
heri skulle der så plantet diverse akvarieplanter,
men før det kunne ske måtte disse
først plantes ned i en Jiffy brik.
Det er en priklingsbrik, der i tør tilstand er
40 mm i diameter og 6 mm tyk, men lægges
den i en blanding af 1 del Tropica Master
Grow og 2 del kalkfrit vand. Ja, så bliver
denne lille brik stille og rolig ca 40 mm tyk
og så er det bare med en blyant eller en teske
at lave et godt hul ned igennem brikken.
Således, så planternes rødder forsigtigt kan
Mange planter gi’r lige det sidste. stoppes herned i.
Når dette er gjort presses brikken forsigtigt sammen, omkring planterodshalsen, foroven igen og det hele
anbringes nu nede i bøgebladene/leca blandingen, så Jiffy brikken ikke længer er synlig.
Gør I det på denne måde, ja så har Jeres plante fået en god madpakke med og vil snart fornøje Jer med
mange flotte blade og senere med en flot blomster pragt.
Nogle af de akvarieplanter jeg har meget held med og kan anbefale er følgende:
Alle inden for Cryptocoryne familien, Anubias nana, Bacopa caroliniana, mange inden for Echinodorus
slægten (også kaldet Amazonesværd-planter), Lilaeopsis, Ludwigie repens, Rotala rotundifolia, Java mos,
Java bregne (Microsorum), Hygrophila corymbosa, Alternanthera sessilis.
Dette er bare et lille udvalg af nogle af de meget almindelige akvarieplanter. der er til at få fat i det meste
af året, men prøv selv at skabe en regnskovsjungle, der tiltaler Jer i Jeres terrarium.
Det livsgivende lys.
Når I nu har fået tilplantet Jeres terrarium,
så husk, at det skal meget lys til, for
at tilgodese oasens behov.
Selv om I måske tror, at de fleste af Jeres
dyr i terrariet bliver skræmte af alt
det kraftige lys, så skal I jo huske på, at
når først planterne begynder at gro, så
har dyrene jo altid en mulighed for at gå
ind i skygge, hvis de har behov herfor,
ligesom de gør det ude i naturen.
Selve overdelen, altså låget på terrariet,
har jeg også lavet skråt ned af imod forruden,
for når jeg nu har så kraftigt et lys
på af hensyn til mine planter, vil dette
skære i øjnene, men på denne måde virker
det ikke længer generende. Hvor er jeg glad for mit nye hjem.

For Jeres planters skyld er det bedste I kan gøre for dem, at investere i et tænd/slukur, således at lyset
tænder og slukker på de samme fastlagte tidspunkter året rundt.
Hvis I er normalt arbejdende, så lad lyset tænde f eks. kl 12, og lad det slukke kl 22.
Så får I utrolig megen glæde af Jeres, ” Det levende maleri ”.
For ikke at alle Jeres ”penge” (frøerne) skal forlade Jer, eller bare således, at f eks. bananfluerne bliver
inde i terrariet, er det en god ide at have tætte glas-skydelåger i hele terrariets længde.
Hvordan glas kan skæres.
Hvis I er fikse på fingrene så skærer I selv
glassene, men hvis I f eks. er i besiddelse af
to venstre hænder, når der skal laves noget
praktisk, kan I altid få en glarmester til at
skære glassene i de mål som I skal bruge
dem i.
Det er nu ellers ikke så svært selv at skære
glas, har I mulighed for at få fat i en punkteret
termo-rude, skiller I de to ruder forsigtigt
med en spartel, pas på fingrene. Husk, det er
glas I har med at gøre, så brug handsker.
Når nu afstands-aluminiumsprofilen er fjernet,
renses den sidste siliconelim væk med
acetone eller rensebenzin, husk god udluftning Når glasset er skåret og stykkerne er limet sammen
når I arbejder ned opløsningsmidler. så lad det hele lufttørre et par døgn.
Normalt har man jo glideskinner til at lade skyderuderne glide i, hvis I selv vil købe dem så husk, at der
skal være forskel på top og bund listen, bundlisten er den lave og toplisten er den høje.
Jeg gør normalt det, at jeg limer dem fast med akvarie silicone lim (i meget af byggesilicone limen er der
antialgemidler i, det vil sige at der er giftstoffer i limen). Lad nu de limede listerne hærde i 2 døgn.
Når det er sket, skal glassene skæres. Højden på glassene er meget vigtig, da de ikke må gå for stramt og
de må heller ikke være så løse, at de kan falde ud. Så det bedste I kan gøre er, at sætte en meterstok (i
gamle dage hed det en tommestok) op i revnen i toplisten og så tage målet ned til top-pen af bundlisten og
heller en milimeter mindre, end en milimeter for stor.
Det fundne mål tegnes nu med en tynd sprittusch, i begge ender af det glas der skal skæres, det kan være
en god ide at lægge glasset på et stykke gammelt gulvtæppe på den bordplade, hvorpå I vil skære glasset,
således, at der ikke er noget der kan komme til at lave ridser i glasset.
Et lige bræt der er 1 meter lang og 5 x 2 cm bruges nu som skære linial, nu fatter I den glasskærer I vil
bruge og måler afstanden fra skærehjulet eller diamanten og ud til godset og denne tykkelse trækkes fra,
da glasset ellers bliver for stort, de fundende 2-3 mm markeres nu på glasset og det kan være en god ide at
spænde skærelinealen forsigtig fast med et par små skruetvinger.
Nu fattes glasskæren, - for at få et godt glidende skær, er det en god ide at dyppe skærerhjulet i lidt petroleum.
- Nu sættes glasskærens flade side op ad skærerlinealen og der trykkes præsis så hårdt nedad, at der
høres en ridsende knasende lyd og glasskæren føres nu hele vejen langs skærelinealen.
Når dette er gjort har I 15 sekunder, hvor man siger at glasset er i chok, nu er det af med skrue-tvingerne
og I lader nu det bredeste af glasset være ind over bordet. Således, at I har den skåret rids ca 10 cm ud
over bordkanten, nu tager I med den hånd I normalt ikke bruger og tager fat på det glas der er frit i luften
og i den hånd I normalt bruger, har I nu glasskæren og med den slår I nedenunder fra, præcis i ridsen med
små bestemte slag hele vejen igennem, mens I presser mere og mere med den anden hånd. Og underet

sker, glasset knækker der, hvor I ønsker det, - eller, husk de gamle vise ord, - øvelse gør mestre. Så fortvivl
ikke, hvis det ikke lykkes første gang, prøv igen.
Når glasset skal skæres af længde er det bedst at bruge en vinkel til at afsætte mærkerne og så ellers som
før, god fornøjelse.
Når man arbejder med glas er det altid en god ide at have forbindingskassen inden for rækkevide.
Når nu ruderne er færdigskåret er det en god ide at tage et stykke vådsandpapir på en meter og klampe det
op på et 15 cm bredt bræt der er ca 1,5 meter langt. Dette spændes nu op på bordet med en skruetvinge i
hver ende, og her kan I nu brække (slippe) kanterne på alle glassets sider, således at I eller andre ikke kan
komme til at skære sig (heller ikke Jeres små frøers fingre eller tæer).
Fra min akvarietid fik jeg ideen til at lave forruden skrå, dette gør jeg også på vores terraeir, så nu kan
frøerne ikke side og skide ned ad ruderne.
Teknikken.
Ventilation er en god ting, så fra vandreservoirets forkant og ud til bundglideskinnen er der en 4 cm bred
perforeret aluminiums plade i hele terrariets længde, her nedenunder er der anbragt et varmekabel, af den
type der kun kan varme op til 25 grader, det er tændt i lystændingsperioden, dette varme-kabel sørger for
at forruderne er dugfri.
Oppe på låget under lampekassen, som er monteret med to stk 30 watt lysstofrør i farverne cold white og
warm white af hensyn til planterne, er der en 4 cm hulplade både forrest og bagerst, men oven på den forreste
har jeg med passende afstande monteret 5 stk. CPU computer blæsere, der får strøm fra en 12 volts
transformer, der så er sat i et tænd/slukur, der i lystændingstiden aktiveres et kvarter hver halve time, således
at luften sættes i bevægelse til gavn for både frøerne, men ikke mindst også for miniorkideerne.
Det ser ud til at
alle parter trives
med denne kunstige
brise, for
frøerne sidder
gerne lige i den
svage brise og
orkideerne
blomstrer tiere
en normalt.
Sådan kom de
færdige små
terrarier så til
at se ud, da
først de var sat
op i reolen.
Og planterne
rigtig begyndte
at gro og frøerne
var installeret

Så hurtig kort fortalt:
Siderne, bagvæg og bund kan laves i forskellige
materialler,
- plast, glas, fiberplader o.l.
Låget toppladen bør være i klart acryl eller
glas med en tykkelse på 4 mm.
De fem plader limes sammen med akvariesilicone
lim, hulpladerne limes også med
silicone.
CPU-blæserne skrues fast. Den øverste glasglidelisten
limes fast, forglasset til vandreservoiret
limes på, herpå limes hulpladen
og oven på denne limes den nederste glasglidelist.
De fire lister til at bærer bund-hulpladen
limes på i 6 cm højde.
Frontpladen limes på, for at støtte hulplade Et flot tilplantet terrarium vil klæde enhver stuen.
og glasglidelister. Varmekablet limes fast på
undersiden af hul-pladen. Lampen kan lægges på og skyderuderne kan isættes.
Pumpen lægges i og el-plast røret bøjes, der laves huller til el-ledning og el-røret i bagerste højre hjørne af
bundhulpladen.
Hvis bjerget er færdig laves der en kanal til el-røret og bjerget skubbes på plads, hvor efter der limes foroven.
Af hensyn til rensning af pumpe laves der en inspektions lem i bundhulpladen således at pumpen
kan nås.
Bregnerodspladerne limes på side-, og bagvæg med akvarie-silicone.
Nu mangler bare udsmykningen, og så en skønne dag vil det lyde - - - -
Tillykke Jeres
” Det levende maleri ”
er nu færdigt.
Hilsen Jan Lyngdorf.