Rokoko-begrebet - Designmuseum Danmark

More documents

Recommendations

Info

Rokokodragter: stil, krop og mode Set i et historisk perspektiv var tekstil- og tøjfremstillingen i Europa en stor industri i især Frankrig og England. Rokokoen er ofte blevet kritiseret for at være unaturlig, frivol og moralsk korrumperende, mens beundrerne på den anden side er tiltrukket af eskapismen, det sentimentale og det teatralske – også i moden. Interessen for ornamentet blev overført til klædedragten. Overfladerne blev dekoreret med bånd og blomster, der kunne tages af tøjet og om-arrangeres efter den nyeste smag. Silhuetten skiftede kun lidt i snit og konstruktion hen over midten af 1700-tallet, til gengæld var der mode i de mønstrede silkestoffer, der kunne skifte flere gange om året. Alt tøj var kostbart, men modetøjet var en ekstraordinær luksus på linje med en investering. Man iscenesatte sit liv efter den sidste mode, og at være i stand til at følge den gav magt og status. Rokokomennesket dyrkede det sprøde og forfinede modsat den mere bastante og voluminøse barok. Rent modemæssigt opstod en form for lighed mellem kønnene, dvs. et feminiseret mandsideal, idet den perfekte rokokokavaler var spinkel og smalskuldret. Bå de manden og kvinden fremstod porcelænsagtige med hvidpudrede ansigter og parykker og kunstige skønhedspletter. Pludselig lignede manden og kvinden hinanden i en leg med kønsroller og identitet. Noget tilsvarende ses også i dag mange steder i subkulturen, hvor tomboys og tomgirls bytter kønsroller, ligesom det androgyne look er på mode på catwalken (se evt. undervisningsmateriale om subkultur). Eksempler på rokokoens farvepalet viser sig, hvis man tager et stykke perlemor fra f.eks. en muslingeskal og lader lyset skinne i det. Så vil alle rokokoens pastelnuancer træde frem. HERREN: Skulle i rokokoen fremstå ganske slank. Tætsiddende, lange strømper fremhævede underbenene og fik dem til at virke lange. Hvis ikke kunne man sætte indlæg ind. Mændene brugte lange frakker og veste, hvoraf det kun var den øverste knap, der blev knappet. Skødet på frakken og vesten skulle stå ud fra hofterne. Frakkerne havde store, vide ærmer med opslag på. Skjorten var hvid med masser af kniplinger. Mændene anvendte knæ bukser, således at man kunne se deres silkestrømper og silkesko. KVINDEN: Skulle i rokokoen have slank talje, brede hofter og dyb bryst - udringning. Hofterne blev forstørret af puder og fiske bensskør ter, der kunne være op til 4 meter i bredden. Taljen blev mindsket med korset, så den fremstod lang, tynd og smal. Silke var det foretrukne stof til beklædning hos de kongelige, adelige og rige. Silkedragterne blev syet i Paris, og måtte gerne for både mænd og kvinders vedkommende indeholde brokader, kniplinger, sløjfer og fine broderier. Man brugte højhælede silke sko eller tøfler og silkestrømper. www.designmuseum.dk Foto: Pernille Klemp 8 www.skoletjenesten.dk
Iscenesættelsens rekvisitter og attituder PARYKKER var et middel til at lægge afstand til det naturlige, sin biologiske krop og sig selv, til at skabe et imaginært billede. Den måtte ikke være naturalistisk, som vi er vant til, at parykker skal være i dag for at dække over manglende hårpragt, nej, den skulle være kunstfærdig og prangende. Selv børn brugte parykker. Det var en dyr mode, og på et tidspunkt i 1700-tallet blev der endda indført en særlig parykskat. Det var også en tidskrævende mode, hvor tjenere flere gange dagligt måtte hjælpe herskabet med at få parykkerne af og på, og de skulle til parykmagere flere gange om ugen. Her blev parykkerne pudret med mel, men ikke vasket. Der var derfor masser af utøj i parykkerne, og til selskaber blev der indført særlige lågfade på middagsbordene, så mel og utøj kunne drysse ned i disse. SMINKE: Både mænd og kvinder brugte masser af sminke for at få et så kunstigt udtryk som muligt. Ansigtet blev malet med blyhvidt og kinderne påført rouge. Blomsterduftende parfume blev brugt til at fortrænge de ret voldsomme kropsdufte, idet hygiejnen ikke var overvældende. FISKEBENSSKØRTET gjorde det svært at manøvrere rundt i rummet, at komme ind og ud af døre, stige op i vogne, at sidde ned og at gå ved siden af hinanden for blot at nævne de mest indlysende. Det er et eksempel på en mode, der var vildt overdrevet og upraktisk. Det samme gjaldt de ekstra ”korkpropper”, der blev lagt på kvindens bagdel under skørtet og gjorde det svært at holde balancen og gå normalt. Der var mange satiriske kommentarer og tegninger om fænomenet i samtiden. Der er også kommentarer om, at de brede skørter er med til at holde mændene på en vis afstand. 1 KORSETTET kunne snøres helt ind, og de stramme korsetter var ofte skyld i, at kvinderne dånede, da de simpelthen kunne have problemer med at trække vejret. Korsetterne kunne også medføre alvorligere skader for eksempel ved at beskadige leveren eller gøre ribbenene deforme. VIFTER: Rokokokvinden var bevæbnet med en vifte, som hun brugte til at give tegn med; tegn, der skulle afkodes efter fastlagte regler. 2 Hun kunne beskytte sit ansigt mod solens stråler, da det var absolut umoderne at være solbrændt som en bondekvinde. Hun kunne også skjule dårlige tænder, spydige smil og grimasser, og var hun oprørt eller forstemt, kunne hun folde viften fuldt ud og bevæge den hastigt foran sit ansigt, så dens små klik-klik hørtes. Havde hun noget interessant at fortælle, skulle viften flagre som fuglevinger og falde sammenfoldet ned ved slutningen af hver sætning. Den blev også flittigt brugt, når hun skulle flirte med interessante kavalerer. Viften blev fremstillet af malet eller broderet stof, fjer, kniplinger og papir med ribber af træ, elfenben, perlemor, metal o.l. www.designmuseum.dk Foto: Pernille Klemp Foto: Pernille Klemp 9 www.skoletjenesten.dk
Page 1 and 2: ROKOKO BEGREBET
Page 3 and 4: Frederiks hospital bliver bygget i
Page 5 and 6: NEDSLAG I UDSTILLINGENS VÆRKER OG
Page 7: TEMA: „LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DE
Page 11 and 12: Rokokomøbler Rokokoens møbler æn
Page 13 and 14: TEMA: FASCINATION OG FORESTILLINGER
Page 15 and 16: TEMA: IDENTITET OG HYBRID Værket
Page 17 and 18: NEDSLAG I DEN PERMANENTE UDSTILLING
Page 19: ■ Hvad tror du, det har krævet a

Rokoko-begrebet - Designmuseum Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?