Rokoko-begrebet - Designmuseum Danmark

man for alt i verden ikke måtte træde ved siden af. Der var strenge
krav til, hvad der måtte siges, hvem det måtte siges til, og hvordan det
skulle siges. Hierarkier og ære var alt, den enkelte intet. Et vredesudbrud
var lig med et spark ned ad rangstigen og kunne ødelægge karrieren.
Der blev udgivet anstandshåndbøger med råd om, hvordan
man skulle begå sig ved hoffet. Beherskelse var et nøgleord, også af
kroppens holdning og bevægelser. Dette kunne f.eks. trænes med
danseundervisning, hvor man kunne øve sig i at opnå smukke, kontrollerede
bevægelser og i at gå, stå, bukke og hilse på den rigtige
måde. Der fandtes også anstandsbøger om selskabelige besøg og opførsel,
f.eks. var visitter vigtige. Rokokomennesket måtte altid være
beredt til selskab og til at optræde for hinanden, og boligens rum blev
brugt som scener.
Filmen ”En kongelig affære” af Nikolaj Arcel skildrer, ud over kærlighedshistorien
mellem Kong Christian VII’s livlæge Johan Struensee
og dronning Caroline Mathilde, et politisk opgør med enevælden.
Struensee er oplysningsmand, inspireret af bl.a. Voltaire og Rousseau,
og indfører nye idéer og politiske reformer i Danmark, inden han
ender på skafottet. Han og Caroline Mathilde kalder de tidligere magthavere
for ”parykker”, dvs. den typiske rokokorekvisit bliver et skældsord,
der sættes lig med en degenereret og gammeldags stil. Så selvom
Struensee mister hovedet, og reformerne stopper i en periode, indvarsler
dette et skifte, der bryder ud i lys lue i 1789 med Den franske revolution,
hvor arbejdere og bønder gør oprør mod kongen og adelen.
Fremmede lande og skikke
Opdagelsesrejsende og handelsskibe bringer viden om fremmede
egne og specialiteter med hjem til Danmark, og perioden fra midten
af 1700-tallet til Englandskrigen i 1807 er højdepunktet i Danmarks
karriere som kolonimagt med kolonierne i Indien (Trankebar), Caribien
(Dansk-Vestindiske Øer) og Afrika (Ghana). Trekantshandlen mellem
København, Afrika og Vestindien er 1700-tallets vigtigste handelsrute.
Skibe fra København sejler våben til Vestafrika og våbnene
byttes til slaver, elfenben og guld. Slaverne bliver fragtet til danske
sukkerkolonier i Vestindien, hvor de sælges til plantageejere, inden
skibene lastes med dyrebart sukker, tobak og bomuld og sejles hjem
til Danmark.
Slavetransporten over Atlanten foregår under elendige forhold. Fra
1670-1802 bliver der fragtet omkring 100.000 slaver over Atlanten. En
handel, der gør Danmark til den syvende største slavenation i verden.
Enkelte slaver fra 1700-tallets slavehandel ender i Danmark. De bliver
trofæer i adelens eller nyrige købmænds husholdninger, og det
bliver moderne at have en slave med på familieportrættet.
www.designmuseum.dk
4 www.skoletjenesten.dk