Rokoko-begrebet - Designmuseum Danmark

Frederiks hospital bliver bygget i 1756 og er det første offentlige hos -
pital i København, hvor småt bemidlede borgere kan modtage pleje.
Det er her, Kong Christian VII’s reformivrige livlæge Johan Struensee
sætter en kasse op uden for et kældervindue, hvor kvinder, der har
født uden for ægteskab, anonymt kan aflevere barnet. Bygningen er et
fornemt eksempel på arkitektur i rokokostilen og en del af Frederiksstaden,
en bydel grundlagt af Kong Frederik V. Stedet fungerede som
hospital indtil 1910 og åbnede efter en gennemgribende renovering
udført af arkitekt og møbeldesigner Kåre Klint som Kunstindustrimuseet
i 1927. Museet tog navneforandring til Designmuseum Danmark
i foråret 2010.
Ordet rokoko stammer fra det franske ord ”rocaille”, der betyder musling.
Den opstår i Frankrig med sit epicenter i Paris ved Ludvig XIV’s
hof og er dermed en hofstil. Det uægte er på mode i rokokoen. Halvmasker,
parykker, pudder, indsnøringer, korsetter, falske indlæg ved
bryst, hofter osv. er styling à la rokoko. I dag iscenesætter vi også os
selv med det uægte som piercinger, tatoveringer, brystforstørrelser
og skønhedsoperationer, noget som rokokomennesket sikkert ville
have bifaldet. Det er fra adelen, hoffet og senere i 1700-tallet også det
bedre borgerskab, at mode og stil bliver skabt i rokokoperioden via
den såkaldte trickle down-effekt (se evt. undervisningsmateriale om
subkultur), hvor moden siver nedad i samfundet. Overklassen iscenesætter
sig selv som de perfekte mennesker på malerier og ”pynter”
på udseendet for at få sublim og ungdommelig udstråling, præcis
som vi ser det med Photoshop og retoucheringer i dag. I det 21. århundrede
er det ofte ”kendisser” som skuespillere, sangere, sportsidoler
eller supermodeller, der fremstår som perfekte forbilleder.
Attitude og etikette –
Hvordan gebærder man sig?
I 1700-tallet var det vigtigt at positionere sig ved hoffet, til maskerader
og visitter, på samme måde som vi i dag gør det gennem sociale/digitale
netværk som Facebook, Twitter, chats og blogs.
I rokokoperioden udvikledes en særlig krukket manér i både gangstil
og talemåder, dikteret af regler ved hoffet. Via påklædning og iscenesættelse
var man klar til at indtage de forskellige scener, man hele tiden
agerede på: Ved hoffet, i byens fornemme huse, på gader og pladser
osv. De indstuderede roller overskyggede det personlige. Performance
var altafgørende for ens succes i samfundets hierarki. Tidens
ideal foreskrev kropskontrol. Enhver, der ville være nogen, måtte blive
til nogen og style sin beklædning, sin dans, sit hjem og alle sine bevægelser.
Hoffet fungerede som et rollespil. Alle havde roller, som
www.designmuseum.dk
3 www.skoletjenesten.dk