Udstillingsfolder - Designmuseum Danmark

KAJ FRANCK TEEMA MED VARIATIONER WITH VARIATIONS
KAJ FRANCK KAJ FRANCK DEN INDUSTRIELLE PRODUKTIONS ÆSTETIK
Kaj Franck (1911-1989) var en af de helt
store finske designere, der udøvede en
markant indflydelse på både finsk og nordisk
formgivning i perioden 1940-1980. Han
var ansat ved Iittala (1946-50) og Nuutajärvi
(1950-1976) som glasformgiver og som
formgiver af keramik ved Arabia fra 1946.
Som underviser og siden kunstnerisk leder
af Konstindustriella Läroverket i Helsinki
inspirerede han fra 1945 generationer af
kunsthåndværkere og designere.
Karrieren fik en flyvende start i 1950’erne,
og blev båret frem af den begyndende velstand
som de nordiske velfærdssamfund
muliggjorde. Dagsordenen var i høj grad
social, og drømmen var at skabe den optimale
genstand. Dette fandt sted gennem en
syntese af nytte og skønhed. Udgangspunktet
var den klassiske modernismes funktionelle
tilgang til formgivningsprocessen, og
resultatet blev et demokratisk design.
I 1955 modtog Franck den fornemme Lunning
Prisen, der er blevet kaldt kunstindustriens
nobelpris.
Kaj Franck (1911-1989) was a leading Finnish
designer and a prominent influence on
both Finnish and Nordic design in the period
of 1940-1980. He worked as a glass
designer for Iittala (1946-50) and Nuutajärvi
(1950-1976) and as a ceramics designer
for Arabia from 1946.
From 1945, as a teacher and later artistic
director of the Institute of Industrial Arts in
Helsinki, he inspired generations of makers
and designers.
His career received a boost in the 1950s,
driven by the growing prosperity enabled by
the Nordic welfare societies. The prevailing
design agenda at the time had a strong
social component, and the dream was to
create optimal objects. This was pursued in
a synthesis of utility and beauty. The point
of departure was classic modernism and its
functional approach to the design process,
and the result was democratic design.
In 1955, Franck was awarded the prestigious
Lunning Prize, which has been called the
Nobel Prize of industrial design.
THE AESTHETICS OF INDUSTRIAL PRODUCTION
Wilhelm Wagenfeld underviste på Bauhauskolen
i Tyskland i mellemkrigsårene, og
satte nye standarder for funktionalitet, systemtænkning
og rationalisering i udformningen
af brugsglas. Kubus køleskabsboksene,
der blev sat i produktion fra 1938, er
et godt eksempel. I 1930’erne var optagetheden
af den industrielle produktions
æstetik et gennemgående træk og den
ikoniske udstilling ”Machine Art” fra 1934
på Museum Of Modern Art (MOMA) i New
York City hyldede netop skønheden i alt fra
laboratorieglas og petriskåle til propeller og
maskindele. Tendenserne bredte sig til
Norden om end ikke med samme radikalitet
og konsekvens.
4 5
DESIGNMUSEUM DANMARK - 2013
KAJ FRANCK, KANDE OG BÆGER, 1954, DESIGNMU-
SEUM DANMARK / KAJ FRANCK, JUG AND TUMBLER,
1954, DESIGNMUSEUM DANMARK
WAGENFELD ”KUBUS”, 1938, DESIGNMUSEUM DANMARK
Wilhelm Wagenfeld taught at the Bauhaus
School in Germany in the years between the
world wars, and he set new standards for
functionality, systems thinking and rationalization
in glassware design. This is exemplified
in his Kubus refrigerator storage
containers, which were put into production
in 1938. In the 1930s, the emphasis on the
aesthetics of industrial production was a
prominent feature, and the iconic exhibition
“Machine Art” from 1934 at the Museum of
Modern Art (MoMA) in New York City celebrated
the beauty in everything from laboratory
glassware and Petri dishes to propellers
and machine components. This
trend also spread to the Nordic countries,
albeit in a less radical and consistent incarnation.