Rokoko og subkulturer - Designmuseum Danmark

SUBKULTUR: IDENTITET OG 

SELVISCENESÆTTELSE 

Selviscenesættelsens enfant terrible – 

de unge, subkulturerne 

Undervisningsmateriale 

for gymnasiet til 

udstillingen 

Rokoko-mania

Efter 1945 undergik de vestlige kulturer en gennemgribende 

forvandling, og fra 50‘erne begyndte ungdommen at fremstå i “egen 

ret”. De unges bestræbelser handlede nu bl.a. om deres egen tøjstil 

og ikke om en overtagelse af forældregenerationens. I London opstod 

i 60‘erne boutiquen, der med sit cross over mellem forskellige kunstneriske 

udtryk blev et vigtigt tegn i den stadigt ekspanderende visuelle 

kultur. Boutiquen fungerede som mødested, og shopping blev ikke 

kun et spørgsmål om tøj og accessories. Det brud med traditionen, 

som bl.a. boutiquen skabte, fik en ny livsstil til at kigge frem som en 

refleksion af samfundsomvæltningerne, kulminerende med ungdomsoprøret 

i 1968. For flere af boutiquerne i det, der blev benævnt 

som “Swinging London”, var målgruppen mænd, og de spillede en aktiv 

rolle omkring det skift i maskuliniteten, som fandt sted i disse år. 

Det var oprindeligt Teddy Boys, der som den første gruppe af unge 

mænd med deres pastiche over New Edwardians, som gennemsyrede 

overklassen i 1940’erne og 50’erne, forandrede shopping væk fra en 

“pige ting”. Stilen med fløjlskrave og smalle bukser blev efterhånden 

optaget af den unge arbejderklasse, og den draperede jakke/frakke 

fra Zoot-habitten blev føjet til. I 1967 var der i London 25 boutiquer 

med navne som “His”, “Mod”, “Male” og “Domino Male”. Denne markan - 

te periode, hvor bymiljø, kunst, musik og mode smelter sammen i ungdomskulturernes 

nye forskellige udtryk og bliver synlige i bybilledet, 

blev understøttet og båret frem af pop- og rockgrupper, som spillede 

ved åbningen af flere boutiquer. Popstjernerne viste sig i det nye tøj, 

hvor konceptet var: farvemættet, billigt, sjovt og reflekterede en stærk 

optagethed af historisk genopdagelse. I det berømte pladecover fra 

The Beatles “Sergeant Pepper” gennemspilles hele denne tematik i et 

virtuost kunstnerisk og historisk cross over. 

Trickle down and bubble up 

Tidligere var moden dikteret oppefra, som vi bl.a. kender det fra rokokoen, 

hvor adelens selviscenesættelse danner forbillede for borgerskabet, 

som kigger op og efterligner samfundets højere lag, så moden 

siver ned til de øvrige samfundslag, den såkaldte Trickle down– 

effekt (se evt. undervisningsmateriale om rokoko). Samme tendens 

ses også i dag, hvor den danske kronprinsesse Mary bliver stilikon og 

bringer bl.a. små jakker med lommer og kontrastsømme frem i modebilledet. 

Den modsatte bevægelse kaldes Bubble up, og genkendes 

i street style, gadestil. Her er det undergrunden, subkulturerne, der 

leverer inspirationen til modedesignernes catwalk. Gennem subkulturernes 

identitetsarbejde fremkom i særlig grad en markant forandring 

af tøj til mænd. Pop- og rockstjerner blev og bliver stadig i høj 

grad eksponenter for de subkulturelle stiltendenser, som i udgangspunktet 

så deres stil som bevidste tegn og udsagn, der stod i opposi- 

www.designmuseum.dk 

Engelske Teddy 

boys fra omkring 

1957. 

Cover på Beatles 

LP ”Sgt. Pepper’s 

lonely heart club 

band” fra 1967. 

2 www.skoletjenesten.dk

tion til det eksisterede samfund, og som i kraft af disse tegn eksponerede 

deres afvisning. Den stil, der fremkommer gennem subkulturerne, 

kalder på dobbelte kommentarer og respons i medierne, positivt i 

modemagasiner og negativt i artikler, der ofte behandler subkulturer 

som et socialt problem. 

Identitet som noget fast? 

I dag har vi vide rammer for at skabe identitet, og vi er ikke i særlig høj 

grad bundet til traditionen. I Vesten råder vi over de økonomiske midler, 

der jævnligt kan ændre vores garderobe. Vi er dog også i dag underlagt 

faktorer som køn, hudfarve og nationalitet, og de udstikker i 

nogen grad rammerne omkring vores identitet. Friheden til at vælge 

og konstruere sin egen identitet og sætte os i scene vil være afhængig 

af, i hvilket omfang vi oplever at have friheden til det. Rammerne omkring 

os vil ofte begrænse og udfordre vores muligheder for selvskabelse. 

I samfund, hvor klassedelingen stadig er funktionel, vil de subkulturelle 

tendenser og deres stil ofte være udtryk for en modkultur. Mange 

har prøvet at udfordre vores opfattelse af køn, og ofte er popstjerner 

banebrydende. Ikke mindst en musiker som David Bowie har leget 

med det androgyne udtryk. Fra 60‘erne og frem blev unisex et 

mainstreamudtryk, hvor jeans og langt hår blandt de unge udgjorde 

uniformen til begge køn. 

Vi må konstatere, at identitet er en blandet størrelse. Dels sætter naturen 

en ramme, og dels vil både politiske, religiøse og kulturelle traditioner 

og konventioner fungere som en markør for udforskning af 

mulighederne. 


Den engelske punk- 

gruppe Sex Pistols, 

London i 1970erne. 

Den maskuline 

kvinde sangerinden 

Annie Lennox og 

den feminine mand 

David Bowie som 

Ziggy Stardust i 1972. 


Omvendt må man konstatere, at mange minoriteter i dag, hvis vi holder 

os til en vestlig ramme, netop viser deres særegenhed gennem 

stil og selviscenesættelse. I en ikke-vestlig ramme kan restriktioner 

og påbud om en bestemt klædedragt fastholde mennesker i rigide 

konventioner. Og alligevel opleves de måske meningsfulde for den enkelte? 

Omkring ungdomsoprøret var der ofte politiske signaler forbundet 

med udviklingen af en bestemt stil. Hippierne og blomsterbørnene gik 

klædt på én måde i løsthængende, mønstret og farvestrålende tøj, og 

det politiske signal var her, som John Lennon udtrykte det: “Give peace 

a chance”. 

Punkbevægelsen, som fortsat synes at have betydning for unge i dag, 

iklædte sig iturevet, stramtsiddende sort tøj, og signalerede “NO FU- 

TURE”. På denne måde kan punkerne opfattes som en slags antihippier. 

Stilen pegede frem imod 80ernes krise med stor ungdomsarbejdsløshed 

og en begyndende puritanisme. Yuppierne indtog scenen 

med smart mærkevaretøj, frisørklipning og attachémappe, og de 

iscenesatte sig selv i den ny cafékultur som succeser, både i karrieresammenhæng 

og som individer. Gruppetilhørsforholdet synes her at 

være ren overflade à la Andy Warhol:”Look at the surface of my paintings 

and films and me… there is nothing behind it…”, dog tømt for den 

Warholske ironi. 


John Lennon og 

Yoko Ono gik i 

seng for fred i 

7 dage 1969 


Moderne kulturteori – Cultural Studies 

Fra 1964 og i årene efter opstod der i England et center for kulturstudier 

ved universitetet i Birmingham, det såkaldte “Centre for Contemporary 

Cultural Studies” (CCCS). 

Cultural Studies tager udgangspunkt i en antropologisk kulturopfattelse, 

der beskriver, hvordan menneskelige livsmønstre og adfærdsformer 

kommer til at udtrykke bestemte værdier og bliver forankret i 

bestemte institutioner. Målet er at forbinde kultur og samfund og analysere, 

hvordan kulturelle udtryk og samfundsforhold virker ind på 

hinanden i en vedvarende dialektik. 

Efter 2. verdenskrig opstod der hos nogle, på grund af det stigende vareudbud 

og teknologiseringen af hjemmet, en forestilling om, at klassesamfundet 

ville blive afskaffet. Cultural Studies forholdt sig kritisk 

til denne påstand, idet de påpegede, at fremkomsten af subkulturer 

var en indikator for, at klassesamfundet fortsat eksisterer. 

Ganske vist har den herskende klasse fordelen med den lettere adgang 

til kultur, hvilket næsten fører til, at det er dem, der definerer, 

hvad kultur er. Omvendt mangler det etablerede den kreativitet, der 

opstår, når små grupper danner en ny autentisk livsform og ikke 

mindst stil. 

Subkulturer 

I beskrivelsen af subkulturer lagde Cultural Studies vægt på det enkelte 

subjekts individuelle muligheder for at ændre sine mulighedsbetingelser 

i vores vestlige kultur. I subkulturen omgås man de kendte 

varer på nye måder og skaber en ny autenticitet med egne regler og 

autonomi. Subkulturerne eksponerer en kulturel modstand mod den 

dominerende kulturopfattelse, og stilen bliver det ydre udtryk for denne 

modstand. 

Den store medieinteresse, der i de sidste 50 år har været for ungdomskulturer, 

skyldes i øvrigt også andre forhold, end at de er modstandskulturer. 

Den intensive optagethed af de unges kulturformer 

kan læses som en slags forskydning af usikkerhed og fremtidsangst. 

De unge har tiden for sig, det er dem, der skal overtage fremtiden. 

Derfor reagerer de mere følsomt og seismografisk på de kulturelle 

forandringsprocesser, og deres kulturer bliver et oplagt sted at orientere 

sig, hvis man vil vide, hvad vej udviklingen bevæger sig. 



For subkulturerne tjener stilen to formål: Identifikation med gruppen 

og afstandtagen til andre grupper, der kan være samtidige eller ligger 

lige før i tid. Subkulturerne fødes med et signal om afvisning af det eksisterende 

gennem dyrkelsen af et eller flere tegn, som en frisure eller 

et bestemt stykke tøj. Det er karakteristisk for subkulturerne, at de 

veksler mellem at blive afvist, fordømt og kanoniseret. På forskellige 

tidspunkter og i forskellige medier behandles subkulturen på skift 

som en trussel mod den offentlige orden eller hånes som harmløst 

gøgleri. Dette gælder, så længe subkulturen yder modstand mod den 

etablerede kultur. Senere stivner originaliteten, og stilen overgår til 

det masseproducerede mainstream-tøj. De subkulturelle bevægelser 

er et underlag for bubble up-mekanismen og den mode, vi senere møder 

på catwalken. 

Biker-kulturen 

Forfatteren Paul E. Willis har påpeget, hvordan motorcyklen som 

objekt repræsenterer en subkultur, hvor de efterhånden hendøende 

arbejderværdier genskabes. Hos bikerne skaber motorcyklen en kon - 

kret og genkendelig egen-identitet. Ud fra en “fordummende” vare skabes 

en autentisk kultur, som bærer en kritik af samfundet i sig. Midt i 

hverdagslivet genskabes, når cyklen bestiges, gamle kendte værdier 

som maskulinitet og personligt mod i en ultimativ fremvisning. Små 

stiltræk, som at afskrive hjelm, briller og handsker, konstituerer det 

subkulturelle (Easy Rider). Faren skal ikke minimeres, mand dominerer 

maskine. Willis fastslår, at det kollektive er vigtigt i subkulturen. 

Individer i grupper får mulighed for at genkende deres sub jektivitet og 

for at udfordre den undertrykkende magt. 


Filmen Easy Rider fra 

1969 af Peter Fonda 

med Dennis Hopper og 

Terry Southern dyrker 

bikersubkulturen 


Punk-stil som modkultur 

Punkkulturen markerer sin afvigelse i kraft af stil – i form af et særligt 

vareforbrug og en tydelig kropsdekoration. 

Punk er et eksempel på, hvordan stilen anvendes til at skabe muligheder, 

som subjektet ikke finder i de reelle livsvilkår. Identiteten omkodes, 

og der opnås indflydelse, selvstyre og i hvert fald en følelse af 

frihed. De kendte tegn omdefineres og indgår i nye betydninger, det 

som den franske antropolog Claude Lévi-Strauss kalder bricolage. 

Sikkerhedsnålen, en hverdagsgenstand, ophøjes til smykke, der leges 

med normer for kvindelighed og status, og der sker en afvisning af det 

omgivende samfunds forsøg på at udtrykke status ved at klæde sig 

pænt. Nylonstrømper sønderrives og bæres uden på bukserne. Frisurer 

og hårfarver fremstår som groteske hårskulpturer, f.eks. hanekammen, 

og subjektet giver ved sin fremtoning en fornemmelse af 

selvstyre og identitet. 

I symbolsk form forsøges samfundsvilkårene ændret på nærmest 

magisk vis. Tøjstil, attitude og det musikalske udtryk smelter sammen 

i en samfundsvrængende modkultur, som får sin reneste form i rockgruppen 

Sex Pistols. I øvrigt opstod gruppen på initiativ af Norman 

McLaren og modedesigneren Vivienne Westwood, hvis nyeste kreationer 

de var ment til at frembære på scenen, og hvis modebutik “SEX” 

på Londons King’s Road de var opkaldt efter. I det hele taget spillede 

Westwood en afgørende rolle i punkens fødsel, og der opstod ved bevægelsens 

start i London en spændende dialektik imellem “trickle 

down” og “bubble up.” 

Som andre subkulturer er punken uafvendeligt blevet opslugt af kommercielle 

interesser i mode og musik, vareliggørelsen har taget over, 

og protesten mistet sin oprindelige kraft. Også punken ender sit liv på 

catwalken og i modemagasinerne. 

Alligevel er punk måske den stilretning i nyere tid, der har forandret 

verden mest radikalt med sin postmoderne brug af stilistisk inspiration 

fra alle mulige kilder. Nutidens tøjstil læner sig op ad punken i vores 

bestræbelser på at kombinere det, der normalt ikke passer sammen, 

og gøre det på en måde, der understreger vores personlige, ikkeprofessionelle 

stilfornemmelse. 


Unge punkere med 

karakteristiske 

frisurer og 

beklædning 

Vivienne Westwood 

viser gademode i 

Londons Creative 

subkulturelle miljø 

I 1970erne 


Hvordan skabes identitet? 

Hvordan ser det ud i dag? Hvem skaber identiteten, og hvem formidler 

tidens idealer og bliver trendsættere? 

Vi er vidne til en celebrity-kultur, hvor det at “være på” og iscenesætte 

sig selv bliver det altafgørende projekt, jævnfør tidens globale fænomen 

“X-faktor”. Allerede i 1960‘erne introducerede Andy Warhol 

ironisk begreber, der legede med identiteten, som “Fifteen minutes of 

fame” og “I am a machine”. 

Samtidig ser vi en stor underskov af forskellige subkulturelle grupperinger. 

Som tidligere gennem historien definerer subkulturerne sig 

ved hjælp af musik, attituder, beklædning og sprog. Den svensk-bosniske 

fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic er et aktuelt eksempel på en 

underdog, der forvandles til kendis, ikke mindst ved at iscenesætte sig 

selv med baggrund i sin egen kulturelle og sproglige identitet. 

I spillet mellem identitet, selviscenesættelse og mode ser vi i de nutidige 

trends, hvordan man som i rokokoen bølger hæsblæsende frem 

og tilbage mellem det alvorlige, det legende, det kommenterende, det 

afvisende og det fordømmende. Mere end nogensinde bliver kardinalspørgsmålet 

i kulturen: Er det hot eller not! 

■ I dag vil nogle påstå, at vi lever i forbrugskulturens katedral, et 

kæmpemæssigt supermarked, hvad angår stil. Mange vil hævde, 

at i dag er alt tilladt? Hvad siger du? 

■ I dag er vi alle casuals, afslappede, men med de rigtige mærker, 

eller … ? 

■ Hvordan “dresser du op og ned”? 

■ Hvilken indflydelse har programmer som X-faktor på de unges 

selviscenesættelse? 

8

Litteraturliste 

Swinging Sixties, V&A Publications, South Kensington, London, 2006. 

Fogg, Marianne: Boutique: A´60s Cultural Phenomenon, Mitchell Beazley, 

London, 2003. 

Foucault, Michel: “Retten til døden og magten til livet” i Viljen til viden. 

Seksualitetes historie 1 (1976), Det lille forlag, 1998. 

Hebdige, Dick: Subculture: The Meaning of Style”, Routledge, London, 

New York, 1979. 

Laustsen, Helle: “Swinging London”, Fri emneopgave, Design tilvalg, 

KUA, 2004. 

Nelson, Cary-Treichler, Paula & Grossberg: Culture Studies: An introduction, 

Routledge, 1992. 

Polhemus, Ted: Street Style, Thames and Hudson, London 1997. 

Willis, Paul E.: ”Profanity and Creativity” og “The motor-bike”, 

Profane Culture, Routledge, 1978. 

Tekst udarbejdet af Helle Laustsen, Skoletjenesten, 

Designmuseum Danmark 

Layout: Kristin Wiborg/Skoletjenesten 


www.skoletjenesten.dk 

9

Rokoko og subkulturer - Designmuseum Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?