www.fragt.dk Scor en optimal logistikløsning − klik ind på www.fragt.dk
Foto: Orange pictures / fodboldbilleder.dk om FinlanD FortSat I Ajax løftede Jari Litmanen til fulde 10’er-arven efter Dennis Bergkamp, og han bidrog stærkt til Amsterdam-klubbens triumf i Champions League i 1995. Kuusela viste vejen Æren for det finske fremskridt på landsholdsplan i 1980’erne – ud over de mange nye haller i fuld banestørrelse – kunne tilskrives landstræner Martti Kuusela, der i Danmark huskes som cheftræner for B 1903 i 1989. Kuusela var på den tid Europas yngste landstræner, en belæst og ambitiøs ny finsk trænertype, der var uddannet på den berømte sportsskole i Köln og tilførte finsk fodbold ny inspiration fra forskellige fodboldmiljøer i Vesteuropa. Et konkret bevis på, at den positive udvikling også var smittet af på den finske klubfodbold, fik man i foråret 1986, da det finske mesterhold Kuusysi Lahti havde overlevet de første Europa Cup-runder i efteråret og nu skulle møde Steaua Bukarest i kvartfinalen. Finnerne lagde for med at spille 0-0 i den rumænske hovedstad, og 0-0 var også stillingen i returkampen frem til det 86. minut, da rumænerne scorede det forløsende sejrsmål, der sendte de senere vindere af turneringen videre. Finland vil til en slutrunde Siden midten af 1990’erne har finnerne konsekvent forventet kvalifikation til EM eller VM af deres landshold og landstræner ud fra den logik, at avancement til en slutrunde var det sidste tilbageværende skridt i udviklingen, Finland som fodboldnation manglede at tage. Men det sidste skridt er også det vanskeligste, og således er Finland på sin egen måde endt som et af Europas ’varme sæder’. Der er så meget potentiale til stede, at Finland kan tiltrække stærke landstræneremner fra udlandet – på den anden side er det et job, som det er meget svært at få succes i. I 1996 var det Richard Møller Nielsen, som trådte til og skulle forsøge at få Finland til VM 1998. Og manden bag det danske Europamesterskab var sekunder fra at føre Finland til play off-kampene om de ekstra VM-billetter. Finland skulle bruge en sejr hjemme over Ungarn i den sidste kamp og førte da også 1-0, da kampen gik ind i overtiden. Ungarn behøvede uafgjort, og et hjørnespark udløste kaos og panik i det finske felt, hvor den ene spiller efter den anden forgæves forsøgte at sparke væk, indtil ’flipperspillet’ til sidst udløste et katastrofalt finsk selvmål. De små succeser Omtrent det samme mønster har siden hen gjort sig gældende hver gang: Finland må bøje sig for to stærkere nationer, når regnskabet gøres op. I kvalifikationen til VM 2002 – under ledelse af Richard Møller Nielsens afløser Antti Muurinen, som i sæsonen 1998-99 var træner for HJK Helsinki, der som det hidtil eneste finske hold har kvalificeret sig til gruppespillet i Champions League – var det Tyskland og England, der viste sig for svære. Undervejs leverede Finland fine resultater: 5-1 sejr hjemme over Ungarn, uafgjort hjemme mod England og uafgjort i begge kampe mod Tysklands senere VM-finalister. Som eneste hold i puljen undgik Finland nederlag på eget græs – når de store mål ikke nås, må man glæde sig over de små succeser. I 2006 kom den tidligere FCK-træner Roy Hodgson til som ny finsk landstræner for to år, men som sine forgængere måtte han indse, at Finland stadig ikke besad styrken til at køre en kvalifikationsturnering til ende med succes. Finland sluttede som nummer fire i en kæmpe gruppe med i alt otte hold, men var kun tre point fra den andenplads, der gav Portugal adgang til EM i Schweiz og Østrig. For få chancer til Litmanen Finland forsvarede sig godt, men producerede for få chancer – og scorede for få mål. Problemet hørte ikke blot Hodgsonperioden til. Således har Finlands suverænt bedste spiller gennem tiderne, Jari Litmanen, generelt aldrig haft de bedste arbejdsbetingelser, når han har trukket landsholdstrøjen over hovedet. Det er dog blevet til 32 mål i 137 landskampe i en karriere, der bedst huskes for syv blændende år i Ajax, hvor Litmanen til fulde løftede 10’er-arven efter Dennis Bergkamp og bidrog stærkt til Amsterdam-klubbens triumf i Champions League i 1995. Jari Litmanen debuterede som 16-årig i den bedste finske række i 1987 og som 18årig på det finske landshold tilbage i 1989. Det skulle efter sigende gøre ham til den hidtil eneste spiller, hvis internationale karriere har strakt sig over fire årtier. Rækkevidden af Litmanens karriere dækker næsten hele finsk fodbolds moderne udvikling, og dermed er det bogstaveligt talt en hel epoke med møjsommeligt opbyggede fremskridt, Finland lægger bag sig, når den endnu aktive Litmanen snart lægger støvlerne definitivt på hylden. Danmark-Finland Venskabskamp 15. november 2011 25