Profilbank på hjemmesiden - UNIMA Danmark

Symposiet på Copenhagen Puppet Festival:
kl. er 15.50 og det sidste punkt: „Håb og
drømme for fremtiden“ gives de sidste 10
minutter fri til diskussion!
Dette åbne spørgsmål var så kraftigt inspirerende
og igangsættende for mig at jeg skriver
dette indlæg til nyhedsbrevet i UNIMA
For ca. 25 år siden til dukketeaterfestival
i Hvidovre skrev mange - også jeg - vore
navne på en liste, idet vi var interesserede
kommende medlemmer af det UNIMA Danmark
der skulle starte op. De festivaler var
øjenåbnere for mig og mange andre og jeg
husker også kaffebønne-forestillingen. Siden
dengang har der været fantastiske oplevelser
og produktioner. Dejlige, herlige ting er sket,
men alligevel:
Hvorfor spredes de pokkers ringe i vandet
ikke hurtigere og mere effektivt?
Hvorfor er fanskaren stadig så smal?
Jeg sidder på Skydebanes Legeplads parkanlæg
centralt på Vesterbro mellem seminar
og aftenforestilling. Tænker tanker og reflekterer.
Mindes de ”litterære giganter” oplevet
sammesteds som et brandgodt eksempel på
lokal tilstedeværelse, action og involvering.
Måske er der et nedvurderet fokus, nemlig i
hvilken kontekst ”dukker, dukker op” ?!
Kan fortiden inspirere fremtiden?
Vesterbro hvor ”puppetfestival” fandt sted,
var rammen om mit arbejdsliv 1977-80
som medarbejder i ”Teaterbutikken” på Gasværksvej.
Navnet inspireret af de ”kinderladen”
der som lokale kultursteder opstod i
Berlin i nedlagte forretninger i 70-erne.
I teaterarbejdet vendte vi os mod to inspirationskilder:
London med ”Inter-Action Trust”. Vi lavede
forestillinger og workshop, f.eks. på Enghave
Plads m. kæmpe containerdukker og aktiviteter/optog
med forskellige typer af medspil
Håb & drømme
-Et diskussionsoplæg?
af Mette Steiner
dramaforløb og involvering. D.v.s. vi arbejdede
stationært men i høj grad også ude i
lokalsamfundet hvor brug af dukker/masker
var en integreret del af teaterarbejdet
mest med børn men også unge og voksne.
Deres arbejde er i en dansk projektramme
beskrevet i bogen: ”Nærkultur – kulturarbejde
i lokalsamfundet” hvor forresten
Bent Jacobsen, der kom med indlæg på
symposiet, er medforfatter.
Puppet & teater ikke kun for folk, men med
folk – Mangler vi ”puppetdrama” ?!
Den anden inspirationskilde var Berlin,
med ”Rollespil og politisk Pædagogik -
Kinderteater im Markischen Viertel”. Der
var ikke blot ”Berufsverbot” dengang men
også ”Spilverbot” for teater var farligt,
teater provokerede og satte spørgsmålstegn,
og sådan prøvede vi at arbejde i
”Teaterbutikken”
En eksemplarisk historie fra det virkelige
dukketeaterliv i 80-ernes Dannevang følger
her:
På forsiden af Fyns Stiftstidende stod:
”Landmænd lagt for had” Jeg var med som
dukkespiller på turné med William Frohns
”Groteater”. Landbrugets jurist var til stede
ved en forestilling for at overveje sagsanlæg.
Børnenes klippe ark var nemlig udstyret
med en landmand med en giftsprøjte
men sagen blev afbødet under indtagelse
af flødeskumskager på Frederikssund
Konditori. Sådan!
At udtrykke sig dramatisk kan være oprør.
Som Boal siger: Teater er forprøve på revolutionen.
Revolution som forandring, og
der er jo rigtig mange ting der trænger til at
forandres!
Puppet & teater hvor det gælder socialt/
globalt at engagerer sig. Mangler vi Puppetaction”
?!