Island har fået sin helt egen dukketeaterfestival - og hvilken festival!!! D. 31. marts - 3. april 2011 afholdt Brúðuheimar Center for Dukketeaterkunst den første internationale dukketeaterfestival i byen Borgarnes i Island. Festivalen blev afholdt i selve Brúðuheimarcentret, men de forskellige events var også spredt rundt omkring i den gamle by langs stranden med det sorte sand. Festivalens mål er at vise en bred vifte af moderne dukketeater og fremføre eksempler på dukketeaterforestillinger af høj kvalitet fra Island og de andre Nordiske lande, for både børn og voksne. Iblandt de dukketeaterkunstnere, som spillede på festivalen var danske Sofie Krog og Astrid Kjær Jensen samt finske Six Fingers, franske Nicolas Gousseff og Islands egen Bernd Ogrodnik, som osse er medejer og kunstnerisk leder af Brúðuheimarcenteret. Den svensk/polske dukkemester Michael Meschke var inviteret som festivalens æresgæst og fremviste en smuk udstilling af hans dukker gennem tiden. Meschke er en af verdens berømteste dukketeaterkunstnere, bedst kendt for forstillingerne Ubu Roi, Den Lille Prins og Antigona. Meschke har spillet en stor rolle for udviklingen af dukketeaterkunst i Island, især da han etablerede UNIMA (Union International de la Marionnette) Island in 1976. Den franske dukkefører og mimer Nicolas Gousseff afholdt op til festivalen en 3-dages workshop med temaet „Når kroppen bliver en scene for dukken“. Nicolas har i 5 år været en del af det berømte Philippe Genty Company. Workshoppen var en stor øjenåbner for mange af os der deltog, og jeg håber at Gousseff en dag kan lave en workshop i Danmark, så andre også får indblik i hans fascinerende måde at arbejde på. Jeg var inviteret til festivalen for at samarbejde med festival arrangørerne om en dukke- B.i.p. Borgarnes international Puppetfestival af Sif Jessen Hymøller cabaret inspireret af The downstairs Puppet Cabaret i København og Århus. Den blev afholdt om aftenen d.31. marts under navnet The Milkshake Puppet Kabarett og blev en fantastisk aften. Som der stod i avisen næste dag, kom Europa den dag til Borgarnes. Der var stor opbakning omkring cabareten af både de udenlandske optrædende samt lokale dukkespillere og rummet var fyldt med såvidt lokale publikummer såvel som folk, der havde taget rejsen fra Reykjavik. Festivalen var gennemstrømmet af stor kærlighed til dukketeaterfaget og det var fantastisk at møde de islandske Unima medlemmer samt de udenlandske optrædende. De tre arrangører, Bernd Ogrodnik, Hildur M. Jónsdóttir og Sigga Sunna Reynisdóttir, havde gjorde et fantastisk arbejde for at få festivalen op at stå og os gæster fra udlandet var meget beærede over deres gæstfrihed og i det hele taget hele byens måde at tage imod os på. Det var slående, hvordan det lille samfund bakkede op omkring festivalen, og der er ingen tvivl om ingen af Borgarnesborgerne den dag idag, er i tvivl om hvad dukketeateret er for en størrelse. Jeg anbefaler alle Unimamedlemmer at besøge Brúðuheimarcenteret, som både indeholder en skøn café, hvor man kan nyde mad og kaffe med udsigt over vandet læsende i en af det lille biblioteks bøger om kunstarten, et loft hvor børnene kan lege og selv eksperimentere med dukketeater, en fin teatersal samt det smukke dukketeatermuseum, hvor Bernd Ogrodniks dukker er udstillet. Stedet er i den grad en oase for dukketeaterelskere, og der er ingen tvivl om, at hvis man først har været der, kommer man tilbage.
Michael Meschkes dukker fra Antigone Fotos fra Island af Sif Jessen Hymøller Det smukke Brúðuheimar -Center for Dukketeaterkunst Deltagerne i workshoppen med Nicolas Gousseff ( Det er ham i den røde bluse)