Michelangelo Buonarroti

Side 98
var, i Følelsens Inderlighed stod han dog tilbage for Perugino, hvor han var bedst. Og
der er intet Spor af, at endog saa alvorsfuld og ægte en Maler som Mantegna eller
saa lidenskabelig og skønhedselskende en Mester som Melozzo da Forli har efterladt
noget Indtryk i hans Sind.
Det er Antiken alene, af hvilken han lærer; den stemmer med hans Hang til det
Storladne og Simple.
Dog betegnende nok, det er ingenlunde altid direkte, at han har Antiken til
Forbilled. Som Karl Frey i sit dybtgaaende og omhyggelige Arbejde over Michelangelo's
Ungdomsaar har godtgjort, har han havt Skitsebøger og Mønsterbøger for Øje. Ved
sine Studier af arkitektonisk Art over Enkeltheder i Bygninger, f. Ex. af de doriske Søjler
i Marcellus's Teater og lignende, har han ikke begyndt med at tegne efter Naturen,
men efter Fortegninger; dog selvfølgelig kun i den allerførste Tid; snart er den Vældige
hævet over enhver Brug af Hjælpemidler.
Det havde været den oprindelige Mening med Michelangelo's Rejse til Rom, at hans
Ophold der skulde blive kort. Men det trak i Langdrag med Hjemrejsen, og indtil videre
blev den opgivet. Han fik Besøg at sine Brødre i Rom, af Fra Leonardo, der synes at
have gjort gale Streger, siden man havde taget Kutten fra ham, og af hans kæreste
Broder Buonarroto, hvem han indlogerede i et Værtshus, da han ikke selv kunde huse
ham.
Et Brev af 1. Juli 1497 viser, at han har havt Vanskeligheder med at faa sine Penge
fra Cardinalen; dog synes disse snart at være blevne overvundne, da han efter ikke
lang Tids Forløb er i Stand til at hjælpe ikke blot Brødrene, men Faderen, som havde
sat sig i Gæld. Stedmoderen døde 8. Juli 1497, og Lodovico havde fra en af hendes
Slægtninge faaet et Laan paa 90 Gulddukater.
Der blev paa dette Tidspunkt gjort en ny Bestilling hos Michelangelo af Piero de'
Medici, hans forrige, nu fordrevne Herre. Vi ser, at Kunstneren købte en Marmorblok for
fem Dukater, og da denne ikke duede, en ny for andre fem. Men Arbejdet for Piero blev
- formodenlig paa Grund af den Fordrevnes Pengesorger - slet ikke til noget. Derimod
fremhæver Michelangelo, at han "for sin Fornøjelse", altsaa uden Bestilling, udfører en
Figur. Maaske var det den Drengeskikkelse, der siddende paa Hug bøjer sig forover
og har Haanden om sin højre Fod, det teknisk fuldkomne, men ufuldførte Værk, der
nu er i St. Petersburg.
Imidlertid fik Kunstneren en Bestilling af Vigtighed og Vægt fra en Beskytter, den
rige romerske Adelsmand Jacopo Gallo, en stor Bankier, der var saare vel set ved
Pavehoffet og havde Titelen af pavelig Sekretær (scriptor litterarum apostolicarum).
Denne kunstforstandige Mand gav Michelangelo Bestilling paa en Bakkus, mellem 2
og 2 1/2 Meter høj, som Gallo, hedder det hos Condivi, lod ham udføre i sit Hus (gli face
fare in casa sua). Ifald Ordene skal tages bogstaveligt, er der jo en svag Mulighed for,
at Gallo var den Adelsmand i Riario's Følge, som fra først af havde givet Michelangelo
Husly. I ethvert Tilfælde har den unge Kunstner lært Gallo at kende gennem Riario,
hvem han stod nær.
Jacopo Gallo viste sig som en sand Mæcenas for Buonarroti. Ikke blot bestilte han en
Bakkus og derefter en Eros hos ham; men det var ham, som fra den franske Cardinal af
Santa Sabina skaffede ham Bestillingen paa hans første Romertids afgørende Arbejde,
det Værk, med hvilket han bryder igennem, og som grundlægger hans Ry, hans tidlige
Ungdoms Hovedværk, Pietà.
2