Michelangelo Buonarroti

Side 95
som sex-syv Aar gammel, medens han neppe er mere end to; men for Ægtheden
taler, at den samtidige Historiker Giovio, der i Rom i Aaret 1512 hørte Fortællingen
om Forvexlingen, siger, at Arbejdet havde lidt nogle smaa Beskadigelser, som gjorde
Udbedringer nødvendige, og dette stemmer med det virkelige Forhold.
Sandsynlighed taler for, at Michelangelo af Pengenød har kopieret den antike Figur
i Florents, men som gammel Mand har skyet at gælde for Kopist, derfor har talt, som
var Arbejdet ikke blot udført af hans Haand, men som var det hans egen Opfindelse.
Mangen Stenhugger i Carrara formaaede i hine Tider, og formaaer maaske endnu, at
gengive en ikke finere Original fra Oldtiden troværdigt.
Imidlertid Lorenzo anstillede som sagt Forsøget, og hans Morskab ved at det
lykkedes, maa have opvejet, at Værket derved gik tabt for ham selv. Baldassare del
Milanese var forøvrigt ikke ærlig; han gav den unge Kunstner kun 30 af de 200 Dukater,
han fik udbetalt af Cardinalen.
Michelangelo vilde da købe Værket tilbage; men Baldassare afslog at indlade sig
paa Tilbagekøb. Da Cardinalen erfor Bedraget, krævede han imidlertid, at Handelen
skulde gaa om.
Begivenheden havde nødvendiggjort Michelangelo en Rejse til Rom og
blev saaledes Anledning til at han, endnu i ganske ung Alder, fik Datidens
Verdenshovedstad at se med alle de Skatte, den rummede, og alle de Personligheder,
der paa forskellig Vis beherskede den. Der skænkedes ham herved fire Ungdomsaar
i Oldtidens By, hvor Jorden aabnede sig og gav Menneskeheden Apollon og Laokoon
tilbage, endnu før Seculet 1400 var løbet ud.
18
Den 25. Juni 1496 holdt den 21-aarige Michelangelo sit Indtog i Rom gennem Porta
del Popolo.
Alessandro den Sjette residerede i Vaticanet, men Riario, der førte Titlen Cardinal af
San Giorgio og Romerkirkens Camerlengo, var meget indflydelsesrig, og vi ser ogsaa
af hint ovenberørte Brev til Lorenzo di Pier Francesco de' Medici, at Michelangelo
strax efter Ankomsten gjorde Cardinalen, hvem han havde forsøgt at narre ved et
nogenlunde uskyldigt Bedrag, sin ærbødige Opvartning. Denne modtog ham i sit gamle
Palads Sant' Apollinare, som han beboede siden 1483, og hvorfra han havde ladet sine
antike Kunstskatte overflytte til sit ny Palads. Han opfordrede den unge Kunstner til at
tage dem i Øjesyn dér. Det gjorde Michelangelo saa grundigt at hele hans Dag gik hen
dermed, saa han ikke kunde aflevere Lorenzos andre Anhefalingsbreve strax. Allerede
næste Dag modtog Cardinalen ham i sit ny Palads, det berømte Cancelleria, hvori han
stod i Begreb med at flytte ind. Han spurgte den unge Mand, hvad Dom han fældede om
de Kunstværker, han havde set, hvortil denne svarede, at der "efter hans Mening var
mange smukke Sager iblandt dem", Da Cardinalen videre spurgte, om han tiltroede sig
at kunne frembringe saa store Sager, svarte han, at saa omfangsrige Arbejder kunde
han vel ikke udføre, men at Cardinalen jo vilde faa at se, hvad han formaaede. Han
fortsætter i sit Brev: "Vi har nu købt et Stykke Marmor til en Figur i Legemsstørrelse,
og næste Mandag (4. Juli 1496) vil jeg begynde mit Arbejde".
Fattig, men heldig som Michelangelo var, havde han strax faaet Tag over Hovedet
hos en Adelsmand, her som i Bologna. Det har været en Adelsmand i Riario's
Tjeneste; Navnet bliver ikke nævnt. Den unge Kunstner bruger ikke, som senere Tiders
Mennesker, efter Ankomsten til Rom en samlet Tid til overhovedet at faa et Indtryk af
Byens Ruinverden og af dens brogede Liv. Han begynder strax at arbejde.