Michelangelo Buonarroti

Side 92
ham. Saa uanseligt dette Aarsarbejd var, det vakte heftig Misundelse mod dets Ophav.
En Bolognesisk Billedhugger paastod, at disse Bestillinger oprindeligt havde været
gjorte hos ham. Han truede med Hævn, og disse Trusler synes at have havt det Udslag.
at Michelangelo fandt det klogest at forlade Byen.
Veltilpas har han ikke følt sig i Bologna. Hans Øre saaredes af Dialekten, som der
blev talt, og han gav sit onde Lune Luft i satiriske Tegninger af Indvaanerne. Dog ét
stærkt og dybt virkende Indtryk medbragte han derfra, det af Jacopo della Quercia's
Portal til Kirken i San Petronio. Her mødte der hans Øje Reliefer forestillende Scener af
første Mosebog og Profetskikkelser i rigelig Mængde, alt vel anvendt ornamentalt, men
dog gennemført med sjælden Skønhedssans, og alt sammenklemt i de lodrette Partier
af en Kæmpeportal, men stort i Constructionen og aandfuldt i Udførelsen. Jacopo var
jo den første toscanske Guldsmedelærling, der omformede Skulpturen ved Studiet af
Natur og Antik. To Værker af ham fryder især Beskuerens Øje: hans Fontæne, der giver
Piazza del Campo i Siena dens poetiske Præg (udført allerede 1409 til 1419) og denne
Portal, omtrent fra 1430, hvor det umaadelige Arbejd har en saa yndefuld Elegance.
Den staar der som Prolog til Loftdekorationen i det Sixtinske Kapel.
Quercia naaede i sine Profeter ikke ud over det Typiske, i sine Bibel-Reliefer neppe
ud over det Idylliske. Og han støtter sig paa ethvert Punkt som Billedhugger til en
Arkitektur, der begrænser hans Frihed. Michelangelo optog hans Æmner til malerisk
Behandling og indrammede dem selvraadigt i arkitektoniske Skinformer.
Hvor meget della Quercia's Arbejder har lidt ved gennem et halvt Aartusind at
staa udsatte for Regn og Blæst og Støv, derom overbeviser man sig bedst ved at
sammenligne Kopien af hans herlige Fontaine paa Piazza del Campo i Siena med
Originalen, som opbevares paa Loftet i Palazzo Publico. Denne er saa skrækkeligt
medtaget, at Ingen af den vilde kunne danne sig nogen Forestilling om det oprindelige
Værk. Michelangelo har i Bologna set Jacopo della Quercia's Portal i dens Friskhed.
Det var da kun ca. 6o Aar siden den blev fuldendt.
15
Da Buonarroti fra Bologna vendte tilbage til Florents, fandt han sine Ungdomsaars
fornemme Hjemsted, Palazzo Medici, plyndret. Der var sat en Pris paa Piero's Hoved,
og Husets Ejendele var bortsolgte ved offenlig Auction.
Af Familien var der i Florents tilbage to Børnebørn af Cosimo's Broder, Lorenzo og
Giovanni, der af Had til Piero havde sluttet sig til Karl den Ottende og var vendte hjem
i hans Følge; de havde for at godtgøre deres demokratiske Sindelag antaget Navnet
Popolani istedetfor Medici.
Lorenzo er den Mand, til hvem det ældste af Michelangelo's opbevarede Breve er
rettet, den, der udstyrede ham med Anbefalingsbreve for hans første Ophold i Rom.
Dette Brev er dateret 2. Juli 1496, og vidner om et nært Bekendtskab.
Den anden Broder Giovanni gjaldt for den smukkeste unge Mand i Florents. Da
Caterina Sforza efter Mordet paa hendes Mand, Girolamo Riario, og efter sin blodige og
grusomme Hævn over Morderne tog en Elsker efter den anden (Antonio degli Ordelaffi,
Giacomo Feo) blev Giovanni Popolano, som Republiken havde udnævnt til Gesandt i
Forli, først hendes tredie Elsker, saa hendes anden Ægtemand. Dog han døde allerede
i 1498, kort efter at han var bleven Fader til den berømte Giovanni delle Bande Nere.
Det var Lorenzo, som levede indtil 1503, der (formodentlig gennem Poliziano kendt
med Michelangelo) blev Kunstnerens anselige Beskytter. Han var ikke blot en Politiker;