Michelangelo Buonarroti

Side 90
Da Piero ikke længe efter paa sin Flugt fra Florents til Venedig ankom til Bologna
og som Bentivogliernes Gæst tog Ophold i Palazzo Rossi, har Michelangelo kunnet
gøre ham sin Opvartning dèr.
I Medicæernes Palads havde den unge Mand været Vidne til Foredrag af gammel
og ny Poesi. Aldrovandi holdt af at høre Dantes Commedia, Petrarcas Sonetter,
Boccacdos Decamerone, læste højt i ren toskansk Mundart, mens Bolognas Særmaal
blev fundet ildelydende, og Michelangelo læste da højt for sin Vært om Aftenen, før
denne sov ind.
Aldrovandi fik det Indfald at benytte en ung, evnerig Billedhuggers Nærværelse i
hans Hjem til at sætte sig selv et varigt Minde i sine Byesbørns Ihukommelse. Han førte
sin unge Gæst til San Domenico Kirken og viste ham der det pragtfulde Gravmæle,
der var opført over Bologna's mest ansete Reliquie, den hellige Domenico's Lig.
Marmorsarkofagen, Arca kaldet, var i det 13. Aarhundrede bleven udført og udsmykket
med Reliefer forneden, Statuetter foroven af Niccolo Pisano. I det 15. Aarhundrede
var denne Arca bleven forsynet med en højtragende Overbygning, der løb ud i en
enkelt Statue og som var udstyret med en Udsmykning af mindre Statuer, af hvilke
der endnu fattedes tre. De øvrige var et Værk af Nicolò dell' Arca, der var død kort før
Michelangelo's Ankomst til Byen.
Den øverste Part af Monumentet, højtoptaarnet som den er, har lidt for megen
Lighed med Toppen af en Kransekage. Den har Guirlander, der nedad tager til i
Tykkelse, foroven holdes ud fra Midten af Smaadrenge, forneden strækker sig ud
over opadkrybende Delfiner, og har umuligt kunnet tiltale Michelangelo. Men hvem
véd, om ikke dette Gravmæle som Helhed med dets Figurer i Snesevis paa hver
af Siderne, og med de mange større og mindre Billedstøtter, har givet ham en
Tilskyndelse til selv engang at frembringe et Gravmæle med en Vrimmel af legemsstore
Menneskeskikkelser i tæt Forening af Arkitektur og Skulptur!
Efter Bestemmelsen skulde otte Helgenstatuer omgive det høje Laag, som dækkede
den gamle Sarkofag, fire paa hver Side. Af dem manglede paa Forsiden den hellige
Petronius, Bologna's Skærmer og Forsvarer, paa Bagsiden en stedlig Helgen, kristen
Soldat og Martyr, der sagdes at være bleven henrettet under Dioclectian som Morder
af den kejserlige Landshøvding Maximus. Den hellige Proculus skulde være bleven
halshugget, hvor hans Kirke blev bygget. Michelangelo har udført Figuren, men det
er ogsaa det Hæderligste, der er at sige om den: en undersætsig Yngling uden
adeligt Præg, med tykt Hoved og ret vulgært Udtryk, hvori end ikke Mordgerningens
Fanatisme er udpræget. Tunicaen erindrer om samtidige Arbejder af den unge
Kunstner; Stillingen, som iøvrigt er uden Holdning, bebuder maaske langt ude den
Stilling, en anden Drabsmand, David, vil indtage.
I Aaret 1572 kom en Medhjælper af Custoden ved Afstøvning til at støde saa
haardt til Figuren, at den gik i Stykker. (Justi formoder, at Stødet maaske ikke har
været tilfældigt, men Udtryk for Harme over at ikke en Bologneser, men en Fremmed
havde udført Statuen.) De, som har hævdet, at Arbejdet ikke kunde have saa stor en
Ophavsmand som Michelangelo, har denne Omstændighed tvunget til Omvendelse,
da det ved Undersøgelse af Figuren har vist sig, at den har været sønderbrudt og er
sat sammen.
14
For Udarbejdelsen af San Petronio fandt Michelangelo et Forbilled i en Lunette til
Katedralkirken, hvor Helgenen, udført af Jacopo della Quercia bærer Byen Bologna