Michelangelo Buonarroti

Side 85
Ynglingealder Kvinderne et vist mandligt Præg. Man maa se skarpt til for at skelne dem
fra de unge Mænd paa andet end Haarets Længde. En Tegning til de dejlige Sibylle
"Lybica" i Sistina viser, at endog denne unge Kvinde fra første Færd har været udkastet
efter mandlig Model. Maaske har der i Bertoldo's Atelier været rigeligere Adgang til
mandlige end til kvindelige Modeller.
Ved sindrige og behændige Overskæringer har Michelangelo, som allerede antydet,
af sex Kentaurer paa Reliefet fremstillet de fem kæmpende som unge Mænd uden
at Hestekroppen øjnes. Michelangelo har som Goethe efter ham følt sig stødt af
Kentaurens fire Lunger, to Hjærter og to Maver. Kentaurens Væsen røber sig kun i hans
Kampmaades Voldsomhed og Raahed, der iøvrigt møder en omtrent lige saa udviklet
Vildskab fra de med Stenkast kæmpende Grækeres Side. Herakles danner med sin lidt
mere firskaarne Skikkelse en interessant Contrast til den slanke Herskerskikkelse, han
fjendtligt skrider imøde. Han har en svær Sten i sin Haand. Eurytion, der er Reliefets
Midtpunkt, svinger en Kølle imod Herakles, der parerer Slaget med sin venstre Arm,
om hvilken han har viklet sin Chlamys.
Værket, der nutildags opbevares i Casa Buonarroti, er udført med overordenlig
teknisk Virtuositet; Michelangelo har givet Formerne en omhyggelig Runding, har
anvendt Fil og Bor. Dog er Værket ikke fuldendt. De faa og smaa Mellemrum er bleven
staaende som ru Marmorflader. Man kender ikke Grunden, og man har tænkt sig. at
ved Lorenzos Død gik Arbejdet glip af sin sidste Fuldendelse. Justi, der er saa grundig
en Kender, har udtalt den Mening, at Kunstneren ved at lade Konturerne gaa dybere,
vilde have frembragt mørke Huller, saa Usandsynligheden af Rummets Behandling var
bleven paafaldende. Michelangelo har i dette Højrelief nemlig intet malerisk Perspektiv.
De bagerste Hoveder er ikke mindre end de forreste. Han har derimod anvendt sin hele
Omhu paa den livfulde Virkning af Lysets og Skyggernes Fordeling.
9
Der gives i den nordlige Krone en dejlig Stjerne, Gemma kaldet, som Michelangelo
sikkert mangen Gang med Kærlighed har betragtet. Thi dens Tegn har lyst over en
stor Del af hans Arbejd, hvor meget han end foretrak mægtige Former. Det har været
enhver indsigtsfuld Beskuer af hans Kunst, saavel af dens Maleri som af dens Skulptur,
paafaldende, hvor dybe Indtryk han har modtaget af de Gemmer, han alt i sin første
Ungdom lærte at kende, og hvor ofte Motiver, hentede fra dem, vender tilbage i hans
Livsværk.
Dette har en dobbelt Aarsag: dels var mangfoldige Grundtræk og tiltalende Ideer
fra Oldtidens Kunst i stort Format opbevarede i disse smaa Klenodier; dels var i
Modsætning til den Overlast, Oldtidens Storkunst i Aarhundredernes Løb havde lidt, i
Ædelstenen og Halvædelstenen hver Form bevaret i uskadt Finhed og Skarphed.
Endog de mange plastiske Motiver i Sistinas Loft kan jævnlig føres tilbage til
Oldtidens Miniaturekunst. Man mindes denne, hvor Kompositionen har faa Figurer og
hvor Enkeltfigurer er indesluttede i en Kreds eller en Halvkreds. Som bekendt gaar i
en af de nøgne mandlige saakaldte Slaver i Sistina - Figuren tilhøjre over Erithræa
- Diomedes-Skikkelsen igen, som den fremtræder paa den Gemme, der forestiller
Ranet af Palladium.
Det er allerede ovenfor bemærket, at den nøgne unge Mand tilvenstre over Joel har
til Forbilled en antik Gemme, en mandlig Skikkelse, der ved en Lyre er betegnet som
Apollon.