23.07.2013 Views

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Side 84<br />

Til Gengæld maa det siges, at sjæleligt er Værket lidet interessant. En Kraftprøve<br />

er her gjort, et saare vanskeligt Experiment er lykkedes med Glans - men her er Intet<br />

som fylder Sindet eller fryder Sjælen.<br />

Der gives to Myter fra Oldtiden, om hvilke man ikke med Sikkerhed véd, til hvilken<br />

af dem Poliziano henviste sin unge Elev. For en omhyggelig Betragtning kan der dog<br />

neppe herske Tvivl om hvad Billedet forestiller. Den i det græske Sprog husvante Mand,<br />

hvem <strong>Michelangelo</strong> lod Condivi betegne som sin "sande Fører", men som paa hin Tid<br />

ellers mest opfandt Tankesprog, der kunde anbringes paa Ringe og Sværdhefter, eller<br />

skrev Lejlighedsdigte paa Opfordring, har fundet en Fabel hos Mytografen Hyginos,<br />

om Kongedatteren Deïanira, der var bleven forlovet med Herakles, men hvis Fader<br />

blev tvungen af den voldsomme Kentaur Eurytion til at give ham hende. Herakles<br />

overfaldt Kentauren ved Bryllupsgildet, slog ham ihjel og erobrede sin Brud tilbage. - Da<br />

Boccaccio havde behandlet Æmnet i sine Genealogier, er det sandsynligt, at Poliziano<br />

for <strong>Michelangelo</strong> har læst Boccaccio's kun i Navnenes Skrivemaade afvigende Version.<br />

Æmnet har tiltalt det unge Menneske. Han havde set romerske Sarkofager,<br />

paa hvilke Kampscener var fremstillede i Rækker under hverandre, saaledes et<br />

Amazoneslag hvor Kvinderne til Hest udgør øverste Række, Fodfolket anden, de faldne<br />

den nederste. Skønt Hestelegemet hos ham er skjult, rager Kentauren Eurytion op i<br />

første Række, medens en enkelt falden Kentaur med sit svære Legems Ryg udfylder<br />

det meste af den nederste Række og Hovedkampen foregaar i Midten.<br />

Bertoldo havde desuden (vistnok efter et Forbillede paa en eller anden Sarkofag)<br />

i Relief udført et Rytterslag, der var anbragt over en Kamin i Palazzo Medici. Det<br />

var anatomisk højst ufuldkomment, men overmaade anset. (Det findes nu i Bargello<br />

i Firenze). Det udmærker sig ved et vældigt Liv. Der er en forbausende Fart i disse<br />

kæmpende Ryttere og deres af Kampen ophidsede Heste. Denne Kamp foregaar<br />

i tre Rækker, i de to øverste mest fra Venstre til Højre. Under lidenskabeligt Ridt<br />

og med heftige Sammenstød er Hestene styrtede, og Mændene kæmper tilfods.<br />

Compositionen, der som Helhed er uoverskuelig og blot gør Indtryk af det vildeste<br />

Haandmæng, er indfattet af fire roligt staaende Figurer, til Venstre en vinget Genius<br />

og under hende en slank, staaende Kvinde; til Højre en beslægtet Genius med Vinger,<br />

der træder paa en sammenbøjet siddende Mandsfigur, medens ogsaa her nedenfor<br />

hende en staaende Skikkelse, paa denne Side en vredt skuende, skægget Mand, ved<br />

sin Ro indrammer de hidsigt kæmpende Rytteres Sammenstød.<br />

<strong>Michelangelo</strong> lod Bertoldo's Relief langt bag sig; han havde heller ikke som denne<br />

noget Forbilled i den antike Kunst, optog kun Rummets Form fra Forsiden paa antike<br />

Sarkofager. Han udførte en enestaaende Composition, ved første Blik en umaadelig<br />

Knude af Menneskelegemer i forvirret Kamp. Legemer, der ikke synes at have Plads<br />

til at røre sig, da de fylder hele Fladen uden aabne Steder. Ved nærmere Betragtning<br />

ordner Alt sig overskueligt, ja symmetrisk, om Eurytions højtragende og skønne<br />

Overkrop. Der viser sig at være elleve Figurer paa hver Side af ham. Ja alle Skikkelser<br />

har saa at sige Modstykker i beslægtet Stilling.<br />

Værket er henlagt til Urtiden. Saavel Kentaurerne som Grækerne under Herakles<br />

kæmper med store Sten og med de blotte Næver; om end en enkelt har en Kølle<br />

og nogle underordnede Figurer er Bueskytter. Handlingen er en Kamp om Kvinderne,<br />

hvem Kentaurerne vil bortføre, mens Grækerne river dem til sig. De gør undertiden<br />

dette saa glubske at de griber en ulykkelig Kvinde i Haaret for at holde hende fast<br />

og frelse hende; men de løfter ogsaa Kvinderne op paa deres Skuldre, eller griber<br />

dem under Armen for at føre dem bort. Mærkeligt nok har allerede i <strong>Michelangelo</strong>'s

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!