23.07.2013 Views

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Side 60

Italien til Frankrig, hvor Francois den Første kun daarligt holdt sine Løfter til ham og i

Grunden helt forsømte ham.

Michelangelo forstod Leo slet ikke at binde til Rom. Det har øjensynlig været ham

ukært, at den alle overstraalende Billedhugger ved Udførelsen af det i sin Tid bestilte

gigantiske Gravmæle skulde befæste Giulio den Anden's og Huset Rovere's Ry. Han

vilde, at den store Mesters Geni skulde anvendes til at give Huset Medici Glans.

Maaden, hvorpaa han fra først af greb det an, var imidlertid saa smaalig og uoverlagt,

at han lagde Michelangelo ulidelige Vanskeligheder i Vejen. Det var godt nok, at han

overdrog ham Udførelsen af Facaden til den medicæiske Familie-Kirke San Lorenzo;

men han lammede Kunstneren ved sin Iver for at skaffe sin Fødeby Fordele og ved

derfor at kræve af ham, at han ikke som sædvanlig maatte faa sit Marmor fra Carrara,

men skulde lade det komme fra Pietra-Santa, de ny Marmorbrud i Firenzes Nærhed.

Han skabte derved Michelangelo et sandt Helvede af forskelligartet Besvær og Uvilje,

saa der ikke blev det ringeste af Planen. Michelangelo var desuden ved den henvist

paa at arbejde sammen med Elever, hvad der altid og allevegne i Længden viste sig

umuligt for ham.

Leo's Skikkelse forekommer fremstilt med henrivende Ynde og Værdighed paa

Raffaello's Portræt af Leo med Cardinalerne Giulio de' Medici og Lodovico de' Rossi,

dernæst paa det store Stanzemaleri af Attila's Fordrivelse. I en bevaret Tegning fra

Giulio den Anden's Tid har Paven dennes Træk, mens disse i Fresken som bekendt

er blevne erstattede med Leo's, da denne havde besteget Pavetronen. Desuden

har Raffaello i Fremstillingerne af Paverne Leo den Tredie og Leo den Fjerde paa

Stanzebillederne af Karl den Stores Kroning, af Sejren over Saracenerne ved Ostia, og

af "Incendio del Borgo", givet de længst afdøde Paver den levende Paves Fysiognomi.

Hvor paa Fresken "Sejren over Saracenerne" Leo takkende løfter Blik og Hænder

til Himlen, er Cardinalerne Giulio de' Medici og Bibbiena synlige, den sidste med skarp

Portrætlighed. Ogsaa paa Fresken Karl den Stores Kroning bærer den kronende Pave

paa sin Trone Leo den Tiende's Træk.

Med Leo's Navn er endnu den hele Række af Raffaello's Loggia'er i Vaticanet

sammenknyttede. Bramante begyndte Opførelsen 1510, Raffaello fuldførte den geniale

Udsmykning 1518. Her som ved Stanzerne maatte han overlade Udførelsen til Elever.

Desværre er Raffaello's Skizzer i Regelen forsvundne.

Endelig maa det til Leo den Tiende's Ære siges, at hele Udsmykningen af det nye

Sakristi i San Lorenzo (de udødelige Gravmæler og Madonnastatuen dér) skønt alt

dette først fuldbragtes længe efter Pavens Død, maa føres tilbage til den Bestilling han,

uden Hensyn til Michelangelo's stridbare Holdning overfor Huset Medici, i Erkendelse

af Mandens uanfægtelige Storhed, gav den umaadelige Kunstner.

Medens de bedste af Raffaello's Fresker i Stanzerne blev udførte allerede under

Giulio, opstod alle Carton'erne til de Tapeter, med hvilke det Sixtinske Kapel agtedes

smykket, under Leo. Af Carton'erne findes nu syv i South Kensington Museet i

London. De skal være blevne frelste fra Ødelæggelse i Bruxelles af Rubens, hvem

Efterverdenen jo ogsaa skylder Bevarelse af den Gruppe kæmpende Ryttere, der er

det Eneste, som giver en Forestilling om Leonardo's Carton.

Tæpperne, som paa Italiensk kaldes arazzi (efter Byen Arras, skønt Fabrikationen

længst ikke mere fandt Sted dér men i Bruxelles) opbevares i Vaticanet. De mesterligt

componerede Carton'er afsendtes fra Raffaello's Atelier i 1516.

Blandt de Hverv med hvilke Raffaello i sine sidste Leveaar blev overlæsset, var

ogsaa Overledelsen af Byggearbejdet ved San Pietro. Inderst inde forekom Opgaven

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!