Michelangelo Buonarroti

Side 60
Italien til Frankrig, hvor Francois den Første kun daarligt holdt sine Løfter til ham og i
Grunden helt forsømte ham.
Michelangelo forstod Leo slet ikke at binde til Rom. Det har øjensynlig været ham
ukært, at den alle overstraalende Billedhugger ved Udførelsen af det i sin Tid bestilte
gigantiske Gravmæle skulde befæste Giulio den Anden's og Huset Rovere's Ry. Han
vilde, at den store Mesters Geni skulde anvendes til at give Huset Medici Glans.
Maaden, hvorpaa han fra først af greb det an, var imidlertid saa smaalig og uoverlagt,
at han lagde Michelangelo ulidelige Vanskeligheder i Vejen. Det var godt nok, at han
overdrog ham Udførelsen af Facaden til den medicæiske Familie-Kirke San Lorenzo;
men han lammede Kunstneren ved sin Iver for at skaffe sin Fødeby Fordele og ved
derfor at kræve af ham, at han ikke som sædvanlig maatte faa sit Marmor fra Carrara,
men skulde lade det komme fra Pietra-Santa, de ny Marmorbrud i Firenzes Nærhed.
Han skabte derved Michelangelo et sandt Helvede af forskelligartet Besvær og Uvilje,
saa der ikke blev det ringeste af Planen. Michelangelo var desuden ved den henvist
paa at arbejde sammen med Elever, hvad der altid og allevegne i Længden viste sig
umuligt for ham.
Leo's Skikkelse forekommer fremstilt med henrivende Ynde og Værdighed paa
Raffaello's Portræt af Leo med Cardinalerne Giulio de' Medici og Lodovico de' Rossi,
dernæst paa det store Stanzemaleri af Attila's Fordrivelse. I en bevaret Tegning fra
Giulio den Anden's Tid har Paven dennes Træk, mens disse i Fresken som bekendt
er blevne erstattede med Leo's, da denne havde besteget Pavetronen. Desuden
har Raffaello i Fremstillingerne af Paverne Leo den Tredie og Leo den Fjerde paa
Stanzebillederne af Karl den Stores Kroning, af Sejren over Saracenerne ved Ostia, og
af "Incendio del Borgo", givet de længst afdøde Paver den levende Paves Fysiognomi.
Hvor paa Fresken "Sejren over Saracenerne" Leo takkende løfter Blik og Hænder
til Himlen, er Cardinalerne Giulio de' Medici og Bibbiena synlige, den sidste med skarp
Portrætlighed. Ogsaa paa Fresken Karl den Stores Kroning bærer den kronende Pave
paa sin Trone Leo den Tiende's Træk.
Med Leo's Navn er endnu den hele Række af Raffaello's Loggia'er i Vaticanet
sammenknyttede. Bramante begyndte Opførelsen 1510, Raffaello fuldførte den geniale
Udsmykning 1518. Her som ved Stanzerne maatte han overlade Udførelsen til Elever.
Desværre er Raffaello's Skizzer i Regelen forsvundne.
Endelig maa det til Leo den Tiende's Ære siges, at hele Udsmykningen af det nye
Sakristi i San Lorenzo (de udødelige Gravmæler og Madonnastatuen dér) skønt alt
dette først fuldbragtes længe efter Pavens Død, maa føres tilbage til den Bestilling han,
uden Hensyn til Michelangelo's stridbare Holdning overfor Huset Medici, i Erkendelse
af Mandens uanfægtelige Storhed, gav den umaadelige Kunstner.
Medens de bedste af Raffaello's Fresker i Stanzerne blev udførte allerede under
Giulio, opstod alle Carton'erne til de Tapeter, med hvilke det Sixtinske Kapel agtedes
smykket, under Leo. Af Carton'erne findes nu syv i South Kensington Museet i
London. De skal være blevne frelste fra Ødelæggelse i Bruxelles af Rubens, hvem
Efterverdenen jo ogsaa skylder Bevarelse af den Gruppe kæmpende Ryttere, der er
det Eneste, som giver en Forestilling om Leonardo's Carton.
Tæpperne, som paa Italiensk kaldes arazzi (efter Byen Arras, skønt Fabrikationen
længst ikke mere fandt Sted dér men i Bruxelles) opbevares i Vaticanet. De mesterligt
componerede Carton'er afsendtes fra Raffaello's Atelier i 1516.
Blandt de Hverv med hvilke Raffaello i sine sidste Leveaar blev overlæsset, var
ogsaa Overledelsen af Byggearbejdet ved San Pietro. Inderst inde forekom Opgaven