Michelangelo Buonarroti

Side 59
matti) og under Maaltiderne ikke tog i Betænkning at haane Bisper og Cardinaler. Han
var en umaadelig Æder. Chronisten Tito fra Siena fortæller om ham, at han engang i
ét Maaltid spiste tyve Kapuner, fire Hundrede Æg, og et helt Antal andre Retter. Der
turde være nogen Overdrivelse deri.
Paven selv var maadeholdende; men Køkkenet slugte Indtægterne fra Spoleto,
Romagna og Grænseprovinserne. Det gjaldt ved Hoffet for morsomt at lade Gæsterne
fortære Kødet af Ravne eller Aber uden at de mærkede det. Fra Mariano skal have spist
en Strikke i den Tro, det var en Aal, Og have Opædt en gammel Vest i en Postej. Han
blev til Løn for sit Vid Forsegler af de pavelige Buller, en højst indbringende Sinecura.
I denne Egenskab var han Bramante's Efterfølger og Forgænger for Sebastiano del
Piombo.
Chledowski, der i sin Bog Renæssancens Mennesker har anført saa mange lærerige
Træk til Tidsalderens Historie, bemærker træffende, at Videnskabsmænd og Digtere
ved Leo's Hof havde mindre gode Kaar end Hofnarrene. Paven holdt dem gerne hen
med Løfter. I en af sine Satirer giver Ariosto Bitterheden derover Udtryk. Hertugen af
Ferrara vilde sende Digteren som Gesandt til Clemente den Syvende; men Ariosto
foretrak at blive i Ferrara. Han havde udstaaet Skuffelser nok under Leone den Tiende.
At Paven stadigt foretrak Florentinere eller dog Toscanere til indflydelsesrige
Stillinger og høje Embeder, ophidsede Cardinalerne imod ham, dog blandt dem især
den unge Cardinal Alfonso Petrucci, der i høj Grad havde været virksom for Leo's
Valg. Hans Fader var Enevoldshersker i Siena og hans Broder, Borghese, indtog en
betydelig Plads i den sienesiske Republik. Paven understøttede det Parti i Siena, der
var Huset Petrucci fjendtligt og fik Petrucci'erne fordrevne. Alfonso Petrucci besluttede
da at forgive Paven og benytte Forvirringen, som derved maatte opstaa i Rom, til at
genindføre sin Faders Herredømme i Siena.
Den florentinske Læge, Battista da Vercelli, var udset til at fremkalde Blodforgiftning
ved Behandlingen af en Fistel, Leo havde paa Foden. Petrucci indviede Cardinalerne
Santi, Soderini og Riario i sit Forsæt. Den sidstes Sekretær, ved Navn Nino, skulde
vinde Lægen. Men et Cifferbrev fra Nino til Petrucci blev opsnappet og fortolket, Nino
fanget og underkastet Tortur. Paven lod derefter Petrucci vide, det var hans Agt at
genindsætte Broderen Borghese i hans Værdigheder; kun maatte Paven da handle i
Forstaaelse med Cardinalen, hvem han derfor gav Lejdebrev til Rom. Dog neppe var
Petrucci ankommet, før Leo lod ham og flere andre Cardinaler fængsle. Den yngre
Lorenzo af Medici tog til Rom for at bede Paven vise Strenghed. Det skortede ikke paa
den. Nino og Vercelli blev hængte efter paa Vejen til Galgen at være blevne slagne og
martrede. Den 27-aarige Petrucci blev efter Leo's Befaling kvalt i San Angelo-Fængslet
af en meget stærk Neger Roland, der stod i Medicæernes Tjeneste. De skyldige
Cardinaler blev idømte svære Bøder i Forhold til hver enkelts Velstand. Saaledes
maatte Soderini og Santi tilkøbe sig deres Liv hver med 25.000 Dukater, medens den
rige Cardinal Riario ikke slap fri, før han havde erlagt 150.000 Dukater i Bøde.
9
Leo's Navn er for Efterverdenen knyttet til Renæssancens største Kunstnernavne, og
skønt hans kunstneriske Indsigt udenfor det Musikalske neppe er gaaet dybt, kan
det ikke negtes, at hans Bestillinger har fremkaldt Kunstværker, der aldrig kan gaa i
Glemme.
Slettest var hans Holdning overfor et saa overragende Geni som Leonardo. Han
forstod aldeles ikke at anvende ham, lod ham uden nogen Sindsbevægelse drage fra