Michelangelo Buonarroti

Side 57
Agostino Chigi, der altid stod i nært Forhold til Byen Siena, havde for at smigre
Giulio, ladet udføre et fantastisk Stamtræ for Familien Rovere som sienesisk, hvilket
gav Paven Ret til en Part af Slottet Sugara i det Sienesiske, og da han derpaa afstod
Giulio sin Part i Sugara, blev Paven saa lykkelig derover, at han optog Familien Chigi
i sin, og tillod Agostino i sit Segl at kalde sig Agostinus Chisius Sienensis de Rovere.
Siena havde udnævnt Chigi til Senator, givet ham Titlen Magnifico og 1507 laant
8000 Dukater af ham; han fik i Pant Havnen Portercole, som han havde Brug for til
sin store Handelsflaade. Var Summen inden 40 Aar ikke givet tilbage. skulde Havnen
tilfalde ham. Da Leo spurgte Chigi, hvor rig han var, svarte han, at han vidste det ikke;
men han havde tre store Handelshuse i Rom, Portercole og Neapel, omtrent hundrede
Filialer; Kontorer i Bysanz, Alexandria, Memfis, Lyon, London, og over hundrede Skibe;
han sysselsatte tyve tusind Mennesker.
Han er berømt for Efterverdenen ved sin Forbindelse med den skønne Courtisane
Imperia, der var saa beundret, at hendes Hofstat var som en Cardinals Hof, og hun
gik aldrig ud alene, kun ledsaget af et stort Følge. Chigi, der afløste en anden Bankier,
Angelo dal Bufalo, i hendes Gunst, udstyrede hende fyrsteligt. Hendes Ansigtstræk
menes bevarede for Efterverdenen i Sappho's paa Raffaello's Parnasset og i den først
efter hendes Død udførte Skikkelse af den knælende Kvinde paa samme Kunstners
"Transfiguration".
For Agostino Chigi har Raffaello desuden udført Cartonerne til den herlige
Mosaikdekoration af Cappella Chigi's Loft i Kirken Maria del Popolo, et af Mesterens
mest gribende Værker.
Endelig blev for Chigi Villa Farnese bygget og smykket. 1510 var Bygningen saavidt
færdig, at under Karnevalet Hertugen af Urbino kunde beværtes der. 1511 begyndte
Udsmykningen, der var fuldendt 1515. Peruzzi og Raffaello delte Arbejdet. Det siges
at den sidstes Galateas Triumf blev malet paa fjorten Dage. Raffaello var da 29 Aar
gammel. Hans Forhold til Chigi kølnedes, da denne indledte en Forbindelse med
Fornarina, i hvem Kunstneren som bekendt var heftig forelsket, og paa hvem han var
skinsyg.
Imperias Navn har holdt sig gennem Aarhundreder og er som Typen paa en dejlig og
bedaarende Courtisane bleven en Sagnskikkelse. Honoré de Balzac har indledet sine
Contes drôlatiques med en Historie om hende, der er henlagt til Conciliet i Constanz,
altsaa til Tiden et Aarhundrede før hun levede i Rom, og Ernest Renan har forherliget
hende som Sindbillede i sit Drama Caliban, der foregaar paa Prospero's ubestemte
Tid. Den historiske Imperia døde kun 26 Aar gammel.
8
Leo den Tiende var intet Nydelsesmenneske, var hverken rask eller lidenskabelig nok
dertil. Han yndede lystigt Selskab, sang godt og forstod sig paa Musik.
Han var meget sammen med sin Broder, Giuliano af Medici, der som udtømt
Vellystning var uden Ærgerrighed, men var bleven Mystiker, lod sig beherske af
Troldmænd og gik op i overspændt Religiøsitet. Han var en høj, lys Fyr med blaa
Øjne, lang Hals, smalle Hænder. Han havde saa ringe Modstandskraft, at han efter
den ringeste Anstrengelse maatte lægge sig til sengs. Hvad han i sit Liv fik udrettet,
var Udarbejdelsen af nogle Kærlighedssonetter. Det er af ham, Michelangelo i San
Lorenzo har gjort en romersk Imperator med roligt Herskerblik.
Pavens Nevø Lorenzo, Søn af Piero de' Medici og Alfonsina Orsini, var et kraftigere
Naturel om end ligesaa blottet for højere Evner. Han hverken spiste eller drak til