Michelangelo Buonarroti

Side 56
gigantisk og ingen Opgave som skræmmende, men som tvertimod attraaede det i antik
Forstand Monumentale.
7
Vi har set, hvor megen Umag Lorenzo af Medici i sin Tid gjorde sig for at faa sin yngste
Søn udnævnt til Cardinal. Han blev det jo alt som Barn, og kun 37 Aar gammel blev
han som Leo den Tiende udraabt til Pave. Aldrig ellers plejede Cardinalerne at vælge
saa ung en Mand. Men han havde indyndet sig hos dem ved sin Velopdragenhed,
sin Høflighed, de gode Maaltider og glimrende Fester, han gav. Han stak herved
behageligt af mod sin voldsomme Forgænger, der havde bandet og pryglet. Og der var
det Haabefulde ved ham, at skønt han var ung, syntes han ikke at have noget langt Liv
for sig: han var fed og korthalset, blev hurtigt træt.
Det Festtog, der fejrede Dagen, da Leone besteg Pavestolen 15. Marts 1513,
blev forskønnet ved Madonna Laura Farneses Deltagelse. Toget passerede flere
Triumfbuer, deriblandt Agostino Chigi's, hvis Indskrift forherligede Leo's Tilbøjelighed
til at omgive sig med Kunstnere, nyde Musik og Sang, morsomme Lystspil, grov Spøg
og Hofnarres Vittigheder.
Den lød:
Ol(im) babuit Cypris sua tempora, tempora Mavors
Ol(im) babuit: sua nunc tempora Pallas habet.
Alessandro den Sjette havde dyrket Venus, Giulio den Anden Mars; med Leone
begyndte Pallas Athenes Tidsrum.
Naar Agostino Chigi saaledes forherligede et Medlem af Huset Medici, saa var det
Øjeblikkets store Bankier, der hyldede Repræsentanten for det stort Bankierhus, han
havde afløst.
Sisto den Fjerde havde løsnet Pavestolens Forhold til Familien Medici, deltaget i
Pazzi'ernes Sammensværgelse og havt Francesco Pazzi til sin Bankier. For at bøde
paa det Afbræk i Indtægt og Indflydelse, Medicierne havde lidt, havde Innocenzo den
Ottende overdraget Lorenzo sine Pengeforretninger og Alunminerne i Tolfa. Men efter
Innocenzo's Død naaede Medicierne ikke mer deres betroede Stilling i Forhold til
Pavehoffet. Lorenzo's Ødselhed og hans Forsømmelse af Bankforretningerne havde
skadet Handelstilliden til den medicæiske Bank.
Der opstod to nye Bankhuse i Rom, Altoviti og Chigi, begge navnkundige i Kunstens
Historie.
Bindo Altoviti fik af Michelangelo Carton'erne til hans Fresker i Sistina, og Raffaello
malte for ham "L'Impannata" (Kvinden i vævet Dragt). Men Agostino Chigi var hans
foretagsommere og dristigere Rival. Uden Chigis Hjælp havde Giulio den Anden ikke
kunnet føre Krig. Paverne plejede kun at have deres Tiara at give i Pant. Ligesom
i sin Tid Lorenzo for Innocenzo den Ottende havde indløst den kostbare Tiara, han
havde sat i Pant i Genua, og i ét Aar havde laant ham hundredtusind Gylden. saaledes
laante Chigi Julius den Anden 400.000 Dukater rentefrit, og tog Paolo den Anden's
Tiara i Pant, der langt fra var af den Værdi. Paa de Alunbjergværker i Tolfa, som havde
været Lorenzo overladte, fik Chigi sin Forpagtningskontrakt forlænget, og opnaaede
Eneret paa Handelen med Alun i Europa og Asien. Sammen med Fugger'ne i Augsburg
forpagtede han den pavelige Mønt og fik af Giulio Saltminerne i Cervi, som gav store
Indtægter, i Forpagtning.