Michelangelo Buonarroti

Side 54
Rigsdagen i Worms havde sluttet Forbund med Kejser Karl om Milanos Generobring,
blev Luther officielt erklæret i Rigens Acht. Men Luther holdtes skjult paa Wartburg, og
de politisk kloge Italienere forstod godt, at da Karl den Femte mærkede Leos Frygt for
Luthers Lære, vilde han bruge denne til at lægge Baand paa Paven.
6
Dog tilbage til Giulio den Anden, der var hvad Leo aldrig kunde kaldes, et
Temperament, saa kolerisk, at det gav sig Udslag i Handlekraft. Godmodig var han
ikke, terribile, som den store Kunstner, hvis Ry er sammensmeltet med hans. Han taalte
ingen Modsigelse, end ikke, naar han skiftede Plan. Han spurgte vel andre om Raad,
men fulgte aldrig Raadet. Da Erasmus fra Rotterdam var i Rom, lod Giulio ham anmode
om Udarbejdelse af et kort Statsskrift om Krigen imod Venedig. Da Erasmus imidlertid
paa denne Opfordring anførte alle de Grunde, der talte imod Krigen, fik han fra Paven
den Besked, at han skulde ikke blande sig i Fyrsters Anliggender.
Et Par Exempler bør anføres paa, hvor systematisk Giulio den Anden sørgede for
sin Families Medlemmer.
Der var den unge Francesco Maria Rovere, Søn af Giovanni af Sinigaglia og Joanna
Montefeltro (Søster til Hertug Guidobaldo af Urbino). Drengen blev opdraget i strengt
Bigotteri, men udviklede sig tillige til Krigsmand og var Kamerat af Gaston de Foix,
Sejrherren ved Ravenna. Paven lod Drengen adoptere af Guidobaldo, og udnævnte
den Trettenaarige til Byen Roms Præfekt. Da han var femten Aar gammel, foranstaltede
Giulio et Ægteskab mellem ham og den lille elleveaarige Datter af Marchesaen af
Mantua, en født Gonzaga. Gonzaga forpligtede sig til en Medgift af 25.000 Dukater.
Ægteskabet sluttedes per procura 1505,
fejredes 1509 i Rom med uhyre Pragt. Det ledsagedes af Tyrefægtninger og
Folkeforlystelser.
Der var dernæst den unge Nicolò Rovere. Paven lod ham gifte sig med Laura Orsini,
Datter af Enken Giulia Farnese, der havde dette Barn med Pave Alessandro den Sjette.
Giftermaalet fandt Sted i Vaticanet. Moderen indgik strax derefter Ægteskab med en
herkulisk Neapolitaner, hvem hun snart forlod for at genoptage sit frie Liv. Datteren
brød sig hverken om Mand eller Hus.
1504 gjorde Giulio's Datter Felice, som da kom til Rom, mægtig Opsigt ved sin
Skønhed. Hun afviste som Frier Fyrsten af Salerno, der intet ejede. Man indlod sig
da i Underhandling med Orsini'ernes første Mand, Giangiordano af Bracciano: Denne
hovmodige og dumme Patricier saa ned paa Pavens Datter. men lod sig for 15.000
Dukater overtale til at ægte hende 1506. Han fejrede strax i Kapellet sin korporlige
Forbindelse med hende, viste hende derefter sin Ringeagt ved kun at anrette det
tarveligste Middagsmaaltid for Bryllupsgæsterne, tyve Personer: blot to Bederygge, et
halvt Lam, en Dyreryg og en Kapun. - Der var ingen Knive paa Bordet, og Brudgommen
sad efter spansk Vis tilbords med Hatten paa.
Heldigvis for Felice døde han snart derefter. Hun gjaldt for en af Roms mest
tiltrækkende Damer.
Et andet politisk Giftermaal, Paven stiftede, var det mellem hans Nièce, Lucrezia
Rovere, og Familien Colonna's modige og kloge Medlem, Marcantonio Colonna. De
rivaliserende, store Familier, Colonna og Orsini, skulde begge knyttes til Huset Rovere.
Januar 1508 skænkede Giulio det unge Par det endnu berømte Palazzo (Colonna),
som han i sin Cardinalstid havde ladet opføre ved Kirken Santi Apostoli, og gav
Marcantonio desuden Frascati til Len.