Michelangelo Buonarroti
Michelangelo Buonarroti
Michelangelo Buonarroti
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Side 48<br />
at han havde fundet Udvej for alle Tilfælde; det Eneste, han ikke havde forestillet sig,<br />
var, at han i Pavens Dødsstund selv kunde være dødssyg."<br />
Hadet mod Paven var saa stærkt, at Liget, som var blevet efterladt i et Kapel i San<br />
Pietro in Vincoli uden Voxlys og uden Præster, hele Natten igennem forblev udsat for<br />
nogle Bøllers Raahed og Haan. Henimod Morgen blev det ved Hjælp af Næveslag og<br />
Spark anbragt i en altfor snever Kiste. Saa stor var Vildskaben, at Fabio Orsini, efter at<br />
have dræbt en af Cesare Borgia's Mænd, skyllede sin Mund med en Slurk af hans Blod.<br />
Cesare selv trak sig med Glans ud af dette Sammenbrud. Han befæstede Vaticanet<br />
imod Byen, forhandlede med Conclavet, lod med Dolk i Haand Skatkammerets<br />
Cardinal udlevere sig sin Faders Rigdomme, og forlod Rom saa uforfærdet som han<br />
plejede at holde sine Indtog der.<br />
Den svage Pio den Tredie, der 1503 udgik af Conclavet som Pave, men døde<br />
samme Aar, formaaede Intet imod ham.<br />
Da den syge Cesare drog ud af Rom, laa han udstrakt paa et Leje, der bares<br />
af tolv Drabanter med Hellebarder. Ved Siden af førte to Pager hans Ridehest med<br />
Sørgeskabrak. Rundt om Baaren red med Bøssen i Haand hans gamle Krigskarle, der<br />
havde fulgt ham i alle de italienske Borgerkrige, han havde forvoldt.<br />
Cesare begav sig til Neapel. Den kraftige Giulio den Anden, der afløste Pio, aftvang<br />
ham strax de Borge i Romagna, han havde inde. Kongen af Spanien, Ferdinand den<br />
Katolske, lod ham i Neapel gribe og føre til Spanien, hvor han to Aar sad fangen i<br />
Fæstningen Medina del Campo. Han undslap ved at hisse sig ned i et Tov, med hvilket<br />
han svang sig over Slotsgraven, og naaede derefter til sin Svoger, Kongen af Navarra,<br />
hos hvem han levede syv Aar som Befalingsmand over hans Hær, indtil han 1507 under<br />
Belejringen af Viana faldt for et maurisk Kastespyd.<br />
Søsteren Lucrezia, der synes at have været langt bedre end sit Rygte, blev, tretten<br />
Aar gammel, første Gang gift med Giovanni Sforza, sytten Aar gammel tvungen til at<br />
skilles fra ham for at Paven kunde blive besvogret med det neapolitanske Dynasti.<br />
Atten Aar gammel ægtede hun Don Alfonso, Hertug af Bicelli, en Nevø af Kong Alfonso.<br />
Denne hendes Gemal blev to Aar senere (18. August 1500) myrdet af hendes Broder<br />
Cesare, hvorefter hun 1501, endnu kun 21 Aar gammel, giftede sig for tredie Gang<br />
med Arveprinsen Alfonso af Ferrara, hvem hun fødte tre Sønner. I Ferrara blev hun<br />
almindeligt elsket af Befolkningen, Ariosto besang hende; Aldus beundrede hende;<br />
hun blev for Bembo Idealet af Kvindelighed. Bayard, den ædle Ridder uden Frygt og<br />
Dadel, valgte hende til sin Dame, bar hendes Farver, elskede hende stadig ærbødigt<br />
og platonisk.<br />
3<br />
Paa Melozzo da Forli's berømte Freske (senere overført paa Lærred) Sisto den Fjerde,<br />
Grundlægger af det Vaticanske Bibliotek findes det tidligste Portræt af Pave Giulio den<br />
Anden. Han var Sisto's Nevø og ingenlunde uden Indflydelse men dog langt fra at være<br />
Pavens Yndling som hans anden Nevø paa Maleriet, Girolamo Riario, der blev Catarina<br />
Sforzas Ægtemand.<br />
Den senere Pave er paa Maleriet 31 Aar gammel, og skønt han her er en Bifigur,<br />
behersker han Billedet ved sit Aasyns Energi.<br />
Giuliano della Rovere - saaledes lød hans Navn - havde været Franciscanermunk<br />
som sin Onkel Paven, men var fire Aar forinden (1471) bleven udnævnt til Cardinal<br />
di San Pietro in Vincoli. Det udtryksfulde Ansigt er besjælet af en stadigt vaagen