Michelangelo Buonarroti

Side 47
men bliver daglig yngre. Han har et lidet alvorsfuldt Naturel og tænker kun paa sine
Interesser. Hans hele Ærgerrighed er den, at faa sine Børn rigt udstyrede og godt gifte.
Andet bekymrer han sig ikke om (Ne d'altro ha cura)." Orgierne ved Pavehoffet overtraf
de fordærvede Kejseres i det gamle Rom. Burchard har i sine Dagbøger et ofte anført
Sted, hvor det meddeles, hvorledes til Ære for Pavens Datter Lucrezia 50 Courtisaner
opførte en Dans først i deres Klæder, saa nøgne. "Efter Maaltidet blev Kandelabrer med
brændende Lys fra Bordet stillede ned paa Gulvet, og der blev foran Kandelabrerne lagt
Kastanier, som Courtisanerne saa nøgne maatte opsamle, krybende paa Hænderne
og Fødderne mellem de brændende Lys. Paven, Hertugen (Cesare) og Hertuginde
Lucrezia, hans Søster, var tilstede og saa til."
Hvad der i Paven selv var af slapt, nydelsessygt og hensynsløst, var i hans Søn
Cesare fortættet til Ondskab i største Stil; han var ikke som visse romerske Kejsere gal
eller halvgal og derfor grusom; han var kold og klarhovedet, ganske fri for Samvittighed
og Anger, for Menneskefrygt som for Gudsfrygt. Burchard fortæller at en Dag, da
han havde spist, og var 1 Jagtdragt, lod han hente sex Dødsdømte, der skulde
henrettes med Sværdet (gladiandi), lod Peterspladsen spærre med Bjælker, steg til
Hest, og foretog en Parforcejagt efter disse sex Mennesker, idet han nedlagde dem
med Pileskud. Paven, hans Datter, hans Svigersøn, og Pavens Elskerinde, Giulia Bella,
var fra en Balkon Tilskuere til denne Fornyelse af de antike Circus-Skuespil. Machiavelli
har kunnet bruge denne af ham oprigtigt beundrede, storladne Bandit til Model for sin
Bog "Fyrsten".
Splid mellem Orsini'er og Colonna'er med deres Partier havde hidtil umuliggjort
Grundfæstelsen af en Kirkestat. Alessandro forenede sig med Guelferne og med
Orsinierne, fik i dette Forbund Sforza'erne forjagede fra Pesaro, Catarina Sforza fra
Imola og Forli, Malatesta'erne fra Rimini, Manfreddi'erne fra Faenza. Men neppe havde
Orsinierne gjort deres Gerning som Forbundsfæller, før Paven behandlede dem som
Fjender. Cesare angreb dem, forjog Hertugen af Urbino, lokkede Hovedmændene for
Familierne Orsini, Vitelli, Baglioni til sig og lod dem myrde. Vitellozzo og Oliveretto blev
kvalte først. Da Cesare erfor, at Paven havde bemægtiget sig Cardinalen Orsino og
Jacopo af Santa Croce, lod han ogsaa Pagolo og Hertugen af Gravina kvæle.
Saaledes syntes Huset Borgia paa Veje til at oprette et arveligt Herredømme i
Kirkestaten. Men da ramte Nemesis Alessandro. Da han ved Gift vilde rydde fem
Cardinaler af Vejen og Bordet var dækket i Vinjen ved San Pietro in Vincoli, kom Paven
og Cesare, der begge var tørstige, og forlangte noget at drikke. Mundskænken, som
kendte Hemmeligheden med de uskyldige og de farlige Flasker, var netop gaaet til
Palæet for at hente en Kurv Ferskener. Hans Tjener tog, enten af en Fejltagelse, eller
fordi han var hestukket ved Gaver og Løfter af en hovedrig Cardinal, en urigtig Flaske,
og skænkede for Fader og Søn den Chios-Vin, som var bleven krydret. Giften virkede
med øjeblikkelig dræbende Kraft paa den gamle Pave. Det synes som om Cesare med
sin kraftige Manddom havde tæmmet Giften i Stil med Oldtidens Mithridates.
Alligevel angreb det ædende Pulver, som kaldtes Cantarella, hans Indvolde. Det
siges, at han lod sit Legem indelukke i en lige opskaaren Tyr. Det kunde ligne Datidens
Overtro at tillægge den blødende Dyrekrop en Evne til at uddrage Giften. Ifald Historien
er sand, saa har Paul de Saint-Victor Ret, naar han skriver: "Jeg troer at høre Falaris'
Tyr og Pasifae's Tyr langt borte fra svare med forfærdende Brøl paa Skrigene fra dette
Mandsvæsen, som var halvt Menneske halvt Tyr." Det hedder sig, at Cesare slap fra
Forgiftningen med Tabet af alt Haar paa sit Legem, men følte sig livfuld og kraftig som
en Slange, der har skudt Ham. Machiavelli skriver: "Hertugen af Valentino sagde mig,
at han havde tænkt over Alt, hvad der kunde hænde ham, naar hans Fader døde, og