23.07.2013 Views

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

Michelangelo Buonarroti

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Side 33

sig. I denne Strid vandt Paven for sig Datidens ypperste Feltherre, Federigo da

Montefeltro, som hidtil havde staaet i Firenze's Tjeneste. Al Politik bestod jo omkring

Aar 1500 i Condottiere-Væsen, Tvetungethed og pruttende Prangeri. Man indgik lige

saa hyppigt Forbund mod en tidligere Ven som mod en øjeblikkelig Fjende. Før det

gamle Forbund endnu var opløst eller opsagt, skadede man allerede af bedste Evne

sine Forbundsfæller. Før man havde draget sine Gesandtskaber tilbage, begik man

Overfald paa den Magt, der troede sig sikker, og før Krigens Udbrud beslaglagde

man, som i vore Dage, Privates Ejendom. Ganske ejendommelig for Tidsalderen var

imidlertid Bestræbelsen efter ved Overbud at tilkøbe sig Modpartens mest ansete

Condottiere, selv om denne allerede havde modtaget sin Sold. Han gjorde sig da ogsaa

sjældent Skrupiler af at bryde den ny som den gamle Overenskomst.

Pazzierne var en af de faa florentinske Familier, der lod sig jævnføre med

Medicierne. De havde, som berørt, en lang hæderkronet Fortid. Da Kong René i 1442

længere Tid opholdt sig i Florents, havde man givet ham Andrea de' Pazzi til Ledsager,

og den lille Konge havde til Tegn paa sin Yndest tildelt ham Ridderslaget. Af Andrea's

Sønner var Piero en af sin Tids mest glimrende Adelsmænd. Han var Florents's

Sendemand til Ludvig den Ellevte, blev af Kongen slaaet til Ridder, og holdt sit Indtog i

Florents med en Pragt som indtil da ingen anden Florentiner. Man strømmede sammen

for at se dette Indtog; hele Følget havde Perler paa Hatte og Ærmer.

Nu berøvede Lorenzo de' Medici ved en uretfærdig Dom sin Samtidige, Giovanni

de' Pazzi, den rige Arv efter hans Frue, en Borromeo, til Fordel for en Slægtning af

hendes Fader.

Det var en lige saa uklog som uretfærdig Handling; den opbragte Paven, Sixtus den

Fjerde. Denne havde lige udnævnt den 17-aarige Søn af sin Nepote, Girolamo Riario,

til Cardinal. Girolamo, en raa Person, hvem man af politiske Grunde havde givet den

skønne og stolte Catarina Sforza til Ægte, hadede Lorenzo med et vildt Had, fordi han

vidste sit lille Fyrstendømme Imola stadigt truet af Lorenzo's Erobringsplaner.

Man søgte først at lokke Lorenzo til Rom. Han ytrede Intet derimod, men trak Rejsen i

Langdrag. Man besluttede saa at føre Stødet mod Medicierne i selve Florents, idet man

ansaa Familien Pazzi og den med den beslægtede Familie Salviati for saa mægtige,

at disse strax kunde faa mindst Halvdelen af Byen med sig.

17

Jacopo de' Pazzi, beslægtet med Lorenzo, færdedes som en af Pavens Bankierer

stadigt i Vaticanet hos Sisto IV, der gav sit Minde til Sammensværgelsen mod

Medicæerne. Lorenzo og Giuliano burde ryddes af Vejen, dog hævdede Paven - i Kraft

af sin Stilling, men selvfølgelig ikke for Alvor - at det skulde ske uden Blodudgydelse,

ret som om dette var muligt.

De Sammensvorne vandt Condottieren Giovanni Battista de Montesecco for sig;

han skulde føre det afgørende Stød imod Lorenzo. Men da Planen havde faaet Form

og gik ud paa, at de to Brødres Drab skulde finde Sted i Santa Maria del Fiore ved

en Kirkefest 26. April 1478, i det Øjeblik, da Girolamo Riario's unge Nevø Raffaello

Sansoni, under Messen løftede Kalken med Jesu Blod højt i Vejret, trak Montesecco

sig tilbage; han turde godt begaa et Mord, men ikke udgyde Blodet i Guds Hus.

Han erstattedes af den mere frygtløse og hensynsløse Bernardo Bandino Baroncelli.

Denne stødte Giuliano ned, efter selv at have hentet ham i Palazzo Medici, da han paa

Grund af Upasselighed den Dag holdt sig tilbage fra Gudstjenesten. Præsterne saarede

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!